Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

 S

SARKOFAGEN
Afløbsbassin i Valbyparken, hvis lange rektangulære form har givet anledning til navnet. Med dette antikinspirerede navn som udgangspunkt er et tilsvarende bassin i Frihavnen blev døbt Colosseum, s. d. - Kilde: Gert Jørgensen, Afløbsafdelingen, juni 2004.

SCHÄFFERHØI
Kongens Nytorv i Frederik den 6.s tid, da en igangsat brolægning i lang tid blev stoppet på grund af uenighed i Magistratens om brolægningsformen, og pladsen derfor henlå i en uordentlig tilstand. Opkaldt efter borgmester Frederik Christian Schäffer, borgmester 1818-1843. - Kilde: Orla Lehmanns Efterladte Skrifter. Udgivne af Hother Hage. 1. Del. 1872, s. 210.

SELANDIA-HJØRNET
Hjørnet af Nørrebrogade/Blågårdsgade, som i 1970'erne var tilholdssted for stofmisbrugere m.v., fordi hjørnet ved radio- og tv-forretningen var skråt afskåret og der dermed var ly for regn og sne. - Kilde: Oplyst af Søren Kronholm, Københavns Bymuseum, februar 2004.

SELVMORDSBROEN
Støbejernsbroen over Roskildebanen på Gammel Carlsbergvej 15 m over jernbaneterrænet, jf. Marilyn Monroe. - Kilde. Oplyst af Steen Pedersen, København Ø.

SANGFUGLEKVARTERET
Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg, jf. udtrykkene Fuglekvarteret og Pipfuglekvarteret. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

SERVANTEN
Overformynderiets bygning, Holmens Kanal 20, hvis facadebeklædning er glat, grønlandsk marmor og hvis hjørner er let afrundede som en ældre servante. - Kilde: København før og nu bind 2, s. 185.

SEXUALPARKEN
Bebyggelsen omkring Rymarksvej, der i de første årtier efter opførelsen i 1934 blev beboet af tidens kulturradikale mellemlag efter låneroplysninger således aborttilhængen, lægen Leunbach. Udtrykket er benyttet af Hans Scherfig i "Idealister". - Kilde: Kenn Schoop: At bygge boliger. FSBs historie 1933-1994, s. 48.

SEXVEJEN
Holbækmotorvejen, der er 2 x 3-sporet og som ender i Folehaven. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12, ifølge oplysninger fra Finn Hemmingsen, København K, blev vejstrækningen kaldt også Pornovejen.

SIBIRIEN
1) Nansensgade 21, der var berygtet for sine mange baggårde, hvori lyset aldrig nåede ned. - Kilde: Oplyst til Rådhusbibloteket af anonym låner, der havde boet i nabolaget, jf. Esther Møller: De "magiske år" og tiden der fulgte. Læge Esther Møllers erindringer. 1996, s. 134, hvor gadenummeret dog ikke nævnes.

2) Den sydligste del af Ballonparken på Artillerivej, der lå fjernst fra byen. - Kilde: Knud Pedersen: Fra Churchillklubben til Kunstbiblioteket. 1995, s. 89, og Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 49.

3) Den nordlige del af B&Ws arealer på Refshaleøen, hvor der arbejdedes udendørs. - Kilde: Museumsinspektør Niels Jul Nielsen, Københavns Bymuseum.

SIDELYGTEN
Vej på mejeriet Enighedens areal ved Lygten, jf. Baglygten og Forlygten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SIDSTE CHANCE
Diskotek Exalon, Frederiksberggade, der kunne være sidste stop før bortrejse fra Hovedbanegården, jf. Jyske Ambassade. - Kilde: Berlingske tidende 16.2.1996, Kultur, s. 1.

SIGBRITS MUR
Mur øst for Helligåndskirken, opkaldt efter Sigbrit Willumsdatters (Mor Sigbrits) nærliggende hus. Navnet "fastholdt Mindet om de dyngvåde og frysende Adelsmænd, som maatte staa her og vente paa, at Christiern den Anden blev færdig med at drøfte Statens Sager med sin borgerlige Raadgiverske". - Kilde: Bjørn Kornerup: Helligaandskirken i København. 1949, s. 60-61.

SING-SING
1) Bebyggelsen Tagensvej 152-172, der i mange år var det sidste bymæssige byggeri på den side af jernbanen og som havde et noget ilde ry ("ude, hvor kragerne vender"), associerer til fængsel i USA. - Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, februar 1995.

2) Ejendomm P. Lykkesvej/Glommensgade. Omtales efter oplysninger af bibliotekar Steen Eriksen, 15.1.1996, af Hans-Jørgen Nielsen i romanen Fodboldenglen ; Susanne Svendsen: Amager bybilleder. På kanten af byen. 1995, s. 144.

3) Ejendommen Garvergården på Halmtorvet. - Kilde: Information, 30.7.2002, s. 9.

4) Karréen Artillerivej, Halfdansgade, Leifsgade og Gullfosgade på Islands Brygge. Bebyggelsens officielle navn er Gullfoshus. Det er holdt i en meget nøgtern nyklassicisme. - Kilde. Bryggen - den glemte bydel. 1995, s. 124.

Generelt bruges navnet om store ensartede bebyggelser i en enkel stil.

SJANGTOFTE
Gentoftes velhaverkvarter, hvor man er så fine, at man kun kan tale med en tydelig fransk dialekt, jf. Elleryp og Sjarlottenløn. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SJARLOTTENLØN
Charlottenlunds velhaverkvarter, jf. Elleryp og Sjangtofte. Her påstås man at være så fine, at man kun kan tale med en tydelig fransk dialekt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SJOVER-GRØNNINGEN
Grønt område mellem Kastelsgraven og den gamle Husarkaserne, der lå langs med den yderste del af Store Kongens Gade. Området blev særligt benyttet af lemmer fra Almindeligt Hospital, der efter sigende her kunne sove rusen ud i fred. - Kilde: Bente Kjølbye: København 1870-1914 - set med samtidens øjne. 1980, s. 31.

SJÆLLAND RUNDT
Kompliceret rundkørsel i krydset Gammel Køge Landevej og Folkehaven. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SKARPE HJØRNE
Strækning af Istedgade ved hjørnet af Abel Cathrinesgade, Istedgade nr. 15, hvor der i 1970'erne og 1980'erne foregik narkotikahandel. Jf. udtrykket "runde det skarpe hjørne" ved en stor rund fødselsdag (normalt 50 år).

SKATTEPALÆET
Københavns Kommunes Skatteforvaltnings tidligere hovedsæde i Hans Nansens Gård, Gyldenløvesgade nr. 15. - Kilde: Oplyst af Bjørn Westerbeek Dahl, februar 1996, der har hørt udtrykket anvendt omkring 1970, men det formodes at være ældre.

SKIBSVÆRFTET
Farum Midtpunkt, der er bekendt med jernplaner, jf. Rustenborg. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SKILDPADDEN
Ventesals- og toiletbygning på Trianglen, Østerbro, der har en skildpaddeagtig form, jf. 1) Bien og 2) Suppeterrinen.

SKILSMISSESTIEN
Sti mellem Nørrebro (Dronning Louises Bro) og Østerbrogade langs indersiden af Søerne, fortsættelse af: Kærlighedsstien og Ægteskabsstien, se disse. - Kilde: L. J. Flamand: Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie. 1855, s. 182.

SKOMAGERENS HJØRNE
Det sydlige hjørne af krydset Englandsvej, tidligere Kirkevej, og Amagerbrogade, hvor der i en periode omkring 1900 skomager Nielsen Stage havde værksted og udsalg. jf. det modsatte hjørne "Skrædderens Hjørne". - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 479.

SKONNERTBRIGGEN PETERSEN
Interimistisk bræddeskur på hjørnet af Tingvej og Amagerbrogade, opført i 1880'erne. Bygningen blev brugt som forretningslokale. Som bærende konstruktion var to "højt opragende stænger" . - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 477.

SKOTØJSÆSKEN
Nytilbygningen til Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej, der har form som en stor firkantet æske.

SKRALDEMANDSKROEN
Café Kongens Have, der efter sigende lå praktisk for renovationsvogne til og fra den kommunale losseplads. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SKRÆDDERENS HJØRNE
Det nordlige hjørnet af krydset Englandsvej, tidligere Kirkevej, og Amagerbrogade, hvor der en periode var skrædderi. - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 479.

SKÆVE THORVALD
Det Kongelige Biblioteks skævtvinklede tilbygning mod havnen, "Den Sorte Diamant". - Kilde: Oplyst til Rådhusbiblioteket, februar 2000.

SLAGTERSKURET
Vaskehus ved barak E og F i Brumleby, Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Huset blev i en periode frem til 1908 benyttet som slagterbutik. - Kilde: Hans Helge Madsen: Brumlebys historiebog. 1979, s. 24.

SLANGEN
Bebyggelsen "Flyverbo", Alléen, Kastrup, hvis vældige bygningskrop snor sig som en slange. - Kilde: Amager. Af Karl-Erik Frandsen m. fl. 2002, s. 165.

SLAVEAKADEMIET
Søofficersskolen på Holmen, jf. Flabeakademiet. Navnet turde være opstået på akademiet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SLAVEKIRKEGÅRDEN
Vor Frelsers Kirkegård på Amagerbrogade, tidligere benyttet til begravelse af tugthusfanger. - Kilde: John Mølgaard: Bind din vogn til en stjerne. Erindringer 1. 2000, s. 20.

SLAVEPLADSEN
Blågårds Plads med Kai Nielsens skulpturer, benyttet af kvarterets beboere efter skulpturernes afsløring omkring 1916, jf. udtrykket Stenødet. - Kilde: Bygning by og land 38 marts 1998, s. 4.

SLIKKEPINDEN
Carlsberg obelisken ved Enghavevej, opsat af røde neonrør, opsat som vartegn for Carlsberg 1928 og demonteret 1980, jf. Sukkertoppen. - Kilde: Anker Jesper Nielsen: Lysene over København. 1994, s. 30.

SLOTTET
1) Christianshavns Torv 4, der med sine 8 etager (inkl. kælder og tagetage) ragede op over de omkringliggende huse. - Kilde: Før og nu 1915, nr. 6.

2) Ejendommen Bogholder Allé 25-27 (nu nedrevet). Oprindelse uvis. - Kilde: Historisk set. Nyt og noter fra Vanløse Lokalhistoriske Forening. Nr. 23, maj/juni 1993, s. 7. Jf. Rotteslottet.

SMEDELINIEN
Kontrescarpen på Kastellets værker mod vest, opkaldt efter en bygning, der tidligere blev brugt af fæstningens smed.

SMØGEN
Passage mellem Kongens Bryghus og Grynmøllen (syd for Bryghusgade), følgende forløbet af den gamle møllerende. Smøgen forsvandt i 1884, da den blev bebygget med et silopakhus til Grynmøllen. - Kilde: H. Chr. Johnstrup: Meddelelser om Kongens Bryghus og Bryggerlevet 1443-1890. 1891, s. 36.

SNAPSTINGET
Folketingets restaurant. Snapsting var i ældre tid betegnelse for et marked. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SNETORVET
Benyttes i 1877 som benævnelse for areal uden ved Nørreport, hvor Cirkus Renz havde sit cirkus. Navnet er uvist, men skal muligvis henføre til benyttelsen af det og endnu ubebyggede sløjfede voldterræn til oplag af sne. - Kilde: P. Chr. Kampmann Arnild: "Paraplyen". Den gamle tjener fortæller. 1928, s. 57.

SOKKEHOLDERVEJ
Sokkelundsvej, Bispebjerg. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

SOLSIDEN
Den uartige side af Nyhavn s. d.. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SOMALIA STREET, se: Somalierstreet

SOMALIERSTREET
Griffenfeldtsgade, der i løbet af 1990'erne er blevet mødested for indvandrede somaliere. - Kilde: Information, 30.9.1999. - Variantform: Somalia Street set i JP København, 20.3.2006, s. 11.

SOMMERPAVILLONEN
Kastrup Lufthavns første administrationsbygning, der var opført af træ. - Kilde: Text til den permantente udstilling "Midt på Amager". Kastrupgård, 2005. - Jf. Træslottet.

SORTE CHRISTIANS KROG
Den del af Dronningens Tværgade, der før anlæggelsen af Kronprinsessegade lige efter år 1800, bestod af en blind gade nord for Adelgade. - Kilde: Christian Elling: Pavillonerne i Kronprinsessegade, i: Kulturminder 1939, s. [169].

SORTE DIAMANT
Det Kongelige Biblioteks udvidelse mod havnefronten, som planlagt efter 1. præmie i byggekonkurrencen 1993. Udtrykket er brugt af kulturminister Jytte Hilden ved præsentationen af konkurrenceresultatet. Udtrykket ses også i forkortet form: Diamanten, jf. Skæve Thorvald. - Kilde: Politiken, 3.9.1993.

SORTE FEMKANT
Kvarter i bydelen Bispebjerg, afgrænset af Tomsgårdsvej/Skoleholdervej, Utterslevvej (eller Sokkelundsvej) og Frederikssundsvej. Bebyggelsen ar en vis ghettokarakter, jf. Den Sorte Firkant. - Kilde: Politiken 2.7.1993, sektion 3, s. 1.

DEN SORTE FIRKANT
Indre Nørrebro mellem Rantzausgade/Assistens Kirkegård/Nørrebrogade og Peblingesøen. Udtrykket menes at gå tilbage til 1850'erne, og skulle i så fald henvise til den forurenende fabriksvirksomhed i området. For denne opfattelse må de tælle,at Anker Heegaards fabrikker lå centralt i området. - Kilde: Politiken, 26.5.1993.

Det er dog mest sandsynligt, at området har fået sit navn i nyere tid med henvisning til områdets mørke og skumle karakter, jf. udtrykket "en sort plet på landkortet". Den Sorte Firkant anvendes for første gang i Boligkommissionens årsberetning for 1972, jf. Borgerrepræsentationens forhandlinger 1970/71, s. 3521-25 og 1971/72, s. 518-24. I Boligkommissionens klassificering af bebyggelsen fra 1971 er området markeret med en brunsort signatur. En forklaring, der delvis følger denne ses i Politiken 7.4.1995, bagsiden af 1. sektion, hvor navnet forklares med det sorte mønster, der dannedes sig, når politifolk plottede "forældreløse og fundne børn" ind på et kort. - Jf. Den tømte firkant.

SOVEKROGEN
Sundkrogen, d.v.s. en tidligere del af Øresund, lige nord for indsejlingen til Københavns Havn, jf. gadenavnet Sundkrogsgade. Navnet refererer muligvis til farvandets anvendelse af fiskere og andre ved smuglerier, jf. Lumske-Bugten. - Kilde: Ib Spang Olsen, Hans Helge Madsen, Eyvind Drejer: Skudehavnen, byens hjerte. 1995, s. 17.

SPEGEPØLSEN
1) Strandgade 14, Christianshavn, der efter en nyere restaurering fremtræder med en rød grundfarve og hvide stik over vinduerne.

2) PFAs hus, "Marina Park"på hjørnet af Kalkbrænderihavnsgade og Sundkrogsgade. Huset fremtræder med fremtrædende rød/hvide farver.

SPIES, se: Tjæreborg

SPIONBAKKEN
Sving ved Jungshøj i Værløse, hvorfra man kunne iagttage den militære Flyvestation Værløses startbaner. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SPYDSPIDSEN
4 karréer afgrænset af Ågade, Jagtvej og Laurids Skaus Gade med en trekantet let tilspidset form. - Kilde: Karsten Skytte Jensen, Plan & Arkitektur, november 2005.

SPYFLUEN
Sparekassen Bikubens hovedsæde i Silkegade. Oprindelse uvis. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SPYTBAKKEN
Kummen til Dragespringvandet, som den - uden midterskulpturerne - blev opsat i 1904. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SPYTTEBAKKEN
Thepavillon i Tivoli i slutningen af 1800-tallet. Udtrykket kan muligvis referere til bygningens form. - Kilde: Viggo Schiørring: København. Mindernes By. 1947, s. 37.

STALDEN
Den midlertidige koncertsal i Tivoli, opført i foråret 1945 som afløser for den gamle, schalburgterede koncertsal. Salen var bygget af træ. - Kilde: Berlingske tidende, 22.5.1995, sektion 2, s. 1.

STANG & VISSEN
Caféen Bang & Jensen, Istedgade 130. Angiveligt benyttet som lydlig efterligning af caféens navn. - Oplyst af Søren Kronholm, Københavns Bymuseum, februar 2004.

STAUNINGS SØ
Søen syd for Nordre Kapel på Vester Kirkegård, hvor Th. Stauning ligger begravet. Udtrykket kan være dannet som en parallel til Staunings Plæne ved "Den Gule Cottage" i Klampenborg, jf. Det Røde Hav. - Kilde: Oplyst af medlem af Selskabet for Københavns Historie under rundvisning i området, 10.5.2003.

STAVKIRKEN
Ventesalsbygning på Rådhuspladsen, opført 1903 med Thorvald Jørgensen som arkitekt. Fjernet i 1948 og genopstillet som beboelseshus på Stockholmsvej 43, Espergærde. Huset var opført en en norrøn "vikinge"-stil, som den kendes fra norske stavkirker. Kaldtes også "Villaen", s. d.

STENØDET
Blågårds Plads med Kai Nielsens skulpturer, benyttet af kvarterets beboere efter skulpturernes afsløring omkring 1916, jf. Slavepladsen. - Kilde: Bygning by og land 38 marts 1998, s. 4.

STENØRKENEN
Tilbygnng til Københavns Idrætsparks fodboldstadion ud mod Øster Allé, opført 1923. - Kilde: H. Skougaard: Sporten gennem 100 år. 1978, s. 34.

STIKKEN
Gosch's Tændstikfabrik på Islands Brygge. - Kilde: John Mølgaard: Bind din vogn til en stjerne. Erindringer 1. 2000, s. 78.

STOPPENÅLEN
Nu fjernet trafiksignal på Rådhuspladsen mellem Strøget og Vester Voldgade. Rejst 15.10.1931 som en høj slank søjle.

STORE CANCERGADE
Store Kongensgade, jf. Bronkitisgade. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

STORE KAN IKKE STRÆDE
Store Kannikestræde, jf. Great Street of Incompetence, Rue Grande Impotento og Via Impotentia. - Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

STORE VINDFANG
Model af den norske arkitekt Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teaters foyer, opstillet i november 1996. Modellen havde en fugleagtig karakter. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

STORTROMMEN
Trommesalen. - Kilde: Poul Robert Nielsen: Udlængsel. En østerbrodrengs erindringer. Upubliceret manuskript. 1998, s. 98.

STRASSEN
1) Istedgade. Udtrykket benyttes især af taxichauffører, jf. Luderstrasse. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12, jf. Gaden. - Optræder desuden i Erik Nørgaard: Ringen sluttet. 1999, s. 144.

2) Jægersborggade. - Kilde: Oplyst i april 2003 af Jørgen Rasmussen, Jagtvej 33.

STRYGEJERNET
1. Ejendom mellem Ladegårdsåen og den gamle jernbane mod Roskilde (1864-1911), på hjørnet af det nuværende Rosenørns Allé og Åboulevarden. - Kilde: København før og nu. Bind 5, s. 150.

2. Kontorhuset "Skt. Kjelds Gård" i vejgaflen mellem Æbeløgade og Sejrøgade, Ydre Østerbro, jf. Kvindefængslet. - Kilde: Leif Aabel: Mellem Svanemøllen og Rådmandsmarken, s. 20.

3) Ejendommen i den spidse vinkel mellem Frederiksberg Allé og Vesterbrogade (Osbornebygningen).- Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

4) Hotel Astoria ved Hovedbanegården. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

Generelt betegner udtrykket en bygning eller en karré med et spids hjørne.

STRYGEJERNSKARRÉEN
Karré mellem Burmeistergade og Prinsessegade, Christianshavn.

STRÆDET
Samlet betegnelse for Farvergade, Kompagnistræde, Læderstræde, jf. Reservestrøget og Parallelstrøget. Se også: Østrogenstrædet

STRØGET
Samlet betegnelse for gadeforløbet: Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade og Frederiks­berggade.

STÆREKASSEN
1) Betegnelse for Det Kongelige Teaters ny scene. Ældst påviselige anvendelse synes at være fra 2. behandling af "Forslag til Lov om en Bygning for Statsradiofonien", 7.3.1928, hvor Elna Munch anvendte udtrykket, jf. Rigsdagstidende. Forhandlingerne i Folketinget. 80.de ordentlige Samling 1927-28, II, sp. 5007, "Som en kæmpemæssig Stærekasse hænger det dèr med sit blinde forlorne Vindu", videre (sp. 5008): "Og i denne Stærekasse..."

2) Ejendom på hjørnet af Dronningensgade og Søndre Voldstræde, Christianshavn. Bygningen var høj og smal og tæt beboet. - Kilde: Billedtext til fotografi, udstillet i juni 1997 i "Loppen" Christiania.

SUKKENES BRO
Den ene af forbindelsesbroerne over Slutterigade mellem Arresthuset og Domhuset. Parallel til "il ponte dei sospiri" fra 1595-1605 mellem Dogepaladset i Venedig og fængslerne. - Kilde: Aftenposten 1.1.1914.

SUKKENES PLADS
Otto Krabbes Plads, Vesterbro, der ved indvielsen i 2001 af mange blev anset for at være øde og forblæst - kun egent til suk. Pladsen blev ændret og genindviet 2005, jf. Erich Honeckers Plads. Kilde. KBH, 2.8.2005, s. 13.

SUKKERTOPPEN
Carlsberg obelisken, opsat som vartegn for Carlsberg 1928 og demonteret 1980, jf. Slikkepinden. - Kilde: Anker Jesper Nielsen: Lysene over København. 1994, s. 30.

SUPPETERRINEN
Ventesals- og toiletbygning på Trianglen, Østerbro, jf. 1) Skildpadden og 2) Bien.

SUPPETERRINERNE
Boulevardbanens overjordiske dele af Nørreport Station, udformet som to runde småbygninger med mansardtage. Kilde: Ole-Chr. M. Plum og Jakob Stilling: DSB ... rundt om husene. 2. udgave. 1993, s. 8, her også afbildning.

SUTTERENDEN
1) Den underjordiske (souterraine) boulevardbane mellem Hovedbanegården og Østerport Station. - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) Underjordisk forbindelsestunnel mellem Rådhuspladsens nordre og søndre del og sporvogs/busstoppestederne ud for Vesterbros Passage. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

SVINERYGGEN
Dæmningen mellem St. Jørgens Sø og Frederiksberg Kommunegrænse. Navnet stammer formodentligt fra dæmningens afrundede form, jf.fæstningsudtrykket for en dæmning over en voldgrav: Bjørn.

SVENSKE SLÆBESTED
Bygning af røde mursten på hjørnet af Bombroen og Søndre Toldbod. Fjernet i 1970'erne. - Kilde: Oplyst af John Pri, Københavns Havneblad, december 1994.

SVENSKESIDEN
Den østlige side af Amagerbrogade, der omkring 1900 var dårligere vedligeholdt, og hvor der var langt færre forretninger end på vestsiden. - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 480.

SYDKYSTEN
Forstæderne langs Køge Bugt mellem Brøndby Strand og Jersie Strand. Navnet antyder med sin henvisning til den franske reviera og lignende kyststrækninger en let skjult ironisk distance til stedet, jf. Pommes Frites Kysten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.

SYV SØSTRE
Syv, oprindeligt otte, ens bygninger mellem Børsen og Knippelsbro, opført ca. 1640 af rentemester Henrik Müller og nedrevet ca. 1903.

SØLVBRYLLUPSKIRKEN
Sions Kirke, Østerbrogade, hvis opførelse bl. a. blev financieret af midler indsamlet i forbindelse med pastor P. Krags (Sankt Jakobs Kirke) sølvbryllup. Kilde: Leif Aabel: Mellem Svanemøllen og Rådmandsmarken. 1994, s. 11.

SØSTERPLÆNEN
Græsareal mellem Nyboders nordlige længer og Den Fri Udstillings bygning, hvor den norske billedhugger Ørnulf Basts mindesmærke "To Søstre", symboliserende Danmark og Norges fællesskab 1940-45 er opstillet. - Kilde: Forslag til lokalplan "Nyboder Skole". Udgivet af Plan- & Arkitektur, Bygge- og Teknikforvaltningen. 2003, s. 6.