Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

 R

RABARBERKVARTERET / RABARBERLANDET
Område af Indre Nørrebro mellem Ladegårdsåen og Rantzausgade, der i 1850'erne bebyggedes med ringe boliger og gartnerier, hvor der dyrkedes rabarber. Bruges også generelt om proletarkvarterer. - Kilde til henvisningen til Nørrebro: Kilde: København før og nu. Bind 5, s. 154. Sideformen Rabarberlandet optræder i Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RABALDERSTRÆDE
Istedgade med al sin mangfoldighed af moderne liv. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RADIATOREN
Miljøstyrelsens bygning i Strandgade 29 på Christianshavn. Bygningen er karakteristisk med markante lodrette piller på facaden. - Kilde: Hovedstaden 1995. Nr. 1, s. 21.

RADIOGUDEN
Billedhuggeren Jean Gauguins marmorskulptur "Radioens gang over Jordkloden" i foyen til Det Kongelige Teaters Ny Scene (Stærekassen). - Kilde: Øjenvidner. Det 20. århundrede som Politikens fotografer så det. 1999, s. [66].

RENDEN, se: Pisserenden

RESERVATET
Christiania, karakteriseret ved dets særpræg i forhold til omgivelserne. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RESERVESTRØGET
Gadeforløbet Farvergade, Kompagnistræde, Læderstræde, Kirkestræde og Lille Kongensgade, der alle løber parallekt med Strøget, jf. Strædet og Parallelstrøget. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

RIGET
Rigshospitalet. - Kilde: Kendt fra 1960'ernes af lokale, senere kendt fra Lars von Triers film af samme navn.

ROBERTS PLADS
Axeltorv med Robert Jacobsens skulptur "De syv Axler". - Kilde: Historien om Axelborg. Redaktion: Martin Nielsen m. fl. 1995.

ROBERTS TORV
Axeltorv efter afsløring af Robert Jacobsens store skulpturgruppe. - Kilde: Hovedstaden 1987. Nr. 5, s. 7.

RODEOEN
Halmtorvet, hvor kunderne i biler cirkulerer rundt efter prostituerede.

ROKKEN
Logihuset "Herberg for Hjemløse", Dronningens Tværgade 54. Oprindelse uvis. - Kilde: Einer Mellerup: I festlige og farlige tider. 1957, s. 48.

ROSENÅEN
Det tidligere åbne vandløb mellem Sankt Jørgens Sø og Kalveboderne, der var berygtet for sin ildelugtende vand, jf. Koleraåen. Et lignende vandløb i Nyborg kaldes ved samme navn. - Kilde: Københavnske bryggerier indgået i De Forenede Bryggerier 1891. Udarbejdet af Bent Petersen m. fl. 1986, s. 40.

ROTTESLOTTET
Bogholder Allé 25-27, der gik under betegnelsen "Slottet", fik under nedrivningen dette navn. - Kilde: Historisk set. Nyt og noter fra Vanløse Lokalhistoriske Forening. Nr. 23, maj/juni 1993, s. 7.

ROVSKIDERKROEN
Skovriderkroen i Charlottenlund. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RUE DE BONBON
Gothersgade. - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

RUE GRANDE IMPOTENTO
Store Kannikestræde, jf. Great Street of Incompetence, Store Kan Ikke Stræde og Via Impotentia . - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994. Forekommer sprogligt usikkert.

RUE MOULIN DE PRUH
Hestemøllestræde. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

RUE DES REVES
Rævegade. Direkte oversat: Drømmenes gade.

RUE LA COSTE
Krokodillegade. Navnet efter textilmærket La Coste, der er udformet som en krokodille. - Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995. Udbredelse muligvis stærkt begrænset.

RUNDE KIRKE
Trinitatis Kirke. - Betegnelsen blev brugt i 16- og 1700-tallet, måske som en afsmitning fra den nedlagte Sankt Annæ Rotunde, hvis sogn Trinitatis Kirke blev tillagt i 1661. Betegnelsen kan muligvis også stamme fra kirkens tilknytning til Rundetårn. - Kilde: Skadhauge, Povl: Trinitatis Kirke og Rundetårn. 1975, s. 5.

RUSTENBORG
Farum Midtpunkt, der er opført med jernbeklædte facader, jf. Skibsværftet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RUTEN
Ældre betegnelse for Strøget, s. d. Jf. Henning Valeur Larsen: Hvornår fik Strøget sig navn?, i: Historiske meddelelser om København, 4. række, 3, bind, 1951-54, s. [397]-422.

RYGSÆKKEN
Tilbygning til Statens Museum for Kunst, projekteret 1993. - Kilde: Østerbro avis 1993. Nr. 29, 21.7.1993, s. 2.

DEN RØDE BY
Villabebyggelse i J. P. E. Hartmanns Allé, Traps Allé, Overbys Allé og Christen Bergs Allé, Valby, som et ensartet byggeri i røde mursten, jf. Den Hvide By. - Kilde: Kilde: Grundejerforeningen Valby Nye Villakvarter 1916-1991. Red. af A. Steen Jensen. 1991, s. 5.

DEN RØDE BYGNING
Kancellibygningen i Slotsholmsgade, opført i røde - upudsede - mursten.

RØDE PLADS
Plads ved Korsgade 30-36 med rød belægning og bygninger med skalmuring i røde mursten. Muligvis kan navnet også føres tilbage til mange socialdemokratiske og andre venstrefløjsdemonstrationer på den nærliggende Blågårds Plads.

DET RØDE HAV
1) Et uopfyldt område med det officielle navn "Rørhavet" mellem Toldboden og tømmerpladserne, som de blev anlagt i 1710'erne ud for Nykøbenhavns havnefront. Tilkastet 1782. - Kilde: Nicolai Jonges Københavns Beskrivelse Den hidtil utrykte Part. 1945, s. 353.

2) Området omkring Nordre Kapel på Vester Kirkegård, særligt kendt for sine gravsteder for venstrefløjens - særligt Socialdemokratiets - politikere. - Kilde: Eva de La Fuente Pedersen og Marianne Linnée Nielsen: Gravsten og grønkål. Vestre Kirkegårds tidlige historie og dens gravminder af Thorvald Bindesbøll og andre kunstnere fra skønvirketiden, i: Nationalmuseets arbejdsmark 1999, s. 128, jf. Staunings Sø.

RØDE HAVN
Det Kongelige Teaters ældre kantine. Oprindelse uvis, benyttet omkring 1950. - Kilde: Jeper Jensen: Muntre minder. 1998, s. 62.

RØDE SKOLE
Brønshøj gamle Skole, opført i røde mursten år 1900 til erstatning for den gamle hvidkalkede rytterskole. - Kilde: Steffen Linvald: Emdrup. 1976, s. 29.

RØGERIET
Korsvejskirken, Sirgræsvej 81, Kastrup. Efter kirketårnets form. - Kilde: Oplyst af arkitekt Kirsten Lindberg.

RØMELINGS BATTERI
Brugt som navn på snedynger i Frederik den 6.s tid, hvor Hans Christian Rømeling (1786-1856) var en del af det ikke altid populære adjudantskab omkring kongen, jf. Bülows Batteri, Lindholms Batteri og Oppens Batteri. - Kilde: Nær og Fjern, 2.1.1876, nr. 183.

RØRET
Boulevardbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station. - Kilde: P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972. 1972, s. 67.

RØVEN
1) Værtshus i Bryghusgade, se: Kussen og Røven.

2) Muren ud for B&Ws oprindelige administrationsbygning ("Ørkenfortet") langs Torvegade, der angiveligt har fået sit navn fordi arbejderne fra motorfabrikken spiste deres frokost, siddenden på muren, så man fra Torvegade kun så den nævnte del af legemet. - Kilde: E-postbrev fra Carsten Pedersen, 10.10.2001.

RØVENS HVILE
Arbejderbebyggelsen på det nordøstlige hjørne af Jagtvej/Tagensvej, hvor man i 1940'erne kunne se beboerne sidde ude i det fri og nyde solskinnet. - Oplyst af låner, februar 1995.

RÅDHULLET
Se Muslingeskallen

RÅDSTUEBØRSEN
Forhallen i C. F. Hansens Råd- og Domhus, der i 1800-tallet blev brugt til adskillige mere eller mindre formelle formål. - Kilde: Kirsten Lindberg: Fra barok til biedermeer. By og borger i København. 2004, s. 150.