Indholdsfortegnelse

 B

BAG OM BYEN
I 1800-tallet benyttet om Toftebæksvej og Toftegærdet i Lyngby. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BAGLYGTEN
Vej ved mejeriet Enigheden ved gaden Lygten, jf. Forlygten og Sidelygten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BALLONPARKEN
Barakbebyggelse på østsiden af Artillerivej, oprindelig anvendt til Hærens Ballonkorps, der her havde en ballonhangar, senere anvendt om husvildebarakker m.v., jf. Sibirien. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BANANFORTET
Christiansholmsfortet i Ordrup. Betegnelser er brugt i begyndelsen af 1900-tallet, da fortet i en perioden blev brugt som lager for bananer. - Kilde: Oplysningstavle om Fæstningskanalen ved Bådfarten ved Sogenfrivej i Lyngby.

BAR NUMSE
Anders Bundgaards skulptur, opstillet på hjørnet af Valby Langgade/Skovbogårds Allë, "Og dagen rinder med sine tusind Krav", der forestiller en nøgen kvinde, der forskræmt trykker sig ind mod en beskyttende mandlig favn. Udtrykket henfører sig til kvindens legemsdel, der er særligt fremtrædende for forbipasserende. - Kilde: H. P. Jensen, Bygge- og Boligdirektoratet, december 1994.

BARNEVOGNENES BY
Herlev, der især i 1950'erne var en typisk udflytterforstad for forældre med småbørn. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BENBRÆKKERGADE
1: I 1850'erne benyttet som navn for den uvejsomme "Ny Vestergade", den senere Islandsgade, i Sundbyvester. - Kilde: Auktionsplakat af 3.4.1854, gengivet i: Amager. Af Karl-Erik Frandsen m. fl. 2002, s. 132.

2: Vej vest om Jægersborg Hotel, hvor brolægningen består af runde, glatte sten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

Udtrykket generelt, se: Beton- og Benbrækkerpladsen

BENENDEN
Området mellem Christianshavns Skoleg og Trangraven, der opfattes som en udkantsområde af Christianshavn. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BENZINLAGERET
Krypten i Allehelgens Kirke på Amager, hvis vægge i begyndelsen af 1960'erne var beklædt med mørkerødt malet træ. I øvrigt var kælderen opført med betonvægge og betonloft og er beskrevet som meget dyster. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326, suppleret af oplysninger fra kordegn Kim Pedersen, Allehelgens Kirke, 2006; Ifølge Erik Housted: Holmbladsgade, i: Sundby Lokalhistoriske Forening. Nr. 21, juli 2007, s. 508, antydes det, at udtrykket stammer fra kirkens opførelsestid, hvor krypten blev taget i brug i 1925 og hovedkirken i 1932.

BERLINMUREN
1: Indhegning omkring opgravning i efteråret 1996 i Nørre Voldgade ud for Frederiksborggades sydlige del med stærk blokadevirkning for gående. - Kilde: JP Hovedstaden 17.10.1996, s. 2, jf. Checkpoint Charlie.

2: Betegnelse for den kommende permanente spærring af veje m.v. på Østamager i forbindelse med byggeriet af Metroens 4. etape i Amagerbanens tracé. - Kilde: Information 11.3.2002, s. 2.

BERREN
Frederiksberg med sine mange forlystelseetablissementer. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BESKIDTE BOULEVARD / BESKIDTE STRASSE
Vesterbrogade, hvis vedligeholdesesstandard lader noget tilbage at ønske. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BETONBUNKEREN
Københavns Universitets byggeri fra 1970'erne i Njalsgade 74-108 på Amager. - Kilde: Dagbladet Politiken 5.11.1995, Sektion PS, s. 5.

BETON- OG BENBRÆKKERPLADSEN

Solbjerg Plads, hvis udformning med mange trin og uforudsigelige trappeforløb har lagt navn til udtrykket, jf. Benbrækkergade. - Kilde: Lokalavisen Frederiksberg, 8.2.2007, s. 5.

BIEN
Ventesals- og toiletbygning på Trianglen, Østerbro, opført af gule sten med (oprindeligt) brunrødt kobbertag. Jf. 1) Skildpadden og 2) Suppeterrinen. - Navnet oprindeligt betegnelsen for den aviskiosk, der lå i bygningen men er senere gledet over til at betegne hele bygningen. - Ifølge Peter Thorning Christensen ses udtrykket "Bistikket" også anvendt.

BILLIGE LANGSIDE
Den langside med billige ståpladser af Københavns Idrætsparks Fodboldstation, der vendte ud mod Lægeforeningens Boliger, "Brumleby", modsat den store tribune ud mod P. H. Lings Allé, der blev kaldt den "Dyre Langside". - Kilde: Kai Tolstrup: Østerbros herligheder, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 168.

BISTANDBUL
Ishøj, hvis mange udlændinge og deres påståede sociale pensioner skal have givet anledning til navnet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BISTIKKET, se: BIEN

BJERGET
Højdedrag på det ellers flade Amager ved krydset Løjtegårdsvej/Englandsvej. - Kilde: Mundtlig oplysning efter foredrag om Tårnbyudgravningerne i 1994 i Selskabet for Københavns Historie 28.3.1995.

BLINDESTIEN
Gang- og cykelsti mellem Lipkesgade/Kastelsvej og Bergensgade, Indre Østerbro. Stien ligger i nærheden af det forhenværende Blindeinstitut og Garnisonskirkegård. Jf. Kielerkanalen og Ho-Chi-Min-Stien. - Kilde: Oplyst af Københavns Kommunes Gaderenholdelse, februar 1995.

BLOKSKIBET
Traktørstedet Sommerlyst, Frederiksberg Allé, der i begyndelsen af 1800-tallet havde et plankeværk ud mod alléen, hvori der var en række luger, som man kunne åbne for at give udsigt fra de lysthuse, der lå inden for. - Kilde: Th. Overskou: Af mit liv og min tid. Udgivet af Robert Neiiendam. 1961, s. 54.

BLOWJOB
Caféen Bang & Jensen, Istedgade 130. Angiveligt dannet på grund af sammenfaldet med caféens initialer BJ, der i folkemunde også betegner den sexuelle ydelse "Blowjob", jf. Stang & Vissen. - Oplyst af Søren Kronholm, Københavns Bymuseum, februar 2004.

BORDBOMBERNE
Rådhuspladsens to kioskbygninger fra ca. 1990. Kilde: Ole Hentzen, formand for Borgerrepræsentationens Byplan- og Trafikudvalg, 1.6.1995.

BORDEL DU NORD
Hotel du Nord på Kongens Nytorv, der i 1800-tallet havde et dårligt ry, muligvis som følge af en varmtvandsbadeanstalt i bygningen. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 20.

BORGEN
1) Betegnelse for Christiansborg Slot, særligt benyttet af politikere og politiske journalister. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

2) KFUMs hovedkvarter i Rosenborggade/Gothersgade/Tornebuskegade, jf. KFUM-Borgen. - Kilde: Oplyst af Victor Valore, december 2006.

BORGERDYDEN
Østre Borgerdyd Skole i Stockholmsgade. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

BORKEN
Borchs Kollegium, Store Kannikestræde 12. - Kilde: Steffen Linvald: København. Hvornår skete det. 1979, s. 46, opslag "Borchs Kollegium".

BRANDSTATIONEN
Den 1-etages ejendom Jagtvej 155 D, der tidligere har været brugt til automobilforretning samt værksted. Udtrykket kendes fra en debat om ungdomshuse i København, 2007, og hentyder rimeligvis til ejendommens store portåbninger. - Kilde: Information, 15.1.2007, s. 7. S. 2 smst. ses udtrykket "Gamle Brandstation".

BROERNE
Samlet betegnelse for forstæderne Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, og måske også Amagerbro. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327 (her med Christiansbro i stedet for Amagerbro).

BRONKITISGADE
Bredgade, der som en lang smal gade ofte er forurenet med udstødningsgasser fra biler. Jf. Store Kancergade. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

BROOKLYNBROEN
Nyhavnsbroen. Angiveligt efter Café Brooklyn, Toldbodgade. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 58.

BROPØLEN
Ordrup Gadekær. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

BRUMLEBY
Enten fra oxebremser fra Øster Fælled, eller vognstøj fra Øster Allé (begge foreslået af Martin Andersen Nexø: Et lille kræ). - Jf. Hans Helge Madsen: Brumlebys historiebog. s. XX. Ifølge P. H. Traustedt i Politiken 25.06.95, 2. sektion, s. 12 kan brumlen fra de nærliggende fælleders græssende køer have givet bebyggelsen navnet.

BRUNE KØDBY
Københavns tidligere Kvægtorv, Halmtorvet 9-17, der var opført at gule - senere mørkt patinerede - mursten, jf. Den Hvide Kødby. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

BRYGGERENS RØDE NÆSE
Carlsbergs neonreklame. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327. Heri angives ikke nærmere oplysninger om, hvor reklamen befinder - eller har befundet - sig.

BUK OG NEJE
Buk: Hjørnet af Strøget og Hyskenstræde, hvor der tidligere skal have ligget en tæppeforretning med navnet Buch. Overfor hjørnet Neyes lædervareforretning. - Oplyst til Berlingske tidende, oktober 1994.

BUKSETORVET
Jarmers Plads, hvor Troelstrups Herreekvipering har forretning. Udtrykket benyttedes tidligere af firmaet som reklame, men høres i dag især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

BULEN
Biografen Boulevardteatret på Søndre Boulevard ("Bule-varden"). - Kilde: Oplyst af Finn Hemmingsen, 19.1.2001.

BUMLEVEJEN
Ældre navn for Tudsesmindesvej i Kongens Enghave, jf. Lossevej. Bumlevejen var bekendt for sin ujævne brolægning. Vejstrækningen førte fra 1920'erne til 1940'erne det uofficielle navn "Lossevej", da den førte ud til lossepladserne i den nuværende Valbypark. Navnet Brumlevejen blev dog senere benyttet, især da vejbelægningen her ikke svarede til et normalt vejideal. Navnet Brumlevejen blev af beboerne i Kalvebod Haveforenng omkring 2000 foreslået som officielt navn på vejen med Lossevej som 2. prioritering, og det spøgefulde Tudsesmindevej som 3. prioritering, se også Lossevejen. - Kilde: Oplyst af Gitte Wulff Jürgensen, 2450 SV, 2001.

BYENS DUMMESTE HJØRNE
Se: DUMMESTE HJØRNE I BYEN

BYENS HØFLIGSTE HJØRNE
Se: HØFLIGSTE HJØRNE I BYEN

BYENS SIDE
Nyhavns nordside, jf. Den Frække Side,Den uartige Side og Guldkysten. Udtrykket skyldes sandsynligvis, at den modsatte side i ældre tid var domineret af statslige aktiviteter (kunstakademi, botanisk have og orlogsværft). - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 42.

BYGGEREN
Byggelegeplads ved Stengade, særligt kendt da den i 1980 blev ryddet af Politiet efter hæftige kampe med områdets beboere. Legepladsen blev senere flyttet til Stengade, hvor den genopstod under navnet "Nybyggeren"

BÜLOWS BATTERI
Brugt som navn på snedynger i Frederik den 6.s tid, hvor Frans Christopher Bülow (1769-1849) var en del af det ikke altid populære adjudantskab omkring kongen, jf. Lindholms Batteri, Oppens Batteri og Rømelings Batteri. - Kilde: Nær og Fjern, 2.1.1876, nr. 183.

BØLLEMORS HAVN
Den nu forsvundne Redhavn. Angiveligt opkaldt efter en værtshushoder på stedet omkring 1900.

BØNDERNES PARADIS
Daells Varehus i Nørregade, der var kendt for sine rimelige priser og som derfor blev besøgt af folk fra de landlige del af provinsen. - Kilde: Oplyst af John M. Eriksen, København, janaur 2007.

BØSSESILO
Generelt om enkeltstående højhuse. Efter sigende brugt om f. ex. Domus Vista, Frederiksberg, og Domus Portus, Østbanegade 103, Østerbro.