Årsberetning for 2021 

ved Bjørn Westerbeek Dahl, formand

Året 2021 har også hos os været usædvanligt og præget af coronaen. Vi har helt usædvanligt måtte aflyse hele vores forårsprogram, inkl. generalforsamlingen, og vi har derfor kun haft tre medlemsarrangementer i efteråret.

Jeg lagde selv for i september med et foredrag om 1850’erne liv omkring de københavnske voldanlæg i skæringspunktet mellem civilt liv og militære interesser. I november holdt vores nye bestyrelsesmedlem Camilla Haarby Hansen foredrag om sine og bymuseets udgravninger i Kastellet. Her har man været gennem en omfattende klimasikring med opgravning af store dele af det gamle anlægs indre. Det var et livfuldt og spændende foredrag, der med billeder viste mange af de herlige fund, der kan belyse Kastellets dagligdag gennem 350 år. Utroligt, hvad gader og stræder, der har været gravet op mange gange i forbindelse med rørlægninger kan gemme. Selv var jeg glad for fundet af fundamentsstenene til den mærkelige kongelige bygning, der skulle ligge, hvor kirken senere blev lagt. De viste, at Ruses sidste projekt var det man fulgte, og ikke flere af de tidligere med rektangulære hjørnetårnet.

I december måned skulle vi have hørt mere om baggrunden for de mange almisser i slutningen af 1700-tallets København, men foredragsholden måtte melde forfald, og i stedet trådte Hanne Fabricius til med få dages varsel med et foredrag om livet langs Vesterbros lange Istedgade. Det var et djærvt og festligt foredrag, der stod i modsætning til den truende omikronsmitte uden for murene.

Vi kunne heller ikke afholde vores generalforsamling vedtægtsmæssigt i 2021. Jeg tror aldrig at vi skulle forsøge os med elektronisk generalforsamling, og hvordan ville en sådan gå? Det gik forbløffende godt, selvom det jo er bedre at bestyrelsen tager sine klø over for en fysisk forsamling. Beregning, regnskab og budget blev udsendt og pænt kommenteret. Alligevel håber jeg, at vi kan undgå den slags i fremtiden.

De mange aflysninger betød også, at vi midlertidigt nedsatte kontingentet med 50 kr. til 175 kr. Mange foreslog at vi bibeholdt den høje sats, men vi skal jo ikke tjene på coronaen, og måske en og anden så ville benytte lejligheden til at forlade det gode selskab, når man så forudsigeligt ikke kunne få noget ud af kontingentet. Det skete da heller ikke, og vi har medlemsmæssigt ikke senfølger i den retning, men har kunnet holde medlemstallet pænt stabilt med en lille nedgang, der sikkert var kommet alligevel. Overraskende oplevede vi en vis medlemstilgang selv da coronaen rasede mest. Et af vores medlemmer har bidraget til det ved at gøre os opmærksom på, at Guldalderinstituttet stod for at opløse sig. Han sikrede, at vi fik uddelt vores hvervefolder ved den afsluttende generalforsamling, og han talte også godt for sagen, så vi fik en tilgang på ca. ti medlemmer her i december og begyndelsen af januar, der sikkert kan tilskrives denne anbefaling.

Medlemstallet ligger på ca. 480, hviket er et beskedent fald i forhold til 2020.

Den elektroniske generalforsamlingsform var årsagen til, at vi ikke tog skridt til at tydeliggøre vores tegningsret i vores pengeinstitut, da vi ikke kunne være sikker på, at en vedtægtsændring foretaget på den måde vil have gyldighed for de kritiske bankfolk. Derfor optræder der i dag et punkt med en præcisering af, hvem der må strø om sig med Selskabets midler.

Ved generalforsamlingen genvalgtes vores sekretær Anne-Lise Walsted, der dog kort tid efter veg pladsen for arkivar ved Stadsarkivet Peter Wessel Hansen, der derefter blev bestyrelsesmedlem. Anne-Lise har fulgt selskabet trofast gennem mange år, og gerne havde vi holdt fast i hende. Anne-Lise var rigtig god til at føre en samtale eller en diskussion videre, når det skete, at noget pludseligt så uløseligt ud. Men sygdom på hjemmefronten har hindret hende i at fortsætte og da hun tilmed bor i Malmø har det på det sidste været vanskeligt at få hende herover. Tænk at det skulle komme så vidt!

Også 2021 har et medlem betænkt Selskabet med en pengegave, som det fremgår af regnskabet hele 1.500 kr. foruden sit medlemskontingent. Det er vi naturligvis meget glade og taknemmelige for.

Coronaen har ikke kunnet stoppe vores årbog. Der skal mere til, og i begyndelsen af august ankom de mange årbøger til Danmark fra det lettiske trykkeri. Det er blevet betegnet som den smukkeste årbog, vi endnu har udgivet. Det skal jeg ikke argumentere imod, men den er blevet læst og kommenteret positivt af mange af vores medlemmer. Den blev i de efterfølgende måneder uddelt til ca. 420 af vores medlemmer, mens resten – overvejende oversøiske medlemmer i Skåne, Jylland og det store udland har fået den tilsendt. Foruden medlemmer af bestyrelsen er den blevet uddelt af Karen Sejerøe og Finn Andersen, der fortjener stor tak for deres indsats.