Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006

 

Introduktion til webudgaven

I 1979 udgav Steffen Linvald på Politikens forlag en kronologisk nøgle til københavns historie. Materialet stammer for en stor dels vedkommende fra den "Tidstavle til Københavns og Frederiksbergs Historie" som etatsråd T. Krak udgav sammen med vejviserens årgang 1901. I denne genudgivelse af Steffen Linvalds bog, har vi, af ophavsretlige grunde, undladt den trykte udgaves illustrationer.

 

Ophavsret

Nærværende udgave af Politikens håndbog "Københavns hvornår skete det", er genudgivet på internettet med særlig tilladelse fra såvel forfatteren Steffen Linvalds arvinger som Politikens Forlag. Vi takker begge for deres beredvilighed. Det er ikke tilladt at kopiere større dele af teksten uden forfatterens tilladelse.


Københavns
hvornår skete det

FRA ABSALON TIL NUTIDEN

UDARBEJDET PÅ GRUNDLAG AF

KRAKS TIDSTAVLER

 

 

 

 

Politikens Forlag


Københavns hvornår skete det

© Politikens Forlag 1979
1. udgave: 7.000 eksemplarer

Redaktion: Lisbeth Andersen og Steffen Linvald.
Ajourføring og billedredaktion: Steffen Linvald.
Omslag: Sv. Aa. Voigt Andersen

Sat og trykt hos Sankt Jørgen Tryk a-s.
Indbundet af Edm. Jørgensens Eftf. A/S.

København 1979.

 

 

 

 

ISBN 87-567-3172-8


[3]

Indhold

Kort over København i den ældre middelalder (udeladt)

Kort over København i dag (udeladt)

Indledning

Mærkepunkter af Københavns historie

Danmarks konger (udeladt)

Ministerier og ministre fra 1848-1978 (udeladt)

Overpræsidenter, overborgmestre og borgmestre i København fra 1858-1978 (udeladt)

Register (udeladt)


[4]

[Kort udeladt: København i den ældre middelalder]


[5]

[Kort udeladt: København 1978 Den indre by]


6

Indledning

I Vejviseren 1901 fandtes i anledning af århundredskiftet optaget en af etatsråd T. Krak udarbejdet »Tidtavle til Kjøbenhavns og Frederiksbergs Historie«.

I 1911, 1923 og 1930 udgav Kraks Forlag nye, meget forøgede og omarbejdede udgaver af tidstavlerne. Udgaverne 1923, 1930 og 1953 samt nærværende udgave, der udgives på Politikens Forlag, indeholder tillige et udførligt register.

Begivenhederne i denne udgave er ført op til 1978 incl. Den ældre tid er revideret, og billedstoffet forbedret og udvidet. De fleste billeder tilhører Københavns Bymuseum.

 

Tidstavlen og Registeret

Tidstavlen indeholder de væsentlige mærkepunkter af Københavns historie, fra byen første gang skimtes i Saxos beretning og derefter dukker frem under navnet »Havn« i en enkelt sætning i Knytlingasaga.

De ældste efterretninger om Danmarks senere hovedstad er få og spredte. Vi ved, at byens borg blev bygget af Absalon i 1167, og at det ældste kloster blev grundlagt i 1238, men for den ældste købstad og dens kirke, trækirken Sankt Clemens, lader tilblivelsesårene sig ikke fastslå.

På grundlag af generalmajor H. U. Ramsings arbejder bringes et kort over byen (se side 4), som den har set ud i tiden op til jordebogen 1377. Til sammenligning har vi anbragt et nutidigt kort overfor på side 5.

Gamle krøniker og årbøger fortæller nu og da om krigeriske begivenheder i og ved byen og om kirkens og kronens standende strid om højhedsretten. I stadsretter, jordebøger og andre bevarede dokumenter finder vi de første vidnesbyrd om byens retsforhold, om skatter, om næringsliv og kommunal forfatning. Som rigets vigtigste by, militært og politisk, økonomisk og kulturelt finder mange landshistoriske begivenheder naturligt deres plads i tidstavlen: Universitetets grundlæggelse, bursproget på Gammeltorv den 30. oktober 1536, hvorved reformationen indførtes, arvehyldingen på Slotsholmen den 18. oktober 1660, den danske nationalscenes grundlæggelse i Lille


7

Grønnegade, Struensee's ophøjelse og fald, frihedsbevægelsen i 1840'erne, der førte til grundlovens givelse, det første socialistiske røre, begivenhederne omkring regering, rigsdag og nationalbank under de to verdenskrige, flådens sænkning den 29. august 1943 o.m.a.

Omkring disse hovedpunkter grupperer sig de mange mindre hændelser og træk, der tilsammen danner billedet af hver enkelt år, hver enkelt periode. Broget og mosaikagtigt bliver indtrykket, men netop derved supplerer tidstavlen den almindelige historieskrivning, der behandler hver side af byens liv for sig. Det har f.eks. sin interesse at se, hvilke indre-københavnske begivenheder, der har fundet sted samtidig med den slesvigske treårskrig 1848-1850: at »Blåtårn«s arrest ved Langebro i disse år blev nedrevet, at den første stenograf ansattes (ved Rigsdagen), Frederiksberg fik sin første gadebelysning, socialistiske teorier fremsattes første gang af Fr. Dreier, adgangen til Langelinie blev fri, Thorvaldsens museum åbnedes, byen fik sine første transportable klosettønder, det kuriøse udsalg af drikkevand fra Roskilde åbnedes ved Rundetårn, Pjaltenborg brændte, fremmede jøder fik adgang til at bosætte sig, Kvæsthusbroen anlagdes, diskussionen om kvindernes emancipation begyndte, og borddanseepidemien udbrød.

Ved læsningen af de sidste årtiers tidstavle vil man kunne danne sig et indtryk af de vældige verdensbegivenheders indvirkning på det københavnske dagligliv og af de store tekniske fremskridt, der er sket.

Et særligt hjælpemiddel ved brugen af tidstavlen giver registeret. Ved dens hjælp kan man finde svaret på mangfoldige spørgsmål, der opstår under læsning eller samtale, men som man sjældent har rigtig kronologisk rede på: når forsvandt Lucie Møller fra det nuværende rådhus' plads? når forsvandt Bethelskibet? og når de »Seks Søtre«? Når begyndte den brune rotte at plage vor by? Når anlagdes de første kolonihaver? Når så vi første gang »levende billeder«? og når oplevede vi den første radio-udsendelse og den første fjernsynsudsendelse? Når kom juletræer hertil, når kunstige tænder, tournurer og garconnemoder, fyldepenne, grammofoner, bananvogne, gennemhullede skillemønter, gravco og elektriske køleskabe? Også de første majdemonstrationer og mannequinopvisninger omtales.

Men foruden disse spredte oplysninger yder registeret, navnlig ved hjælp af sine talrige gruppe-henvisninger, vejledning til at følge enkelte sider af byens udvikling i hovedtrækkene.

Den giver os mærkepunkterne i byens ydre vækst, arealindvindinger ved gave, køb, mageskifte eller ved udfyldninger i havnen. Den fortæller, hvordan jorderne mellem Sortedamssø og Hellerup kom i


8

Københavns borgeres besiddelse under biskop Jacob Erlandsen, da de i året 1254 blev fritaget for at betale græspenge til Serridslev bymænd; hvorledes Frederik I, Christian III og Frederik III ved rige gaver udvidede byens grænser; den fortæller om de store indlemmelser - af Christianshavn i 1674, af enklaverne i Dronningens Enghave 1867-88 og af Brønshøj, Valby og Sundbyerne i 1900 og om de senere store kommunale grundkøb.

Af største betydning for byens vækst og udvikling er befæstningens historie (se i registeret ordene: befæstning, demarkationslinien, Vesterport, Nørreport, Kastellet, Østervold etc.). Indtil Christian IV s tid var bebyggelsen begrænset af en voldlinie, der muligvis var fastlagt af biskop Absalon, og som endnu kan spores i den indre by, knækket i Vester Voldgade ved Vartov og i Nørre Voldgade ved Køb-mandsskolen). Christian IV inddrog muligvis kvartererne uden for den gamle Østerport, på Kongens Nytorv og anlagde en ny vold fra Nørreport til Kastellet. Herved fordobledes den indre bys areal. I to hundrede år hindrede voldene og demarkationsbestemmelserne byens udvidelse og forstædernes opvækst. Først i 1852 - ved lov af 6. januar - blev der givet luft, idet man fik fuldstændig byggefrihed uden for søerne, og forstædernes bebyggelse tog nu fart; en lille snes år senere påbegyndtes voldenes sløjfning og bebyggelsen af voldkvartererne, parkernes anlæg m.m.

Også havnens historie (se under havnen, arealindvinding ved opfyldning, Bremerholm, Orlogsværftet, dokanlæg, Frihavnen osv.) fortæller om byens vækst, og om de store terrænindvindinger langs kysten på begge sider af sejlløbet.

Om opførelsen af nye bydele og kvarterer giver tidstavlen ligeledes besked: Nyboder, Frederiksstaden (Amalienborgkvarteret), Frede-riksholm, Gammelholm, Aladdin, Islands Brygge, Amagerbrokvarteret, den moderne rækkehusbebyggelse, højhuse (punkthuse) m.m.

Færdselsvejenes udvikling kan kun delvis følges. De fleste hovedgader i den gamle by (f.eks. Vestergade, Nørregade og Købmagerga-de) er sikkert af middelalderlig oprindelse. Et bestemt grundlæggelsesår kan fastslås for enkelte gader og pladser i den gamle by, navnlig sådanne, som er opstået efter brande: Nygade, Frederiksberggade, Højbro Plads, Kultorvet, Hauser Plads o.fl. Fra nyere tid er medtaget vigtigere færdselsårer.

Til færdselsvejenes udviklingshistorie hører også med, hvad der angår brolægningen; først lidt efter lidt ser vi det offentlige udvide sin kontrol med den, og endelig overtages den i 1777 helt af kommunen; asfaltering (dog kun af fortove) foretoges første gang i 1841.


9

Gadernes renholdelse kostede konge og magistrat århundredlange kampe; i 1843 f or søgtes gadevanding første gang og i 1851 forsøgte man en general-udskylning af rendestenene, der dog ikke gentoges på grund af den stank, der fulgte med; daglig fejning af gaderne gennemførtes først i 1857. Også kloaksystemet har sin historie, sin tragedie og sin sejr, den sidste vandtes først op imod og i vor tid (se 1897, 1901 og 1945). Endelig fortæller tidstavlen om fortove og rendestene, om broer og viadukter og om de vigtigste forsøg på beplantning af allér og pladser. I 1771 blev matrikelnumrene malet på husene, så man lettere kunne finde folks bolig; de nuværende fortløbende gadenumre indførtes i 1859 i København og i 1863 på Frederiksberg.

I bebyggelsens historie fæstner opmærksomheden sig ved bindingsværkshusene, der indtil byens brand 1728 var langt i overtal. For at fremme genopbygningen blev der givet tilladelse til at fravige de strenge bygningsregler, og bindingsværk var derfor stadig meget fremherskende.

Særlig monumentale eller historisk betydningsfulde bygningers historie er medtaget. Det gælder slottene og kirkerne, byens forskellige rådhuse, palæer, kaserner, hospitaler og museer, Bispegården, Universitetet, Toldboden, arkitektonisk betydningsfulde privathuse o.m.a., deriblandt også længst forsvundne som klostrene, Boldhuset, Sankt Annæ Rotunda, slottets ladegårde, Store Lækkerbidsken, Efterslægtens Gård, Admiralitetet, Admiralsgården, Brokkens Bod, Blågård, Solitude, Vodroffgård.

Registeret giver dernæst midlerne til at følge byens liv ude og inde og de forhold, hvorunder det leves.

Den samler under ét de store ulykker, der har ramt København, krigsbegivenheder, brande, pest, dyrtid. Den fører os til heksebålet, retterstedet, fængslet og kirkegården. Og til de kuriøse begivenheder, der samlede hele samtidens interesse, og som trods deres reelle ubetydelighed erindres som »typiske tilfælde«: »den stærke mand«, synålejomfruens bedrag, Granbergs mislykkede ballonfart, Fanden i Laksegade, Pjaltenborgs brand. S

Den lader os følge fremskridtets vej på de forskellige områder. \ r

Henvisningen belysningsvæsen fører således læseren tilbage til den første nødtørftige gadebelysning under Christian V (forordning af 25. juni 1681), der i 1771 henlagdes under magistraten. Det første forsøg på gadebelysning ved hjælp af gas foretoges af en blikkenslager på Købmagergade i 1813, men måtte forbydes, da det fremkaldte opløb. I 1847 blev »magistratsmåneskinnet« afskaffet, og den 4. december 1857 gav tranlygterne endelig plads for gaslygterne. Samme


10

år kunne man se det elektriske lys forevist på Ridebanen ved Christiansborg; 24 år senere tændtes den første elektriske buelampe uden for National (nu Anva); dette var dog kun et privat arrangement; offentlig elektrisk gadebelysning fik vi først - på Kongens Nytorv - den 26. maj 1892. Og i oktober samme år kom de for gadebelysningen så betydningsfulde auer-brændere med glødenet hertil.

Også gadefærdselens historie har sine mærkepunkter. Til fods, til vogns og til hest har man bevæget sig, før historiens optegnelser er begyndt. Men tidstavlen kan berette om bærestolenes (portechaisernes) indførelse (1664), om de første drosker (1828), diligencer (1834), omnibusser (1841), jernbaner (1847), sporvogne (1863), cykler (1876), automobiler (1895). Tidstavlen fortæller om hvert af disse befordringsmidlers udvikling; således om akkumulatordriftens indførelse på sporvejslinien i Gothersgade 1897, luftledningssystemet på Gammel Kongevej-linien 1899, omstigningsbilletterne i samme år, om sporvejenes overgang til kommunal drift og sammenslutningen mellem Københavns og Frederiksbergs sporveje, om den sidste hestesporvogns forsvinden i 1915, om »hurtigbussens« fremkomst, om sporvognen med »fast konduktør«, sporvognen med reklamer, om elektrificeringen af nærtrafikken. Vi lægger mærke til, at København var den første by på Europas fastland, der fik sporvogne. Eller man får at vide, hvordan den høje bicykle fortrænges af Safety-cyklen i 1886, hører om de første cykelvæddeløbs afholdelse i 1881, luftringens indførelse i 1890 og den første cykelstis anlæggelse i 1892.

Andre store mærkedage i trafikkens historie er f.eks. den første dampers, »Caledonia«s, ankomst 23. maj 1819, Frihavnens åbning 9. november 1894, »Selandia«s stabelafløbning i februar 1912, de første flyvninger på Amager nytårsdag 1910, den første udenlandske flyverutes oprettelse 1920, den første indenlandske 1936 og de første transatlantiske 1945 og 1946, den første større præsentation af jetflyvere ved Royal Air Force's opvisning ved Kastrup i 1945. En kuriositetens interesse har ballonfartens mindedage, velocipederne fra 1868, »damp-elefanten«s prøvekørsler i 1862 og damp-sporvognen på Strandvejen, der fik lov at gøre tjeneste i 9 år. - Fra de senere år vil man finde oplysninger om de mange forsøg på at regulere færdselen i overensstemmelse med den stærkt voksende trafik.

Om hovedstadens næringsliv må man søge oplysning ved hjælp af en række forskellige »emner«. Adskillige erhverv er for gamle, til at tidstavlen kan fortælle om deres opståen; smede, bryggere, skræddere og bagere har eksisteret før Absalons tid. Med større eller mindre nøjagtighed kan vi derimod opgive tilblivelsen af en række industrier


11

som fabrikation af sukker (1620), glas (1652), papir (1576), tobak (1665), olie (1620), porcelæn (1772), klaverer (1809) og tændstikker (1837). Betydningsfulde data i industriens historie er også oprettelsen af det første jernstøberi på Christianshavn 1769, den første dampmaskines installation i Ankersmedien på Gammelholm 1790, de første industrielle aktieselskabers dannelse i 1839, dynamoprincippets opfindelse af en dansk tekniker i 1851, den første kontinuerlige centrifuge i 1878.

Handelen foregik i gamle dage fra skib eller fra åbne boder ved stranden og på torvet (se år 1294). Efterhånden forøges torvenes antal, og der opstår en vis skiftende arbejdsdeling mellem dem. Lidt efter lidt flyttes en del af detailhandelen ind i butikker i de faste huse, men de har langt fra haft så iøjnefaldende et udseende som nutidens butikker. Endnu i 1844 vakte det betydelig opsigt, da modehandlerin-de Louise Rasmussen (den senere grevinde Danner) udstillede en re-klamevinduesdukke i sin forretning i Vimmelskaftet 38. En julebasar, der arrangeredes af Industriforeningen i årene 1841-43, gav stødet til, at de handlende selv begyndte at pynte deres vinduer ved juletid. Mange forretninger, der nu tælles i hundredvis i København, fandtes ikke, således blomsterforretninger (den første oprettedes 1834), spækhøkerforretninger (1828), handel med fotografiske artikler (1862) etc. Nyere foreteelser var også schweizer-caféer (1788), dampvaskerier (1847), dampkøkkener (1856), annoncebureauer (1858), patentbureauer (1860), kiosker (1896), selvbetjeningsforretninger (1949).

Erhvervenes organisationer går tilbage til middelalderen: Stiftelsen af laug og gilder, myndighedernes kamp mod deres magt; hovedpunkterne i den merkantilistiske næringspolitiks historie - de store handelskompagnier, stats-manufakturerne og de monopoliserede industrier - indtil frikonkurrencens successive sejr i første del af det 19. århundrede. I det sidste hundrede år er der skabt en række nye be-driftskoncentrationer, denne gang på privat initiativ og støttet af store private bankinstitutter. Også de vigtigste af disse er omtalt i tidstavlen, især hvor de har haft betydning for dansk virksomhed på verdensmarkedet. f

Organisationer af mere speciel art er medregnei, hvor de står som udtryk for gennembruddet af et nyt, oftest kulturelt røre i byen, som f.eks. musikliv, dramatiske klubber (fra 1700-tallet), afholdsbevæg-else, nye sportsgrene, ligbrænding, borgerlig konfirmation o.m.a.

En række andre opslagsord henviser til tildragelser, der illustrerer det moderne samfunds trinvise udvikling. De sociale kampes forum


12

er nu et andet end i middelalderen og under enevælden. Om strejker hører vi vel allerede i 1734 (ved opførelsen af Christiansborg) og i 1794, men først efter den fri forfatnings indførelse begynder socialismens historie i København. Den første socialistiske folketingskandidat opstilledes allerede i 1852 på Christianshavn, men opnåede kun 109 stemmer; derefter hører vi intet til bevægelsen, før Louis Pio i 1871 begynder sin agitation. Tidstavlen beretter videre om den første socialistiske fagforenings dannelse samme år, om kampene på Fælleden den 5. maj 1872 og fører os frem til Socialdemokratiets sejr i borgerrepræsentationen 1917, 8 timers arbejdsdagens gennemførelse i 1919 og til dannelsen af det første socialdemokratiske ministerium i 1924.

På samme måde giver den gennem en række data gangen i kvindesagens udvikling fra den dag, da kvinder første gang mødte som tilhørere til H. C. Ørsteds forelæsninger på Universitetet i 1805 og fremkomsten af Clara Rafaels Breve i december 1850 til gennemførelsen af kvindernes valgret i 1915. Opslagsordene grundlovskampen, forsvarsbevægelsen, provisorier m.fl. henviser til forskellige sider af vort politiske liv, som har særlig tilknytning til hovedstaden.

Helt ind i hjemmene er virkningerne af den nyere tids sociale udvikling trængt. Indirekte fortæller tidstavlen også herom. Indførelsen af centralvarme (se årene 1825, 1885 og 1925 - den første kommunale varmecentral, w.c.'er (1894), personelevator (1894), støvsugere (1904), smørrebrødsforretninger (1914) og folkekøkkener (1917), elektrisk lys, elektrisk køkken, elektriske køleskabe o.m.a. betyder tilsammen en revolution i det daglige liv. En gruppehenvisning som vandforsyning viser, hvilken lang og besværlig række trin hjemmenes forsyning med en af de vigtigste livsfornødenheder har gennemløbet - fra »Vaterkonsten«s indretning på Christian III's tid til vor tids mægtige udvidelser af de artesiske boringsanlæg ved Taastrup-Val-by, Søndersø, Lejre osv.

Det kulturelle liv i København var fra første færd knyttet til kirken. Byen var Roskildebiskoppens domæne, dens ældste skole, Me-tropolitanskolen (fra omkring 1209), var oprettet af kapitlet, klostrene var kirkens værk, det første store åndelige røre i byen var reformationen. Mærkepunkter i kirkens og gudstjenestens historie efter reformationen er påbudet (fra 1577) om, at mænd og kvinder skal stå på hver sin side i kirken, kætterforfølgelserne, indførelsen af dansk salmesang i 1640, af det nugældende ritual i 1685 og af konfirmationen i 1736, ophævelsen af straffen for ikke at gå til alters i 1757 og af djævlebesværgelsen ved dåben i 1783; forfølgelsen af reformerte og


13

andre kættere, Grundtvigs og Søren Kierkegaards kamp mod det bestående på kirkens område. Frelsens Hær; Oxford-bevægelsen m.m. nævnes.

Om en kommunal skole hører vi første gang 1640. I øvrigt havde man på denne tid - Christian IVs - størst omsorg for sømandsstan-dens uddannelse (se navigationsskoler). I 1665 ser vi en lærer tilbyde undervisning i bogholderi; der er tillige det første avertissement, vi kender i Danmark. Tidstavlen fortæller om det store antal private skoler, der oprettedes i den filantropiske tid i slutningen af det 18. århundrede og om begyndelsen til rejsningen af de store moderne kommuneskoler. Også fra Universitetets og de andre lærde undervisningsanstalters historie er hovedpunkterne givet, kommunitetet og kollegierne, museer og laboratorier, videnskabelige opdagelser i »det lærde århundrede« og i vor egen tid.

Litteraturens, kunstens, teatrets og pressens historie er fremhævet ved en række mærkedage, hvoraf vi i flæng nævner: udgivelsen af den første danske bog (Rimkrøniken) i 1495, det første avisprivile^i-ums udstedelse i 1634, indretning af en fast skueplads på Boldhuset i 1662, afholdelse af de første offentlige koncerter i 1727, Kunstakademiets stiftelse i 1754, den første kunstudstilling i 1769, kampen om trykkefrihed (se henvisningerne fra dette ord i registeret). Epokegørende værker er nævnt ved deres fremkomst i København: Holbergs første komedier, »Hafnia Hodierna«, Vejviseren, Wessels »Kærlighed uden Strømper«, Ewalds »Fiskerne«, Oehlenschlægers »Digte 1803« og »Hakon Jarl«, Heibergs første vaudeville, H. C. Andersens første eventyr og »Københavns Diplomatarium«. Rahbecks »Danske Tilskuer«, Goldschmidts »Corsaren« og de mest betydende aviser er omtalt, ligeledes den »illegale presse« under besættelsen.

For forlystelser i snævrere forstand sørgede i ældste tid først og fremmest kongen, når han ved sin tronbestigelse, ved bryllupper m.v. lod afholde optog, turneringer og andre ridderspil. Historien beretter dog også om andre offentlige fornøjelser som »den synderlige kunstner«, der i 1586 udførte sine bedrifter på en line, der var udspændt fra Frue spir over Gammeltorv til Rådhuset. En senere tid tilhører maskerader (se 1684 o.fl.st.), hestevæddeløb (første gang 1771), Dyrehavsbakkens glæder (1780 m.v.) Casortis pantomimer, »Morskabsteatrene«, Mester Jakel, vauxhalls, ildfester, beridere, ballonopstigninger, grundlovsfester, børnehjælpsdage, Tivoli, Al-hambra, Rosenlund, biografteatre. Og den sidste menneskealder er især sportens og sportsopvisningernes tid. Her oplyses vi bl.a. om, hvornår fodbold, golf, kricket, seksdagesløb m.m. fik indpas.


14

Som et ordnende bånd omkring hovedstadens mangfoldige livsytringer ligger fra de ældste tider byens styre og retsorden. Tidstavlen opregner de vigtigste bestemmelser i de biskoppelige stadsretter, de kongelige privelegier og den nyere tids friere kommunalforfatninger; man følger magistratens og kommunalbestyrelsens udvikling, ser politi, fattigvæsen og de mange andre kommunale »væsener« udvikle sig af en svag og tilfældig form; oftest er begyndelsen gjort af kirken eller af private. Af skatternes labyrint er kun udsøgt de vigtigste eller de kulturelt interessanteste. På retsvæsenets område holder rester af middelalderligt barbari sig længe. Retterstedet forsvandt fra den indre by i 1761, men brændemærkning og kagstrygning foretoges på Nytorv indtil 1780; disse to straffemåder afskaffedes først lovformeligt henholdsvis i 1840 og 1866; forinden var spidsrodstraf afskaffet i 1836 og tortur under forhør i 1837, tamperretten forsvandt i 1797, gældsfængslet (delvist) i 1872; endvidere omtales striden om pryglelov og dødsstraf i vort århundrede, tysk retsforfølgelse under besættelsen m.m. På retsvæsenets og på lovgivningens områder er i øvrigt kun medtaget sådanne kendsgerninger, der i særlig grad berører hovedstadens liv og udvikling.

Disse korte uddrag af tidstavlens indhold vil forhåbentlig vise, at den kan yde nogen nytte som et let tilgængeligt hjælpemiddel for kendere og venner af vor bys historie gennem tiderne.

Supplerende tidstavler

Indholdet af disse er nøje angivet ved de enkelte »tavler«s overskrifter: Danmarks konger, Ministerier og ministre, Overpræsidenter, overborgmestre og borgmestre i København. Af praktiske grunde er disse rækker opført for sig (efter tidstavlen over mærkepunkter af Københavns historie), da de, indføjede i den store tidstavle, ville have gjort den alt for uensartet og mindre overskuelig.


Mærkepunkter af Københavns historie

1025.

Saxo beretter, at Olav den Hellige i dette (eller måske det følgende år) lod sin flåde ankre op ved øerne ved Sjællands Øresundskyst, medens han gik i land og stævnede folk til ting for at få dem til at svigte Knud den Store. Da Knuds flåde kom, flygtede Olav med sine skibe til Helgeå. Intet navn på stedet anføres, men øerne må være Amager, Strandholmen (den senere Slotsholm), Bremerholmen, Refshaleholmen og de andre småholme, og tingstedet må søges på Gammeltorv. Her finder vi da København omtalt første gang, men uden at bynavnet nævnes.


1043.

I Knytlingasaga berettes, at Svend Estridsen kæmpede til søs ved Århus imod Magnus den Gode og flygtede med sin flåde til »Havn«. Kong Magnus forfulgte ham og tvang ham til at flygte gennem "Havn" og videre gennem Sjælland.


1157.

Under og efter blodnatten i Roskilde d. 9. august hjælper Absalon kong Valdemar og får utvivlsomt snart efter byen Havn og Støvnæs halvherred (senere en del af Sokkelunds herred) som gave af kongen, men gavebrevet er tabt.


1167.

Absalon afslår et angreb af en norsk flåde ved portus mercatorum (Købmændenes Havn). Samme år på begyndte han opførelsen af en borg på Strandholmen, den nuværende Slotsholm. Borgen bestod af et korsformet kapel med et højt midttårn, omgivet af en ringmur af kridtsten, der senere forstærkedes med tårne. Op til ringmuren lå de egentlige beboelsesbygninger. Byens ældste segl fra 1296 (se side 3) giver sandsynligvis et indtryk af dens udseende. Ruinen af den findes under Christiansborg.

- Hvor hovedvejen vestfra endte ude ved kysten var der allerede før Absalon opstået en lille by ("Vestergodebyen") med en kirke: Sankt Klemens. Måske lå her også en kongsgård. Absalon eller en af hans nærmeste efterfølgere på bispestolen i Roskilde afstak byens fremtidige grænser, omfattende det areal, der lå mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv, Nørrevoldgade og Slotsholmen. Grænserne ændredes ikke i 450 år.


1171.

Absalon erobrer et sørøverskib, der ville angribe København. Sørøverne blev halshugget og deres hoveder sat på stager på borgens mure langs stranden. De vendiske sørøverplyndringer ophørte fra 1176.


1177.

Den nyvalgte ærkebiskop Absalon modtager på sin borg ved Havn afskedsbesøg af sin forgænger Eskil, der er på vej til Clairvaux. Da den gamle mand klager over ikke at kunne sove på grund af kolde fødder, lægger Absalon en kasse med hede teglsten i bunden af hans seng.


1185.

Hr. Eskil, præst ved Sankt Klemens Kirke, overdrager Absalon en trediedel af sognets korntiende, som udredes af sognets agerdyrkende landsbyer (ikke af købstaden), til Vor Frue Kirkes byggefond.


1186.

Pave Urban III stadfæster 21. oktober Absalons gavebrev til Roskilde bispestol på borgen Havn med tilliggende, som dels var skænket ham af kong Valdemar, dels erhvervet af Absalon selv, og forbyder godsets afhændelse fra bispestolen. Dette gavebrev blev i senere tider jævnlig bestridt af kongerne og gav anledning til mange stridigheder og ulykker for byen. Biskoppen indsatte slotshøvedsmand, modtog skat af borgerne og kunne udbyde til leding (krigstjeneste).


1191.

Da Absalon giver afkald på Roskilde bispestol forbeholder han sig brugen af Københavns Slot til sin død (Absalon døde 1201).


1193

Pave Celestin III bekræfter 25. marts Absalons gavebrev og omtaler kirkerne i Havn (Sankt Klemens), på Amager (Tårnby) og i Brønshøj som underlagt borgen.


1198.

Pave Innocens III bekræfter 13. november pave Urban III's brev af 1186.


1209.

Vistnok i dette år indvies på korsets ophøjelsesdag (14. september) Vor Frue Kirke, der var grundlagt af biskop Peder Sunessøn. Den var en romansk kridtstenskirke. Han indstiftede kirkens kapitel, bestående af en dekan og 5 kanniker. En del af kannikerne var sognepræster ved de underliggende kirker. Omtrent samtidig må kapitlets skole, begyndelsen til den nuværende Metropolitanskole, antages at være oprettet på Nørregade, nordvest for kirkegården. Den nævnes dog først 1246.


1230.

Valdemar Sejr overlader l. august Saltholmen til Roskilde bispestol. Øen underlægges borgen i København. Under denne konge (1202-41) synes forholdet til biskopperne i det hele at have været udmærket.


1238.

Biskop Peder Sunessøns søster, grevinde Inger af Regenstein, skænker sin store gård ved det nuværende Gråbrødretorv til et Gråbrødre kloster. Det var indviet til Sankt Katharina og var byens første og længe dens eneste kloster. På dets grund er fundet teglgrave og to teglovne, der senere gav plads for klosterets kirkegård.


1240.

Den islandske skjald Jatgeir Torfason, der havde opholdt sig, hos Valdemar Sejr, bliver dræbt i København.


1241.

Efter Valdemar Sejrs død 28. marts bliver København. en kastebold mellem kongemagt og bispestol.


1245.

Efter bispemødet i Odense (i februar) beskylder Erik Plovpenning biskop Niels Stigssøn for forræderi, forjager ham og bemægtiger sig Københavns borg og dens tilliggende.


1249.

Lübeckerne, der i den opvoksende by København. så en konkurrent til deres øresundsvælde og havde forbundet sig med kongens broder Abel, erobrer borgen og byen, som plyndres og nedbrændes, derunder også byens og nabolandsbyernes kirker. Dette førte dog til et pavebrev (af. 7. marts 1251) om bandsættelse af lübeckerne og erstatning til biskoppen og gråbrødrene.


1250.

Kong Abel tilbagegiver borgen og godset til biskop Jakob ErJandssøn.


1253.

Jakob Erlandssøn lukker Københavns porte for kong Christoffer, der er på flugt efter kampen mod sine brodersønner ved Skælskør.


1254.

Den 13. marts giver Jakob Erlandssøn, der allerede da var valgt til ærkebiskop i Lund, København. den første stadsret, idet han bekræfter ældre mundtlige vedtægter og tilføjer nye. Byen styres på biskoppens vegne af hans foged, 2 kanniker og andre borgere, som vogter byens segl. Byen må frit lade sit kvæg græsse på nabolandsbyen Serridslevs græsmark indtil Rosbæk, der løb ud i Sundet tæt ved nuværende Scherfigsvej. Iøvrigt sikres biskoppen eneret og byens uafhængighed af konge- og adelsmagt på enhver vis.

Efter »plovtallet« fra denne tid har København været den 4. største af Sjællands købstæder (efter Roskilde, Næstved og Kalundborg).


1257.

Den norske kong Haakon Haakonson ankrer for København. den 26. juni med en flåde på 315 skibe, og alle venter et angreb. Det lykkes dog Christoffer I at slutte fred og forbund med kong Haakon. Jakob Erlandssøn opfordrer kong Christoffer til at ophæve alle købmandsgilder, da de gav anledning til sammensværgelser og mened. (I stadsretten 1254 nævnes kun det fælles borgergilde, communitas civium).


1258.

I anledning af, at Københavns borgere havde hængt en diakon, der var overbevist om røveri, i galgen, får hovedmændene 25. august ordre til personligt at fremstille sig for pave Alexander IV. Gerningsmændene idømmes strenge straffe.

Ved et kirkernøde i København. 11. november indskærper ærkebiskop Jakob Erlandssøn Vejle-konstitutionens krav om kirkens myndighed overfor kronen.


1259.

Efter at Jakob Erlandssøn den 5. februar er blevet fængslet af kongen, erklærer biskop Peder Bang fra København hele stiftet i interdikt 9. februar Interdiktet hæves først efter forliget 1274 (s.d.).

Byen erobres i april af den rygiske fyrste Jarmer, hos hvem biskoppen, Peder Bang, havde søgt hjælp mod kong Christoffer I, der havde besat København i marts samme år. Stedet, hvor plankebefæstningen gennembrødes, kaldtes i de følgende århundreder "Jarmers Gab"; her blev senere Jarmers Tårn bygget (se 1524).

Kong Haakon Haakonson kommer atter til København midt i juli for at hjælpe Christoffer 1 mod fyrst Jarmer. Men da er denne allerede draget bort, kongen død i Ribe, og København. kommet i enkedronning Margrethes og derefter i Erik Klippings besiddelse.


1261.

Et hospital for spedalske nævnes. Det må være oprettet efter 1254 og var helliget Sankt Olav. Først fra omkring 1350 kaldes det Sankt Jørgens Hus; det lå ved sydenden af den senere dannede sø, der fik navn efter det.

Sankt Nikolaj Kirke nævnes første gang (i et testamente). Omkring den rejste udenlandske købmænd i markedstiden om efteråret deres boder.


1274.

Striden mellem krone og kirke slutter, og borgen med tilliggende gives tilbage til bispestolen 10. maj. Under Erik Klipping var bystyret ændret og bestod nu af 4 rådmænd.


1275.

Biskop Peder Bang udvider borgernes privilegier 29. januar. >.

De 4 rådmænd underskriver biskoppens bekræftelse af stadsretten 20. februar.


1280.

Biskoppen tillader Københavns borgere at skære kalksten på Saltholm til opførelse af stenhusee (20. februar).


1281.

Foged og rådmænd får 3. maj ret til at bestemme mål og vægt samt fastsætte pris på varer – altså tilladelse til at indrette byens vejerbod (ved stranden ud for Hyskenstræde).


1289.

Den norske konge Erik Præstehader, der havde antaget sig Erik Klippings fredløse morderes sag, truer byen, men tør ikke vove et angreb og drager bort, efter at hans flåde i 4 uger har ligget uvirksom i Refshaledybet (det nuværende havneindløb).

Biskop Ingvar Hjort tilstår borgerne det fuldkomne bystyre i stedet for det delvise, hvilket vil sige en udvidet stadsret med 12 rådmænd til tak for at de i anledning af det truende norske angreb havde lovet at forbedre byens fæstning, vistnok ved uddybning af gravene og ved bygning af byens tårn, "Kringelen" (første gang benævnt således 1342).


1292.

Biskop Jens Krag indfører byting og rådstueret samt tingbog 25. marts.


1293.

Biskoppen overgiver på sit borgting i København. (18. februar) borgen til sin staller Absalon, der atter overdrager den til sin foged Tue Jakobssøn.


1294.

Biskop Johannes Krag giver borgerne en ny og udvidet stadsret 29. januar, som bl. a. forbyder fremmede købmænd at sælge varer fra skib eller på Ladbroen, men henviser al handel til boderne på torvet. Biskoppens eneherredømme i byen indskærpes stærkere end nogensinde. Alle gilder og forsamlinger, som ikke var indstiftet af biskoppen med hans kapitels samtykke, forbydes. Et sådant forbud havde allerede Jakob Erlandssøn søgt gennemført (se 1257) mens gilderne var tilladt i kongens købstæder, hvorfor forbudet vakte stor harme blandt borgerne.

Et frugtesløst mæglingsmøde mellem kongens repræsentant og "de fredløse" (fra Finderup) holdes i København.


1295.

I harme over forbudet mod gilder og laug og i håb om støtte fra kong Erik Menved gør borgerne oprør mod biskoppen, ringer med stormklokkerne, samles om natten på Sankt Nikolaj kirkegård og beskyder borgen med armbrøste og blider. Næste dag vedtog tinget en klage til kongen. Biskoppen fik dog indgået forlig med borgerne, der måtte ydmyge sig og love ham lydighed i fremtiden, hvilket forlig stadfæstedes af pave Bonifacius VIII den 17. september Biskoppen fik ejendomsret til alle gildernes ejendele samt til jordstykker uden for byens grave.

Omkring denne tid grundlægger Roskildebispen Johannes Krag et Helligåndshus for syge og fattige, der 1474 ophøjedes til et augustinerkloster (Helligåndsklostret), som i 1530 omdannedes til et hospital.


1296.

Biskop Johannes Krag pålægger 30. januar i anledning af oprøret alle borgernes ejendomme en årlig skyld til de syge i Helligåndshuset. Dette fik siden, da det flyttedes, navnet Vartov (se 1619), og hedder nu Gammel Kloster.

Den fra fængslet i Søborg undvegne ærkebiskop Jens Grand mødes i København. i februar med pavens nuntius, Isarnus, hvorefter ærkebiskoppen drager til Rom.

Byens ældste bevarede segl er fra dette år.


1299.

Pave Bonifacius VIII stadfæster 9. marts endnu engang Absalons gavebrev til bispestolen af Købmannehafn og det halve herred, således som det indeholdes i de åbne breve med kong Valdemars segl.

Efter at Johannes Krag har klaget i Rom og forhandlinger har været ført forgæves, lyses riget i interdikt 7. februar. Et møde mellem de stridende holdes uden resultat i Dekanens Gård ved Vor Frue Kirkegård i juni og juli.


1304.

Sankt Peders (Sankt Petri) Kirke nævnes første gang 13. april, men er formentlig meget ældre. Den havde en del af sin menighed uden for byvolden.

Interdiktet af 1299 hæves 4. marts, efter at kongen har ydmyget sig for pa- ven.


1306.

Et nyt norsk angreb på byen, støttet af "de fredløse", bliver afvist.


1307.

En læge nævnes første gang i København.


1309.

Der sluttes fred i København. mellem Norge og Danmark ved et kongemøde 17. juli.


1312.

Borgerne i Rostock og andre vendiske stæder hærger på Øresundskysten, bl. a. Amager. En bondeopstand følger; den underkues samme år, og kongen lader mange bønder hænge uden for Københavns volde.


1313

Kapitlets kirker i København nævnes 4. marts: Sankt Klemens, Sankt Nikolaj og Sankt Peders samt Amager (Tårnby), Brønshøj og Rødovre (Awarthæ øfræ) kirker.


1316.

Vor Frue Kirke, som 4 gange var brændt, opføres efter branden 24. juli 1314 i den skikkelse som den omtrent bevarede til branden 1728: d.v.s. en højgotisk murstensbygning.


1319.

Erik Menved fritager 17. maj Københavns borgere for at betale en told som er pålagt de fremmede købmænd, "gæsterne", men forbyder dem under streng straf at skjule gæsternes toldpligtige gods eller blande det med deres eget.


1328.

Østergård, hvis hovedbygning fra første halvdel af 1400-tallet delvis er bevaret i Vingårdsstræde 6, nævnes første gang ved navn 8. september, men eksisterede sikkert allerede i slutningen af 1200-tallet. Under kong Hans anvendtes den som vingård og omtales under dette navn helt op i 1700-tallet.


1329.

København, der har delt landets svære kår under Christoffer II, pantsættes af denne - borg og by - til grev Johan den Milde af Holsten sammen med resten af Sjælland, Skåne, Lolland m.m. Han beholder sit pant i over 10 år. Og byen lider meget under den fremmede besættelse.


1341.

Biskop Jens Nyborg, som har fået borgen og bispestolens gods tilbage af grev Johan, overlader 16. januar borgen og byen til kong Valdemar Atterdag, som dog samme sommer må pantsætte den til grev Johans borghøvedsmand Marquard Stowæ den Ældre for 7000 mk. sølv.


1342.

Kong Valdemars marsk Friedrich von Locken besejrer 26. juni en svensk- holstensk styrke ved Blidebro (Højbro), men kan ikke erobre borgen, som af Marquard Stowæ pantsættes til den svenske kong Magnus Smek.

Byens tårn, der sikkert er identisk med Kringelen (nævnt i Jordebogen 1496) og som lå, hvor Østervold endte i stranden ved Vingårdsstræde, omtales første gang. Det stod sikkert i forbindelse med "den gamle Mantelmur" (omtalt uklart 1298 og med sikkerhed 1546).


1343.

Magnus Smek overgiver Københavns by og borg med byens tårn og andet tilliggende til Valdemar Atterdag for 7000 mk. sølv (l8. november). Biskoppen be- kræfter dog først overdragelsen 21. november 1350. Kongen beholdt derefter København. til sin død 1375.


1348.

Borgerne får ret til at drive handel på Dragør marked, som de hidtil har haft det i Skanør. 1349-50.

"Den sorte død" (byldepesten) raser i byen som overalt i landet, og Københavns spedalskhedshospital vies til Sankt Jørgen.


1350.

En borgmester nævnes første gang i København. 1. maj.


1360.

Valdemar Atterdag forhandler med hansestædernes gesandter i Grå- brødreklosterets kapitelsal 7.-17. juli om privilegier til stæderne, fælles mønt m.m.

Kort efter dette år bygges Københavns ældste rådhus ved Gammel Torv.


1362.

En stor lübsk flåde, der for at hævne Visbys ødelæggelse året før skulle bemægtige sig København, viser sig i Sundet, men kong Valdemar samler sin flåde, og denne sejrer over lübeckerne, der lider et stort tab og må vende hjem med uforrettet sag.


1363.

Kong Valdemar Atterdag fejrer i København sin 10-årige datter Margretes bryllup med den norske kong Haakon 9. april.


1368.

Hansestædernes flåde erobrer byen den 2. maj, navnlig bliver Sankt Klemens sogn hærget og brændt ("villa desolata"). Ved udgravninger kan levninger fra denne ødelæggelse endnu konstateres. Havnen spærredes med stenfyldte skibe. De to små møllegrave (østre og vestre rende), der fra mølledammen ved Vestergade førte ned til stranden, henholdsvis over Sankt Klemens Kirkegård og langs nuværende Nytorv, blev opfyldt.


1369.

Københavns borg nedrives af hanseatiske stenhuggere. I ruinerne under Christiansborg spores endnu tydeligt, hvor grundig ødelæggelsen har været.

Ved freden i Stralsund den 30. november kom København. atter i Valdemar Atterdags besiddelse. Hanseatiske købmænd fik fri næringsrettigheder i de danske stæder, egen jurisdiktion m.m.


1372.

Krudt omtales første gang i Danmark (i en smuglersag).


1375.

Ved Valdemar Atterdags død inddrager Roskilde-bispen atter byen, uden at dronning Margrete gør indvendinger derimod.


1376.

Albrecht af Mecklenburg overfører en hær til Sjælland i september og lægger sig i lejr foran København. for at gennemtvinge sit arvekrav på den danske krone. Der sluttes dog snart forlig i København, hvori han indtil videre anerkender Margretes søn, Oluf, som konge.


1377.

Den ældste bevarede jordebog over alle byens grunde er udarbejdet på denne tid (1377-80) for biskoppen. Den viser, at gadenettet i hovedtrækkene var som i 1728. Kun hovedgaderne betegnes ved navne. Købmagergade hed Bjørnebrogade, Vimmelskaftet hed Tyskemannegade, Østergade var nordsiden af Østertorv (fiskemarked), Vestergades østlige del hed Smediegade; Nørregade, Gammeltorv og Grønnegade havde navne som i dag.

Jordebogen omtaler "Byens Rende", der gennem senere omtale og undersøgelser i jordsmonnet viser sig at have haft sit udpring ved Sankt Petri Kirkes kor og sit løb gennem senere Skidenstræde (nu Krystalgade), Landemærket, Sværtegade og Regnegade til Østervold – med sideløb gennem Kristen Bernikows Stræde og Holmensgade til stranden ved Østergård. Renderne var indtil 8 m brede og må være blevet opfyldt og bebygget i 1500-tallet.

Byens gadekær lå omtrent på hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet.

Jordebogen viser, at der i byen findes Mariæ, Sankt Peders, Sankt Nikolaj og Helligånds gilder, sikkert lægmandsgilder knyttet til kirkerne og Helligåndshuset. De er nu tilladte (se 1294), men kun når de er stiftet af biskoppen med kapitlets samtykke.

Ved denne tid benævnes havnen mellem Højbro og Stormbroen Gammelbodehavn, hvor den vigtigste plads var Ladbroen.

Ved denne tid anlægges landsbyen Nyby ved hjørnet af nuværende Falkoner Allé og Godthåbsvej; den blev senere ladegård for borgen. (se 1548).


1382.

Udstedes skrå for Tyske Kompagni 2. februar, stiftet af købmænd fra Wismar, Stralsund og Stettin, og biskoppen tillader også dannelsen af andre gilder. Kompagnihuset lå fra 1490-erne i Tyskemannegade.


1386.

En voldsom ildebrand hærger bydelen omkring Vor Frue Kirke, bl. a. brændte Sankt Peders Kirke; i den genopførte kirke stammer hovedskibet fra omkring 1450.


1387.

Nævnes atter en slotshøvedsmand, og borgen synes da at være genopført efter ødelæggelsen 1368-69. Den dannede allerede da en uregelmæssig femkant. Fra denne tid stammer Blåtårn. Borgen kaldes nu Københavns Slot.


1390.

Færgebroen (øst for Højbro), med overfart til Amager og Refshaleholmen, nævnes første gang.


1398.

Hanseatiske "fredsskibe" jager 5. juni sørøveren hertug Barnim af Barth ind i havneløbet foran slottet. Biskoppen mægler mellem parterne.

Et Hansemøde indkaldes i København. 3. august Hansestæderne indvilger i, at Stockholm stad overgives til dronning Margrete.


1400.

Byen havde før ødelæggelsen i 1368 højst 3500 indbyggere, dersom alle grunde var beboede. Ved århundredskiftet var mange ejendomme sikkert endnu øde eller brugt som ubeboede kålgårde, og indbyggertallet har derfor næppe nået 3000. Kun få huse var stenhuse, de øvrige bulhuse eller bindingsværkshuse, de fleste med stråtag. (Bulhus = mellemrummene mellem vægstolperne udfyldt med vandret liggende sammennotede planker. Bindingsværkshus = mellemrummene udfyldt med mursten, tavl, eller klinet med ler understøttet af vidier). De 4 kirker var alle kullede, uden tårn eller spir. Rådhuset blev før 1400 flyttet til hjørnet af Studiestræde, der derfor dengang kaldtes Rådhusstræde (i den nuværende bispegård er der middelalderligt murværk, som stammer fra dette). Omtrent samtidig flyttedes slagternes (kødmagernes ) boder fra Badstuestræde til østsiden af Bjørnebrogade, der derefter kaldes Kødmangergade (Købmagergade). Fra denne tid kendes tre badstuer i byen.


1403.

De Københavnske bagersvendes laug oprettes (Sankt Kathrine Gilde). Af skråen ses, at der forud har bestået et bagermesterlaug.


1408.

Biskoppen skænker Kødmangerboderne til Vor Frue Kirke.


1415.

De Københavnske skrædderes og overskæreres (d.v.s.: klædekræmmeres) laugsskrå, indviet til Den hellige Trefoldighed, stadfæstes (i dokumentet står fejlagtig 1275). Laugshuset lå i Brolæggerstræde.


1416.

Efter biskop Peder Lodehats død d. 19. oktober søger kong Erik af Pommern at bemægtige sig slottet ved et kup, hvilket dog ikke lykkes. Der nedsattes et nævn af 12 rigsråder til at dømme i striden mellem konge og kirke. Dette nævn afsagde sin kendelse 3. februar 1417 i kongens favør. Derved kom kongemagten i endelig besiddelse af København; slottet blev nu den danske kongemagts hovedsæde. Biskoppens residens blev derfor flyttet til den grund, hvor Universitetet nu ligger ud mod Nørregade (Konsistoriums bygning er en rest af denne). Vor Frue Kirke blev flyttet til sydsiden af Vor Frue Kirkegård, og kannikegårdene blev samlet i Store Kannikestræde.

En række møder afholdes i København (dels i Gråbrødreklostrets refektorium, dels på Frue kirkegård) med hansestædernes repræsentanter i anledning af, at kong Erik havde arresteret 400 lübeckere på sildemarkedet i Skåne. Forsøgene på mægling fortsættes året efter på Københavns Slot uden varigt resultat. Striden drejede sig om de fremmede købmænds handelsrettigheder.


1417.

I dette år anvendes sandsynligvis første gang de tre fritstående tårne i byens våben.


1419.

Pilegården nævnes første gang 13. december Dens grunde må omtrent have været begrænset af Byens Rende, der dannede grænsen til Rosengården, Volden, Pilestræde og Østertorv.

Kong Erik får af paven tilladelse til at oprette et universitet i København. Tanken realiseres dog ikke denne gang.

Vandmøllen ved stranden (på Vandkunsten) nævnes første gang 27. oktober, nedlagdes 1668. Den har erstattet de to små i 1368 ødelagte møller og har været forsynet med sluseanlæg til kontinuerlig drift. Møllekanalen (der har fulgt nuværende Løngangsstræde) havde tilløb fra Peblingesøen, der i sin tid var dannet ved opstemning af Gjeveåens vand.


1422.

Den 15. februar og 28. oktober giver Erik af Pommern byen vigtige privilegier, hvorved borgerne får samme rettigheder som i de øvrige købstæder, og magistraten får større myndighed. Borgernes handelsforrettigheder forøges: "Gæst må ikke handle med gæst" – en bestemmelse, der virker som en stærk udfordring på de hanseatiske købmænd. Det bestemmes, at håndværkere fremtidig ikke kan blive borgmestre eller rådmænd ("skomager, bliv ved din læst"). Det synes, at "laugstvangen" (monopolet) begynder at udvikle sig. Byen skal have afgift af al tysk øl, som sælges dér (beskyttelsestold).


1425.

Erik af Pommern indfører sundtolden, der opkræves ved Ørekrog (Helsingør).

En københavnsk kirkeforordning fastsætter bandsstraf for troldmænd og trold- kvinder.

Herberger for rejsende omtales første gang.


1427.

På grund af sundtoldens indførelse m.m. sender hansestæderne en stor flåde til Sundet for at angribe København, men den danske flåde, der var hansestædernes meget underlegen, vinder den 21. juli en fuldstændig sejr og gør et rigt bytte. Dog erobrede lübeckerne det flag, der indtil bombardementet i 1942 hang i Mariekirken i Liibeck som "det ældste Dannebrog".

En Hans Brandt, kaldet Mester Johannesapoteker, nævnes, det ældste vidnesbyrd om apotekervirksomhedens indførelse hos os.


1428.

Hansestæderne, der vil hævne nederlaget det foregående år, sender en endnu mægtigere flåde til København, der kaster anker i Refshaledybet 6. april. Gentagne angreb afslås, og den må trække sig tilbage efterladende mange fanger. Under kampene anvendtes kanoner ("bøsser") første gang i Norden – dog uden større virkning. Kongen var ikke i byen, men dronning Philippa viste stort heltemod.


1429.

Københavns Guldsmedelaug nævnes første gang – der var på det tidspunkt 6 guldsmede i byen.


1433.

Erik af Pommern udsteder breve fra kongsgården, tidligere biskoppens hovedgård i Serridslev (se 1523).


1434.

Et skomagerlaug nævnes.


1435.

Krigen med hansestæderne sluttes med et forlig i Vordingborg i juli. Øre- sundstolden blev ikke ophævet, men der skulle hvert år ved midsommertid holdes et møde i København mellem stædernes fuldmægtige og kongens råd for at afgøre eventuelle stridspunkter.


1438.

Erik af Pommern forlader landet denne sommer som følge af adelens modstand. Kort forinden fortælles det, at Axel Pedersen Thott (senere rigsmarsk), mødte kongens elskerinde Cæcilia i en grøn karm (vognkurv) på Højbro, lod sine folk vælte vognen og tildelte hende derefter 3 slag bagi med sin sabel samt sendte hende op til slottet med undsigelse til kongen.


1441.

Hollænderne får traktatmæssig adgang til Østersøen ved freden der sluttedes i Bispegården 23. august Hollænderne havde støttet den landflyttige kong Erik.


1443.

Den 14. oktober giver Christoffer af Bayern en ny stadsret, hvorved byen får større kommunal selvstændighed og gildernes magt øges. Rådet supplerer for fremtiden sig selv. I strafferetslig henseende får dødsstraffe, kagstrygning o. l. større plads i forhold til ældre tids fremherskende bødestraffe. Tysk øl må kun sælges "ud af huset" fra Stadskælderen, der var en indtægtskilde for borgmester og råd. I stadsretten forekommer også de første bestemmelser om offentlig renlighed: ingen urenlighed må henligge mere end tre dage på gaden, og ingen må have sit "hemmelige hus" nærmere end een alen fra gaden eller nabogrunden.

Det danske Kompagni nævnes første gang (i stadsretten). Det var rimeligvis et Sankt Sørens gilde og blev samlingspunktet for den handelsoverklasse, som navnlig Erik af Pommern havde søgt at skabe (se 1422), og for kampen mod de tyske købmænd (liggere og gæster). Ved reformationen omdannedes det til et Hellig Trefoldighedsgilde. Dets første kendte statutter er af 23. maj 1447. Gildehuset lå i Kompagnistræde. Dets fortsættelse er Det kgl. Skydeselskab.

Et Sankt Gjertruds Kapel (i Rosengården) omtales ved denne tid.


1445.

Den 26. september fejrer Christoffer af Bayern sit bryllup på Københavns Slot. Fra denne tid kan byen betragtes som kongefamiliens hjemsted, hvad der bidrager meget til dens udvikling.


1449.

Christian I krones og fejrer sit bryllup i København den 28. oktober Denne højtidelighed fandt fremtidig sted her for alle valgkongernes vedkommende. l de følgende dage holdes store festligheder, bl. a. en turnering på Gammeltorv, noget der gentog sig ved talrige senere tronskifter og bryllupper.

Helligånds Kirke (Helliggestes Kirke), der var Helligåndshospitalets sydfløj, om- tales første gang, men er rimeligvis meget ældre.


1451.

Slagternes (kødmangernes) ældste kendte skrå 20. april.

Brønshøj ,Kirke, hvis ældste del er opført i 12-tallet, får tårn.


1454.

Kongens Bryggerhus på slottet nævnes (rimeligvis er det ældre), grundlaget for den ældste endnu bestående industrielle virksomhed i København: Kongens Bryghus.

Det forbydes at fortøje skibe ved Højbro, der ofte under storm og højvande havde taget skade derved, og som nu var blevet ombygget.


1455.

Christian l stadfæster byens gamle privilegier 14. september og befaler en istandsættelse af plankebefæstningen.


1460.

Københavns remsnideres og pungrnageres (sadelmageres) skrå 3. april.


1461.

Kongen bestemmer, at alle grundejere ved stranden skal sætte bolværk foran deres jord (18. maj).


1465.

Kongen indskærper 5. april borgernes pligt til at rense og forbedre havnen, der formentlig da har lidt under det fra møllekanalen kommende slam.


1474.

Helligåndshuset ophøjes til kloster for Augustins orden (se 1295). Det fik ret til at indsamle almisser overalt i riget; Der er ved denne tid opført nye bygninger, hvoraf bl. a. den vestlige fløj ("Helligåndshuset") endnu står.


1475.

Tyske Kompagni, der var det egentlige handelslaug, ophæves af Christian l, og medlemmerne henvises til Det danske Kompagni, hvilket dog fremkalder stærk modstand (se 1526).


1478.

Københavns Vognmandslaugs skrå af 29. april. Laugshuset lå ved nuværende Kultorv.


1479.

Universitetet indvies 1. juni i h.t. pavelig bulle af 19. juni 1475 og privilegium af 4. oktober 1478. Dets bygning var det tidligere rådhus på Nørregade (nu bispegård). Rådhuset var nogle år forinden flyttet til den tredie rådhusbygning umiddelbart syd for Gammeltorv. Vor Frue Kirke blev universitetets kirke og kapitlets dekan dets første rektor.


1482.

Benævnelsen rodemestre anvendes første gang (de kaldes tidligere fjerdingsmænd).

Roskilde-biskopperne fører efter valget af kong Hans den 1. maj sag om Københavns Slots, bys og lens tilbagegivelse til bispestolen. Striden endte først, uden resultat, i 1500.


1485.

Kong Hans stadfæster den 7. januar byens privilegier og giver flere nye be- stemmelser til handelens fremme. I hele sin regeringstid virkede han kraftigt for at frigøre byen for hansestædernes handelsherredømme.


1489 eller 1490.

Den første bogtrykkter – Godtfred af Ghemen – nedsætter sig i byen og virker til 1510. I 1495 udgiver han den første på dansk trykte bog: "De danske Kongers Rimkrønike".

Ved samme tid blev Københayn møntsted. Mønten lå en tid i Vingården, der da kaldtes Møntergården (nu Vingårds stræde 6).


1490.

Sankt Knud Konges Gilde nævnes; det er sikkert langt ældre.

Ved freden i København. 20. januar sluttes traktat med Henrik VII af England, senere tillige handelsoverenskomster med de hollandske og vendiske stæder.


1491.

Det forbydes i anordning af 31. maj alle tyske købmænd at ligge i vinterleje fra 30. november til vandet er åbent.


1492.

Kong Hans stadfæster 30. maj magistratens ret til at oppebære et pund peber af hver fremmed kræmmer, som opslog sin bod i staden (deraf navnet "pebersvende").


1494.

Det forordnes at "uhøviske" kvinder skal gøres kendelige ved en hue, halv rød og halv sort.

Kanniken Anders Nielssøn bliver hængt i Københavns galge på grund af underslæb, en begivenhed, der angriber kong Hans' sindstilstand stærkt.


1495

Skinderes og bundtmageres skrå af 2. juni; var et Mariægilde.


1496.

Kalentegildet eller Sankt Hans Evangelists Gilde, et lægmandsgilde med religiøst præg, nævnes.


1497.

Sankt Klare nonnekloster grundlægges af kong Hans' dronning 25. februar Klosteret indviedes 2. oktober 1505 på en grund, der hidtil havde været slottets køkkenhave, i den sydligste del af Rosengården ved den nuværende Gammel Mønt.


1500.

1 det forløbne århundrede har København udviklet sig til at blive landets betydeligste købstad med hen imod 10.000 indbyggere. Da den blev befriet for bispernes strenge herredømme, begyndte en ny tid. At kongerne hyppigt boede i byen og gav den privilegier, der løsnede mange hæmmende bånd, at den blev station for rigets flåde, og at mange adelige tog bopæl i den og opførte statelige stenhuse, virkede fremmende på handel og håndværksdrift, I århundredets løb er det meste af de store ledige arealer inden for de gamle volde (Rosengården, Pilegården, Vingården) bebygget. Borgen, der var blevet nedbrudt i 1369, må i løbet af 1400- tallet være blevet udvidet og restaureret således, at der med rette kan tales om et Københavns Slot, der kunne benyttes som kongebolig. En udbygning af befæstningen omkring byen påbegyndtes i slutningen af 1400-årene. Voldene forstærkedes med mure og tårne, og gravene uddybedes.


1501.

Barbéramtet med 6 amtsmestre oprettes. Det var datidens læger og kirurger.


1502.

Rigshovmesteren Poul Laxmand myrdes på Højbro 22. juni af to adelsmænd, der kaster liget i vandet. Drabet var næppe, kong Hans uvelkomment; ved en af ham anlagt sag tilkendtes alt Poul Laxmands gods kongen.


1505.

Rondelen (et ydre fæstningsværk) ved Østerport opføres; fundamentet udgravet ved Hotel d' Angelterre 1929.

En "teglgård" (teglværk), der var anlagt af magistraten, nævnes første gang. Den lå formentlig nær ved Jarmers Gab og har utvivlsomt længe før afløst den ældre teglgård nordvest for Gammeltorv.


1509.

De offentlige badstuer lukkes på grund af de veneriske sygdommes ("pokkernes") tiltagen.


1510.

Rådmand Hans Clausens Tårn opføres. Resterne er udgravet på hjørnet af Gothersgade og Chr. IX's Gade. Fra samme tidsrum stammer Vandmølletårnet i strandkanten på Vartovs grund (ved Farvergade).

Bremerholm nævnes første gang 8. juli i forbindelse med opførelsen af en skanse, der muligvis har ligget på samme sted som Holmens Kirke, idet man herfra og fra slottet har kunnet bevogte indsejlingen til havnen. Kong Hans, der skabte en selvstændig dansk orlogsflåde, gjorde Bremerholm til skibsværft og leje for flådens skibe.


1512.

Københavns Smedelaugs ældste bevarede skrå af 11. april; det er sikkert meget ældre. Omfattede oprindelig alle metalarbejdere.


1513.

Den ældste kendte møntanordning i Danmark er fra dette år. Den nævner gylden, mark, skilling og hvid (sølvmønt).

Kong Christian II anbringer sin fra Norge medførte elskerinde Dyveke og hendes moder fru Sigbrit på kongsgården Hvidøre.


1514.

Vor Frue Kirke, der i slutningen af det foregående århundrede havde fået et tårn, bliver i Anledning af Christian II's kroning den 11. juni forsynet med et 114 alen højt kobbertækket spir og får i det væsentlige samme karakter, som den bevarede til den store ildebrand i 1728.

Sankt Erik Konges Gilde nævnes; er sikkert langt ældre og gik ved reformationen over til Helligåndshospitalet (Vartov).

Det første bekendte apotekerprivilegium udstedes i marts, men efter dets ordlyd må man antage, at der tidligere har været et apotek i byen (se 1427).


1515.

Et heftigt jordskælv forårsager stor ødelæggelse i København. 13. januar kl. 6 om aftenen. Det tages som et varsel og vækker stor rædsel i landet.

Christian II modtager sin unge dronning Elisabeth ved stranden udfor Hvidøre 9. august, og tre dage senere foretages vielsen og dronningens kroning på slottet med påfølgende store fester.

Tømmerlaugets (Sankt Andreas Gildes) skrå af 10. december.


1516.

Øresundstolden henlægges fra Helsingør til København. (hvor den blev til Christian II’s fald), og Sigbrit bliver dens indkræver.

Kongen erhverver Mogens Gøyes gård på hjørnet af Amagertorv og nuværende Niels Hemmingsens Gade til bolig for Sigbrit og Dyveke (30. marts). Dagen efter modtager kongen i den store sal i Gråbrødre Kloster et gesandtskab fra kejser Maximilian I (dronning Elisabeths farfader) med krav om, at han skal forvise sin "bolerske" Dyveke af landet. Senere modtages de af dronningen på slottet. Gesandtskabet måtte rejse hjem uden resultat.

Lægen Claus Denne, en formuende mand, bygger Sankt Anne Hospital med tilhørende kapel og gæstehus for fattige og syge (særlig de "såre pockige", dvs. angrebne af den nye frygtelige sygdom, syfilis) vest for Sankt Anne Bro (tidligere kaldet Stendammen, en tange ud i Sundet omtrent ud for det nuværende kunstindustrimuseum), hvorfra overfarten til Malmø vistnok havde fundet sted siden Valdemarstiden. Kvartererne her bærer endnu navn efter hospitalet.

Byens rakker (natmand) omtales. Han havde bolig ved volden i det dengang øde og ilde berygtede kvarter Rosengården.


1517.

Christian II påbegynder i dette og de følgende år store reformer til fremme af hovedstadens næringsliv. De tilintetgøres ved hans fald.

Kongen overdrager Sankt Jørgens Hospital til Karmeliterordenen (Dyveke var blevet begravet i dennes kloster i Helsingør).

Sankt Nikolaj Kirke indvies efter en fuldstændig ombygning.

Slotshøvedsmanden Torben Oxe henrettes på Sankt Gjertruds Kirkegård (hvor nu Hauser Plads ligger) 29. november efter dom afsagt af en for tilfældet nedsat gårdret, bestående af 12 bønder fra Solbjerg (efter at rigsrådet havde frikendt ham). Anklagen lød vistnok på underslæb, men den almindelige opfattelse satte den i forbindelse med mysteriet om Dyvekes død samme år (i juni). Hans Mikkelsen blev hans efterfølger som slotshøvedsmand og var indtil kongens fald sammen med Sigbrit rigets mægtigste.


1519.

Et karmeliterkollegium oprettes 5 . juni, hvor senere Valkendorfs Kollegium stiftedes. Bestod kun i få år. Poul Helgesen blev dets forstander og var da tilhænger af reformer inden for den katolske kirke.


1520.

Den lutherske lære prædikes første gang i København (i Sankt Nikolaj Kirke) af magister Reinhardt fra Wittenberg.


1521.

184 hollandske familier indkaldes af Christian II, der skænker dem Store Magleby og Saltholm, for "at forsyne Københavns Slot med de fornødne rødder og løg". 1574 fik de tilladelse til også at bosætte sig i andre byer på Amager.

Christian II befaler, at hvert herberg skal forsynes med et malet tegn, en løve, en hjort, en morian, en måne eller lign., hvorefter det skal kaldes. Samtidig træffer han, vistnok på Sigbrits initiativ, foranstaltninger til en forbedring af renligheden i byen.

En lübsk flåde lægger sig i Refshullet og forbereder landgang i september (efter at have afbrændt Helsingør). Kongen samler en hær ved Solbjerg for at afværge dette. Under den almindelige tilstrømning af nysgerrige københavnere bliver Sigbrit af to drukne soldater overfaldet ved Sankt Jørgens Hus og kastet i søen. Kongen kommer til og fører hende hjem, men ved Vesterport bliver vognen beskudt af andre soldater. Lübeckerne opgiver dog angrebet.


1522.

Ærkebiskop Didrik Slagheck henrettes (hænges og brændes derefter på bål) på Gammeltorv 24. januar, dømt ved gejstlig ret som hovedanstifter af det stockholmske blodbad.

Poul Helgesen holder på Johannes halshuggelsesdag (29. august) i slotskapellet en opsigtsvækkende prædiken om kongens forhold til Sigbrit og Dyveke og må derefter flygte fra byen. Af forbitrelse herover tog kongen Sankt Jørgens Hospital fra karmeliterne.

Christian II forbyder betleri undtagen for udsendinge fra de autoriserede hospitaler og dem, der af øvrigheden forsynedes med tiggertegn.

Det forordnes, at de spedalske skal have et stykke træ, hvormed de slår på deres stok eller krykke, så andre kan blive advaret imod dem.

Der opføres et pesthus uden for Vesterport.

Under Christian II omtales et kgl. kapel ("kantori").

Christian II sammenkalder en herredag i København. 9. november men jyderne udebliver, da de allerede er begyndt at planlægge oprør.


1523.

Christian II forlader København. d. 13. april sammen med sine to vigtigste medarbejdere: Hans Mikkelsen og Sigbrit. Det var en sorgens dag for byens borgere. Byens forsvar overdrages til slotshøvedsmanden Henrik Gøje.

Frederik I belejrer byen fra 10. juni 1523 til 6. januar 1524, da dens overgivelse sker. Kongen behandler byen med stor overbærenhed, men hansestæderne fik til tak for den hjælp, de havde ydet kongen, deres gamle friheder og rettigheder bekræftet, bl. a. til at holde kompagni i København. Under belejringen ødelagdes den gamle landsby Serridslev, der menes at have ligget ved nuværende Jagtvejen mellem Skrivergangen og Klædebo Parkallé; syd for Rosbæk.


1524.

I 1520-årene blev plankebefæstningen på Nørre- og Vestervold erstattet med mure og tårne, bl. a. blev Hanetårnet (ud for nuværende Nørre Voldgade 32 og Jarmers Tårn opført. Tårnet syd for Vesterport kaldtes Køge Barfred. Ved denne tid må også Peblingesøen være blevet udvidet med den ligeledes kunstigt dannede Sortedamssø for at skaffe vand ikke blot til mølledrift, men også til voldgravene ("Stadsgraven").

Grundene på den gamle skibshavn, "Ladbroen"s, plads bebygges på denne tid (ved Magstræde og Snaregade).

Sankt Gjertruds Kapel i Rosengården nedlægges 25. september og giver plads for Sankt Anne Hospital, der flytter hertil, efter at dets oprindelige bygninger formentlig er blevet ødelagt under belejringen året før.

Kongen overdrager. Rosbæk Mølle til byen 28. september (senere Gl. Vartov).


1525.

Frederik I skænker 27. august København sin part af Serridslev mark mod en årlig afgift. Den anden part købtes af Roskilde bispestol. Serridslev mark omfattede jorden fra Ladegårdsåen til Sundet og fra Peblingesøen til Lersøen.

Kongens admiral, Skipper Klement, bortfører en nat i september to af flådens bedste skibe efter at have gjort de andre ukampdygtige; han fører fremtidig krig for Christian II.

Københavns Bryggerlaug nævnes første gang som selvstændigt lav. Bryggerne synes tidligere (allerede 1422) at have stået i samme laug som købmændene og været regnet lige med disse. Laugshuset lå senere i Klosterstræde og var en fløj (refektoriet) af det gamle Gråbrødrekloster . Dets store sal benyttedes senere til fester teaterforestillinger m.m. Lauget ophævedes 1605.

København. havde i dette år 7 laug.


1526.

Frederik I giver den 28. november byen 4 borgmestre og 12 rådmænd, som borgerne selv må vælge, Denne ordning ændres 1530 og 1536.

Ophævelsen af Tyske Kompagni (se 1475) bliver først effektiv. i dette år. Dets hus i Tyskemannegade blev inderettet til arkeli (våbenlager) for staden, i 1536 overtaget af staten.

Poul Helgesen, der Sankt Hansdag har været kaldt, til kongen for at sige sin mening om Luthers lære, overfaldes på slotspladsen af folkemængden med trusler og skældsord.

Alle gilder og laug ophæves 4. december, da de "ofte havde givet anledning til stor tvedragt og ulydighed blandt almuen"; men forbudet viste sig uigennemfør- ligt.

Den lutherske lære begynder at få fast fod i byen. Bl. a. giver kongen og rigs- hovmesteren Mogens Gøye eksemplet ved at spise kød på fastedagene.


1527.

Guds Legems Laug, vistnok et ældre købmandsgilde, omtales.


1528.

Brændevin (aqua vitæ) nævnes første gang i København.

Byens tredie teglgård (ved Teglgårdstræde) er formentlig taget i brug ved denne tid.


1529.

Kongen kalder i august Hans Tavsen til sognepræst ved Sankt Nikolaj Kirke, hvor han indfører salmesang og prædiken på dansk. På denne tid antog den religiøse bevægelse en voldsom karakter, og ophidselsen steg mere og mere. Munkene, der især var udsatte for almuens had, kunne ikke mere indsamle gaver, og de måtte fortrække frivilligt, eller de blev udjaget med magt.

Møntergården skænkes til Johan Rantzau.

Den skånske adelsmand Niels Brahe, der havde støttet bønderne og Christian II, henrettes med sværd på Gammeltorv i juni.

København. hjemsøges af en sygdom "den engelske sved", som på en dag alene bortriver 400 mennesker.


1530.

Gråbrødre Kloster nedlægges 25. april og munkene forlader det. Bygningerne kom i magistratens besiddelse 27. august 1532 og nedrives delvis; grunden udstykkedes efterhånden På den byggedes bl. a. den gård, der senere tilhørte Korfitz Ulfeldt.

På en herredag i København. 2. juli til 2. august fremlægger Hans Tavsen protestanternes trosbekendelse. Der prædikes nu luthersk i 3 af byens kirker, men i Vor Frue Kirke har biskop Joachim Rønnow nedlagt forbud derimod. Poul Helgesen optrådte nu skarpt som den gamle kirkes forsvarer, men uden at denne fik sine krav gennemført.

Helligåndshospitalet (det senere Vartov) bliver under navnet Byens almindelige Hospital en verdslig fattigstiftelse og forenes med Sankt Jørgens og Sankt Anne hospitaler. I de følgende år skænker kongen det store gaver, bl. a. indtægterne af det nedlagte Gråbrødre Klosters grund og bygninger. I 1563 begynder oprettelsen af private senge.

Byens råd indskrænkes til 12 medlemmer, valgt af kongen, hvoraf 3-4 er borgmestre.

En skare borgere, mest af de lavere klasser, under anførsel af Ambrosius Bogbinder trænger ind i Vor Frue Kirke under den katolske messe 3. juledag, sønderhugger billeder og tavler, vælter kirkestolene osv. Vor Frue Kirke lukkes derefter for gudstjeneste indtil 31. november 1531, da katolsk messe atter læses. Men voldsmændene vover man ikke at straffe.


1531.

Frederik I opfordrer 8. august rigsrådet til at befæste København, da Christian II har samlet en flåde og formentlig vil angribe byen, hvis befolkning stadig er den sidste hengiven, trods alle kong Frederiks forsøg på at vinde den. Mange landsknægte og ryttere samles ved København. og under tryk heraf udrenses de farlige elementer af magistraten (bl. a. Ambrosius Bogbinder). På grund af provianteringsvanskeligheder gør landsknægtene mytteri i begyndelsen af det følgende år. For at afværge, at de gør fælles sag med borgerne, gør kongen, adelen og biskoppen sig store fælles anstrengelser.


1532.

Christian II kommer den 24. juli som fange fra Norge til København., hvorfra han føres til Sønderborg Slot.


1533.

Herredagen, der var samlet i København. den 8.-17. juni efter Frederik l's død (10. april), gengiver katolikkerne deres magt. Hans Tavsen stilles for retten på rådhuset 14. juli og dømmes til døden for kætteri i nadverlæren, men man tør ikke fuldbyrde denne dom, da Lübecks borgmester Jørgen Wullenwever var kommet ind i staden med nogle matroser fra en ved Dragør liggende flåde for at støtte den luther- ske almue, og ved "dannemænds bøn" forandres dommen til forvisning fra Sjælland og Skåne, og han fik allerede 15. august tilladelse til at blive i byen og prædike i Sankt Nikolai Kirke.

Magistraten udlægger en søtønde for at afmærke Middelgrunden, ifølge forordning 15. juli.


1534.

Grev Christoffer af Oldenburg kommer til byen den 16. juli og tog bolig i Dekanens Gård efter overenskomst med borgerpartiets fører, Ambrosius Bogbinder, samt med borgerne i Malmø. Han var udsendt af lübeckerne, der ville genvinde deres tidligere magtstilling i Norden; men for at lokke borgerne erklærede de, at der skulle kæmpes for den lutherske læres indførelse og for Christian II's genindsættelse på tronen ("Grevens fejde"); den 24. juli overgiver slottet sig til greven, der afsætter biskop Joachim Rønnow og ansætter bl. a. Ambrosius Bogbinder som borgmester.

Grev Christoffer bevilger kirkers og klostres kostbarheder til afholdelse af regeringens udgifter.


1535.

Christian III, der var blevet valgt til konge af adelen, indeslutter København d. 18.-24. juli; Johan Rantzau var belejringshærens anfører, fra søsiden beskydes byen af Peder Skrams flåde, der også spærrer havneindløbet.

Rådmand Jens Pederssøn Kammersvend, der havde advaret borgerne mod lübeckerne, halshugges 9. september.


1536.

Byen overgiver sig 28. juli, og Christian III holder sit indtog den 6. august Byens lidelser under denne belejring var forfærdelige (isvinter, hungersnød og hungerrevolter). Kongen behandler den med mildhed, men han forbeholder sig at vælge byens borgmestre, og kongerne udnævner desuden i den følgende tid indtil enevældens indførelse jævnlig særlige statholdere for København. Ambrosius Bogbinder, der to gange havde måttet gøre knæfald for kongen for at opnå tilgivelse, begår kort efter selvmord. Med Lübecks nederlag i denne krig, er det til ende med det hanseatiske overherredømme i Sundets handel og skibsfart. Derimod er der opgang i Nederlandenes handel.

De katolske biskopper fængsles natten mellem 11. og 12. august.

Christian III indkalder 15. oktober en rigsdag i København, hvori deltager 19 rigsråder, 383 medlemmer af den menige adel, borgmestre og rådmænd fra 81 købstæder samt et ukendt antal bønder. Den afsluttes den 30. oktober ved et offentligt møde, et "bursprog" foran rådhuset på Gammeltorv, hvor den vedtagne "reces" oplæses. Den eneret på handel med landbrugsartikler, som borgerne siden 1422 havde gjort krav på, fratages dem. Alt bispegods inddrages under kronen. Kongen, der nu bliver kirkens overhoved, udnævner biskopperne, der i den første tid benævnes superintendenter, og en trediedel af tienden tilfalder ham.

Dybet mellem byen og Bremerholm, der var blevet spærret af sænkede skibe under belejringen, opfyldes helt. Her opstår bl. a. Dybensgade og Christian IV's skipperboder. Samtidig anlægges befæstninger på Bremerholm.

Svaneapoteket oprettes.


1537.

De syv lutherske superintendenter (biskopper) indvies i Vor Frue Kirke den 2. september af Johan Bugenhagen, der kort forinden (12. august) havde kronet kongen i samme kirke.

Det befales, at tiggere skal bære "Byens Tegn" synligt på deres klæder. Blandt de lovlige (privilegerede) tiggere udvælges to, der som fattig fogeder ("stodderkonger") skal føre tilsyn med de øvrige.

En reces bestemmer, at ægteskabsbrud skal straffes med døden, manden skal miste sit hoved, kvinden sækkes og druknes.

Universitetet, der var blevet helt opløst i 1531, genoprettes d. 9. september Kongen skænker det den katolske bispegård (rester af dennes røde mur findes endnu i konsistoriums lille hus i Universitetsgården), mens den tidligere universitetsbygning indrettes til bolig for den nye lutherske biskop, Peder Palladius.

Der indrettes ved denne tid et gjethus, "Kgl. Majestæts Bøssestøberi" til fabrikation af bronzekanoner, i Sankt Peders Kirke.


1538.

Helligåndshospitalets Kirke bliver sognekirke i stedet for Sankt Klemens Kirke, der nedlægges og i 1553 nedrives.


1539

Nævnes første gang "Vaterkonsten" ved nuværende Vandkunsten. Her byggedes et muret tårn til slottets vandforsyning, tæt op til Strandvandmøllen (se 1419).

Universitetet får en ny fundats 10. juni (forfattet af Johan Bugenhagen), som i omtrent 2 århundreder danner grundlaget for de akademiske anliggender.

En del af bymarken udlægges 7. maj til brug for magistraten, der i 1567 fik den ombyttet med 67 tdr. land af Serridslev mark, "Rådmandsmarken", som den beholdt til 1771. Magistraten havde desuden ret til fiskeriet i søerne.

I kirkeordinansen af 14. juni træffes bl. a. bestemmelse om forsørgelse af de "husarme", der nu, da klostrene synger på deres sidste vers, bliver et borgerligt problem.


1540.

Hekseforfølgelserne (død på bålet) begynder ved denne tid.

Der indføres maksimalpriser til imødegåelse af prisstigninger.


1541.

Sankt Klare Kloster bliver møntergård.


1542.

Det ældste kendte danske flyveblad er fra dette år (om en græshoppeplage i Schlesien).

Der ansættes en særlig universitetsbogtrykker.

Christian III og 14 af rigets fornemste adelsmænd optages som medlemmer af "Det danske Kompagni", hvorved dettes magt forøges betydeligt.


1543.

I Rentekammerets regnskaber for dette år er opført en post "kanariesukker", indført af kongen. Det er første gang, sukker nævnes i Danmark, og det var endnu i lang tid en udpræget luksusartikel.


1546.

En voldsom pest raser og samtidig en streng dyrtid efter et dårligt høstår og en meget streng vinter. Der anlægges en kirkegård til de døde udenfor Nørreport (omtrent ved nuværende Linnésgade); ca. 20 år efter byggedes der på kirkegården et kapel og 1628 (s.d.) en kirke for forstæderne.

Under pesten flytter universitetet en tid til gården Knardrup ved Ganløse. Også adelen og rige borgere forlader den hjemsøgte by.


1547.

Magistraten forlenes med Island og Vestmannaøerne for 10 år, hvilket forårsager den store vanskeligheder.

Johan Friis udsteder strenge bestemmelser mod overdådighed.


1548.

Christian III anlægger en avlsgård (ladegård), Nybygård, til Københavns Slot (Nybys jorder strakte sig fra nuværende Falkoner Allé til Sankt Jørgens Sø). Den nedlagdes 1623.

Magistraten forlenes med Emdrup by.


1549.

Der ansættes to stodderfogder til at føre tilsyn med tiggeriet. Fattigvæsenet bliver sat under tilsyn af 12 forstandere med en oldermand i spidsen.

Den første vedtægt om forholdsregler ved ildebrand (tilførsel af vand etc.) udstedes 3. juni.

Det forbydes at opføre huse med fjælegavle (trægavle) ind mod nabohuse. Der skal være lerindskud både i første og øverste loft.

Først fra dette år er det bekendt, at der solgtes sæbe (blød, grøn) i København.

Københavns Bødkerlaug nævnes første gang.

Christian III bemyndiger 14. oktober magistraten til at anlægge en ladeplads og en bradebænk (dok) på Skarnholmen (omtr. hvor Thorvaldsens museum nu ligger).


1550.

Den første fuldstændige bibeloversættelse, Christian III’s Bibel, udkommer (i det væsentlige Christiern Pedersens oversættelse).

Kongen lader opføre et tøjhus, hvor nu Rigsarkivet ligger; nedrevet 1613-14.

Kongens krudtmølle ved København brænder.

Københavns Væverlaugs skrå.


1551.

København. sender et krigsskib til Island, der har gjort oprør mod magistratens repræsentanter og dræbt fogeden. Sagen ender med, at magistratens forlening ophæves.


1552 og flg. år.

Udføres betydelige tilbygninger og forandringer ved Københavns Slot, hvor bl. a. kongefløjen i 5 stokværk tilføjes.

Krudtmøllen i Ørholm grundlægges.


1553.

Byen hærges atter af pest; over 1000 mennesker døde. Selv de medicinske professorer og hoffet forlader byen, og Universitetet lukkes.

200 reformerte forvises som kættere.

Helligåndshuset lægges ind under fattigvæsenet.

Universitetsbiblioteket, der var blevet betydeligt udvidet af Chtistian III, flyttes fra Helligåndshuset til universitetet.

Christian III opfører en, stor tilbygning (mod øst) til det middelalderlige slot.


1554.

Københavns Snedkerlaugs skrå af 20. juli.

Københavns Smedesvendelaugs skrå.


1555.

Reberbanen på Bremerholm nævnes første gang. Rester af den findes endnu bag Charlottenborg.

Pludderhoser (bukser) indføres af de tyske landsknægte i april, men bekæmpes af præsterne, navnlig Peder Palladius.


1556.

Gældsfængslet ("Svæltekælderen") oprettes.

Christian III skænker byen Grønnegårds havn, soni tidligere kaldtes Refshullet (syd for den senere Knippelsbro, på Amagersiden) den 18. december til vinterleje for borgerskabets skibe.


1559.

Københavns Kræmmerlaugs skrå af 1. maj (se 1651).

Efter Frederik II’s kroning 20. august i Vor Frue Kirke afholdes bl. a. store ridderspil på Amagertorv og Gammeltorv 24. august.


1560.

Frederik II opretter et farveri og klædemageri, hvor nu "Vartorv" ligger (Farvergade), den første "fabrik" i København.

Regeringen lover at nedlægge søtønder ved Dragør og flere stedrer.


1561.

Damhussøen, der var en kunstig opstemt sø, udlægges 7. juli til universitetet, der benytter den til fiskedam. Den kaldtes på den tid Langvadsdam. Sandsynligvis har den allerede dengang gennem Grøndalsåen været sat i forbindelse med stadens øvrige vandreservoirer (se 1524).

Den første danske søret udstedes 9. maj.


1562.

Herluf Trolle bygger et svovlhus med to små stubmøller til krudtfabrikation i Kalvebodstrand, hvor Christian IV senere rejste Kongens Bryghus (se 1606), det såkaldte, Christian IV's Bryghus.

Fjællebroen nævnes første gang. Her ligger nu Dronning Louises Bro.


1563.

Ankersmedien på Bremerholm, og den dermed sammenbyggede bolig for smedemesteren (derefter toldbod og navigationsskole), senere ombygget til Holmens Kirke, opføres.


1564.

Under en pestepidemi dør møntmesteren og hans svend, hvorved de handlende en tid kommer i stor trang for småmønt. Det samlede antal døde opgives til 1800.

Københavns Rebslåerlaugs skrå af 6. januar. Indtil 1735 lå de fleste reberbaner på Vesterbro, fra det nuværende torv til stranden (se 1857).


1565.

Frederik II spærrer Øresund for fremmede, skibe som et middel til at vinde "Syvårskrigen" mod Sverige. Da lykken i søkrigen ikke følger ham, kan spærringen, der fremkalder voldsomme protester fra Nederlandene og England, ikke opretholdes.


1567.

Peder Oxe bliver statholder i København. 15. februar og samme år, den 17. august, rigshovmester. Han opgiver straks sundspærringen, bringer finanser og møntvæsen på fode og indleder fredsforhandlinger med Sverige. Freden blev dog først sluttet 13. december 1570 i Stettin.

Københavns forstæders anlæg kan regnes fra dette år, da Frederik II udstedte en forordning om udflytning 1. oktober.

Det befales at bebygge øde grunde inde en for voldene, og hvis dette er ugørligt, at omgive dem med plankeværker, så de ikke bruges som lossepladser, som hidtil var skik.

Der antages 100 "duelige karle" til at forrette vagttjeneste, den såkaldte "lille vagt", oprindelsen til vægterinstitutionen, der først nedlagdes 1863.

En del hekse, som formentes at have fremkaldt et mørke under en gudstjeneste i Sankt Nikolaj Kirke, bliver brændt.


1569.

Kommunitetet stiftes 15. juli. Den ældste kommunitetsbygning ved Nørregade opføres i de følgende år. Studenterne skulle her daglig gratis have 4 retter mad til middag og 3 til aften med tilhørende øl.

Den første danske salmebog (provst ved Vor Frue Kirke Hans Thomesens) udkommer.


1570.

En særskilt almanak udgives første gang i København; tidligere var de hæftede til salmebøgerne.

"Vognmandsmarken" overlades på denne tid vognmændene af byen "til deres hestefoder og laugs ophold"; den inddroges atter ved laugets ophævelse 1852.

De Hamborger Sjæleboder stiftes af møntmester Povl Fechtel og får sin plads på møntens (tidl Sankt Klare Klosters) grund (nuværende gadenavn Sjæleboderne). Povl Fechtels Hospital flyttedes ved Brøndstrædekvarterets nedrivning 1908 til Frederikssundsvej . "Sjæleboder", friboliger for fattige, oprettet af velhavende for deres sjæls saligheds skyld, fandtes fra katolsk tid flere steder i byen.


1571.

Regeringen bestemmer, at enhver frit kan nedsætte sig som håndværksmester i København (Laugene var i færd med at blive "Iukkede laug"). Laugene rettede sig dog ikke herefter.


1573.

Kongen tillægger magistraten en skilling af hver tønde øl, som udtappes.


1574.

Frederik II skænker Københavns fattigvæsen 10.000 rigsdaler og knytter dertil bestemmelser, efter hvilke fattigforsørgelsen i hovedsagen foregik indtil 1708.


1575.

Sankt Klare Kloster indrettes til kirke for de talrige, væsentlig på grund af religionsstridighederne, indvandrede tyskere. Mønten flyttes til Bremerholm, men er atter i Sankt Klare Kloster 1593-1620.

Anders Sørensen Vedel, der i 1568 var blevet Frederik II's slotspræst, udgiver sin oversættelse af Saxo.

Frederik II beklager sig til Københavns lensmand over den lovløshed, der hersker i forstæderne uden for voldene. Han vil have forstæderne ryddet, hvilket magistraten dog modsætter sig. Klagerne over løsagtigheden i havebykvartererne gentages dog atter og atter, og det synes, at disse kvarterer har overtaget Rosengårdens rolle.

Det forbydes at opføre hytter og boder på fortovene og på byens grund (4. oktober), et forbud, der dog ikke overholdes.


1576.

Det forbydes ved kgl. forordning af 20. april at holde svin i stalden, da svinene ofte løber frit om i gaderne; forbudet måtte atter og atter gentages i de følgende 200 år, men uden synderligt resultat.

Den universitetet tildelte ret til censur for at hindre udbredelsen af kætterske meninger indskærpes 15. maj.

En papirmølle anlægges ved en bæk ved Hvidøre; omdannedes 1583 til kornmølle.

Kansleren Niels Kaas indleder en udtalt afrustnings- og sparepolitik. Indskrænkningerne gjaldt dog ikke flåden.


1577.

Frederik II forordner, at mændene under gudstjenesten i Vor Frue Kirke skal stå op i den ene side af kirken og kvinderne på den anden side. 1578 gives samme bestemmelse for Sankt Nikolaj Kirke.

Det forbydes ved forordning af 7. maj at slagte øksne eller fæ inde i byen, hvorefter der 1579 opføres et slagtehus med 14 boder uden for Vesterport. Forbudet gentoges dog nu og da i de følgende århundreder.

Ved den senere kong Christian IV's dåbsfest udfører studenterne et latinsk friluftsspil i slotsgården, Davids kamp mod Goliath, hvor kampen mellem de to parter bliver så voldsom, at det kommer til blodsudgydelser.


1578 (og 1580) .

Magistraten får befaling til at skærpe kontrollen med laugsmonopolerne, hvilket den dog ikke synes at have turdet.


1579.

Rentemesteren Christoffer Valkendorf bliver tillige statholder i København. I denne egenskab udøvede han en overordnet myndighed i byen, af hvilken han indlagde sig fortjenester. Blandt de mange foranstaltninger, hvortil hans navn er knyttet, skal nævnes: han fremkaldte Frederik II's stadsret af 5. april 1581; han bidrog med egne midler til fæstningsværkernes forbedring; han opførte Vejerhuset, der indtil 1857 lå på Gammelstrand udfor Naboløs; han lod havnen rense og omsætte med hugne sten; han udvirkede, at Sankt Nikolaj og Helligånds kirker forsynedes med tårne, samt at Vor Frue Kirke blev tækket med kobber; han indrettede i Østervold en offentlig brønd, hvorefter Brøndstræde senere fik navn; han fik et slagtehus opført udenfor Vesterport.

Sejlhuset på Bremerholm, hvoraf en del endnu er bevaret bag Charlottenborg, opføres.

Frederik II indkalder en trup engelske musikere, der optræder her i 7 år og siden efterfølges af andre.

Skarpretter Anders Freimut får af kongen privilegium på at virke som kirurg i København.

Den lærde teolog Niels Hemmingsen afskediges fra sit professorat ved universitetet 29. juli på grund af vranglære om nadverens sakramente. Han forvises fra byen.


1580.

Den første drikkevandsledning fra Lundehussøen ("Fontainens Rende") føres ind til byen, og der anbringes offentlige "springvand" på Gammeltorv, Amagertorv og Købmagergade. Lundehussøen havde atter tilløb fra Gentofte og Utterslev søer.

Tinglæsning af pantebreve og skøder påbydes.


1581.

Frederik II giver København en ny stadsret 5. april for at gøre ende på gammel strid mellem borgerne og magistraten om dennes rettigheder, skatterne, græsningsretten på bymarken m.m. Borgerne får ret til at vælge to kæmnere, der skulle aflægge regnskab for byens indtægter.

Borgerne får befaling,til at holde gaderne foran huse og gårde brolagte.


1582.

Rigsarkivalierne føres fra Kalundborg til Københavns Slot (se 1720).

En ny ægteskabsordinans, der blev grundlaget for de følgende århundreders lovgivning på dette område udstedes: trolovelse, lysning, straffe for kønslig omgang udenfor ægteskabet m. m. udstedes 19. juni.

En ny jordebog samt en samlet udgave af byens privilegiebreve m.m., kaldet "Valkendorfs Bog", der endnu er bevaret, udfærdiges i dette år og skænkes af Valkendorf til staden.

Stadens herberg; "Store Lækkerbidsken", opføres på Højbro Plads. Her logerede bl. a. de fremmede ambassadører.


1583.

En pestepidemi bortriver ca. 9000 af byens indbyggere – der havde været mindre pestepidemier 1568, 1575 og 1578.

Holmens Bro nævnes første gang under navnet Nybro.


1585.

På Rosbæk Mølle, der en tid havde været kgl. jagthus, indrettes gæstgiveriet (Gammel) Vartov (se 1607).


1586.

Sankt Peders Kirke, der fra 1536 havde været brugt som gjethus (støberi), overlades de tyske familier til sognekirke og fører derefter navn af Sankt Petri Kirke. Gjethuset flyttes til Sankt Klare Kloster (se 1610).

En schweizisk linedanser udfører sine kunster på en line, der er udspændt fra Vor Frue Kirkes spir over Gammeltorv til rådhuset 23. juni.


1587.

I dette år går ca. 200 skibe med hjemsted i København gennem Sundet, mens tallet omkring 1550 havde været 5 à 6 om året. København havde nu som handelsstad overfløjet Malmø og Helsingør.


1589.

Sørøveren Mogens Heinesen henrettes på Slotspladsen 18. januar Ved senere dom får hans minde oprejsning; Valkendorf idømmes bod og nedlægger sit statholderskab.

Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders Stræde indvies 26. februar i det tidligere Karmeliterkollegiums bygning ("Hvidekloster").

Tycho Brahe køber Kongens Farvergård (Vartov ved Farvergade) og indretter et observatorium i det såkaldte Vandmølletårn (se 1510).


1590.

En hollandsk kapelmester ansættes og Christian IV, der var meget musikinteresseret1 udvider efterhånden kapellet til at omfatte 71 musikere, så det bliver et af Europas førende.

Kong Jacob af Skotland kommer til byen 21. februar og hædres med store fester. Samme år brændes i København 13 kvinder, deriblandt en borgmesters hustru, der formentes at have "gjort ond vind" ved dronning Annas overfart til Skotland året forinden.


1591.

Hans Poulsen Resen bliver professor ved universitetet. I denne stilling og fra 1615 som Sjællands biskop fortsætter han kampen mod kætteriet (kryptokalvinismen) med øget skarphed til endelig sejr.


1592.

Et "klædekammer" til fremme af klædefabrikationen oprettes af Christoffer Valkendorf.

Byen hærges af en alvorlig tyfusepidemi. Regeringen flyttes til Antvorskov, og Universitetet lukkes. Det forbydes at gå til de døbtes begravelse og at sælge gamle klæder.

Københavns Vandtsnideres (groshandleres) skrå af 25. januar.


1594.

Kansler Niels Kaas overgiver på sit dødsleje den 27. juni nøglerne til Københavns Slots hvælving, der rummede rigsklenodierne, til den 17 årige Christian IV.


1595.

Slottets vandtårn (se 1539) udstyres med hvælvinger, hvori opbevares krudt.


1596.

Tårnet på, Københavns Slot (Blåtårn) forhøjes og forsynes med et pragtfuldt spir.

Christian IV krones den 29. august og overtager, nu fuldmyndig, regeringen. Alene de fremmede fyrster og gesandter med følge medbragte 2200 heste. Ved deres ankomst afbrændtes på Valby Bakke et fyrværkeri på 25.000 skud, samtidig med at kanoner tordnede fra alle kanter af fæstningen. Penge kastedes i grams til almuen, og på Amagertorv flød en brønd med vin. Festen varede i 10 dage. Midt under festlighederne udbryder en brand, der fortærer 14 huse.


1597.

Tycho Brahe ankommer til sin gård i København. (se 1589) ca. 29. marts fra Hven efter at undersøgelser er påbegyndt for hans styrelse af lenet. Der rejses nu yderligere klager mod ham for kætteri og overtrædelse af ægteskabsloven. I juni forlader han for stedse byen og landet.

Boldhuset på Bremerholm, hvorefter Boldhusgade har navn, opføres.

Kongen overdrager vandmøllen til magistraten 3. oktober på grund af de stadige klager over, at møllekanalens slam ødelægger havneløbet, specielt ved Ladbro- en.

Endnu i dette år ligger der et stråtækt hus klods opad Vor Frue Kirke.


1598.

Opførelsen af Lange Tøjhus på Slotsholmen påbegyndes, fuldført 1604. Det var det første af Christian IV's mange monumentale bygningsværker.

Det ældste bevarede kort over København er fra denne tid.


1599.

En pest bortriver ca. 8000 indbyggere, et tal, der dog sikkert er overdrevet.

Inddæmningsarbejderne bag slottet til Tøjhuset og Proviantgården og den flådehavn, der omsluttedes af disse ("Tøjhusgraven") begynder 11. januar, fuldført 1614.

Det ældste kendte prospekt af København, forestillende belejringen 1523 eller 1535, er trykt i dette år i en oldenburgsk krønike (med de virkelige forhold har det dog ingen lighed).


1600

De tyske '"Zunft"-skikke trænger herind ved denne tid samtidig med en betydelig indvandring af tyske håndværkere ("de zünftige svende" – zunft = laug).

Tobaksrygning begynder omtrent ved denne tid i Norden. Christian IV lagde i begyndelsen brugen hindringer i vejen.

Københavns udseende var i 15-tallet blevet betydeligt forbedret. Hertil bidrog meget, at byen havde fået egne teglgårde. Tidligere var det kun offentlige bygninger og enkelte rigmænds huse, som var grundmurede, men nu bliver udgiften til brændte sten og tagsten overkommelige for borgerne. Der bygges derfor adskillige stenhuse, men flest af bindingsværk, ofte i 2 etager og med gavl mod gaden. Store og anselige gårde med et karakteristisk ydre var byggede af de indflyttede adelige og velhavende borgere. Slottet og et par kirker var blevet prydet med tårne og spir. Alligevel havde den by, som Christian IV overtog i hovedsagen et middelalderligt præg; dens omfang var lille, der var endnu overmåde mange lave og småhuse, gaderne var højst urenlige, brolægningen elendig, og deres bredde indskrænkedes betydeligt ved fremspringende trapper og boder på fortovene. Havneforholdene var utilstrækkelige, bl. a. fordi den gamle havn opfyldtes af Møllekanalens affald. Sundhedsforholdene var yderst slette, og antallet af dødsfald synes stadig at have ligget over antallet af fødsler, i de mange pestår endda betydeligt over. Befolkningstilvæksten skete da gennem indvandring. Politisk var magten i byen efter de to borgerrejsninger efter de fire "borgerkonger" gået over til kongen og adelen. Også de monopoler lavene havde skaffet sig, begynder at komme i konflikt med regeringens, økonomiske planer.

Den første botaniske have i Danmark anlægges på Studiegårdens grund ved nuværende Krystalgade; den indeholdt i hovedsagen kun lægeplanter.


1601.

En ny universitets bygning indvies 26. juni.

Befaling gives, at alle landsbykirkeklokker undtagen den største i hver kirke skal afleveres "rigets arkeli til bestyrkning og forbedring", d.v.s. til kanonfabrikation.


1602.

København, Helsingør og Malmlø får 20. april eneret på den islandske handel, der i 1619 organiseres i Det islandske Kompagni med hjemsted i København, hvorunder tillige lægges handelen på Finmarken og Færøerne, og som i 1631 fik ret til hvalfangst og kaperi. Kompagniet opløstes 1662.

Grunden lægges til Proviantgården på Slotsholmen, fuldført 1609.

Christian IV køber Christen Eriksens gård ved Gammel Strand og bygger her Kongens Gæstegård; den flytter i 1621 til Ellen Marsvins Gård på hjørnet af Læderstræde og Højbrostræde (nu Højbro Plads), senere kaldet Stenbukkens Gård; brændte 1795.


1605.

Tugthuset oprettes i kongens gamle farvergård i Farvergade som en opdragelsesanstalt for forældreløse børn, som der skulle lære husgerning og håndværk. De blandedes dog snart med voksne betlere, prostituerede osv.

En grønlandsekspedition fører 5 grønlændere til København. (28. juli).


1606.

Christian IV påbegynder omdannelsen af byens middelalderlige befæstning, idet han bygger 9 hele og 2 halve bastioner efter hollandsk mønster; tværsover Bremerholm forlænges volden indtil stranden, og dens grav bygges som skibshavn under navnet Holmens Kanal. Fra Vestervold føres volden langs stranden lidt syd for Møllekanalen (nu Løngangstræde) indtil den bro, som lægges tværs over dybet til Slotsholmen, og som i 1620 overbygges med tag og kaldes Løngangen. Også Slotsholmen befæstes. I 1608 bygges den murede hjørnebastion, hvori Kongens Bryghus blev indrettet i 1619. Det hele voldarbejde var afsluttet omkring 1620. En ny Østerport opføres i den fremrykkede vold (på nuværende Kongens Nytorv).

Christian IV opkøber mange haver uden for byen – mellem Nørre- og Østerport. Rosenborg Slots opførelse påbegyndes (fuldendes 1617). Oprindelig var det slottets ladegård, men da den ny ladegård ved Sankt Jørgens Sø var færdig, ophørte dette, og den 5. marts 1624 kaldes det nye "Iysthus" for første gang Rosenborg. Haven skulle være slottets lyst- og køkkenhave i stedet for den nedlagte have på Bremerholm.

Kongen giver befaling til anlægget af Nytorv på den plads, som indtoges af byens tjeneres boder og Rådhusgården med byens hestemølle, samt at ombygge rådhuset (1. december). Det fuldbyrdes i de følgende 4 år.


1607.

Helligåndshospitalet flyttes fra Helligåndshuset til Gæstgivergården Gl. Vartov (tidligere Rosbæk Møllegård) ved Strandvejen. Tugthuset (Børnehuset) flyttes fra Farvergade til Helligåndshuset. Her, i det gamle klosters 4 længer, udviklede sig landets første virkelige tekstilmanufaktur med stordrift: klæde-, linned- og bommesivæveri, possement- og tapetmageri, perlestikkeri m.m. I 1625 kulminerede fabrikationen med ca. 700 beskæftigede lemmer.


1608.

Et stadsguardeinembede oprettes.

En pille til stadens vartegn, "Leda med svanen", opsættes på Havfrugrunden ud for indløbet til den ny flådehavn ved Tøjhusef (se 1795 og 1868).


1609.

En ny "Stadens Avlsgård" opføres i Hestemøllestræde på hjørnet af Lavende1stræde.

Exorcismen (djævlebesværgelsen) ved dåben bliver obligatorisk ved denne tid.

Springvandsfiguren "Caritas" på Gammeltorv opstilles.

Jægersborg (Ibstrup) Slot opføres; senere ombygget og i 1761 nedbrudt.

Vor Frue Kirke får et nyt spir og Sankt Petri Kirke forsynes med spir.

Forordning af 26. juni bestemmer, at lensmændene skal sende alle "føre og stærke løsgængere" til arbejde i tugthuset i Helligåndshuset.


1610.

Københavns borgervæbning oprettes 26. februar.

Et nyt gjethus opføres ved Pilestræde i stedet for det hidtidige i Sankt Klare Kloster.

Vand- og brødstraffen omtales første gang.

Det nyanlagte Nytorv indrettes til kødtorv.


1611.

Der nævnes første gang stadsmusikanter i København.


1613.

Christian IV ophæver al laugstvang (19. juni). Laugenes rettigheder måtte dog genoprettes 1621, men under statskontrol.


1614.

Anlægget af forstaden Vesterbro påbegyndes. Den bestod væsentlig af boder for fattigfolk.

Opførelsen af skipperboderne i kongens gamle køkkenhave over for Holmens store smedie (senere Holmens Kirke) påbegyndes, fuldført 1621 (Dybensgade, Laksegade, Hummergade, Størestræde etc.). Det var rækkehuse. Efter ildebranden 1728 forsynedes de genopførte huse mellem Admiralgade og nuværende Bremerholm med påmalede numre, hvorfor de i daglig tale kaldtes "Numrene". De brændte 1795.


1615.

En garver nævnes første gang i København.

Sankt Klare Kirke nedrives.

Magistraten fastsætter maksimalløn for dragere, arbejdsmænd og lignende –fra 5- 16 skilling daglig.


1616.

Det første Ostindiske Kompagni oprettes 17. marts. Kongen lod 1619 dets kompagnihus bygge ved Gammel Strand, vest for Kongens Gæstegård. 1618 sejler Ove Gjedde ud med 5 skibe og erhverver Trankebar i Indien; kompagniet opløstes 1650 efter at have lidt store tab.

Nørreport ombygges og forskønnes.

Ejendommen Amagertorv 6 – med urette kaldet Dyvekes Gård (se 1516) – opføres af borgmester Mathias Hansen.


1617.

Fuglestangen til afretning af fugle til falkejagt rejses på det sted, hvor senere Tagenshus lå.

Stadens teglgård flyttes fra en plads uden for Østerport til markerne på den senere Blågårds grund. Den blev ødelagt under belejringen 1658 og ikke senere genopbygget.

Vesterport ombygges og forskønnes.


1618.

Christian IV. udskriver en skat over hele landet for derfor at lade bygge en fæstning på Amager. Dette er det første skridt til anlæggelsen af Christianshavn på Refshalegrunden. Samtidig begynder opførelsen af Knippelsbro dengang kaldet den store Amagerbro (fuldendt 1620). En plan over den ny by med 8 radialt udstrålende gader om et centraltorv var udarbejdet året i forvejen, men blev aldrig udført.

Løven i kamp med hesten (i Rosenborg Have), byens ældste verdslige skulpturmonument, fuldføres.

Børnehuset anlægger et valkeværk ved Strandmøllen, et lignende fandtes ved Stampen. I det hele blev Mølleåen kraftcentret for hovedstadens "manufakturer" (industri) i den følgende tid (se bl. a. 1552, 1628, 1640, 1643, 1648, 1664).

Ved anlægget af den ny Frederiksborgvej erstattes fjælebroen over Peblingesøen af en dæmning med en bro (1618-20).

Bådsmændenes Sygehus, oprindelsen til det senere Kvæsthus, oprettes ved denne tid (se 1658).

Forsikring mod søskade omtales første gang (i et dokument for Ostindisk Kompagni).

En tysk tragedie opføres på Slotspladsen.


1619.

Der udstedes et kongebrev af 5. april, hvorefter enhver, der vil opføre en god bygning på Christianshavn, vil få skøde på grunden og skattelettelser i flere, år. Det første skøde udstedes 1622. Omkring den nye by opføres en vold med 5 bastioner.

Borgmester Mikkel Vibe får den 18. april tilladelse til at oprette et gæstgiveri på Vesterbro med skytteri (nuværende Vesterbrogade 69 og 71), begyndelsen til Vesterbros senere mangfoldige forlysteIsesliv.

Christian IV giver Ordrup Sø og 3 fiskedamme ved Gl. Vartorv til byen i mageskifte for Lersøen, Peblingesø, Sankt Jørgens. Sø og Sorte Dam (15. april).

Vold og grav (senere kaldet Rosenåen) graves vest for Sankt Jørgens Sø. Der med begynder de udenværker (Ladegården, Store Ravnsborg og Ny Vartov) vest for søerne, som først fuldførtes omkring 1645.

Pest raser atter i byen i dette og det følgende år. Antallet af døde opgives til mindst 7000.

Christian IV udsender 9. maj Jens Munks ekspedition for at finde Nordvestpassagen.

Veksler omtales første gang.

Der graves en kanal (senere kaldet Peymanns Rende) fra Sortedamssøen til Rosenborg slotsgrav, som derved fyldes med vand.

Der indrettes et fængsel på hjørnet af Nytorv og Slutterigade (nuværende Domhus' grund).

Der forordnes fæstningsarrest på Bremerholmen. I "Trunken" indrettes plads til 200 lænkede "slaver" i 2 rum. De beskæftiges dels på galejer, dels ved arbejde på Holmen.

Holmens Kirke indvies 5. september (se 1563).

Børsens opførelse påbegyndes. Fuldført 1640.


1620.

Det påbydes 18. maj, at alle drenge og piger i riget mellem 12-14 år, der strejfer om uden levebrød, skal, indsættes i tugthuset i København.

Det første sæbesyderi anlægges i København af en tysker med kgl. privilegium. Det ophørte, snart og det næste anlagdes først 1660. En samtidig påbegyndt olieproduktion varer også kun kort.

Der gives to hollændere bevilling til oprettelsen af et sukkerraffinaderi (vistnok det første her i landet). Det støttedes ved et importforbud for sukker 1624, men klarede sig dog kun i kort tid.

Christian IV indkalder ved påsketid silkevævere fra Nederlandene. Gaden, hvori de boede, fik navnet Silkegade, men dette første kongelige silkevæveri gik i løbet af få år i forfald. Fra nu af arbejder kongen bevidst på at gøre landet, industrielt selvforsynende (merkantilismen) for en væsentlig del i form af statssocialisme.

Flyttedage omtales første gang.


1621.

Christian IV køber 1. januar Sankt Jørgens Hospitals jord og mageskifter Ryvangen i Gentofte mark med Københavns by, som afgiver Kalvehaven syd for Ladegården og vest for Sankt Jørgens Sø, samt et stykke af Vesterfælled, og kongen lægger hertil den nu nedlagte landsby Solbjergs jord, alt til mark for den nye Ladegård (ved nuværende Åboulevard), hvor der bl. a. var plads til 500 kreaturer til hoffets forsyning.

Beskatning af brændevin indføres første gang vel i forordning af 16. februar.

En universitetskommission kræver, at studiet af medicin, botanik og anatomi fremtidig skal dyrkes efter naturen mere end efter bøger. En ny strålende æra i dansk naturforskning indledes hermed. Der skal sørges for en kirurgisk uddannelse af barberer.

Det islandske Kompagni overtager grundene langs stranden (ved senere Ny Toldbodgade) og anlægger her en mægtig reberbane, der i 1673 indrettedes til økonomibygning for Sophie Amalienborg (s.d.).

Christian IV befaler magistraten at fastsætte brød- og kødtaksten.

Et saltraffinaderi oprettes på Christianshavn af en hollænder. Indførsel af salt forbydes, men efter 6-7 års forløb må værket standse.


1622.

Københavns store galge flyttes fra pladsen udenfor Vesterport ud til Pesthusfælleden. (Bagved pladsen, hvor "Folkets Hus" på Enghavevej ligger).

Bakkehuset nævnes første gang som vangehus; det omdannedes 1718 til kro ved den gamle Roskilde Landevej. Kroen flyttes senere til Vesterbro, da den ny kongevej (nuværende Roskildevej) anlægges (se 1776), under navnet Slotskroen. Denne nedrives 1906.

Prammændenes Laug og Københavns Malerlaugs skråer.


1623.

Regensen indvies l. juli. Den blev dog først færdig 5 år senere.

Københavns Murer- og Stenhuggerlaugs skrå 7. marts.


1624.

Christian IV lægger den første grund til Danmarks postvæsen ved forordningen af 24. december. Det skulle styres af købmændene.

Kongen tillader Abraham von Tongelo m.fl. at oprette en veksel-, låne-, be- talings- og købmandsbank 18. februar Banken trådte dog vistnok aldrig ud i livet.

Kongen befaler 20. august, at der skal "lægges bro" på hovedvejen uden for Vesterport indtil Valby. Den senere Vesterbrogade benævnes her "Den lange Stenbro".

Den sidste del af Sankt Klare Kloster nedrives.

Magistraten ansætter en brofoged til at føre tilsyn med brolægningen, der stadig var husejernes sag.

Der opføres 2 blokhuse i stranden nord for Sankt Anne Grund, et på hver side af sejlløbet, og en pallisadespærring sættes på Refshalegrunden.

En voldsom pest raser i dette og det følgende år. Henved 5000 mennesker bliver dens bytte.


1625.

Efter langvarige forhandlinger i København året forud bestemmer kongen sig i januar til at gribe ind i Trediveårskrigen og drager i maj til Tyskland. Københavns borgere får ordre til at holde sig forsynet med krudt, bly og lunter samt proviant for et år og vagttjenesten organiseres med et muligt angreb for øje. I det hele lider også hovedstaden meget ved den ulykkelige krig, der først sluttede ved freden i Lübeck 27. maj 1629.

En ny toldforordning med lav told på råstoffer og høj told på færdigvarer er udtryk for den merkantilistiske tendens i tiden, der var en følge af, at København. var blevet midtpunkt for Østersøhandelen; de mange i de foregående år startede "manufakturer" er dog allerede da i stærk tilbagegang, dels som følge af forbrugernes misfornøjelse med kvaliteten af de danske varer (sæbe, silketøj m.m.), dels som følge af rigsrådets modstand mod kongens statssocialistiske politik. Industrien bliver fra nu af mere privat præget og trives kun småt, bl. a. som følge af den nu begyndte ulykkelige krig.

Sankt Petri spir blæser ned under en storm 10. februar.

Sankt Annæ Kirkegård anlægges, hvor 15 år senere opførelsen af Sankt Annæ Rotunda begyndte. Her begravedes bl. a. fangerne fra Bremerholm og andre forbrydere.

1626 og følgende år.

Dannes flere private vandkompagnier, der i mange år forsynede byen med vand ved ledninger fra de omliggende søer.

Sankt Anne Skandse opføres, den første begyndelse til Kastellet.


1627.

Retterstedet på Nytorv indrettes og den første henrettelse dér finder sted 14. august.


1628.

En kirke udenfor Nørreport på den gamle pestkirkegård (se 1546) indvies den 18. juni. Den var bygget efter kongens befaling og ved Vor Frue Kirkes midler. Den blev nedbrudt, da belejringen forestod 1658.

Toldboden flyttes til det vestlige blokhus ved Sankt Anne Bro, omtrent dens nuværende plads.

Den gamle kornmølle ved Brede omdannes til krudtmølle.

Tre smede fra Solingen får privilegium på oprettelsen af en le- og knivfabrik i København; i 1643 får den ret til anlæg af en slibe- og polermølle ved Mølleåen (Rådvad); kort efter udvides den med en hammermølle. Leværket var blandt de manufakturer, der klarede sig bedst og længst. Dets mølle genoprettedes efter belejringens ødelæggelser ved Stampen i 1670.

Holmens Skole oprettes af Christian IV.

Parykker omtales første gang i Danmark (i et synodialforbud).

Under en stærk storm blæser Spiret på Sankt Nikolaj Kirke og et af de små spir på Vor Frue Kirkes tårn ned.


1629.

Christian IV lader en grøft og et dige opkaste fra Nørreport til Sankt Anne Skandse, der skal afgrænse det nye kvarter "Sankt Anne By". Diget var begyndelsen til den ny Østervold, som dog endnu i 1658 var ufuldendt. Det nye kvarter, som herved inddroges i byen, forøgede byarealet til det dobbelte. Det kaldtes i Frederik III's tid "Ny København" og omfatter de nuværende Sankt Annæ kvarterer. Der udarbejdes en plan til anlæg af en stjerneformet by om et ottekantet centraltorv, der dog aldrig gennemførtes (som for Christianshavn, se 1618), men hvorom endnu rester i Nyboders plan vidner.

Lundebispens gård mellem Østergade og Nikolaj Plads opføres.

Store Vibenshus bliver vagthus ved den af Frederik II anlagte landevej fra København til Frederiksborg. Store Vibenshus brændte 1925.


1630.

Fattigvæsenet omorganiseres. En direktion sættes i spidsen for det. Silkehuset omdannes til "Konventhus".

"Den store Stenbro" eller den ny Helsingørvej anlægges fra byen (omtrent fra det senere Kongens Nytorv) gennem Nyboder til den i 1647 opførte ny Østerport. Den forsvandt, da stjerneplanen gav plads for Rüses plan (se 1663). En rest af "Den store Stenbro" er Gammelvagt i Nyboder. En rest af den ældre Helsingørvej var den nedlagte Helsingørgade.

Helligåndshospitalet flyttes fra Vartov (se 1607) ved Strandvejen til (nuværende) Trianglen på Østerbro, men beholder navnet Vartov (Ny Vartov). Denne firfløjede gård var en bastion i Christian IV's fremskudte befæstning (se 1619), der i 1658 måtte overgives til den svenske hær (ligesom Ladegården) og blev ødelagt under belejringen.


1631.

De første 24 huse af Nyboder opføres.

Kongen lader bygge Tagenshus ved "fuglestangen" som vangehus i Rådmandsrnarken.

Sankt Petri Kirkes nordre korsfløj opføres, den søndre tilføjes 1634.


1632.

Kongens Bryghus brænder og ombygges.


1633

Der føres vandledninger af bly fra Peblingesøem gennem stranden over til Christianshavns Torv, hvor der opsættes en blåmalet post.

Gammel Mønt-kvarteret, hvor Møntergården tidligere havde ligget i Sankt Klare Kloster, udparcelleres til bebyggelse.


1634.

Christian IV fejrer sin ældste søns, den udvalgte Prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalene Sibylle 5. oktober, formentlig det pragtfuldeste bryllup, der nogensinde har været fejret i København. I anledning heraf blev Højbro og Holmens Bro fra træbroer omdannet til stenbroer. Til at forestå de musikalske fremførelser blev indbudt den berømte tyske komponist Heinrich Schütz, der samtidig udnævntes til kgl. kapelmester, i hvilken stilling han 1634-35 og 1642-44 fik stor betydning for musiklivets udvikling. Ved samme lejlighed opføres tre tyske skuespil, og der arrangeres turneringer, balletter, optog og meget andet.

Det første avisprivilegium gives den 29. juni til to indvandrede tyskere.

En notarius publicus ansættes første gang.

Københavns Skipperliaugs skrå af 22. december. Laugshuset lå i Lille Kongensgade.


1635.

Københavns Garverlaug stiftes.


1636.

Et guineisk-afrikansk og et østersøisk kompagni oprettes, begge dog uden større held og af kort varighed.

I dette og det følgende år raser pesten atter, og antallet af døde anslås af Ole Worm, dee i modsætning til de fleste læger blev i byen, til 5000.

Borgmester Mikkel Vibes gård, Strandgade 30

32, samt naboejendommen nr. 28, de ældste gårde på Christianshavn er opført.


1637.

Grundstenen til Trinitatis Kirke og Rundetårn lægges 7. juli. Kirken var oprindelig kun studenterkirke, blev i 1660 sognekirke.


1638.

Bytinget havde hidtil været holdt under åben himmel, der opføres nu et træhus nord for rådhuset med tag og kakkelovn til dets brug.


1639.

Christianshavn gøres til en selvstændig købstad 8. juni, hvad den forblev til 1674.

En særlig domstol for søretssager oprettes.

Det først fundne guldhorn. (fra Gallehus) overbringes kongen, der skænker det til den udvalgte prins Christian som drikkebæger. Det overdrages Ole Worm at undersøge og beskrive. det (bogen derom udkom 1641).

En elefant (indisk) kommer til København.


1640.

Børsbygningen fuldendes. På begge bygningens langsider var gravet kanaler, så skibene kunne lægge til og varerne anbringes i lagerkældrene under Børsen; i det hele taget blev Børsen i sin ældre skikkelse mere et varemagasin end en børs.

Magistraten opretter en skrive- og læseskole, ophørt 1682.

Den latinske korsang i kirkerne afskaffes og afsyngelse af danske salmer indføres.

En tysk drejer får privilegium på anlæg af en geværfabrik (musketter og pistoler i Lyngby gamle kornmølle.

Rentemester Henrik Müller opfører en gård på Østergade, den senere Efter- slægtens Gård; nedrevet 1913.

Opførelsen af en vældig rundkirke, Sankt Annæ Rotunda, inden for den ny Østervold begyndes. Den blev aldrig helt færdig på grund af krigen og finansnøden i Christian IV's sidste regeringsår (se 1663), Dens fundamenter kom for dagen ved udgravningen til Polyteknisk Læreanstalts ny bygning: 60 m i diameter og med 12 gavle. Den skulle være søfolkenes kirke. Holmens Kirke ombygges og udvides til korskirke 1640-41.

En midlertidig trækirke på Christianshavn indvies 22. maj.


1641.

Nyboder fuldendes. Det var dog kun den del, som ligger sydvest for Suensonsgade; hvad der ligger nordøst for denne, blev opført 1785-95. Af Christian IV's Nyboder er nu kun en længe (ved Sankt Pauls Gade) tilbage.

Der anlægges en kongevej til Roskilde.

Et kompagnihus for Islandsk Handel opføres på Skarnholmen, hvor nu Thorvaldsens Museum ligger.

Sankt Petri Menighedsskole oprettes. 1642. Rundetårn (kaldet Regenstårnet) fuldføres. (Se 1656).

Told på tobak indføres.

 


1643.

11. december-terminen anordnes. I 1656 bliver også 11. juni termin.

Strandmøllen omdannes til papirfabrik (nedlagt 1898); børnehusets valkemølle flytter til Rådvad.

En gennemgribende reform af forholdsregler ved brand gives ved anordning af 11. januar Skorstene skal fremtidig anbringes inde i husene og med piben ud gennem taget.

Krig med Sverige og Nederlandene begynder ved juletid ("Den Thorstensonske fejde"). Atter lider byen under ekstraskatter, hvervning, vagthold m.m.


1644.

Det første anatomiske teater (auditorium) oprettes på universitetets grund. Det var udstyret med en kongeloge, som senere Frederik III ofte benyttede.

Christian IV skænker sin frille Vibeke Kruse den store have langs nuværende Ny- havn, hvor senere Charlottenborg og den botaniske have anlagdes.

Christian IV løber – om bord på "Trefoldigheden" – ud med flåden 29. juni for personlig at tage del i krigen (slaget på Kolberger Heide).

Admiral Peder Galt henrettes på Slotspladsen 31. august på grund af dårlig ledelse af flåden i krigen i juli.


1645.

Professor Simon Paulli indbyder i februar byens borgere (og navnlig barbersvendene) til mod betaling at overvære, dissektionen af en halshugget kvinde. Demonstrationen varede i 14 dage og overværedes af mange fornemme folk. Den fortsattes af andre. Lig måtte i disse tider ofte fremskaffes ved tyverier fra kirkegårde og rettersteder.

Kongen udnævner Ole Vind til kgl. konfessionarius efter at have hørt gentagelsen af hans prædiken i Vor Frue Kirke om hoffets "unoder".

"De seks (oprindelig syv) Søstre" (eller Nybørs), seks (syv) ens renæssancehuse, ved Knippelsbro opføres af rentemester Henrik Müller (se 1900).


1647.

Tøjhuset brænder 12. februar efter en eksplosion under granatpåfyldning, genopføres i de følgende år.

Admiralsgården opføres i bindingsværk ved Den store Stenbro; fra 1661 i privateje; blev efterhånden udparcelleret og de sidste rester af den gamle gård (Store Kongensgade 21-25) nedrevet 1899.

En ny navigationsskole (for marinens ungdom) oprettes på Bremerholm (ved nuværende Hummergade).

Den ny Østerport opføres for enden af "Den lange Stenbro" ved Nyboder. Den kaldes Helsingørs Port.


1648.

Christian IV's begravelse finder sted d. 18. november, efter at han døende var blevet ført fra Frederiksborg til Rosenborg. Hans frille Vibeke Kruse forjages straks af Korfitz Ulfeldt fra Rosenborg, og den 23. november krones Frederik III til konge. Da dronningen dagen efter skulle krones, var æresporten pillet ned, hvilket gav anledning til mange rygter, især rettet mod det UIfeldtske parti. Det er første gang, at en konges ligbegængelse foregår i København.

Rentemester Henrik Müllers boldhus opføres på den nuværende Kancellibygnings, "Den røde Bygning"s plads. Der var tillige herberg. Samme år anlægger han et kobberværk ved Mølleåen (Hjortholm), hvortil han i 1652 føjer et kobber-, messing- og jernværk ved Nymølle. Fra ca. 1670 drives Hjortholm-, nu Frederiksdalværket af dronning Charlotte Amalie som uld- og skarlagenmanufaktur, papirmølle m.m.

Simon PauIli udgiver på kongens befaling det grundlæggende værk "Flora Danica". Bogen blev skrevet på latin, men af en student oversat til dansk. Den bekæmper bl. a. stærkt den tiltagende brug af te og tobak.

Tugt- og børnehuset i Helligåndshuset nedlægges; indtil 1843 bevaredes mindet derom i gadenavnet "Tugthusporten".


1649.

Der oprettes et privilegeret saltværk på Slotsholmen, men det bestod kun i få år.

Der udarbejdes en detailleret plan til bebyggelse af "Ny København"; man nåede dog ikke stort længere end. til gadernes afstikning, inden Svenskekrigen udbrød.

Den første plan til opfyldning og bebyggelse af kvarteret Frederiksholm (Kalveboderne) approberes.


1650.

Det første ostindiske kompagni ophæves.

Helligåndshuset sælges til Helligåndskirken. Den gamle vestfløj bevaredes som begravelseskapel.

En i august pålagt accise på øl og brændevin fremkalder stærkt røre i borgerskabet, der kræver ligestilling med adelen, som var fritaget for denne afgift.

Forordning af 29. maj forbyder at bebygge fortovene med boder, bislag m.m. Dette forbud måtte dog stadig gentages.

Frederik III forandrer Skarnholmens navn til Slotsholmen (som den efterhånden ved opfyldning var smeltet sammen med).

Magstræde 17-19, to endnu bevarede senrenæssance-gavlhuse opføres ved denne tid.


1651.

Byens arbejdere går i et optog til slottet for at demonstrere mod statholderen, Korfitz Ulfeldt, hos hvem de har længere tids løn til gode.

Alle jøder udvises 6. februar.

Københavns Vinhandlerlaugs skrå af 7. april.

Frederik III overdrager 2. juni Ladegårdsmarken til 20 hollændere fra Amager, der bygger Ny Hollænderby eller Ny Amager omtrent på det sted, hvor nu Allégade findes. Ladegården bliver hospital for afsindige og pestsyge.

Der opføres første gang en lille kirke på Frederiksberg. Den ødelagdes under belejringen 1659.

Vandtsnidernes og kræmmernes laug forenes til Det store danske Købmandskompagni. Fællesskabet ophørte 1688.

Sagen mellem Corfitz Ulfeldt og Dina Winhofers sætter byen i stærk bevægelse. Dina henrettes 11. juli. Korfitz Ulfeldt med familie forlader i al hemmelighed København 14. juli.

Pest raser atter i byen.

Kunstkammeret nævnes første gang.

Ved toldrulle af 13. august forstærkes de merkantilistiske tendenser i toldlovgivningen.


1652.

Der oprettes et afrikansk og et grønlandsk handelskompagni.

Frederik III ansætter Robert Colnet som kgl. glasbrænder. Glashytten lå ved Vandkunsten, men blev ødelagt under belejringen.

Et kongebrev af 9. februar opfordrer lensmændene til at sende landets fornemste runestene ind til anbringelse på Trinitatis Kirkegård. Af de 13, som ankom, reddedes kun 4 ved branden 1728. De er siden 1867 på Nationalmuseet.

Universitetsbiblioteket flyttes til Trinitatis Kirkes loft.


1653.

Frederik III overdrager postvæsenet til en privatmand, Poul Klingenberg.

50 landflygtige bøhmiske klædemagere får privilegium til at udøve deres erhverv her og anvises plads i en stor bygning på Ladegårdens grund. De fik skatte- og toldfrihed. Deres virksomhed var en art, erstatning for Tugt- og børnehusets fabrikation.

Thomas Bartholin offentliggør i maj sin opdagelse af lymfekarrene (navnet skyldes ham) og vinder derved verdensry.


1654.

En heftig pest (bubon) raser i byen og bortriver 8551 mennesker (d.v.s. en trediedel af befolkningen), deriblandt Ole Worm, der ikke som andre læger ville forlade byen, og som havde mistet to hustruer i pestårene 1629 og 36.

Den første muddermaskine til kanalernes rensning anskaffes.


1655.

Ole Worms Museum skænkes til Det kgl. Kunstkammer.

Et saltkompagni oprettes. Ophævedes 1662, men efterfulgtes af flere andre under modstand fra Nederlandene, der så deres handel truet af disse monopoler.


1656.

Nørreport, som nu flyttes til enden af Frederiksborggades gamle del, fuld- føres.

Trinitatis Kirke indvies 31. maj.

Observatoriet på Rundetårn – det næstældste statsobservatorium i verden – tages i brug.


1657.

I dette år, men især i begyndelsen af 1658, da svenskekongen Carl Gustav var gået over isen til Sjælland, arbejdes der med stor iver på de meget mangelfulde fæstningsværker. Ved freden den 18. februar 1658 undgik byen belejring denne gang.

De portugisiske jøder får 19. januar tilladelse til at drive handel (men ikke fæste bo) her i landet.

Stempelafgift ("skat på sejgletpapir") indføres.

Sukkerraffinaderiet "Phønix" ved Slotholmsgade oprettes af Det afrikanske Kompagni (privilegium af 3. november 1755). Driften ophørte 1888.


1658.

I et andragende til kongen af 9. juni kræver borgerne en række friheder samt et byråd på 32 mand. Mens den svenske hær nærmer sig byen, lover kongen i et brev af 10. august, at København og Christianshavn skal blive frie rigsstæder, medbestemmende i alle rigets anliggender specielt told og accise, og med ligestilling for borgerne i en række hidtil adelige forrettigheder. Dette løfte animerer borgernes forsvarsvilje stærkt.

Livgarden til fods oprettes 30. juni under navn af Kongens Livregiment, fra 1684 kaldet "vor garde".

Svenskekongen står igen d. 11. august foran byen, hvis forstæder var sat i brand af forsvarerne, og belejringen begynder. Den hollandske flåde med hjælpetropper og proviant ankommer d. 29. oktober.

Svenskerne anlægger en befæstning over Brønshøj og Bellahøjbakkerne. Brønshøj Kirke indrettes til arsenal.

Kvæsthuset indrettes efter gentagne flytninger i Sejlhuset på Bremerholm.


1659.

Stormen på København. natten mellem 10. og 11. februar afslås ved lige anstrengelse fra borgeres, studenters og krigsmænds side. Hovedkampen fandt sted mellem nuværende Vartov og Kongens Bryghus. Sejren fejredes dagen efter med gudstjenester i alle kirker. Men belejringen fortsattes, og byen led meget af kulde og sult.

Ved privilegierne af 24. marts opnår byen de attråede friheder som løn for dens fortjenester for landets frelse. Den 14. april vælges for første gang 32 borgerepræsentanter blandt de "fornemme borgere" samt 4 håndværkere. Disse friheder indskrænkedes dog snart grundigt (se 1661).

Byen får ny tilførsel af proviant fra hollandske skibe.

Den 25. august sluttes våbenhvile og føres fredsforhandlinger i 5 "fredshuse", barakker, der rejstes i Rådmandsmarken.


1660

Svenskerne opgiver belejringen efter Carl Gustavs død 12. februar og drager bort 31. maj, efter at fred var sluttet i København. 26. maj. Byens porte åbnes 11. juli, og bønderne møder atter på torvene 13. juli.

Under krigen var størstedelen af de mange "manufakturer" ved Mølleåen ødelagt. De genopstår dog lidt efter lidt.

Stænderne -adel, gejstlighed og borgerstand – samles på Københavns Slot 10. september og vedtager 13. oktober, at kongen skal være arvekonge, og at håndfæstningen skal hæves. Herved blev enevoldsmagten faktisk indført. Denne beslutning skyldtes især borgmester Hans Nansen og biskop Svane. Den 18. oktober foregår arvehyldningen på Slotspladsen.

Hans Nansens berømte ordskifte med adelens fører Otte Krag finder sted på Højbro 9. oktober.

Borgerlige får lov at holde karosser.

Sæbesyderiet på Christianshavns Vold anlægges i november af en hollænder, der i 1668 tillige får privilegium på at drive oliefabrik. Det var enevældens første manufaktur.

Geheime-statsrådet og kancelliet oprettes 4. november.

Konsumtionen (accise) indføres ved forordning af 18. november.


1661.

Frederik III udsteder 24. juni nye privilegier for København. Disse blev i hovedsagen betydningsløse, og der er kun grund til at nævne følgende bestemmelser: præsident, borgmester og råd skal vælge 32 af de bedste og fornemste borgere, med hvem de skal rådslå om, hvad der kan tjene til stadens og menighedens bedste, såvel som om dens indtægter og udgifter. Herved skabtes den kommunale forvaltning, som i det væsentlige bevaredes til 1840. Kongen skænkede byen Roskilde lehn (Bistrup gods), hvorved den fik en ejendom, der senere blev meget værdifuld.

Højesteret oprettes 14. februar med lokaler på slottet. Også borgerlige kunne blive medlemmer af denne ret.

Livgarden til hest oprettes.

En ny kirke opføres på Frederiksberg. Den lå vest for Pile Allé.

Portpenge (l skilling af hver vogn) indføres ved forordning af 12. marts; de skal anvendes til gadernes renholdelse.

Det forbydes 4. juni at. bygge mellem fæstningslinien og søerne (Københavns første demarkationslinie).

Bønderne i Sundbyerne får ordre til at flytte til Christianshavn indenfor voldene (af militære grunde).

Der gives første gang bevilling (af 24. april) til afholdelsen af auktioner ("kommishandel") i København. Der ansattes én, senere to, auktionsmestre.

Paraplyer begynder at komme i brug ved denne tid.


1662.

Nye kompagnier for den islandske og færøske handel dannes.

I 1662 og følgende år arbejdes der ivrigt på fæstningsværkerne for at udbedre de mangler, som havde vist sig under belejringen. – Sankt Anne Skandse ombygges til Kastellet Frederikshavn af den hollandske ingeniør Henrik Rüse (senere baron Rysensteen). Byens volde gøres højere og bastionerne større, og Vestervold føres fra Vesterport til dybet i stranden ved den i 1690 fuldendte Langebro. Løngangen nedbrydes og grunden til Frederiksholms Kvarter (Kalveboderne) opfyldes.

Gamle Kongevej anlægges.

Frederik III bygger" Prinsessernes Gård", hvis hovedfløj nedbrændte i 1753, men hvis sidelænger svarer til de nuværende indgangsbygninger til Frederiksberg Have.

Der gives 12. december tilladelse til oprettelse af en "skauborg" (skueplads); der spilles tyske stykker, først i Boldhuset, senere i et selvstændigt teater på Slotspladsen; teatret nedreves 1666.

Frederik III skænker fattigvæsenet en gård på Christianshavn til indrettelse af et nyt børnehus; i løbet af få år blev det tillige en tvangsarbejdsanstalt for voksne, hvori dreves en omfattende fabriksvirksomhed (spindehus), og fra 1734 tillige rasphus, dvs.: arbejde ved raspning af farvetræ. Det fik i 1660erne tre valkemøller i gang ved Mølleåen; men det viste sig også nu vanskeligt at få varerne afsat til private, og hovedaftageren var militæret.

De danske præster i København klager til kongen over, at hele den store befolk- ningsforøgelse i disse år kommer den tyske menighed til gode.


1663.

I det store terræn. som Christian IV havde indlemmet i byen, begynder den private bebyggelse efter den i 1650 anlagte, nu af H. Rüse ændrede plan med parallelgader. Store (dengang kaldet Ny) Kongensgade var den første gade, der fuldendtes. I befolkningen var der megen uro over planen, da man troede, at længdegaderne blev anlagt, så de kunne bestryges af kanoner fra Kastellet.

Der udstedes for første gang privilegium på en stivelsefabrik i Danmark; den var anlagt på Christianshavn.

Frederik III giver bevilling til at indrette Charlottenlund Skov til et folkeligt forlystelsessted.

En italiensk opera-ballet kommer til Danmark (debuterer ved en hoffest på Frederiksborg).

Den ufuldendte Sankt Annæ Rotunda kirke sprænges i luften 20. maj, og materialerne anvendes til andet byggeri. Den store grund benævnes i den følgende tid Sankt Annæ Kirkegård og benyttes bl. a. som eksercerplads indtil den efterhånden bebygges (Guldhuset, Stokhuset, Sølvgades Kaserne m.m.).

Kongeporten (Sjællandsporten) og Norgesporten i Kastellet opføres.

Langs Rosenborg Have (hvor nu Kronprinsessegade ligger) anlægges en palmaille for det da så yndede boldspil (engelsk: Pall mall).

Borgervæbningen, der tidligere stod under magistraten, omordnes til et særskilt korps, hvis officerer og menige aflægger ed til kongen.

Leonora Christine Ulfeldt hensættes 8. august som fange i Blåtårn. Corfitz Ulfeldt henrettes in effigie på Slotspladsen 13. november.


1664.

Corfitz Ulfeldts gård nedrives og pladsen jævnes. Derved fremkommer Gråbrødretorv, hvor skamstøtten opstilles.

Der ansættes for første gang en stadsbygmester 12. maj.

Fæstningens materialegård flyttes fra Rigensgade til Frederiksholms Kanal (26- 28); ombygget 1740.

Tøjhuset genopretter manufakturet ved Rådvad til krudtfabrik og sliberi for hugvåben.

Sognepræsterne får befaling om ugentlig at indgive beretning om fødsler, dødsfald og dødsårsag (19. august).

En 70 m bred palmaille-gade (til boldspil) anlægges ved denne tid uden for Østerport.

En italiener, M. A. Tonti, får 16. november eneret på at forfærdige, forhandle og udleje portechaiser. Brugen af disse vedvarede i ca. 100 år.

Falkonergården bygges.

Strandgades Kaserne (den ældste del) opføres som privatbygning. Den blev først i 1789 kaserne.

Kastellet modtager sin første indkvartering 28. oktober.


1665.

En avis indeholder 8. januar det første avertissement i Danmark: En lærer i bogholderi tilbyder undervisning.

Kaffe indføres.

Det første tobaksspinderi (privilegeret) anlægges i København (i Studiestræde); det efterfulgtes allerede i 1770 af 3 nye privilegerede spinderier i København.

Et nyt pesthus (navnlig for venerisk syge og fra 1697 sindssyge) opføres ved Kalvebod Strand, hvor senere "Belvedere" lå (omtrent ved hjørnet af nuværende Sønder Boulevard og Ny Carlsbergvej).

Hospitalet Vartov, hvis befæstede bygninger ved Trianglen var ødelagt under belejringen, og som derefter havde haft husly forskellige steder i byen, køber hjørnet af Farvergade og Vestervold (ombygget 1726 ff.).

Frederik III underskriver Kongeloven 14. november, men den offentliggøres først 1709.

Et nyt pragtfuldt spir opsættes på Sankt Nikolaj Kirke, der havde været kullet siden 1628 Det blev forbillede for det nuværende.


1666.

Anders Bording begynder udgivelsen af "Den danske Mercurius" i august, den første avis på modersmålet. Den udkom en gang månedlig og gav på vers oversigter over den forløbne måneds begivenheder og udkom til Bordings død 1677. Den fik dog flere, mindre vellykkede efterligninger i de følgende år.

Der gives tilladelse til oprettelsen af en offentlig fægteskole.

Holmens Kirkegård ("Bådsmandskirkegården") på Østerbro indvies 10. august.


1668.

Vesterport, der tidligere stod forenden af Vestergade, flyttes til den nuværende Rådhusplads ud for den efter 1728 anlagte Frederiksberggade.

Christianshavns Vold forlænges hen til nuværende Kalvebod Bastion. Amagerport opføres.

Den store røde vippegalge på Hallandsås flyttes til Grønland ved Nyboder. Samtidig befales det, at Hallandsås skal hedde Kongens Nytorv.

Der beskikkes første gang en stadsfysikus og -medikus.

"Guldhuset" i Rigensgade opføres på den østlige del af Sankt Annæ Rotundas grund til brug for alkymisten Borri.

Den første danske grammatik (Erik Pontoppidans) udkommer i København.


1669.

Chokolade omtales første gang i Danmark.

Det gamle krudttårn (hvor senere Vandkunsten anlægges) nedrives.

Stokkerup skov indhegnes og indrettes til kgl. dyrehave. Året efter nedlægges Stokkerup by, og denne med tilhørende vang inddrages under Dyrehaven.


1670.

Der udstedes befaling (4. juni) om at planere og brolægge Kongens Nytorv samt til ejerne af de tilstødende grunde om at opføre passende "købstadsbygninger". På stedet fandtes indtil da gamle voldrester, affaldsdynger m.m.: "Hallandsås". For at opmuntre byggeriet her og i Ny København gives der i den følgende tid ofte skattefrihed til bygherrerne.

Kommercekollegiet oprettes 22. september. Fra dette udgik initiativet til oprettelse af en række "manufakturer" (industrivirksomheder). Det udarbejder en ny merkantilistisk toldrulle 1672; det indgiver allerede i 1671 forslag om indførelse af fri religionsøvelse for alle kristne retninger samt jøder. På grund af gejstlighedens modstand lykkedes dette dog kun delvis, men fremgangsmåden over for kætterier blev dog mildere (bl. a. kaldtes Niels Steensen hjem). Kommercekollegiet ophævedes 1691.

Et nyt Ostindisk Kompagni, der navnlig skal varetage handelen med Trankebar, oprettes 20. november; opløst 1729.


1671.

Til "lustre" for hoffet oprettes 25. maj en greve- og friherrestand samt fastsættes en rangforordning og gemaksordinans, der nøje angiver trinene på den æresstige, der åbner adgang til kongens person. Dermed indførtes også titler, ens for adelige og borgerlige.

Et vestindisk kompagni oprettes med eneret på handelen på Sankt Thomas, der var besat af Danmark 1665. Fra 1675 benævnes kompagniet Det vestindisk-guineiske Kompagni.

Trommesalen anlægges. Det var et kvægtorv, som indtil 1880 lå omtrent ved Gl. Kongevejs udmunding i Vesterbrogade. Markedet åbnedes ved trommeslag (se 1879).

Der pålægges en skat af hvert ildsted.

Det forbydes natmanden for fremtiden at udkaste stadens urenhed i havnen fra Knippetsbro.

Der udstedes 26. juli forordning om en ballastplads, hvor siden Christiansholm blev opfyldt; se 1695.

Udgravningen af Nyhavns Kanal langs nordsiden af Ulrik Frederik Gyldenløves (tidligere Vibeke Kruses) have begynder 6. september; fuldendt 1673.


1672.

Alle huse mellem Søerne og Volden nedrives. Blegmændene, som boede her, måtte flytte ud til den nuværende Blegdamsvej, ligeledes gartnerne.

Hvor Nyholm nu ligger rejses 2 pæle i vandet med hænder, der viser; hvor skibene skal kaste deres ballast.

En kridtpibefabrik anlægges første gang i København, men bestod kun i få år.

Boghandler Daniel Paulli får 22. oktober bevilling til at udgive "Extraordinaire Relationes" med vekselkursen og priskuranten. De udgives ugentlig på tysk og månedlig på dansk. Fra "den skånske krig"s udbrud 1676 udgiver han tillige "Dansk Avis" ugentligt. Disse aviser udkom til Paullis død 1684.

Apotekervæsenet ordnes ved lov af 4. december.


1673

Niels Steensen (Nicolaus Steno), der har vundet europæisk ry som anatom og som geologiens grundlægger, er hjemkaldt af Griffenfeld og holder den 28. januar forelæsning og demonstration ved Det anatomiske Teaters genåbning. Han forlader dog snart igen landet for helt at hellige sig den katolske kirke.

Det store kgl. Biblioteks bygning (nu rigsarkiv) fuldføres. I øverste stokværk anbragtes Kunstkammeret.

Sophie Amalienborg fuldføres i italiensk barokstil og bliver enkedronningens bolig. Det lå mellem Bredgasde og Ny Toldbodgade umiddelbart foran Fredericiagade, og dets store have strakte sig til nuværende Sankt Annæ Plads. Det nedbrændte 1689.

Kvæsthuset flytter til det tidligere Guldhus.

Gjethuset på Kongens Nytorv fuldføres. Det var kanonstøberi til 1757, da det blev artillerikadetakademi.

Vandkunsten anlægges som plads, idet mølledammen tilkastes og møllen nedlægges. Pladsen henlå dog som losseplads, indtil den i 1684 blev fisketorv.

En ny Nørreport fuldendes (arkitekt: L. v. Haven). Herved opstod den trekantede plads mellem Nørregade og Fiolstræde, Nørretorv.

Jordemodereksamen afholdes for første gang.


1674.

Christianshavn., der siden 1639 havde været en særlig jurisdiktion og havde haft sin egen magistrat, indlemmes i København 15. oktober, men beholdt dog sit eget byting indtil 1685.

Den første priviligerede hattemanufaktur oprettes.

Den første lærredsfabrik i Danmark oprettes af Væverlaugt i Wildersgade (på den senere kasernes grund, nu Wildersgade 60-62).

Griffenfelds Kapel ved Helligånds Kirke opføres.

Stadspræsident Peder Resen udgiver sit berømte kort over København. (tilegnet Griffenfeld), der viser regeringens fremtidsplaner med byen.

Sankt Jørgens Sø, som i nogen tid havde været eng, opdæmmes for befæstnin- gens skyld.


1675.

Abel Cathrines Stiftelse oprettes 27. december. Den lå da i Dronningens Tværgade.


1676.

Griffenfeld arresteres 11. marts og indsættes i Kastellets fængsel; dommen falder 26. maj.

I anledning af "den skånske krig" opkræves for første gang en indtægts- og formueskat ("krigsstyr").

En hollandsk klædemanufaktur indrettes på Børnehuset.

L'hombre-spil,indføres.

Christian IVs skib Trefoldigheden brænder på Københavns red i oktober.


1677.

Ulrik Frederik Gyldenløves gård på Kongens Nytorv fuldføres (påbegyndt i 1672); da den i 1700 købtes af enkedronning Charlotte Amalie fiorandrede den navn til Charlottenborg.

Det første stokhus (militært fængsel) ved Østerport opføres, ombygges 1724. Det afløste et ældre, der lå ved Jarmers Tårn. Navnet kommer af, at fangerne låsedes fast i udborede huller i "stokke" (dvs. bjælker).

Møllegraven tilkastes, og Løngangstræde opstår på dens plads.


1678.

Et nyt arresthus opføres på den nordlige side af Slutterigade.


1679.

Militære mønstringer holdes på denne tid på Nørrefælled.


1680

En hovedvagt opføres på Kongens Nytorv ved Ny Adelgades udmunding, den ombygges 1724 samt 1830 og nedrives 1875.

Flådens Leje flyttes til "Hukken", en indpælet del af dybet, hvor det endnu findes.

Der indføres en karosseskat.

En forordning af 21. maj befaler, at alle gader og stræder skal ombrolægges efter vaterpas; de på gaderne op til husene, anbragte skure skal fjernes; gaderenovationen reguleres under kæmnerens overtilsyn. Skralden indføres som varselsinstrument ved renovationen.

To forordninger af 18. oktober lover nye begunstigelser til folk, der vil oprette manufakturer.


1681.

Præsten Jacob Worm, der sidder som fange i Kastellet, idømmes tab af ære, liv og gods for sine satiriske digte (mod kongehuset, svigerfaderen Thomas Kingo m.fl.), men benådes med forvisning til Trankebar i april.

Byen får den første gadebelysning efter forordning af 25. juni. Der anbringes noget over 500 tranlygter. De skal dog ikke tændes ved måneskin eller i de lyse nætter.

Det første dokanlæg (på nuværende Gammelholm) påbegyndes, men mislykkes, da vandet stadig bryder igennem.

Det ældste bevarede hus ved Nyhavn (m. 9) er opført i dette år.

Danmark får sin første veksellov.

Stormbroen bygges og Frederiksholmskanal anlægges.

Batteriet Neptunus bygges, senere omdannet til batteriet Sixtus.

Man begynder at lægge fjæle over rendestenene for at vognene bedre kan komme frem i de smalle gader.

Ole Rømer vender hjem fra Paris, hvor han som den første har beregnet lysets hastighed, bliver professor i astronomi, men inddrages mere og mere i praktisk virksomhed og bliver sjælen i mange års kommunalt reformarbejde.

Et nyt silkemanufaktur oprettes, bl. a. med støtte fra kongen. Der udstedes uden større resultat indførselsforbud mod udenlandsk silke; folk vil kun anvende denne, og smugleriet florerer. I 1684 gives der da folk udenfor rangklasserne, undtagen "gemene tjenestefolk", tilladelse til at bære silke, når blot den er indenlandsk.

På grund af gentaget hærværk ved Damhussøens sluse fastsættes dødsstraf, under formildende omstændigheder livsvarig straf i Bremerholms jern for den, der beskadiger vandtilførselsanlæggene.

Christian V engagerer et fransk skuespillerselskab, der vedblev at være hoftrup til 1720 og som fra 1703 mest benyttede det da opførte operahus til sine forestillinger.

Ved laugsforordningen af 23. december begynder et i de følgende år kraftigt fort- sat arbejde på at skabe ensartede regler for alle laug, og dermed indskrænkes de enkelte laugs selvbestemmelsesret væsentligt.


1682

København. får sin første politimester (fra 1814 kaldet politidirektør).

Hof- og borgretten (for "karakteriserede" personer og hofbetjente) stiftes 23. januar.

Den gamle saltskat ophæves 28. januar, og der indføres en grundskat, der atter hæves i 1694, hvorefter byen i over 100 år er fri for faste direkte ejendomsskatter (se 1802).

En indvandret franskmand får privilegium på oprettelse af et kniplingsmanufaktur.

Damhuskroen nævnes første gang.

Det forbydes at kaste ballast i havnen.

De to første "brandkompagnier" i København. træder i virksomhed ved denne tid.

Demarkationslinien lægges ud til 2000 alen fra voldene (omtrent til nuværende Jagtvej). Blegdammene får dog lov at blive liggende.

Bedemænd omtales første gang.

Ligbæringen, der hidtil havde været udført af laugene, overdrages til 36 dertil udnævnte mænd. Kun studenterne gik dem vedblivende i næringen.

Prinsens Bro, tillige kaldet Tøjhusbroen fra januar 1825, da Tøjhusgade fik sit navn fastslået ved kgl. reskript, bygges.

Stadens Værtshus, "Store Lækkerbidsken" (hvor nu "Højbrohus" ligger) afhændes til private; gården brændte 1795.

Grundstenen til Vor Frelsers Kirke nedlægges 19. oktober.


1683.

Ved forordning af 27. februar, Københavns første fuldstændige byggelov, fastsættes, at alle huse i hovedgader skal opføres med grundmuret facade og være 2 etager høje. I sidegader er bindingsværkshuse endnu tilladt. Karnapper og udvinduer (vinduer, der rager udover facadens plan) til gaden forbydes og øverste etage må ikke springe frem over nederste. Den følger i det hele 'barokkens bygningsideal.

En forordning af 13. marts sætter grænser for klædedragtens pragt, overdådighed ved bryllupper m.m.

Landartilleriets "Gamle Laboratorium" mellem Overgaden neden Vandet og Wil- dersgade springer i luften, hvorved mange huse ødelægges.

Christian V's Danske Lov af 15. april skaber grundlaget for den nyere tids retsordning.

Ny vægt og mål indføres.

9 bådsmænd henrettes ved Østerport (de 5 radbrækkes). De havde gjort mytteri på orlogsskibet "Havmanden" og kastet den vestindiske guvernør og flere befalingsmænd i vandet.

Natvægterinstitutionen, et uniformeret korps på 68 mand, oprettes. Samtidig indføres vægterversene (vistnok af Kingo).

Thotts Palæ på Kongens Nytorv bygges af Niels Juel. Ombygges i 1760'erne af Jardin; siden 1930 fransk ambassadedomicil.

Der fastsættes en straf på 3 år i jern på Bremerholm for beskadigelse af gade- lygterne.


1684.

Nybrogade anlægges.

Grundstenen til Kvæsthuset ved den få år efter anlagte Kvæsthusgade nedlægges 26. maj.

Kongens Nytorv bliver halmtorv og torv for fuglevildt og brændsel. Der var i forvejen hestetorv.

Også pladsen inden for Vesterport (Vestertorv) bliver halmtorv.

Det nye kvarter Kalveboderne får officielt navnet Frederiksholm. Dets anlæg, derunder selve kanalen, er nu i det væsentlige færdigt.

Maskerader bliver almindelige ved denne tid. De havde dog tidligere været brugt ved store hoffester, bl. a. ved "den udvalgte prins'" bryllup 1634.

Ingeniørkorpset oprettes under navn af "Den danske Fortifikations-etat" 6. november.

Det tillades 16. december jøderne at holde gudstjeneste i private huse.


1685.

1685 og følgende år. En vold med 7 bastioner lægges i en stor bue fra Store Torvegades yderste ende til Kvintus, hvorved hele havnen bringes ind under befæstningen og flådens nye leje beskyttes; anlægget fuldført 1692.

Ved forordning af 21. marts bestemmes det, at natmænd, hestegildere, skorstensfejere og lignende skal anses som ærlige folk og ingen vanæres ved at udføre lignende arbejde.

En privilegeret klædemanufaktur oprettes på Guldhuset (se 1668); det blev ligesom Børnehuset leverandør til hæren og overtoges i 1718 af staten.

En særlig storslået ringrending ("karussel") finder sted på Kongens Nytorv 13. april, hvori flere hundrede ryttere deltog. Prisen var massive guIdbægere, dommere brødrene Jens og Niels Juel.

Der gives reformerte fri religionsudøvelse og, forså vidt de var håndværkere, forskellige begunstigelser, takket være den "reformerte og stærkt industriinteresserede dronning, Charlotte Amalie. Som følge af forfølgelserne i Frankrig var en betydelig indvandring kommet i gang fra 1681. Den første offentlige reformerte gudstjeneste finder sted 11. januar i Vigant Michelbeckers gård, nu Nationalmuseets fløj langs Ny Vestergade, hvor en mindetavle er anbragt.

Leonora Christine Ulfeldt løslades af Blåtårn 19. maj og afslutter sit "Jammers Minde" 2. juni på Husumgård, hvor hun opholdt sig nogen tid, før hun drog til Maribo.

Universitetet får almanak-privilegium 18. august.

40 gårde i Badstruestræde, Endeløsstræde og Vimmelskaftet brænder 14.-15. november.


1686.

De almindelige faste-, bods- og bededage afskaffes ved forordning af 27. marts og i stedet for indføres store bededag.

Inkvisitionskommissionen, der bl. a. varetog torturens udførelse (senere kaldet Stokhuskommissionen), oprettes 13. april.

Et branddirektørembede oprettes 17. april.

Parykker bliver almindelige, og samtidig aflægges skægget. Af de indvandrede franske reformerte var 18 parykmagere.

Plessens Palæ i Bredgade opføres, nu en del af det tidligere Hotel Phønix.

En ny grundtakst udarbejdes. Ved denne indføres første gang matrikelnumre (Ole Rømers matrikel).

Der indføres slangesprøjter i brandvæsenet efter hollandsk mønster.

Under en 2 dages kamp mellem livgarden og andre regimenter samt matroser bliver ca. 20 dødeligt sårede.


1687.

Holsteins Palæ, Stormgade 10, nu Landbygningernes Brandforsikringsbygning, opføres; forlænget til begge sider 1706 og delvis ombygget 1756.


1688.

Assistenshuset oprettes den 3. april som privat virksomhed i Kvæsthusgade; flyttedes i 1706 til Amagertorv, i 1739 til Store Færgestræde og i 1757 til sin nuværende bygning ved Nybrogade (Berregårds Palæ). Fra 3. juni 1753 blev det en statsinstitution.

Tyske jøder får tilladelse til at spinde og handle med tobak mod forpligtelse til at erhverve sig fast ejendom.

Christian V's rytterstatue ("Hesten") på Kongens Nytorv rejses 24. november Bil- ledhugger C. A. l'Amoureux (se 1946).


1689.

Sophie Amalienborg (se 1673) brænder 19. april. Branden opstod i Operahuset, der var en tilbygning af træ, indviet 4 dage forinden på kongens fødselsdag. 171 mennesker omkom.

Brandforordning af 23. juli bestemmer, at enhver ejendom skal være forsynet med brandhage, stige og læderspande; der bygges 5 nye sprøjtehuse.

Et tehus omtales. Det lå ved Sankt Nikolaj Kirke.

En samling af de såkaldte "leverrim", der grasserede overalt i selskabslivet, udkommer i København.

Borchs Kollegium stiftes 29. juli.

Reformert Kirke indvies 10. november.


1690.

Den mægtige have ved det brændte Sophie Amalienborg nyanlægges af Ole Rømer. Ud til Norgesgade (Bredgade) og den samtidig anlagte Sankt Annæ Plads graves 30 alen brede kanaler.

Nyholmsopfyldning approberes af Christian V 9. april; anlægget sker i det grunde, vand mellem den ny vold om Christianshavn og flådens leje. Her grundlægges det ny orlogsværft.

Nye blodige kampe mellem matroser og soldater, hvori også civile deltager, udbryder Sankt Hans aften.

Ved kgl. befaling anlægges Toldbodvej, og i den følgende tid opfyldes den sumpede grund syd for den.

Stadskonduktørembedet oprettes.

Langebro fuldføres, den forbinder bastionerne på begge sider af stranden, og den kaldtes Kallebobro. Den var i mange år forbeholdt militæret, men kunne benyttes af civile fodgængere.


1691.

Nygade anlægges, en følge af branden 1685.

Klædekræmmerne klager 4. februar til politimesteren over de jyske hosekræmmeres konkurrence, en klage der ofte gentages i de følgende år.

Anlægget af en flydedok på Gammelholm fuldendes 10. november.

Under tryk fra hollandsk side må regeringen opgive sin importforbudspolitik og i en årrække nøjes med ret høje afgifter, herved rammes mange af manufakturerne alvorligt.


1692.

Sankt Annæ Plads anlægges ifølge reskript af 23. april.

Det første orlogsskib, der byggedes på Nyholms værft, løber af stabelen. Det var Ivar Huitfeldts "Dannebrog".

Det kgl. Ridderakademi i København for adelige og borgerlige oprettes 26. september som en erstatning for det nedlagte Sorø Akademi; ophørte 1710.

En "børsordonnans" giver de første lovregler for omsætningen på Børsen.

Den første voldmølle (Gothersgadens) opføres.


1693.

De sidste heksebrændinger i Danmark.


1694.

Mosaisk Kirkegård på Nørrebro anlægges, først for tyske, siden tillige for portugisiske jøder.

Forordning om, at hvert hus i byen til forebyggelse af "klammeri, overlast og mord på gaderne skal være forsynet med kortgevær og deraf en mand udkomme til at gøre fred".

Et limsyderi på Nørrebro (ved nuværende Solitudevej) omtales.

Nicodemus Tessin, Stockholm Slots bygmester, afleverer tegning til et stort residensslot, hvor Sophie Amalienborg havde ligget. Planen approberes, men udbruddet af krigen med Sverige 1700 hindrer dens gennemførelse.

Christian V indvier to skydebaner ved falkestangen i Rådmandsmarken for Papegøjestangens Kompagni.


1695.

Portene havde hidtil været strengt lukkede på søn- og helligdage. Nu tillades det at passere Nørreport på disse dage mod at betale portpenge.

Christiansholms ø opstår ved opfyldning. Indtil 1723, da den overtoges af Orlogsværftet, hed den Motzmanns Plads.


1696.

Vor Frelsers Kirke indvies 19. april (arkitekt L. v. Haven); den gang havde den ikke det nuværende spir.

Et nyoprettet fiskekræmmerlaug overtager fiskehandelen, som allerede da hovedsageligt fandt sted på sin nuværende plads, Gammel Strand.

Falkoner Allé anlægges.


1697.

Ved forordning af 17. juni bestemmes, at alle i monarkiet trykte bøger skal afleveres til Det kgl. Bibliotek.


1698.

Den Københavnske Post-Rytter", en ugentlig avis, udkommer første gang l. juli. Den havde også en tysk udgave. Post-Rytteren udkom til 1798.

Regimentskvartermester Vodroff får overdraget de tidligere fremskudte fæstningsanlæg langs Sankt Jørgens Sø, hvorved Vodroffgård opstår og en række fabriksvirksomheder startes der (grynmølle, snustobaksfabrik, valkemølle, slibeværk m.m.).

Ny Hollænderderby (se 1651), hvis bønder allerede var forarmede under belejringen, brænder, og 2 år efter fratager kongen kolonisterne deres privilegier. Mange flytter bort, og resten sælger efterhånden deres jord til lyststeder.


1699.

Ulrik Frederik Gyldenløves Gård (fra 1852 Grev Moltkes Palæ) på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade opføres 1699-1702; i 1930 overtaget af Håndværkerforeningen.

Bevilling gives 18. marts til beværtning på Brokkensbod ved Toldbodvej. Omtrent samtidig opstod på vejens modsatte side det fornemme Toldbod Vinhus.

Kingos salmebog udkommer 15. april og autoriseres til kirkebrug.

Det forbydes fra Mikkelsdag enhver, militær eller civil, at vise sig ved hoffet i andet uldent klædebon end af indenlandsk fabrikat. Samme år oprettes en ny afdeling i Børnehuset for fabrikation af finere klæde samt et farveri.


1700

Den Gregorianske kalender indføres, idet der udelades 11 dage af februar, så at 18. februar efterfulgtes af 1. marts.

De første jydske hosekræmmere får borgerskab i København. 7. juni. De får stadeplads på Amagertorv, men får i 1727 tilhold om at holde sig på fortovene. Mange af dem når frem til velstand og grundlægger store handelshuse.

Den 21. juli bliver København. bombarderet af en forenet hollandsk-svensk-en- gelsk flåde, og atter 25. og 27. juli, særlig Christianshavn. Der anrettes ikke nogen synderlig skade. Carl XII gør 4. august landgang ved Humlebæk og rykker med sin hær mod København, der bereder sig til forsvar; men faren for en belejring afværges ved fredsslutningen i Travendal den 18. august.

Christian IV's regeringstid, 1588-1648, danner en betydningsfuld periode i Københavns historie. Han forandrede fuldkommen byens fysiognomi ved at udvide dens areal til det dobbelte og ved opførelsen af mange pragtbygninger. Stilen i disse – den nederlandske renaissance, omdannet efter danske forhold – nåede hertil allerede under Frederik II (Holmens Kirkes vestgavl). Kongens eksempel smittede, og der opførtes flere smukke privatbygninger, at hvilke dog kun få er tilbage (Strandgade, Amagertorv). Københavns folkemængde henimod slutningen af hans regering anslås til ca. 25.000.

Fra 1660 ændredes udviklingen, idet byen nu blev den enevældige konges hof- og residensstad. Barokken fortrænger renaissancen. Kongens Nytorv med dens adelige palæer opstår. Stor bebyggelse finder også sted i kvarteret ved Frederiksholms Kanal og i de af Christian IV indlemmede bydele. Embedsstandens og garnisionens stærke vækst forårsagede en øget indvandring, der mere end holdt byen skadesløs for de åreladninger af befolkningen, som gentagne pestepidemier forårsagede. Ved den merkantilistiske industripolitik, der af Christian IV indlededes tidligere end i noget andet land, og ved den store byggevirksomhed drages mange tyske, hollandske og franske håndværkere til byen. Folketallet regnes at være steget fra ca. 42.000 i 1670erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning.

Men i den gamle by bevarede gaderne endnu i 1600-tallet et næsten middelalderligt præg. Afvekslende og maleriske var de, men det var såre vanskeligt at færdes i dem. De var i regelen meget snævre, mange i den grad, at al vognfærdsel var umulig. Brolægningen var overordentlig slet og uregelmæssig, fordi hver husejer skulle sørge for sin part. Fortovene, der fra Arilds tid betragtedes som hørende til husene, var opfyldte af boder, bislag og skure og kunne slet ikke benyttes af fodgængere. Men det værste var den frygtelige urenlighed, thi alt, hvad der samledes i husene af fejeskarn og uhumskheder, kastede man på færdselsvejene, som blev bundløse og udbredte en ulidelig stank. Mod dette onde var der ført en hidtil håbløs kamp, og først i Christian V's tid lykkedes det at skaffe lidt bedre forhold til veje (se 1680).


1701.

Søkadetakademiet oprettes 26. april ved en omdannelse af Christian IV' s navigationsskole i Hummergade. Det var den første højere skole, hvori der udelukkende taltes dansk.

Det lovlige Kunstnersamfund indvies 21. oktober i Ahlefeldts Gård (senere Grams Gård, se 1795), der var opført efter en brand 1666. Dets undervisningsanstalt blev senere grundlaget for Kunstakademiet (se 1754).

En politiret oprettes ved forordning af 22. oktober I samme forordning forbydes handlendes omløben med varer i husene.


1702.

Helliggeistes danske skole oprettes som den første af de i de følgende 12 år opførte kirkeskoler, een i hvert af byens sogne. De var en af pietismens første frugter her i landet.

Sorgenfri Slot opføres omtrent på denne tid.


1703 og følgende år.

Der foretages en række forstærkningsarbejder ved befæstningen. Gravene uddybes, udenværker, raveliner anlægges. En ny Østerport (den fjerde og sidste) opføres, omtrent hvor nu Folke Bernadottes Allé støder til Østerbrogade; den var færdig 1708.

Staldmestergården ved Frederiksholms Kanal opføres 1703-06 på Slotsholmen (arkitekt: W. F. von Platen) på den plads, hvor der siden 1668 havde ligget en bygning til samme brug.

Ved denne tid begynder man at pudre parykken; selv børn bar parykker.

Anlægget af Søndemnarken fuldendes, påbegyndt 1699.

Operahuset ved Fredericiagade (arkitekt: W. F. von Platen) indvies 26. oktober som afløsning for det i 1689 brændte. Blev senere kadetakademi (i 1720), kaserne, rigsdagsbygning. Nu bolig for Østre Landsret.

Abraham Lehns Gård, Strandgade 6, opføres.


1704.

Frederiksberg Slot fuldføres; påbegyndt i 1699. Samtidig anlægges Frederiksberg Have samt Frederiksberg Allé. Alléen anlagdes dog kun fra haven til runddel en (Sankt Thomas). Først i 1736 fuldførtes strækningen til Vesterbrogade, hvor den var lukket ved låger. Slottets store sidefløje bygges 1708-10 og under Christian VI bygningerne, der omslutter slotsgården.

Admiralitetsbygningen på Bremerholm (omtr. Nationalbankens plads) opføres.

Et nyt kommercekollegium oprettes, ophæves 1731.

Citadelskirken indvies 26. nov; afløste en i 1664 opført, noget primitiv, kirke.


1705.

Gravkapellet ved Holmens Kirke opføres (arkitekt J. C. Ernst).

Elers Kollegium indvies 18. november, oprettet af en rigmand, hvis børn var om- kommet ved Operahusets brand.


1706.

Kammerjunker og kgl. køgemester v. d. Osten får 6. marts privilegium på at forfærdige, sælge og udleje portechaiser samt til at oprette et adressekontor og lade dets anmeldelser kundgøre på trykte plakater. Adressekontoret åbnes 18. marts, men måtte i 1711 lukkes p.gr.a. pesten. Det åbnedes atter en kort tid 1726 og 1749 og overtoges af agent Hans Holck 1759. Efterhånden fortrængtes dog portechaiserne af kareterne.

Garnisons (Den Herre Zebaoths) Kirke indvies 24. marts. Arkitekt: W. F. von Platen.

Blågård, en lystejendom, hvis grund strakte sig fra Peblingesøen og næsten til Griffenfeldsgade (Teglgårdsvangen), kommer i Prins Carls, Frederik IV's broders, besiddelse. Han opfører hovedbygningen, der tækkes med blåtagsten (deraf navnet), og anlægger en pragtfuld have.


1707.

En enkekasse for landmilitæretaten oprettes; fra 1740 giver den adgang for alle stænder; fra 1775 lukkes tilgangen, da den påfører staten store tab.

Teologisk embedseksamen oprettes.


1708.

Fattigvæsenet organiseres ved forordning af 24. september, ved hvilken bl. a. oprettes en særlig fattigdirektion. Al tiggeri såvel som at give almisse ved dørene for- bydes.

Kystlinien fra Sankt Annæ Pl. til Toldboden reguleres ved en opfyldning fra tømmerpladserne. Anlægget strækker sig dog over en årrække og slutter først ved Ny Toldbodgades fuldførelse (se 1719).


1709.

Herkules og Løven (af Johan Baratta) opstilles i Rosenborg Have (se 1773).

En "hellig kilde" udspringer på Vangede mark. Den afløser i Københavnernes yndest den gamle helligkilde ved Tuborg (Strandvejen). For de penge, der lagdes i blokken, grundlagdes Gentofte-Lyngby Hospital.

Efter Karl XII 's nederlag ved Poltava erklæres efter heftig krigspropaganda (bl. a. i kirkerne) krig mod Sverige, og 11. november forlader en stor transportflåde København for at gøre landgang i Sverige. Efter en meget hård vinter og en meget ringe høst udbrød der straks levnedsmiddelmangel og dyrtid i byen.

Forordning af 26. november forbyder på ny at holde løse svin i gårdene, men heller ikke denne gang lykkes det at skaffe forbudet respekt.


1710

De første særlige ligvogne kommer i brug i dette år.

Efter slaget ved Helsingborg 10. marts kom den slagne danske hær med mange sårede og syge til København, hvor den i 7-8 dage måtte kampere i gaderne. Epidemier opstod også i befolkningen, og ca. 6000 mennesker omkom.

Ladegården .indrettes til kvæsthus for landetaten.

Den første primitive karantænestation ved Toldboden indrettes for at holde pesten, der raser i nabolandene, borte.

Skat på parykker og fontanger ("sætter" eller "topper", dengang højeste mode i kvindelig hovedpynt, opkaldt efter en af Ludvig XIV's elskerinder) indføres 28. november.


1711.

Postvæsenet overtages af staten.

Garnisons Kirke får privilegium på ligvognskørsel (se 1782).

Pesten raser i København fra midt i juni, tager kendelig af i oktober, ophører fuldstændig i februar 1712. Tabet af menneskeliv anslås til 22.000 eller trediedelen af den samlede befolkning. Der måtte indrettes flere assistenskirkegårde inden for voldene midt i den tætte bebyggelse og en pestkirkegård på Østerbro (nuværende Garnisons Kirkegård). Soldater og fanger fra Bremerholm udkommanderes til at begrave ligene (ofte uden at kister kunne skaffes). Store pesthospitaler indrettedes på Vodroffgård og Ladegården med en barber som chef.


1712.

Et nyt arresthus opføres på sydsiden af Sluttergade. Her var bl. a. gældsfængsel og en årrække tillige dårekiste. I mange år holdt arresthusforvareren her værtshus, hvor folk fra gaden kunne holde fangerne med selskab.

Knippelsbro udsmykkes med fire, 2 meter høje, i træ udskårne Herkulesstatuer.


1713

Landkadetakademiet oprettes 25. september.

For at skaffe penge til krigsførelsen udstedes statspapirpenge. Disse kom dog snart i miskredit og inddroges helt 1728.

Prøvestenen og Trekroner anlægges. De fik navn efter to orlogsskibe, der sænkedes for at danne blokhusenes fundament og kerne.


1714.

Regensianerne, der under pesten havde bistået ved ligbæring, får privilegium på at bære borgerskabets og gejtslighedens lig; indtil 1792 virkede de personligt som ligbærere.

Voldene omkring København beplantes.

Frederik IV opretter et missionskollegium. Allerede 1706 havde han sendt en missionær til Trankebar.

Kongen køber Boldhuset og flere tilstødende gårde til nedrivning og opfører på deres grund den nuværende kancellibygning ("Den røde bygning", se 1721), arkitekt: J. S. Ernst.


1715.

Kongen bekendtgør, at "bestillinger, charger og titler" kan købes (for at ophjælpe finanserne). Dette bidrog til, at bestikkelighed, også på andre felter, bredte sig.

Der oprettes en "slavekasse" til udredning af løsepenge for søfolk, der var opbragt af sørøvere.


1716.

Czar Peter den Store kommer til København. 17. juli og czarinaen 6 dage senere.

2. oktober czarina Catherina kører op på Rundetårn i karriol, og czar Peter rider bagefter på en russisk hest.

De russiske hjælpetropper, der til københavnernes store uro havde slået lejr uden for voldene, trækker bort i efteråret, og med dem forlader czarparret byen 17. oktober.


1717.

Ludvig Holberg bliver som professor (først i metafysik) knyttet til Københavns universitet.

En værtshusholder får bevilling til at afholde "hidsninger" af tyre og hunde i sin ølhave bag (senere) baron Boltens gård (Gothersg. 8).


1719.

Etienne Capion og Samuel v. Qvoten får tilladelse til at "agere komedier" i det lille gjethus på Kongens Nytorv, en i 1698 opført tilbygning til gjethuset (for enden af Holmens Kanal). Den 17. maj 1720 får Capion kgl. privilegium. Her opførtes i to år tyske komedier, samt arrangeredes maskerader, baller og lignende. Samuel v. Qvoten havde de foregående år givet forestillinger i skræddernes laugshus i Brolægger- stræde.

Et lotteri oprettes første gang i Danmark. Der bortspilles kgl. jordegodser.

Peder Paars udkommer.

En musketer, som havde forskrevet sig til djævelen, henrettes på Nytorv.

Ny Toldbodgade brolægges, efter at store opfyldningsarbejder er fuldført (se 1708), og betegnes som "den realeste og længste gade i staden". Tidligere havde den kun været en dæmning over det sumpede terræn. "Det røde Hav" opstår som Toldbodens anlægsplads, og Københavns havn er nu udvidet med strækningen fra Bremerholm til Toldboden.


1720.

Vajsenhuset stiftes 8. april; den egentlige virksomhed begynder dog først 11. oktober 1727 på Nytorv (nuværende Domhus' grund). Indtil 1799 havde de forældreløse børn bolig i Vajsenhuset. Derefter har det kun været skole for sådanne.

Gehejmearkivet (fra 1889 kaldet Rigsarkivet) får sin egen bygning ved Pro- viantgården.

Operahuset i Bredgade (se 1703) ombygges ved denne tid til landkadetakademi, fra 1728 tillige søkadetakademi.

Fontangerne forsvinder ved denne tid. Fiskebensskørter (krinoliner) kommer i brug og var mode i de følgende 20-30 år.

"Den stærke mand" (von Eckenberg) kommer til København. og optræder med en gøglertrup i et bræddeskur på Nytorv; grundlægger to år efter en forlystelseshave på Nørrebro (nærved nuværende Sankt Hans Torv).

Storkansler grev U. A. Holstein indretter ved denne tid det store lyststed Solitude på Nørrebro. Her blev siden inokulationsanstalt (se 1770) og endnu senere et forlystelsessted med fugleskydning m.m.

Anlægget af Farimagsvejene uden for voldene afsluttes, begyndt 1714.

Det var tidligere reglen, at hvert hus kun beboedes af en enkelt familie, men på denne tid begynder man at indrette den anden etage, hvor "salen" var, til særskilt beboelse. Derfra stammer betegnelsen for etagerne over stuen.

Joachim Wielandt begynder udgivelsen af "Nye Tidender om lærde Sager", der bestod til 1836. Desuden udgav han en række andre aviser.

Anlægget af Jægersborg Allé finder sted i dette og følgende år.


1721.

Frederik IV påbegynder en ombygning af Københavns Slot. Den uregelmæssige grundform blev bibeholdt, murene blev gjort lige høje, og Blåtårn blev porttårn. En ridebane anlægges. I 1722 kunne kongefamilien flytte ind, men arbejdet fuldendtes først i 1727.

Det Holsteinske Palæ på Kongens Nytorv opføres (se 1796).

Laurierhuset (nuværende Garderkaserne) i Kongens Have indrettes på de tidligere væksthuses plads ved Østervold. Her afholdtes bl. a. kongelige festtafler.

Kancellibygningen ("Den røde bygning") fuldføres 1. september. Påbegyndtes 1715. Arkitekt: J. C. Ernst.

Et tysk operaselskaboptræder med et "hyrdespil" på Frederiksberg Slot 18. december og fortsætter sine forestillinger et par år.


1722.

Byen får sine første kaffehuse ved denne tid.

Der indføres en afgift til fattigvæsenet af skuespil og kunster.

Den danske Skueplads indvies 19. januar i Lille Grønnegade (nu Ny Adelgade) med opførelsen af Molières "Gnieren" Etienne Capion og fra 14. august samme år René Montaigu var teatrets ledere. Her begyndes samme efterår opførelsen af Holbergs komedier (den første var "Den politiske kandestøber"). Af økonomiske grunde benyttedes teatret også til maskerader, baller og assembléer og må gentagende gange lukke, indtil byens brand 1728 helt slutter dets tilværelse som teater.

Den første porcelænsfabrik i København. ("Delfts Porcelæns- eller Hollandsk Stentøjs Fabrik") anlægges (privilegium af 21. december) i Store Kongensgade på hjørnet af Fredericiagade.


1723.

Anne Hattemagers arresteres for rufferi og bliver den 9. april 1726 kagstrøget, står 3 dage i halsjern på Nytorv og kommer derefter i spindehuset for at have hvervet uskyldige piger til sin "bataillon". Efter løsladelsen genoptog hun dog sin gamle profession.

Fasangården i Frederiksberg Have opføres (arkitekt: J. C. Krieger).


1724.

To grønlændere (Pock og Keperock) kommer til København og vækker en uhyre opsigt. Den 9. november foranstaltes i den anledning et stort "grønlandsk optog" i kanalerne.

1725.

Budolphi Kloster stiftes 16. marts; i 1936 indlemmet i Gammel Kloster.

Kommandantboligen i Kastellet opføres.

Søerne renses og får ved en regulering en mere regelmæssig form. Betegnelsen Dosseringen (dæmning) kommer i brug.

Lejebiblioteker opstår.


1726.

Det kgl. oktr. Søassurancekompagni, det første i sin art, stiftes 20. april.

Holmens Bro ombygges og prydes med fire stenfigurer.

Grundstenen til Vartov-bygningen ved Farvergade nedlægges l. maj (fuldført 1743), arkitekt formentlig J. C. Krieger.

København får eneoplagsret på "de 4 species" (salt, brændevin, vin og tobak). Ophævet 1730.


1727.

Prinsens Palæ, der tidligere var en privatbygning, tages efter ombygning i brug af kronprinsen.

Offentlige koncerter afholdes første gang i København (i Bryggernes Laugshus).

København får sin første postgård (på Købmagergade, hvor nu Kronprinsensgade er anlagt). Den brændte i 1728.


1728.

En forfærdelig ulykke rammer København ved den store ildebrand fra 20.-23. oktober, hvorved størstedelen af den gamle by lægges i aske. Ilden udbrød i et hus ved Vestervold, hvor nu Paladshotellet ligger. Af offentlige bygninger brændte Vor Frue, Skt. Petri, Trinitatis, Helligånds og Reformert Kirke, rådhuset og det halve Vajsenhus, Universitetets bygninger (kun den ældgamle konsistoriumsbygning blev frelst), Regensen, Valkendorfs, Borchs og Elers kollegier, Bispegården, 11 professorboliger og alle præsteboligerne ved de nedbrændte kirker. Flere adelige gårde og anselige borgerlige huse gik op i luer. I alt brændte 74 gader med 1670 huse. – Mange videnskabelige skatte gik tabt, således universitetsbiblioteket, der fandtes på loftet over Trinitatis Kirke, observatoriet med Ole Rømers observationer og instrumenter og rådstuearkivet. Byens ældste sangværk (klokkespil), i Helligåndskirken, gik til grunde.

En reguleringskomité til byens genopførelse nedsættes 5. november. Den afgiver betænkning 7. december om gadeudvidelser, byggemåde m.m.

Som følge af byens brand standser Den danske Skueplads’ forestillinger for en årrække.


1729.

Gaderne undergår i dette og de følgende år store forandringer efter reguleringskomitéens forslag. Frederiksberggade anlægges og træder i stedet for 4 små gader, Store og Lille Klemensstræde, Vombadstuestræde og Helligkorsstræde, Kultorvet anlægges. Kattesundet forlænges fra Frederiksberggade til Vestergade. Den del af Knabrostræde, der ligger mellem Brolæggerstræde og Vimmelskaftet anlægges. En gade bag Helligåndskirken (nu Valkendorfsgade) føres ud til Vimmelskaftet. Niels Hemmingsens Gade forlænges over Gråbrødretorv til Skindergade. Store Brøndstræde føres ud til Gothersgade. Desuden bliver et stort antal (over 20) snævre gader udvidet og reguleret. På byens genopførelse fik overlandbygmester J. C. Krieger væsentlig indflydelse ("ildebrandshusene") med gavlkvist.

Gammel Kalkbrænderi opføres ved Langebro. Flyttes 1731 til nuværende Station Nordhavns plads.


1730.

Frue Kirkes tårn, der var blevet stående ved branden, styrter ned 5. august, hvorved en del mennesker dræbes.

Det Berregårdske Palæ opføres ved denne tid, det nuværende Ministerium for Kulturelle Anliggender.

Den nordlige del af Sophie Amalienborgs store have omdannes til eksercerplads ("mønsterplads").


1731.

Københavns Brandforsikring oprettes 26. januar. Denne institution fremmer i høj grad byens genopførelse, da risikoen ved at give lån i faste ejendomme formindskes betydeligt.

Den genopførte Reformert Kirke indvies 4. marts.

I dette år taltes over 30 kroer og traktørsteder på Frederiksberg, mest på Ny Hollænderbys plads. – Slottet trak folk ud til denne bydel.

Herrenhutismens stifter, grev Zinzendorf, kommer til København, hvor hans lære vinder betydelig udbredelse.

Frederiksholms Arrest, der afløste Blåtårn som hofarrest og derfor overtog navnet, opføres; her udstod bl. a. kgl. Majestæts skuespillere deres straffe. Senere benyttedes den også som arrest af Københavns Amt.

For at fremme genopbygningen gives der atter tilladelse til at anvende bindingsværk overalt. Denne tilladelse ophævedes 1737, men da var den genopførte by omtrent lige så brandfarlig som den gamle.

Københavns Slot, der efter ombygningen kun havde stået færdig i 4 år, nedbrydes; de private bygninger på Slotsholmen erhverves af kronen.

Blokhuset Trekroner sløjfes.

Den genopførte Trinitatis Kirke indvies 7. oktober.

Den ny kommunitetsbygning ved Nørregade indvies 27. november.


1732.

København får handelseneret på en række vigtige produkter (jern, stål, fremmed rug og hvede, sejldug, tjære, beg etc.). Denne ret bevares med enkelte indskrænkninger det 18. århundrede igennem.

Kirsten Piils kilde sættes i stand og bliver nu mål for københavnernes udflugter.

Det asiatiske Kompagni stiftes 12. april. Det var det eneste af de mange i denne perioden oprettede kompagnier, som viste sig at være livskraftigt, og det blev et betydningsfuldt led i byens forretningsliv. Det opløstes i 1843.

Marskalsgården (fra 1780 posthus) på Købmagergade fuldendes. Dens arkitekt Philip de Lange er meste for mange af de bedste endnu bevarede "ildebrandshuse".

Nybrogade 12 ("Hofkonditorens Gård") opføres, ligeledes af Philip de Lange. Det tilhørende nabohus (pakhus) er opført 1748.

Gråbrødretorv 1 ("Fiskebløderens Hus"), 3 ("Wessels Hus"), 5 og 7 fuldføres; typiske "ildebrandshuse".

Den genopførte universitetsbygning indvies 4. dec.

1733.

Grundstenen til Christiansborg Slot lægges 21. april. Opførelsen bekostedes af Øresundstoldens fond. Arkitekten: Häusser, Thurah og Eigtved.

Vodroffgård indrettes til kgl. Sejldugsfabrik; til gården hørte en stor vind-, vand- og hestemølle, der i det følgende århundrede fik indlagt damp. På Vodorffgård blev drevet mange forskellige virksomheder.

Ferske Fiskehandels Kompagnihus, Knabrostræde 30, Nybrogade 14, opføres.

Erhvervelsen af øen Skt. Corix betyder en opblomstring af Det vestindiske Kompagni; det får en ny oktroi året efter og erhverver en plads på Christianshavn (senere "Tyske Plads") med sukkerraffinaderi, pakhus m.m.

Charlottenlund Slot fuldføres, påbegyndt 1731. Stedet kaldtes tidligere Gyldenlund. I skoven var der et forlystelsesetablissement.

De første barometre ("veyr-glasse") i København forfærdiges og sælges (i Grønnegade af italieneren Peter Mella).

I Bræmers Ølhave ved Sofiegade holdes i dette år "hidsninger" af tyre, bjørne og hunde.

Ladegården overdrages til krigsbestyrelsen og benyttes fra 1. juli som sygehus, straffeanstalt og fattighus.

Den reformerte præstegård (Åbenrå 32-36) opføres af Philip de Lange.

Rådhusets genopførelse på Nytorv fundendtes (Arkitekt: J. C. Krieger).

Byens genopførelse var nu i det væsentlige fuldendt. De nye borgerhuse, blandt hvilke der var mange af bindingsværk, var enten 3 eller 2 etager høje med gavllignende kvist samt kælder.


1734.

Den nuværende Frederiksberg Kirke indvies 6. januar. Den gamle bindingsværkskirke på den anden side af Pile Allé nedrives.

Forordning af 24. april fastsætter straffe (fæstning, rasphus eller fængsel) for svende, der rotter sig sammen etc. – foranlediget ved strejker under Christiansborgs opførelse.

Den første hof- og statskalender udkommer.

Vajsenhusets genopførelse ved Nytorv (nuværende Domhus’ plads) fuldendes. (Arkitekt: J. C. Krieger). Det fik 1740 eneret til at trykke bibler og salmebøger.

Det ejendommelige barokhus Nørregade 30 opføres. Fra samme år er Fiolstræde 18, et af de få bevarede huse, der er helt i bindingsværk.


1735.

Skuespil, julestuer, maskerader o.l. forbydes på søn- og helligdage samt aftenen før. Det befales, at alle skal nøde i kirken på søn- og helligdage både til højmesse og aftensang. Overtrædelse heraf straffes med bøder eller gabestok. Byens porte lukkes om søndagen til kl. 4 ("sabbatanordningen" af 12. marts).

Christian VI opretter 5. december et "General-Landets-Økonomi- og Kommerce- Kollegium" i stedet for det i 1731 ophævede kommerce-Kkollegium, og merkantilismen får atter vind i sejlene (Banken, General-Magasinet, Grosserer- Societetet, manufakturerne, toldpolitiken).

Den første båndfabrik i København anlægges.

En ny toldbodbygning opføres i stedet for Christian IV's. Købmand Andreas Bjørn får tilladelse til at inddæmme det areal, hvor nu Grønlandske Handels, Krøyers og Wilders Plads ligger; han anlægger her, på "Bjørnsholm", et stort skibsbyggeri; i 1736 bygger han broen fra sidstnævnte plads over til Strandgade.

Harboeske Enkefruekloster stiftes 23. november Dets bygning i Stormgade blev ombygget 1754-60 af Thurah og 1772 af Harsdorff.


1736.

Konfirmationen indføres den 13. januar.

En juridisk embedseksamen indføres ved Københavns Universitet den 10. februar, en kirurgisk eksamen den 30. april. Samtidig oprettes et anatomisk-kirurgisk teater på Købmagergade – uafhængig af Universitetet – og striden mellem de på Universitetet uddannede læger og kirurgerne (barbererne) skærpes.

Ved forordning af 10. april forbydes det at bære guld- og sølvbroderi, galIonerede klæder, diamanter m.m.

Eremitagen opføres i Dyrehaven.

Kommunitetets bespisning af studenter ophører og erstattes af pengestipen- dier.

Der indrettes et nyt sangværk i Sankt Nikolaj Kirke; i 1743 flyttes det til Vor Frue Kirke, brænder med denne 1807.

En assignations-, veksel- og lånebank ("Kurantbanken") oprettes i København. d. 29. oktober og fik ret til udstedelse af banksedler med dækningspligt. Den havde først lokale på Charlottenborg, siden på Børsen.

En "linnedspinderi-direktion" til fremme af spinderiet oprettes; overtages senere af Plejeanstalten (se 1771).


1737.

General-Magasinet, som leverede råstoffer til de i tal stadig voksende tekstilmanufakturer og afkøbte dem de færdige varer, oprettes af staten for at fjerne mellemhandlergevinsterne; det fremkalder stor modstand hos laugene; ophæves 1771, men genopstår 1774.og forsvinder helt 1788.

Den senere kgl. silkefabrik (sennere i Bredgade) oprettes; ophørte 1804.

En kgl. porcelænsfabrik oprettes ved Langebro ("Blåtårnsfabrikken").

Der gives påbud om en ensartet byggemåde (vindueshøjde etc.); heraf præges endnu store dele af den gamle by.


1738.

Ved forordning af 21. marts forbydes det "komediantspillere, linedansere, taskenspillere eller de, som holder lykkepotter, at indfinde sig i Danmark og Norge og enten i husene eller på publique steder at øve deres spil og eksercitier". Denne forordning håndhævedes dog kun strengt i Christian VI's levetid.

Asiatisk Kompagnis bygning, Strandgade 25, opføres af arkitekten Philip de Lange. Det store pakhus bagved opføres af Eigtved 1748-50; pakhuset til gaden, der er en kopi af selve kompagnihuset, opføres 1781.

Frederiksberg Slots sidefløje opføres 1732-38. Arkitekt: Thurah.

Den genopførte Vor Frue Kirke indvies 30. april. Spiret bliver først færdigt i 1744.


1739.

Dokken på Christianshavn. ("Gamle Dok") indvies 26. maj under store festligheder; den betragtedes af datiden som et teknisk vidunder; hugget op og bassinet udfyldt 1918.

En brillemager nævnes første gang i København.

Opførelsen af Marmorbroen påbegyndes.

Der indføres delvis undervisning i modersmålet i de lærde skoler.

Opfyldningen af Arsenaløen approberes af Christian VI 9. september.


1740.

Kongefamiliens højtidelige indtog i Christiansborg Slot finder sted d. 26. november. Det nye navn fastslås 1. jan 1741. Slottet var dog ikke færdigt, og i de følgende år måtte der foretages store arbejder. Ridebaneanlægget er bevaret endnu.

Opfyldningen af Langøen, nu Frederiksholm, begynder.

Barchmanns Gård (nu Wedells Palæ og Borups Højskole) ved Frederiksholms Kanal opføres 1740-47.

Fæstningens Materialegård, Frederiksholms Kanal 30, opføres.


1741.

Kommunens brændemagasin, der i særligt strenge vintre skulle forebygge brændselsnød, oprettes.

Børnehuset på Christianshavn. ombygges og udvides. En særlig bygning til rasphuset opføres.

Det Würtembergske Palæ, fra 1747 Lerches Gård (Slotsholmsgade 10, nu en del af Ministerialbygningen) opføres dette og det følgende år.

Det forbydes under straf skræddere at sy klæder af udenlandsk klæde.

Det forordnes, at kun præster må afholde religiøse forsamlinger.

Stokhuset bliver tillige straffeanstalt for de til fæstningsarbejde dømte "slaver". Dermed ophæves straffeanstalten på Bremerholm.


1742.

Grosserernæringen adskilles fra detailhandelen ved forordning af 4. august.

.

Grosserer-Societetet dannes af de indskrevne groshandlere, som ejede skibe eller skibsparter.

Havnens styrelse underlægges en særlig kgl. kommission. Hidtil havde den nærmest været betragtet som byens anliggende.

Det kgl. Videnskabernes Selskab stiftes 13. november.


1743.

Prinsens Palæ ombygges af Eigtved (senere Thurah) og får sin nuværende skikkelse; fuldendt 1757. Med Eigtved er fransk rokoko nået til København, mens Thurah fortsat bygger i barokstil.

Den første jødiske synagoge i København åbnes i Læderstræde (nu nr. 13).

Den første private kaserne, Gardergården i Pustervig, opføres.

Den første frimurerloge i København stiftes.


1744.

Regensens genopførelse fuldendes.

Første nummer af"Den Danske Spectator" udkommer 15. maj. Det følges af en række andre "tilskuere" efter engelsk mønster med filosofisk, moralsk og politisk ræsonnerende stof.

En forordning om havnen og kanalerne fastsætter, hvor de forskellige skibsarter skal fortøje: fiskerbåde mellem Marmorbroen og Højbro, fartøjer med fødevarer, tørret og saltet fisk mellem Højbro og Holmens Bro, med brændsel og byggematerialer i Nyhavn og Frederiksholms Kanal, kornskibe, finneskibe m. m. i Børskanalen.

Byens første musikselskab, Det musikalske Societet, dannes. Det giver koncerter på Charlottenborg, senere bl. a. i Bryggernes Laugshus ved Klosterstræde.

Nørre Allé anlægges og beplantes.

Thurahs mægtige spir på Vor Frue Kirke indvies 5. december.


1745.

Selskabet for den nordiske Histories og Sprogs Forbedring stiftes, fra 1810 Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog.

Kongen skænker englænderen Peter Applebye det opfyldte areal, der siden bar hans navn, men også kaldtes Engelskmandens Plads, og hvor han anlagde et skibsværft og en reberbane (se 1808 og 1913).

Byens areal indenfor voldene er vokset fra ca. 72 ha i 1600 til ca. 300 ha.


1746.

Søværnets Tøjhus på Arsenaløen fuldføres (Ph. de Lange).

Ved Frederik V's tronbestigelse forsvinder de jernlænker og andre afspærringer, hvormed Christiansborg havde været omgivet siden opførelsen, og livet i byen antager i det hele et muntrere og mere ubundet præg. Der gives atter (30. september) bevilling til opførelse af danske komedier. Forestillingerne begyndes i Læderstræde (i Synagogen, nu nr. 13) 14. april 1747 og fortsættes i det lille Gjethus 19. december 1747-31. maj 1748.


1747.

Et livrentesocietet (tontine) oprettes 13. februar. I det hele oprettes i disse år en mangfoldighed af enke- og pensionskasser.

Titlen overpræsident for magistratens leder indføres (se 1938).

Det bliver ved denne tid almindeligt at avertere værelser på landet til leje for Københavnerne om sommeren.

"Det almindelige Kompagni" stiftes med det formål at gøre København. til sta- belplads og drive mellemhandel mellem Østersøen og Middelhavet. Det overtager "Bjørnsholm" (se 1735), men opløses 1772.

Von Qvoten d. Y. åbner et nyt tysk-dansk teater i Store Kongensgade (nu nr. 75- 77) 23. november Her opførtes også komedier af Holberg. Det må dog allerede ophøre 23. maj året efter.

Et italiensk operaselskab (Mingottis) optræder fra 17. december og i de følgende 9 år på Charlottenborg med Scalabrini som kapelmester. Disse operaer mødes med skarp kritik, navnlig af Holberg, men var i øvrigt meget populære.


1748.

Hovedvagten på Nyholm fuldendes; påbegyndt 1744.

En privat forsørgelseskasse for enker og vanføre børn oprettes og efterfølges af talrige lignende foreninger.

Thurahs "Hafnia Hodierna" udkommer.

Et fransk teater åbnes i Nørregade (nuværende nr. 16), fra 1750 på Charlottenborg, indtil truppen i 1753 forlader landet.

Købmand J. v. Osten får tilladelse til at inddæmme det areal, hvor nu Holms og Tyske Plads ligger.

Eigtveds komediehus på Kongens Nytorv (hvor det lille Gjethus havde ligget) åbnes den 18. december. Danske skuespil og italienske operaer opføres skiftevis. Indskriften over scenen lød, dengang: "Ej komme inden disse døre, hvad hæsligt er at skue eller høre".


1749.

Berlingske Tidende (oprindelig "Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender") udkommer første gang 3. januar.

Den senere berømte komponist Gluck optræder i nogen tid som kapelmester på den italienske opera.

Det bestemmes, at Kongens Nytorv skal være eksercerplads; i den anledning fældes "Krindsen", den tredobbelte række af lindetræer omkring "Hesten".

Brandvæsenet reformeres; i kanalerne anbringes 18 svære slagpumper.

Der opføres en bygning ved Nyhavn til brug for Mønten, der siden 1620 gentagne gange var flyttet.

Vesterbro er allerede ved at blive et forlystelseskvarter; der er 22 øltappere uden for Vesterport.

Ved reskript af 12. september skænker Frederik V Sophie Amalienborgs have og exercerplads til bebyggelse. Det var den grund, der tidligere havde hørt til det nedbrændte slot, og som strakte sig fra Sankt Annæ Plads til Toldbodvejen og fra Bredgade til Ny Toldbodgade. Byggegrundene overdroges som fri ejendom til enhver, der ville bygge efter de approberede tegninger, og der tilstodes dem 30 års indkvarteringsfrihed. Grundene til de 4 palæer på pladsen skænkede kongen til 4 adelsmænd. Bebyggelsen blev fuldført i løbet af få år under overledelse af hofbygmester Eigtved og kaldes nu Amalienborg. Kvarteret, den østlige del af "Ny København", benævnes fra nu af Frederiksstaden.

Mastekranen på Nyholm opføres af Philip de Lange.

Grundstenen til Frederikskirken (Marmorkirken) lægges den 30. oktober. Efter Eigtveds død 1754 indkaldes franskmanden N. H. Jardin for at fortsætte arbejdet. Opførelsen standsedes i 1770. Senere overdroges fuldførelsen efter mere beskeden plan til Harsdorff (1799) og efter ham til C. F. Hansen. I 1819 opgaves den helt, og kirken lå indtil 1874 som en ruin.


1750.

Teatret på Kongens Nytorv overdrages af kongen til staden, og kommer under magistratens bestyrelse til 1770.

Tobaksspinderlauget stiftes 11. maj. Der var på det tidspunkt ca. 30 tobaks- spinderier i København.

Rådhusstræde, der var meget snævert, udvides betydeligt, efter at en brand i 1749 havde lagt den ene side i aske.

Jagtvejen anlægges fra Falkonergården til Store Vibenshus.

Øster Allé anlægges.

Fødselsstiftelsen ("Det frie Jordemoderhus") oprettes l. juli i Gothersgade, flyttes i 1759 til Frederiks Hospital (se endvidere 1782 og 1910).


1751.

"Rådhusstrædekoncerterne" begynder 25. februar.

Tysklands dengang største digter, Klopstock, ankommer til København i april på foranledning af J. H. E. Bernstorff, for her at fuldende "Messiaden", understøttet af den danske stat. Han blev her (med bolig i Lyngby) til Bernstorffs fald 1770. Sammen med sine velyndere indkaldte han andre tyskere, der kom til at spille en rolle i hovedstadens åndsliv.

Det danske Kompagni reorganiseres ved privilegier af 26. august. Dets skydebane på Vesterbro fuldføres 1753.

Det Lindencroneske Palæ i Bredgade (siden 1898 engelsk gesandtskabsdomicil) opføres.


1752.

Frelsers Kirkes nuværende spir indvies 29. august, arkitekt: Thurah.

Det Bernstorffske og Det Dehnske Palæ i Bredgade opføres 1752-56.


1753.

Det kgl. Opfostringshus stiftes 29. juni på foranledning af J. H. E. Bernstorff. Dets bygning i Overgaden oven Vandet fuldendes 1755 (nu Søkvæsthuset). Opfostringshuset flyttede i 1775 til Store Kongensgade, i 1880 til Randersgade og i 1953 til Hellebækgård.

Hovedfløjen af Prinsessernes Gård på Frederiksberg brænder. I dens sted opføres det nuværende indgangsparti (arkitekt: Laurits de Thurah).

Schimmelmanns (oprindelig Berckentins) Palæ (nu Odd Fellow- eller Kon- certpalæet) i Bredgade opføres, fuldført 1755.

Klasselotteriet oprettes; det blev indtil 1833 trukket i "Rosen" i Rosenborg.

Den første fugleskydning afholdes på Det danske Kompagnis nyanlagte sky- debane på Vesterbro 9. august.

Det pålægges præsterne fra prædikestolen ved alle tænkelige midler at formane menighederne til at fremme de indenlandske industrier ved køb af deres varer.


1754.

Det kgl. Akademi for de skønne Kunster stiftes 31. marts under navn af Kgl. dansk Skildrer-, Billedhugger- og Bygningsakademi og får lokaler på Charlottenborg. Det havde tidligere været et privat kunstnerinstitut (se 1701).

Palæerne Amaliegade 15 og 17 opføres efter tegning af Eigtved, fuldendt 1756.

Kongen bemyndiger magistraten til at forlange husene i de smalleste gader rykket tilbage, hver gang en ombygning finder sted.

Teatrets primadonna, den knap 19-årige Caroline Amalie Thielo, dør pludseligt 5. februar, hvilket giver anledning til rygter om, at hendes elsker, den russiske minister, har ladet hende dræbe. Alle strømmer til hendes hus for at se liget.

Monopolet på den vestindiske handel ophæves og kronen overtager øerne, sukkerraffinaderiet og kompagniets øvrige ejendele.

J. F. Classen overtager en gård på Østerbro, hvor han oprettet en fajanceovnsfabrik, og hvor efterhånden den store, smukke Classens Have opstår.


1755.

Vartov Kirke indvies 11. juni.

Det tillades enhver at bygge, som han vil, udenfor demarkationslinien.

Det forordnes, at hyre-, mølle- og bryggervogne skal være forsynet med nummer, da kuskene på disse vogne ofte ved flugt søgte at unddrage sig ansvaret for ulykker, de forvoldte.

Franskmanden Jean Marechal får bevilling til at drive traktørsted i "Den stærke Mands Have" på Nørrebro (se 1720). Det er den første begyndelse til Hotel d' Angleterre. Allerede december samme år flytter virksomheden til Vingårdsstræde, nuværende nr. 1.

På grund af brandfaren (for flåden og det nye Amalienborg-kvarter) flyttes tømmerpladserne midlertidigt fra Ny Toldbodgade til "Grønland" ved Østerport. Samtidig påbegyndes anlægget af nye tømmerpladser (ved opfyldning) syd for Langebro (ved nuværende Tietgensgade).

Italieneren Guiseppe Sarti afløser Scalabrini som hofkapelmester (indtil 1773), og hans operaer gør stor lykke.

Ved kundgørelse af 31. marts opfordrer regeringen danske undersåtter til at indsende afhandlinger om fysikalske og økonomiske emner. Disse vil, om de vil findes værdige dertil, blive udgivet på statens bekostning. Dette fremkalder en levende debat i den efterfølgende tid, hvorved nye tanker, bl. a. Montesquieu's vinder udbredelse. De antagne besvarelser offentliggøres i 7 årgange af Erik Pontoppidans "Økonomiske Magasin".


1756.

. Holmens Bro styrter sammen, mens en afdeling af hestegarden rider over den. 3 gardere omkommer.

En ny "Gardergård" (privat kaserne) opføres i Vestergade.

Der nedsættes en bro- og bolværkskommission til at føre tilsyn med de stærkt forsømte anlæg.

Den endnu gældende grundtakst for den indre by fastsættes i henhold til reskript af 19. marts. Samtidig indføres nye matrikelnumre, der bestod til 1807.

I anledning af den mellem England og Frankrig udbrudte kolonikrig gives der 30. juli anvisning til de skibsfarende om forholdsregler angående kaperi. De følgende 7 krigsår gav i øvrigt handel og søfart betydelige chancer.

Den første spillekortfabrik i Danmark anlægges i København og samtidig forbydes indførelse af spillekort.


1757.

Der fastsættes bødestraf for drukkenskab (1. februar).

Frederiks Hospital (nuværende Kunstindustrimuseum) indvies 30. marts; påbe- gyndt 1751; arkitekter: Eigtved og Thurah (pavillonerne).

Amaliegade 25 opføres af Thurah (se 1782).

Geddes store kortværk over København fuldendes.

Straffen for ikke at gå til alters ophæves.

Sankt Petri Kirke får sit nuværende spir.

Kurantbankens sedler bliver uindløselige. Indtil 1845 er der derefter papir- fod.


1758.

Det pålægges kuskene altid at holde til højre.

Det første danske syngestykke opføres på Komediehuset, men gør fiasko og afløses af italiensk opera.

Den sidste henrettelse på Nytorv (af to falskmøntere) foretages 7. december.


1759.

Adresseavisen, som var begyndt at udkomme i 1749, men snart måtte ophøre, udgives på ny af Hans Holck, der i april havde genåbnet Adressekontoret, og fortsættes derefter uden afbrydelse indtil 1908.

Naturalie- og Husholdningskabinettet på Charlottenborg stiftes 31. marts; efterhånden forenet med flere andre samlinger til Universitetets Zoologiske Museum. I forbindelse hermed stod indtil 1778 et kemisk laboratorium.

Børnehuset på Christianshavn udvides atter betydeligt, bl. a. med tugthussbygnin- gen i gården.

Frederiks tyske Kirke (nu Christians Kirke) på Christianshavn indvies 2. december; arkitekt: Eigtved.

I dette år døde 1079 af kopper.

Efter en brand i det gamle Guldhus begynder opførelsen af den kgl. uldmanufaktur i Rigensgade, fra 1818 Garnisons Sygehus; bygningerne fuldførtes først 1786.


1760.

Assistens Kirkegård på Nørrebro indvies 6. november på et areal, hvor der forinden havde været tobaksplantager. – De 6 assistenskirkegårde (d.v.s.: hjælpekirkegårde) indenfor voldene må ikke modtage flere lig.

Halmtorvet (nu en del af Rådhuspladsen) anlægges på Vartovs og Vajsenhusets sløjfede kirkegårde.

Københavns kommune optager første gang et lån (i Genua) for at støtte regeringen.

Anlægget af den botaniske have på begge sider af Amaliegades nordligste del begynder; åbnes for publikum 1763.

Det første privatteater oprettes i efteråret af grev Conrad Danneskiold Laurvigen i hans palæ i Bredgade (senere Moltkeske Palæ).


1761.

Retterstedet fjernes fra Nytorv og forenes med retterstedet på Vesterfælled (Pesthusfælleden). – Brændemærkning og kagstrygning foregik dog fremdeles på Nytorv indtil 1780.

Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse stiftes.

Et klaver averteres første gang til salg i København.

En kommunal skole, den første siden 1640, opføres ved Blegdamsvej. Den forsvandt 1871.

J. S. Sneedorff påbegynder udgivelsen af "Den patriotiske Tilskuer".

Der oprettes paketfart mellem København. og Lübeck.


1762.

Gardehusar-regimentet oprettes 10. februar.

Med toldforordningen af 17. maj kulminerer det merkantilistiske system (153 indførselsforbud – deraf 75 for tekstilfarver – og talrige udførselsforbud samt toldsatser).

Truende krig fra Rusland medfører forceret, rustning og ekstraskatter. Faren driver dog over, da Katarina II 8. juli styrter sin mand fra tronen.

Der pålægges første gang en særlig fattigskat til dækning af udgifterne ved fattigvæsenet.

Stormbroen istandsættes og ophører at være vindebro.

Ekstraskatten" (en kopskat) pålægges 23. september, bl. a. for at redde Kurantbanken. Forsvandt først 1812.

En del af "Bjørnsholm" med skibsværft og pakhuse erhverves af mægler Carl Wilder og får navnet Wilders Plads. Resten af Bjørnsholm blev senere til Grønlands Handels Plads og Krøyers Plads.


1763.

Den første dispachør (retskyndig, der opgør søskade) udnævnes.

Opførelsen af Sølvgadens Kaserne (arkitekt: Jardin) på Sankt Annæ Kirkegårds sydlige del begynder. Fuldendt 1771. Hidtil havde soldaterne været indkvarteret privat.


1764.

Det gule Palæ i Amaliegade opføres af slave-, guld- og elefanthandleren Bargum (arkitekt: N. H. Jardin). Det var en af Københavns første bygninger i nyklassicistisk stil.

Gadefejningen bliver et offentligt anliggende.

Ved en undersøgelse viser det sig, at 291 lokummer har direkte afløb til rendestenene, mens natspande mange andre steder tømmes direkte deri.

Salg af gift forbydes urtekræmmerne og tillades kun apotekerne mod attest.


1765.

Skuespillerinden Mette Marie Roses bortførelse 11. marts vækker stor opsigt i byen. Gerningsmanden, grev Conrad Danneskiold Laurvigen, holder hende skjult i sit palæ i Bredgade, indtil kongen befaler ham at frigive hende.

Bebyggelsen af Frederiksberg Allé begynder, idet der 22. marts udbydes 29 lodder til salg.

Det guineiske Kompagni (slavehandel) stiftes 31. marts; efter dets fallit overtages slavehandelen af staten 1775.

Tømmerpladserne flyttes fra "Grønland" til den ny tømmerhavn, Københavns første sydhavn (se 1755).

Anlægget af offentlige fortove i København. begynder (ved Holmens Kanal; få år efter fra Kongens Nytorv til Vesterport samt ud ad Vesterbro).

Af Ladegårdsarealet udstykkes jorden mellem Ladegårdsåen og Gl. Kongevej og bortsælges ved auktion til private. Lampevej (nu Finsensvej og Howitzvej) opstår.

Bernstorff Slot fuldføres. Arkitekt: N. H. Jardin.

Et ekspeditionskontor (det første bud og dragerkompagni i København.) oprettes efter plan af Hans Holck.

"Kiøbenhavns Handelsspeil" udkommer; i 1766 udvidet til hele landet og kaldes da "Danmarks Handels-Speil" (Hans Holck).


1766.

Claudi Rossets Stiftelse oprettes til bedste for Pesthuset.

Der opføres et katolsk kapel i Bredgade.

En annonce i Adresseavisen meddeler, at et par forlorne lægge er fundet på Christiansborg Slotsplads. Rokokotidens herredragt med knæbenklæder og hvide silkestrømper gjorde ofte anvendelsen af sådanne hjælpemidler ønskelige.

Den 15-årige dronning Caroline Mathilde modtages ved sin ankomst 8. november med endeløs jubel af den festsmykkede by. Ved formælingen 10. november indvies riddersalen på Christiansborg.

Et katuntrykkeri indrettes på R. Iselins gård, Rosendal, på Østerbro. Under Rosendal hørte bl. a. hele det senere Rosenvænget.

Købmand Andreas Bodenhoff får kgl. gavebrev på den plads, der nu bærer hans navn, 31. december Grunden udfyldes derefter, og der dannedes et skibsbyggeri og en tømmerhandel, senere Hambros Dampmølle, den første i Danmark.


1767.

Hofteatret (ovenover Christiansborgs sydlige staldbygning) åbnes 30. januar.

Christian VII debuterer på Hofteatret 16. marts som sultan på Orosman i Voltaires "Zaire".

Kongens Bryghus brænder 7.-8. maj. Det genopbygges af søetaten omtrent i sin nuværende skikkelse og bliver pakhus, medens bryggeriet flyttes til den modsatte side af Frederiksholms Kanal.

De bestående frimurerloger i København forenes til een: "Zorobabel til Nordstjernen".

Baron Boltens Gård (Gothersgade 8) opføres; typisk rokokobygning.

Begge kadetakademier flytter fra palæet i Fredericiagade (se 1703).

Fortet Prøvestenen nedlægges og Lynetten anlægges.


1768.

Støvlet-Kathrine, Christian VII's elskerinde, deporteres til Hamburg.

C. F. Harsdorff opfører Amagertorv 29 for Det Petersenske Jomfrukloster. Bygningen brændte 1795, men genopførtes efter samme tegning.


1769.

Struensee kommer til København. i januar sammen med kongen, hvis læge han er blevet på kongens rejse. Hans indflydelse over kongen og snart også dronningen vokser hurtigt.

Den første salon (kunstudstilling) afholdes på Charlottenborg; derefter 1778, 1794 og fra 1807 hvert år.

Det kgl. danske Landhusholdningsselskab stiftes 29. januar.

Det ældste jernstøberi i København. (Thomas Potters) anlægges i Sofiegade (kgl. bevilling af 7. februar). I de følgende år indkaldes flere englændere for at gøre København delagtig i "den industrielle revolutions" resultater.

Almindeligt Hospital i Amaliegade åbnes 9. april, påbegyndt i 1766. Udvidet i 1808 med den Duntzfeldtske Gård. Bygningerne blev nedrevet efter stifteIsens flytning 1892.

Christians Plejehus (for invalider og soldaters enker og børn) i Store Kongensgade 110 indvies 28. maj og afløser Ladegården som militærhospital og - stiftelse. I 1785 flyttet til Eckernførde. Hele Ladegården overgår derefter til Københavns fattigvæsen og overtager 6. oktober lemmerne fra Pesthuset ved Kalvebodstrand og får navnet Sankt Hans Hospital. I Christians Plejehus be- skæftigedes op til 500 lemmer med mangeartet industriel virksomhed.

Christianskirkens spir fuld føres 30. juni. Arkitekt: G. D. Anthon.

En "spisningskasse" oprettes af Hans Holck; ophørt 1779.

Det befales ved kgl. reskript, at alle løse hunde skal slås ned af natmandens folk (frygt for hundegalskab).

Universitetets mineraliesamling bliver grundlagt.

Der ansættes to vægtere på Vesterbro.

Den første almindelige folketælling afholdes 15. august Københavns folketal var da, uden militæret (der ikke optaltes), 70.514, med militæret formentlig ca. 80.000.

Det første macadamiserede vejstykke, fra Store Vibenshus til Lyngby, åbnes 10. november.


1770.

Vejviseren udkommer første gang 10. januar (Hans Holck).

Der oprettes en inokulationsanstalt på Solitude på Nørrebro – året forinden var 1219 børn i København døde af kopper. Den bestod til 1783. Bekæmpelsen var dog endnu lidet effektiv (se 1801).

Gyldendalske Boghandel oprettes ved denne tid; overtog i 1787 dens nuværende ejendom i Klareboderne (opført 173134).

Kartofler anvendes første gang i hoffets husholdning.

Uindskrænket trykkefrihed indføres 14. september, hvorved der gives plads for en sand flom af skandskrifter mod forordningens ophavsmand: Struensee.

Ved forordning af 28. oktober afskaffes 3. påske-, pinse- og juledag samt endnu 5 dage som helligdage.

Frugt- og vanilleis begynder at vinde indpas ved denne tid.

Dronning Caroline Mathilde deltager i skydningen på Den kgl. Skydebane 5. september, klædt i mandsdragt; hun rammer papegøjen.

Teatret på Kongens Nytorv overtages af staten og får navnet Den kgl. danske Skueplads. Her opretter Guiseppe Sarti Det kgl. danske Kapel.


1771

Tallotteriet oprettes 12. januar (se 1851). Det blev trukket foran Rådhuset, fra 1795-1818 på Charlottenborg.

Struensee afskediger magistraten og de 32 mænd 3. april og udnævner en ny kommunalbestyrelse. Den gamle ordning indføres igen i oktober 1772, dog ikke ganske uforandret.

Hans Holck åbner 3 friskoler 9. april, inden årets udgang yderligere 2.

På Fødselsstiftelsen anbringes i april en kasse, hvori nyfødte børn kunne nedlægges til forsørgelse af det offentlige. Den fjernedes 1774.

Den kgl. Belønningsskole stiftes 1. maj.

Civiletatens materialegård ved Frederiksholms Kanal opføres. Arkitekt: G. D. Anthon. Den indeholdt fra første færd atelierer for kendte billedhuggere.

Husejerne får 8. maj befaling til at lade matrikelnumrene male uden på husene, en foranstaltning, som var blevet stærkt anbefalet i vejviseren.

Livgarden til hest ophæves 22. marts; genoprettes 27. maj 1772.

Det første hestevæddeløb i København. afholdes 4. juni på Nørrefælled. Gentages 1772, men derefter først i 1832.

Hof- og stadsretten oprettes d. 15. juni. Herved afskaffedes bytinget og hof- og borgretten samt Universitetets særlige jurisdiktion; kort efter henlægges også inkvisitionskommissionen herunder. Det er en af de få foranstaltninger, som Struensee fremkaldte, der bevaredes efter hans fald.

Hele Kongens Have bliver tilgængelig for publikum; der indrettes restauration og spillebank og foranstaltes store folkefester med fyrværkeri og militærkoncerter. Kongens Have blev er en art forløber for Tivoli.

Belysningsvæsenet henlægges under magistraten, og der opsættes 309 nye lygter. Disse forsynes med engelsk glas i st. f. hornruder. Borgerne fik lov til at bruge fakler, når de lystes hjem.

Struensee udnævnes til geheimekabinetsminister med ret til at udstede ordrer uden kongens underskrift 14. juli en uge efter at dronningen har født ham en datter.

2400 norske matroser drager 10. september fra Holmen til Hørsholm Slot for at fremtvinge udbetalingen af deres tilgodehavende sold. Struensee og kongehuset flygter fra slottet, viser sig iøvrigt eftergivende og giver et festmåltid for de revolterende matroser på Frederiksborg Slots ridebane 29. september.

Frederik V's rytterstatue på Amalienborg Plads (af billedhuggeren Saly) afsløres 1. august. Grundstenen var nedlagt 1. oktober 1760 og de uhyre store omkostninger afholdt af Det asiatiske Kompagni.

Regimenterne flytter ind i den nu fuldførte Sølvgadens Kaserne omkring l. oktober.

Ved kabinetsordre af 16. oktober ophæves de særlige direktioner for fattigvæsenet, Vajsenhuset og Opfostringshuset, og som fælles overledelse af disse institutioner oprettes Den alm. Plejeanstalt; ved forordning af 16. november lægges yderligere Vartov, Alm. Hospital, Sankt Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse samt Abel Cathrines Hospital ind under plejeanstaltens styrelse.

Sammenstød i teatret på Kongens Nytorv mellem studenter og officerer 25. oktober, hvilket giver anledning til Ewalds skuespil "De brutale klappere".

Livgarden til fods ophæves og gør derfor 24. december mytteri, der støttes af byens befolkning (juleaftensfejden); genoprettes 20. januar 1772.


1772.

Struensee styrtes den 17. januar natten efter et maskebal i Hofteatret på Christiansborg Slot. Dronning Caroline Mathilde arresteres og forvises. Om aftenen giver pøbelen sin glæde udtryk ved tumulter af meget alvorlig karakter. Struensees og Brandts henrettelse foregår d. 28. april på Østerfælled og overværes af 30.000 mennesker; ligene nedgraves, efter at have været lagt på stejle og hjul, ved den murede galge på Vesterbro (se 1814).

Første nr. af "Kiøbenhavns Aftenpost" (Hans Holck) udsendes 16. marts.

I den nydannede regering bliver arveprins Frederiks kabinetssekretær Ove Høegh Guldberg stadig mere toneangivende.

Norske Selskab stiftes 30. april; ophævet 1813.

Byens ældste dramatiske selskab, "Det Skiönnes muntre Dyrkere", oprettes (bestod i 50 år); det efterfulgtes i den følgende tid af en række selskaber med samme formål.

Det kgl. medicinske Selskab stiftes 14. oktober, fra 1872 Medicinsk Selskab.

Der indrettes første gang et tidssignal (på Rundetårn).

Maskerader, hestevæddeløb, fremmede linedansere o.fl. offentlige forlystelser forbydes.

Skrift- og kommandosproget i hæren forandres fra tysk til dansk.

Der oprettes på det offentliges bekostning 5 friskoler, efter at der i det foregående tiår ved privat initiativ var oprettet flere sådanne.

Artillerikadetinstituttet oprettes; ophævet 1830.

Det asiatiske Kompagni omdannes til Nyt asiatisk Kompagni, og den ostindiske handel frigives, mens det nye selskab beholdt retten til handelen på Kina.


1773.

Wessels "Kærlighed uden strømper" med Scalabrinis musik opføres første gang 26. marts på Den kgl. danske Skueplads.

Herkulespavillonen i Rosenborg Have opføres af Harsdorff i stedet for den under Christian V indrettede Eremitage eller "Det blå lysthus". Herhen flyttes "Herkules og Løven".

Veterinærskolen på Christianshavn oprettes.

Regeringen overtager Kurantbanken og dermed seddeludstedelsen.

En dansk syngeskole stiftes under ledelse af M. A. Potenza.

Der oprettes et handelsseminarium (i Vingårdsstræde), der dog snart ophører.

Trykkefriheden indskrænkes betydeligt 20. oktober (regeringsforanstaltninger må ikke diskuteres i pressen), men censuren genindføres dog endnu ikke.

Der indføres gratis konsultation i kønssygdomme ved reskript af 20. oktober.

Teatret på Kongens Nytorv, der 1770-72 havde været givet i entreprise til Guiseppe Sarti, kommer 23. oktober under ledelse af en kgl. direktion.


1774.

Teatret på Kongens Nytorv, som var blevet ombygget og udvidet (arkitekt: Harsdorff) åbnes igen 31. januar Da læste man for første gang indskriften over scenen: "Ej blot til Lyst".

Der ansættes en fabrikkommissær for København og omegn. Det var et led i den af Guldberg indledede nye kraftige merkantilistiske politik.

En i pressen bekendtgjort oversættelse af Goethes "Werther" standses ved en kabinetsordre i dette efterår, foranlediget ved en erklæring fra det teologiske fakultet. Men bogen læstes på tysk og man oplevede også her en Werthermani.


1775.

Den almindelige Enkekasse stiftes som afløser af Enkekassen af 1707; ophører at modtage indskud 31. august 1845.

Med den amerikanske uafhængighedskrigs udbrud begynder en række opgangsårfor handel og skibsfart.

Ved skoleforordning af 11. maj lægges særlig vægt på modersmålets pleje i de højere skoler.

Chr. Bastholms "Den gejstlige talekunst", rationalismens toneangivende værk her i landet, udkommer.

Opfostringshuset flytter til Store Kongensgade 110.

Den senere kgl. porcelainsfabrik grundlægges l. maj og får lokaler på Købmagergade 5, den gl. postgård; bygningen blev nedrevet 1885; fabrikken blev 1779-1868 drevet af staten.

Guiseppe Sarti landsforvises på grund af embedsmisbrug (bestikkelser) og bliver konservatoriedirektør i Venezia.

Ved plakat af 27. november forbydes det værtshusholdere og puncheværter at "holde kvindfolk til at bedrive utugt og forføre unge mennesker".

Drejers Klub stiftes 26. november og fik senere mange aflæggere, bl. a. Kongens Klub 1776 og Efterslægtsselskabet 1786. Fra de mange litterære, selskabelige og filantropiske selskaber bredte i de følgende årtier et væld af klubviser sig over byen.


1776.

Gratistskolen åbnes 8. januar (Hans Holck).

Ved lov af 15. januar bliver indfødsret i monarkiet gjort til betingelse for opnåelsen af embeder. Loven vakte stor glæde og gav anledning til nationale festligheder overalt i byen.

Amager Landevej fra Amagerport til Dragør anlægges.

Anlægget af den nuværende Roskilde Landevej forbi Frederiksberg Slot fuldføres. Af den tidligere Roskilde Landevej er Rahbeks Allé en rest.

Det første bomuldsvæveri ("manchesterfabrik") anlægges.

I dette år beskæftigede tekstilindustrien i København. 6736 arbejdere.

Det Holmbladske hus, Sølvgade 38, opføres, et af de seneste rokokohuse.

Brigader Hallings gård, Lille Strandstræde 14, opføres i nyklassisk stil.

I dette og det følgende år anlægges fire kongelige tobaksplantager på Vester- ,Nørre- og Østerbro. I 1778 udvides plantagearealet yderligere, så at byen i nogle år var som indrammet deraf.

"Gjethuskoncerterne" begynder 27. november (Joh. Hartmann).


1777.

Det kgl. Møbelmagasin oprettes 17. februar til støtte for dansk snedkerarbejde; nedlagt 1815.

Jacob Holmblad anlægger i. h.t. privilegium af 12. maj et "complet manu- facturfarveri" i det året før opførte hus Sølvgade 38, og forbandt dermed dyrkning af farveplanter udenfor Voldene. Det var en af de få større virksomheder, der overlevede pengekrisen, 1813 ff.; den udvidedes senere, bl. a. med sæbefabrik, stearinlysfabrik og spilllekortfabrik, og er stammen for flere virksomheder.

Staten overtager Nyt asiatisk Kompagnis ejendomme i Indien.

Brolægningen bliver et kommunalt anliggende og der indføres en brolægningsskat ved forordning af 20. august.

Søkvæsthuset flyttes til Overgaden oven Vandet (nuværende nr. 60, Opfostringsusets tidligere bygning).


1778.

Et nyt vestindisk handelsselskab stiftes 11. maj, overgår i 1788 til staten.

Det harmoniske Selskab eller "Harmonien" stiftes 19. juni. Det var byens fornemste klub og den første, til hvilken damer fik adgang. Nu forlængst ophævet.

Universitetets botaniske Have flytter fra pladsen ved Amalienborg til haven bag Charlottenborg. Samtidig nedlægges den ældste botaniske have ved Krystalgade.

For sidste gang optræder et af de hidtil så hyppigt optrædende italienske ope- raselskaber i København. De forbydes af kongen.

Den første arbejdsanvisning (ved hjælp af arbejdssedler) iværksættes af Hans Holck.


1779.

Københavns store galge på Pesthusfælleden nedtages, men stedet vedbliver at være rettersted til 1792.

Ny Kalkbrænderi anlægges nær ved det gamle.

Et krudttårn ved Østerport springer i luften 31. marts, hvorved mange mennesker kvæstes eller dræbes, og et stort antal huse går til grunde eller beskadiges, deriblandt to voldmøller og store dele af Nyboder.

Toldbodhavnen "Det røde Hav" opfyldes for at give plads til pakhuse.


1780.

Johannes Ewalds "Fiskerne" opføres 31. januar Ved denne lejlighed synges for første gang "Kong Christian stod ved højen mast".

Postgården flyttes til det nuværende sted på Købmagergade. (Marskalsgården) 31. marts. Den var forinden blevet ombygget af C. F. Harsdorff.

Statsminister Guldberg pålægger i en kabinetsordre af 10. maj politimesteren at holde et vågent øje med "de såkaldte clubs", hvoraf der i de foregående år var opstået et stort antal, samt fastsætter grænser for deres tilladelighed.

Dyrehavsbakken begynder at komme i ry for sine forlystelser.

Den kgl. Manchesterfabrik ved Sortedamssø og klædemanufakturet på Blågård anlægges; de ophørte henholdsvis 1807 og 1786.

En ny færdselsordning sætter strenge straffe for hurtig kørsel i gaderne. Der må kun køres i "den såkaldte luntetrav".

De store pakhuse ved Toldboden (Kieler Pakhus, Blå Pakhus, Vestindisk Pakhus osv.) opføres 1780-83 efter Harsdorffs tegninger, hvor tømmerpladserne tidligere havde været.

"Harsdorffs Palæ", dobbelthuset Kongens Nytorv 3-5, opføres som forbillede dels for et palæ, dels for et beboelseshus med flere lejligheder.

Paketfart oprettes mellem København og Kiel.

På grund af mange håndværkeruroligheder i 1770erne forbydes de højtidelige optog ved laugsskiltes flytning.

Den kgl. Mønt- og Medaillesamling bliver en selvstændig samling, der fra 1784 får plads på Rosenborg.

Det dramatisk-literaire.Selskab stiftes af K. L. Rahbek m.fl. og er i mange år toneangivende. Det opførte Holbergs komedier m.m. i Borups lokaler i Landemærket.


1781.

Ved reskript af 4. april overdrages fattigvæsenets bestyrelse til magistraten.

Opfyldningen af Ankerø (nu Dokø) approberes af Christian VII.

Færdsel med vogne og heste i Frederiksberg Allé forbydes ved plakat af 28. april for andre end de kgl. herskaber samt ejerne af de omliggende jorder (se 1833).

Det østersøiske Handelskompagni stiftes 5. juli.

Harsdorff overtager en del af den tidligere botaniske haves grund og begynder opførelsen af Amaliegade 37-49.

Ved hver af de 16 voldmøller opføres en konsumtionsbod.


1782.

Der oprettedes en fabrikdirektion 18. maj til støtte for kommercekollegicets arbejde. 1 1787 ændredes den til en general-fabrik-direktion, hvis levetid dog kun var kort.

Thurahs hus, Amaliegade 25, købes af enkedronning Juliane Marie og indrettes til fødselsstiftelse (gavebrev 29. januar 1785). Samtidig opføres naboejendommen nr. 23 til brug for plejestiftelsen, der i 1803 udvides med nr. 21 (opført 1752 af Eigtved).

Der anlægges en stor reberbane på "Grønland" langs Store Kongensgade. Den blev i 1844 husarkaserne.

Privilegiet på ligvognskørsel overgår til stadens bedemænd.

Der indføres pligt til at anmelde epidemiske sygdomme.


1783.

En meget omfattende forordning om "overdådigheds indskrænkning" udstedes 20. januar Den havde navnlig til hensigt at formindske brugen af udenlandsk arbejde. Forordningen vakte stor uvilje og meget røre.

En krise med mange af de største handelshuses sammenbrud følger efter den amerikanske frihedskrigs afslutning (Versaillesfreden).

Under den "florissante handelsperiode" havde København haft omtrent 10 gange så stor import som samtlige provinshavne ialt.

Store bedragerier opdages i Det asiatiske Kompagni 2. maj. Regeringen griber ind for at få forholdene ordnet.

Brandmajor Boye Junge køber "Groskantslerens Gård" på Købmagergade og anlægger på grunden Kronprinsensgade (fuldendt 1785).

"Det store Slavehus" med plads til 600 af søværnets slaver opføres ved Stokhuset.

Det store pakhus, Strandgade 29, tages i brug i juni af Det kgl. Canal- og Handelskompagni; det benævnes fremdeles "Den gamle Grynmølle", fordi søværnet havde haft sin grynmølle der siden 1727.

Djævlebesværgelsen ved dåben afskaffes.

Bernstorffstøtten; nu flyttet til Lyngbyvej, indvies 28. august.

Den første danske luftballon opsendes fra Kongens Have af apoteker Mühlensteth 27. december.


1784.

Det kgl. Søkortarkiv oprettes 25. oktober.

Ved hofrevolutionen den 14. april styrtes den Guldbergske regering; det nye styre bryder efterhånden med den merkantilistiske politik.

Forlystelsesstedet Ratzenborg, fra 1846 Sommerlyst og nu Aveny-Scenen opstår ved bevilling af 29. december.


1785.

Esplanaden fuldføres og bliver straks et yndet anlæg for spadserende; den endte med en træbeplantet høj på nuværende Toldbodplads.

Kirurgisk Akademi oprettes 22. juni som en særlig læreanstalt i stedet for Det anatomsk-kirurgiske Teater (se 1736); og bygningen i Bredgade (arkitekt: Peter Meyn) fuldføres 1787 (fra 1910 Medicinsk Historisk Museum). Adskillelsen mellem kirurger og medicinere vedvarer til 1838.

Heerings Gård i Overgaden neden Vandet opføres.

"Jernporten" ved indgangen til Frederiksberg Allé opføres i st.f. den tidligere træ- port (se 1862).

Etatsråd J. A. Augustin bliver efter testamentarisk ønske som den første standsperson begravet på Assistens Kirkegård.

Tidsskriftet "Minerva" udkommer 1. gang; ophørt 1807.


1786.

Grønland, pladsen mellem Kastellet og Østervold, hvor der havde været rettersted, eksercerplads og tømmeroplag, forsvinder og giver plads for en udvidelse af Nyboder.

En bankbygning opføres af arkitekten Peter Meyn ved siden af Børsen med facade ud til Slotspladsen, og Kurantbanken overflyttes hertil (se 1870).

Eksercerpladsen i Rosenborg Have anlægges, og Laurierhuset omdannes til kaserne for livgarden. 1787 bygges det i 1929 nedrevne eksercerhus mod Gothersgade.

Snurrebroen ved Sankt Annæ Gade bygges for private midler, ombygget 1923- 24.

Efterslægtselskabets skole oprettes 4. marts. Den havde 1797-1913 lokaler i den i 1640 opførte renaissancebygning på Østergade, der blev nedrevet til fordel for Illums hus.

De første dødsannoncer i aviserne fremkommer dette år. Tidligere bekendtgjordes et dødsfald ved sørgebreve.

Sønderrnarken omdannes i den nye engelske havestil; anlægget fuldført 1790.

K. L. Rahbek tager varigt ophold på Bakkehuset, som især efter hans ægteskab med Kamma Heger 1798 bliver et kulturelt samlingssted i en lang årrække.


1787.

Københavns folkemængde: 90.032.

Det kgl. Skydeselskabs hovedbygning på Vesterbro (nu Københavns Bymuseum) indvies 10. maj; dets store have anlægges; den gik helt ned til stranden.

Anlægget af et nyt Trekroner (et muret fort) påbegyndes.

De to borgerdydskoler oprettes af Borgerdydselskabet, der var stiftet 15. april 1785.

J. A. P. Schulz bliver kgl. Kapelmester og får stor betydning for sangens og musiklivets udvikling i København.


1788.

Jøderne får adgang til laugene.

Det første schweizerkonditori i København. oprettes, idet Johan Soltani den 13. februar blev kukkenbager på Østergade.

Det forbydes ved plakat af 8. maj at tømme latrinspande i rendestenene. Mange steder havde "priveterne" endnu afløb til disse.

Universitetet reorganiseres ved fundats af 7. maj. Antallet af professorer bliver væsentligt større.

Det forenede Velgørenhedsselskab, nu Borgervennen, stiftes 4. juni.


1789.

Classenske Fideikommis oprettes ved testetamente af 28. januar 1789 og kodicil af 23. marts 1792.

En dansk opera (af Kunzen) opføres på Det kgl. Teater 31. marts. Den giver anledning til langvarig strid ("Holgerfejden") med angreb på tekstens forfatter, Jens Baggesen.

Et kemisk laboratorium oprettes i den gamle botaniske have i Krystalgade bag Universitetet; flyttes i 1829 til Polyteknisk Læreanstalt.

Fattigfogederne (stodderkongerne) afskaffes, og tilsynet med tiggeriet overgår til vægterne.

Landkadetakademiet, der siden 1767 havde været på Amalienborg, flytter tilbage til det tidligere operahus i Fredericiagade (nu Østre landsret), hvor det bliver til 1861.

Forbedringshusarbejde indføres som mildere strafart.


1790.

Assistens Kirkegård på Amager (Frelsers"Kirkegård) indrettes.

Dørhamre forbydes, da de forstyrrer de omboendes nattero.

Den første dampmaskine opstilles og tages i brug i ankersmedien på Holmen, hvor den drev hammerværket til 1803.

Børnene fjernes fra Børnehuset på Christianshavn., og anstalten blev nu udelukkende tugt-, rasp- og forbedringshus.

Den brune rotte kommer første gang til København.

Til en fest på Skydebanen 25. september skriver P. A. Heiberg sin "Indtogsvise" med det berømte vers "Ordener hænger man på idioter". Den løber snart byen rundt, og Heiberg idømmes en bøde.

Trykkefriheden indskrænkes atter 3. december.

Thomas Thaarups "Høstgildet" opføres første gang med musik af J. A. P. Schulz 16. december til forherligelse af bondefrigøgelsen.


1791.

Det første skolelærerseminarium i kongeriget oprettes på Blågård (hvor klædemanufakturen var nedlagt 1786); i 1809 flyttet til Jonstrup.

Balles Lærebog indføres.

Døttreskolen i København oprettes.

En privat speciesbank oprettes 16. februar, ophævet 1813. Den havde ligesom Kurantbanken seddeludstedelsesret.

Regeringen erklærer i en forordning af 24. juni, at det cirkulerende seddelbeløb "ingensinde mere skal vorde forøget", hvorved man håber at forbedre sedlernes kurs.

Rahbeks Danske Tilskuer begynder at udkomme; ophørte 1808.

Kanneworffs hus, hjørnet af Bredgade og Kongens Nytorv får sit nuværende udseende.


1792.

Retterstedet flyttes fra Vesterfælled til Slagtervænget uden for Østerport.

Regensens ligbæringsprivilegium udøves fra nu af til dets ophævelse 1895 ved lejede bærere, hvis kontor dog stadig var på Regensen.

Det bestemmes 16. marts, at negerslaveriet skal ophæves fra ultimo 1802 Fra 1778-89 udførtes fra Afrika for dansk regning 17.113 negerslaver til Vestindien. Forbudet får også betydning i København (negerslaver tilhørende familier, der er hjemvendt fra Vestindien).

Grundstenen til Frihedsstøtten lægges 31. juli.

Der pålægges første gang en afgift af arv.

Hestgarder-, senere Artillerikasernen ved Frederiksholms Kanal opføres; brændt 1798, men straks derefter genopført.


1793.

Posthusfejden" udbryder 2. februar efter et sammenstød mellem en officer og en student. Den varede i flere dage og både politi og militær måtte gribe ind.

Kreditoplagsret indføres ved forordning 31. maj, tidligere end i noget andet land.

Den Waagepetersenske Gård, Store Strandstræde 18, opføres (kendt som musikcentrum).

Det store kgl. Bibliotek åbnes til offentlig brug ved reskipt af 15. november.

Den Classenske Legatskole oprettes ved kgl. resolution af 15. november.

En i anledning af Toulons generobring 13. december planlagt fest på d' Angleterre forbydes efter henvendelse derom fra den engelske gesandt.

Under indtryk af de ændrede moder i Frankrig begynder nu empiren også at præge klædedragten.


1794.

Christiansborg Slot brænder den 26. februar; dog reddes den søndre løngang og bygningerne omkring ridebanen. Senere på året tager kongefamilien bolig på Amalienborg; staten ejede det ene palæ, og de 3 andre blev købt. Palæerne bliver istandsat og ombygget og Harsdorffs kolonnade opføres i 1796.

Højesteret får efter branden lokaler i Prinsens Palæ; dens årlige åbning fandt dog sted på Rosenborg.

Et væbnet neutralitetsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige sluttes 27. marts i København. Hvert af rigerne skal udruste 8 linieskibe til eventuelle repressalier overfor kaperi.

Tømmersvendene nedlægger arbejdet, og andre store laug gør fælles sag med dem, hvorved strejken kommer til at omfatte ca. 2000 svende, over halvdelen af samtlige svende i byen. Denne bevægelse vakte uhyre opsigt, og den gav stødet til ændringer i laugsordningen (se 21. marts 1800).

Frederiksberg Have omdannes efter engelsk mønster; kanalerne graves, Apistemplet (arkitekt: Nicolai Abildgaard) og Schweizerhuset opføres. Anlægget fuldføres 1801.


1795.

Københavns anden store ildebrand udbryder den 5. juni i Dellehaugen på Bremerholm og varer til 7. juni. 55 gader med 941 huse og gårde blev ildens bytte. Af offentlige bygninger, som brændte, skal nævnes: Adminiralitetsbygningen, Sankt Nikolaj Kirke, Rådhuset, Vajsenhuset på Nytorv, Valkendorfs Kollegium, 6 professorresidenser, Synagogen og Budolfi Kloster.

"Det lille København.", en række lave længer til brug for 118 brandlidte familier opføres ved Amaliegade (på nuværende Toldkammerbygningsplads). På Slotsholmen bygges desuden 83 barakker for de husvilde ("frederikskolonien"). De anvendtes til 1800. Også i selve slotsruinen tillodes det de husvilde at tage ophold.

Efter branden blev Højbro Plads anlagt, idet det gamle tætte kvarter om Lille Færgestræde forsvandt, og ikke få snævre gader udvidedes.

Byens genopførelse foregik meget hurtigt. De nye huse blev grundmurede og i reglen en etage højere end før; deres hjørner skulle "brækkes" (forordning af 4. juli). Kommunalbestyrelsen fik plads i Marskalsgården.

Mester Jakels komedie indføres omtrent ved denne tid (på Dyrehavsbakken).

Det forbydes de optrædende på Det kgl. Teater ved bukken eller nejen at takke for bifald.

Kunzen afløser Schulz som kgl. kapelmester.

"Byens vartegn" på Havfrugrunden nedtages, da grunden skal uddybes.

Det Classenske Biblioteks bygning i Amaliegade opføres i dette og de følgende år.

Peschiers Palæ (nu Landmandsbanken) opføres af C. F. Harsdorff, forhøjet 1850 af G. F. Hetsch med et stokværk.

Hotel d' Angleterre flytter efter branden fra Vingårdstræde til Grams Gård på Kongens Nytorv , hvor det endnu findes. Navnet havde hotellet fået 1791, fordi det husede den engelske klub. Bygningen fik sit nuværende udseende efter en brand i 1915.

Det Reiersenske Fond oprettes.

Magistratens pligter og forhold bestemmes ved instruks af 28. august, magistratsmedlemmerne og embedsmændene vælges af kongen, og de 32 mænd vælges på livstid af magistraten.


1796

Kommissionen for de fonds, som er henlagt til at betale de ved gadernes udvidelse købte grunde m.m. oprettes ved kgl. befaling af 20. april. Den sælger i årene 1798-1813 en stor mængde af Københavns fæstejorder.

Brevpostbudene får rød uniform.

Gustmayers Gård og Hotel Royal (Ved Stranden 14 og 18) opføres.

Det Holsteinske Palæ på Kongens Nytorv omdannes til "Hotel du Nord"; i 1893 ombygget af Magasin du Nord.


1797.

Toldloven af l. februar udkommer. Den betegner et brud med merkantilismen. Alle udførselsforbud ophæves. Der fastsættes meget mådeholdne værditoldsatser. Kreditoplagsretten udvides.

Port- og passagepenge ophæves for fodgængere og fredag formiddag for kørende og ridende, hvilket datiden betragtede som et stort fremskridt.

Sankt Jørgens Sø inddrages under vandforsyningen.

Kreditkassen for Husejerne stiftes l. marts.

Tamperetten afskaffes 1. december


1798.

Københavns lodseri oprettes l. januar.

Det kgl. oktr. Brandassurancekompagni for varer og effekter stiftes 4. april.

Den bestandig borgerlige Forening stiftes 18. maj; rekonstrueret 1824 (se 1835).

Selskabet til Håndværkerstandens Forædling stiftes, i 1807 overgået til Institut for Metalarbejdere (s.d.).

"Politivennen" begynder at udkomme, ophører 1843.

På grund af det voksende kaperi fra de krigsførende magter (især Frankrig) begynder konvojering af skibe i denne sommer.

Af de franske brolæggere, som var her i dette år, lærte vore egne brolæggere at bruge stole under arbejdet. Før lå de på knæ med en pude under knæene.

En opera af Mozart ("Cosi fan tutte") opføres første gang i København med Kunzen som kapelmester.

Der gives 31. august ordre til at nedrive Rådhusets ruiner samt ryddeliggøre Gammel- og Nytorv, der derefter blev en plads.


1799.

Trolovelser afskaffes ved forordning af 4. januar, efter at det allerede 1783 var blevet forbudt trolovede at flytte sammen før brylluppet.

Den forstbotaniske Have ved Charlottenlund anlægges (reskript 5. juni).

Ejendommen "Enighedsværn" ved tømmerpladserne uden for Vesterport indrettes til skydebane samt fest- og selskabslokaler.

ErichsensPalæ (nu Handelsbanken) opføres af C. F. Harsdorff.

Plan for ordningen af Københavns fattigvæsen udgår l. juli. Denne plan fastslår det nugældende princip, at hele samfundets vel kræver, at det offentlige antager sig alle trængende, der ikke kan skaffe sig nødtørftigt underhold. Den bestemmer, at der skal oprettes skoler for børn, hvis forældre ikke kan betale for dem.

Den christianshavnske Døttreskole oprettes.

Der gives første gang bevilling til beriderforestillinger (på Dyrehavsbakken).

Handelskrise udbryder i august efter at diskontoen i maj er steget til 12%. Kreditmangelen søges afbødet ved den den 13. november oprettede depositokasse og ved en af Grosserer-Societetet samtidig stiftet lånekasse. Trykkefriheden indskrænkes atter 27. september efter stærkt tryk fra russisk side.

Der indføres censur for de forfattere, der har været dømt for presseforseelser.

Det første gymnastiske institut i København. åbnes af F. Nachtegall i november.

Landsforvisningsdommen over P. A. Heiberg fældes 23. december; han rejste 7. februar 1800 til Paris.

Det kinesiske lysthus i Frederiksberg Have opføres (arkitekt: A. Kirkerup (se 1794)).


1800.

Laugsvæsenets føleligste mangler hæves ved forordning af 21. marts, som tillige bestemmer, at halvdelen af de 32 mænds forsamling skal bestå af kunstnere, fabrikanter eller håndværkere, hvilke aldrig tidligere var blevet valgt. Forordning fastsætter straffe for strejker og indfører frimesterinstitutionen.

For første gang siden 1658 vælges en håndværker (en grovsmed) ind i de 32 mænds forsamling 2. maj.

De Massmannske Søndagsskoler åbnes 4. maj.

Casortis italienske selskab optræder første gang herhjemme (i Dyrehaven) 18. juni-9. juli; det opførte første gang en pantomime 3. juli; den følgende sommer optrådte selskabet på Hofteatret.

Filosofgangen langs Vestervold gøres tilgængelig for fodgængere.

Sankt Nikolaj Kirke nedlægges ved reskript af 4. juli. Menigheden ophørte dog først som selvstændig menighed 30. juni 1805. Kirkeruinen (undt. tårnet) nedrives 1814-17.

Der findes i dette år 316 brændevinsbrænderier i København.

På grund af befolkningens væmmelse ved det offentlige myrderi af herreløse hunde bestemmes det, at hunde kun må dræbes mellem 4 og 7 morgen. I det følgende år dræbes dog 815.

En optisk telegraf fra København. til Slesvig over Sjælland, Fyn og Als med 23 signalstationer anlægges, nedlægges 1862 efter i 1854 at være erstattet af den elektromagnetiske telegraf.

Kronprinsessegade, som tilligemed de tilstødende ejendomme havde udgjort en del af Kongens Have, anlægges, og gitteret med arkitekt Peter Meyns pavilloner og port på hjørnet af Gothersgade opføres. Den åbnes for færdselen 1804.

På grund af krigsudsigterne (englænderne havde den 25. juli opbragt en dansk fregat i Kanalen efter kamp) beordres der "presning" af mandskab til flåden. Natten mellem 24. og 25. august begynder politimesteren en razzia i Københavns gader og knejper, hvorved hurtigt flere hundrede arbejdsledige i alderen 13 til 72 år hverves til brug i defensionsskibene. Gentagne presninger finder sted før og under krigen.

Som følge af dyrtiden oprettes folkekøkkener. Her serveres den "Romfordske suppe" for 2½ sk. pr. portion.

Den 16. december slutter Danmark et neutralitetsforbund med Sverige og Rusland, den 18. december tillige med Preussen.

Det Wærnske Institut oprettes 12. december.

Malthe Conrad Bruun landsforvises 19. december på grund af "formastelige ud- tryk" i sine skrifter.

Ved århundredets slutning fandt samtiden, at København var blevet en overmåde smuk by, hvad der er ret forklarligt. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter, som ikke alene udmærkede sig ved pragtfulde bygninger, men også ved en efter datidens begreber storslået ordning af gaderne. De 2 ildebrande havde ryddet grundigt op i de snævre gyder, og vel var interessante fortidsminder forsvundne, men byen var blevet luftigere, renligere og behageligere. De ny huse var større og bekvemmere end tidligere. I reglen var de af et beskedent og regelmæssigt udseende, som store dele af den gamle by præges af, men der var dog af rigmænd opført et ikke ringe antal bygninger, der endnu den dag i dag er en pryd for byen. Den ved århundredets begyndelse herskende barokstil afløses succesivt af rokoko og klassicisme. Gadernes fysiognomi var dog vidt forskellig fra den nuværende, fordi der ikke fandtes storstadsbutikker, der først kom i det følgende århundrede.

København. var i århundredets sidste halvdel blevet en meget livlig handelsstad. Den havde ved sin beliggenhed og havn gode betingelser for at blive det, men den støttedes også i betydelig grad af kongerne. For at skabe stor handel havde allerede Christian IV oprettet handelskompagnier; der tildeltes dem store begunstigelser, og uagtet forsøgene mislykkedes, fortsatte man på den samme vej i to århundreder, thi man kendte den gang ikke noget andet middel end privilegier og monopoler, støttet af toldforanstaltninger. Fra 1726 gik man et skridt videre, idet man systematisk bestræbte sig for at hæmme købstædernes udvikling. Ved toldbestemmelser og forordninger gjorde man København til stabelplads for alle fremmede varer, hvorved den i hovedsagen blev indehaver af både den udenlandske og indenlandske handel. Det var regeringens mål at fremkalde en stor og mægtig handelsstad, og det lykkedes. Der opstod mænd, som med dristighed og dygtighed forstod at udnytte de politiske konjunkturer under de store søkrige i århundredets slutning. Der oparbejdedes da en kolossal transithandel mellem Østersølandene på den ene side, Middelhavet og de oversøiske lande på den anden side. Det var den såkaldte "florissante handelsperiode", under hvilken store rigdomme strømmede ind over landet, især til København. Vel mistede byen de fleste af sine forrettigheder ved toldloven af 1797, men dette forandrede ikke handelens een gang tilvante gang, og København. bevarede sin overvægt til 1807.

Industrien havde man ligeledes søgt at fremme ved begunstigelser, dels privilegier, dels forskud, hvad der også kom København til gode, da den havde de fleste fabrikker. I regelen strandede disse forsøg, kun enkelte virksomheder, navnlig på tekstilområdet, blomstrede en tid lang.

Umiddelbart før pesten 1711 anslår man Københavns folketal til ca. 66.000, efter pesten til ca. 44.000. Denne store nedgang blev hurtigt erstattet, thi allerede i tiden 1713-27 var der gennemsnitlig 76.000 indbyggere. I 1769 udgjorde befolkningen ca. 80.000 mennesker, ved århundredets slutning ca. 100.000.


1801.

Folkemængde d. 1. februar: København.: 100.975. Der fandtes flere mænd end kvinder, hvilket ikke har været tilfældet ved nogen senere tælling.

Frederiksberg: 1172 indb.; landliggerbyen Østerbro: 659.

Rustningsforberedelser mod England tager fart i januar. Københavns Borgervæbning reorganiseres, frivillige korps som Studenterkorpset og Livjæger- korpset dannes. Den 30. marts løber en engelsk flåde ind i sundet, efter at England forgæves havde forsøgt at få Danmark til at bryde neutralitetsforbundet.

Slaget på Reden 2. april. Et møde mellem kronprins Frederik og lord Nelson på Amalienborg den 9. april resulterer i en våbenhvile. Danmark må udtræde af neutralitetsforbundet.

Bistrup Hovedgård sælges; købes i 1808 tilbage af Københavns fattigvæsen.

Geheimestatsminister Møstings nu nedrevne gård i Smallegade opføres.

Strickers Batteri ved nuværende Amager Strandvej opføres.

Gymnastik indføres for første gang i en folkeskole; i 1805 fandtes det i 9 københavnske skoler.

Det forordnes, at "byens folk" (politiet) skal bære rød kjole.

Den første dampmølle kommer i gang i Overgaden oven Vandet 30. Privilegium af 26. januar 1798.

Den første vaccination mod kopper i Danmark efter englænderen Edw. Jenners metode foretages 6. juli.

Haydns "Skabelsen" opføres under uhyre tilstrømning i Vor Frue Kirke, første gang 14. oktober.


1802.

Den kgl. Kokoppeindpodningsanstalt oprettes ved kgl. resolution af 9. januar.

James Price åbner "Det danske nationale Sommerteater" på Vesterbro overfor Den kgl. Skydebane (nu Københavns Bymuseum) d. 25. april. Etablissementet bød efterhånden på linedans, ballet, pantomime (med Casorti), svinggynge, menageri, karussel, marionetkomedie, fyrværkeri; teatret nedreves 1808, men familierne Price og Casorti fortsatte andre steder på Vesterbro (se 1812 og 1817).

Guldhornene, der fandtes i Sønderjylland (Gallehus ved Tønder) 1639 og 1734, og som opbevaredes på Kunstkammeret, stjæles 4. maj og omsmeltes af tyven, en guldsmed.

Et nyt "Prøvestenen" dannedes ved sænkning af 3 linieskibe. Det demoleredes 1828 (se 1863).

Hellerupgård, nu nedrevet, opføres af den franske arkitekt Joseph Jacques Ramée; under belejringen 1807 var den englændernes hovedkvarter. På grunden ligger nu Gammel Hellerup Gymnasium.

Wildersgades Kaserne opføres på den gamle lærredfabriks grund. Er nu privatbeboelse.

Bygningsafgiften ("arealskatten") pålægges ved forordning af l. oktober.

Henrik Steffens begynder sine forelæsninger på Elers Kollegium 11. november Romantikken holder dermed sit indtog.

Oehlenschlægers "Digte 1803" udkommer i december.


1803.

Deltagelse i de borgerlige militære forretninger pålægges enhver tjenstdygtig mand blandt stadens civile indbyggere som en personlig pligt (plakat af 11. februar).

Der gives atter tilladelse til at holde offentlig maskerade mod særlig bevilling (15. februar). Det havde været forbudt siden 1772.

Det kgl. Sundhedskollegium oprettes 13. maj.

"Dagen" begynder at udkomme; ophørt 1843. Det var den første avis, der udkom daglig, dog ikke søndag.

"Nyeste Skilderi af København" begynder, ophørt i 1831.

De første ægteskabsannoncer fra mænd træffes i aviserne ved denne tid; fra kvinder først i 1808.

Hårpisken afskaffes i arméen 15. juli-

1804.

Det opdages 8. januar, at derhar fundet betydelige gravrøverier sted på Assistens Kirkegård.

Den Moltkeske Malerisamling åbnes for offentligheden i palæet (nu Håndværkerforeningen) i Dronningens Tværgade. Samlingen sælges ved auktioneri juni 1931.

Hærens Gymnastikskole oprettes.

Teaterkikkerter kommer i brug.


1805

Landsover- samt hof- og stadsretten oprettes ved forordning af 25. januar.

Begravelser i kirkerne forbydes 22. februar. Intet nyt gravsted må indrettes i dem, og i de ældre familiegravsteder må der kun nedsættes lig under visse betingelser.

Assistens Kirkegård på Nørrebro benyttedes næsten som et forlystelsessted. Folk gik derud med madkurv, bredte dug over en ligsten og nød deres måltid. Småhandlende solgte spise- og drikkevarer. Dette forbydes 15. februar.

For første gang overværer kvinder forelæsninger (H. C. Ørsteds) ved Universitetet.

Den jødiske Drengeskole stiftes.

Et kgl. mønsterbrænderi, der tillige skulle tjene som læreanstalt for brændevinsbrændere, oprettes; solgt til private 1817.

Trøstens Bolig (Admiral Winterfeldts Stiftelse) oprettes.

Tyskeren dr. Gall holder forelæsninger over frenologi, for hvilken der på denne tid herskede en overordentlig interesse.

Bygningen (tidligere ingeniørkaserne) Kronprinsessegade 46 opføres.

Cigarer averteres første gang til salg i Adresseavisen 8. august.

Det forbydes visekællinger at synge og falbyde på gaden (18. oktober).

Københavns Brandvæsen ordnes ved lov af l. november Denne ordning, der satte et meget stort apparat i bevægelse, bevaredes omtrent uforandret til 1860.

Grundstenen til Råd- og domhuset på Nytorv lægges d. 28. september.


1806.

Fodpost (befordring af bybreve), der var oprettet ved kgl. resolution af 20. december 1805, træder i virksomhed l. marts. Der var 8 bude, som den første dag udbragte 20 breve. De var iført røde frakker, høj silkehat; kalvekrøs og lakaj støvler. På deres vej gennem gaderne slog de til lyd med en gongong; fra 1814 anvendtes en klokke. I 1809 overgik institutionen til privat entreprise, men overtoges af staten i 1849.

Københavns rettersted flyttes fra Slagtervænget til den svenske skanse på Amagerfælled, hvor den første henrettelse fandt sted 25. marts.

Den feterede sanger og koncertmester Du Puy gør stor lykke med sin opera "Ungdom og Galskab" 19. maj.

Det første vauxhall (illumineret forlystelseshave med musik, dans, fyrværkeri m.m.) i København. foranstaltes på Vesterbro ved vore dages Westend af kunst berider Chiariny 8. juni. Bombardementet året efter standsede dog virksomheden og bygningerne flyttedes i 1808 til Kastellet og indrettedes til hestemølle, senere eksercerhus og senest depot.

Det påbydes, at der til hvert hus skal høre en særlig affaldsbøtte. Ordet "skraldemand" fortrænger det gamle ord "skarnager".

Druknehuset ved Langebro opføres.

København. bliver l. oktober for første gang vidne til, at en luftskipper stiger op med en ballon.

Det forbydes 12. december at oprette en studenterforening.


1807

Institut for Metalarbejdere stiftes 11. marts; i 1832 henlagt under Polyteknisk Læreanstalt; i 1859 forenet med Teknisk Institut.

Den af Rawert året forud udarbejdede matrikel træder i kraft ifølge rådstueplakat af 25. marts. Numrene er i hovedsagen de endnu gældende.

Det kgl. Døvstumme-Institut stiftes 17. april og begynder sin virksomhed i Sølvgade.

Efter Napoleons deklaration af fastlandsspærring 21. november 1806 tiltager den engelske kaperkrig. Indtil 1814 opbringes over halvdelen af den dansk-norske handelsflåde.

Indgangsportalen (graverbolig og ligstue) til Assistens Kirkegård opføres.

Mozarts "Don Juan" opføres første gang i København. med Du Puy i titelrollen 6. maj.

Fra dette år afholdes årlige kunstudstillinger på Charlottenborg (se 1769).

Kronprins Frederik udsteder under et 2 dages besøg i København 9.-10. august mobiliseringsordre.

Den engelske hær gør landgang ved Vedbæk 16. august. Forstæderne afbrændes delvist af byens forsvarere. Ved en række udfald 26.-31. august forsøger livjægerne forgæves at tilbageerobre Classens Have, der bliver ødelagt. Byen bombarderes 2.-5. september 290 ejendomme nedbrænder, 15-1600 bliver mere eller mindre beskadigede, henved 2000 mennesker dræbes eller såres. Vor Frue Kirke og Universitetet brænder. Den 7. september kapitulerer byen. Englænderne sejler bort med flåden (l7 linieskibe, 12 fregatter, 8 brigger, 35 mindre krigsfartøjer og 92 transportskibe) og dens magasiner 21. oktober efter at have ødelagt de skibe, der var under opførelse på Holmen.

Den 31. oktober slutter Danmark forbund med Napoleon, den 4. november erklærer England Danmark krig. Der begyndes bygning af en ro-kanonbådsflotille til erstatning for den tabte flåde, og med den fortsættes kaperkrigen. De danske havne lukkes for fjendtlige skibe og for tilførsel af varer fra de pågældende lande og deres kolonier.

Kapervæsenet sættes i system ved forordning af 14. september. De handlende opfordres til at udruste kaperskibe.

Begyndelsen til museet for nordiske oldsager gøres med en lille samling på loftet over Trinitatis Kirke, "Oldsagskabinettet".


1808.

Fra den 2. januar holdes byens porte åbne til kl. 24. Nøglerne opbevares fra nu af af portvægterne, ikke som hidtil af kongen. Dennes tilladelse skulle dog stadig indhentes, hvis portene ekstraordinært skulle åbnes om natten.

"Hakon Jarl", den første af Oehlenschlægers tragedier, opføres første gang på Det kgl. Teater 30. januar.

Selskabet for indenlandsk Kunstflid stiftes 22. marts og søger navnlig at bekæmpe import af engelske varer; ophørt 1821.

Byggeservituten for grundene i forstæderne fastslås ved plakat af 11. maj, der bestemmer, at der ikke må opføres huse med mere end l etage og kælder af 3 fods højde over jorden, samt at ingen bygning må være af grundmur; bestemmelserne, der skyldtes hensynet til byens forsvar, stod ved magt indtil 1870.

Forordning 21. maj om, at alt lys, der kan ses fra søen, skal mørklægges.

Købmand Jacob Holm anlægger en oliemølle ved Amagerbrogade, i 1809 en limfabrik, i 1811 en reberbane (tidligere Applebyes) ved Langebro (1830 ombygget til "Holms Huse", nu nedrevet), og i 1816 et skibsbyggeri. Det var en af de få virksomheder, der overlevede pengekrisen, og som i tiden 1824-40 erhvervede Jacob Holms Plads, Applebyes Plads, Asiatisk Kompagnis Plads og Larsens Plads.

Cigaretter indføres med de spanske tropper.

Et hesteslagteri anlægges på Christianshavn, hvor de heste, der anvendtes til menneskeføde, blev kontrolleret.

Forordning af 22. december om mæglerkorps, mæglereksamen etc. afløser mæglerartiklerne af 1684.


1809.

Politiretten løses fra forbindelsen med politimesteren og får sin egen justitiarius ved plakat af 4. april.

l henhold til forordning af 8. juni udstedes 8 og 12 skillingsedler, da metalmønterne hamstres. Al udførsel af ædle metaller forbydes.

Weyse, der fra 1805 var organist ved Vor Frue Kirke, debuterer på Det kgl. Teater med syngestykket "Sovedrikken". Hans romancer er fra nu af et væsentligt led i dansk musikliv.

Den første pianofortefabrik i Danmark anlægges af P. C. Uldahl.

Kgl. skuespiller H. C. Knudsen udnævnes til dannebrogsmand, noget den gang nyt og opsigtsvækkende for en mand i hans stilling. Han havde rundt om i riget givet underholdninger til fordel for de under bombardementet faldnes efterladte og vundet stor popularitet.

Pastoralseminariet oprettes.

Du Puy landsforvises på grund af sit forhold til prinsesse Charlotte (Frederik VII's moder).

Det Classenske Litteraturselskab oprettes.

Den grevelige Hielmstjerne-Rosencroneske Stiftelse oprettes ved disposition af 30. september.


1810.

Vaccinationen gøres obligatorisk ved forordning af 3. april.

Frederik VI stadfæster stadens privilegier af 24. juni 1661. En sådan stadfæstelse er ikke sket af de senere konger.

Det tillades detailhandlere under visse omstændigheder med magistratens tilladelse at handle en gros med de varer, der falder ind under deres næring, reskript af 21. juli.

Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Sprog og Historie dannes ved forening af Selskabet for den nordiske Histories og Sprogs Forbedring (stiftet 1745) og Det genealogiske og heraldiske Selskab (stiftet 1777).

Det forordnes, at kun aviser med særligt privilegium må bringe politiske efterretninger.

Kongen befaler, at Hirschholm Slot skal nedrives for at skaffe materialer til opførelsen af Christiansborg og Københavns Rådhus.

Med Grundtvigs dimisprædiken "Hvi er Herrens ord forsvundet af hans hus" åbnes en voldsom kamp mod den herskende rationalisme.

Byen overtager den for vandforsyningen vigtige Damhussø, hvorom der havde stået megen strid.

Gadefejningen overtages af fattigvæsenet (udførtes af ladegårdslemmerne, ophørt 1907).

Falkoneriet på Falkonergården nedlægges.

Stålpenne fabrikeres og averteres til salg i København i dette år, men bliver dog først langt senere almindelige.

Den første handelsskole, der får varig betydning, den Klemp'ske, oprettes.

En række industriudstillinger afholdes i Kongens Klubs lokaler på Østergade i 1810-17 samt i 1819.

Byggereglerne indenfor demarkationslinien (Jagtveje-Falkoner Allé skærpes.

Carolineskolen (den jødiske pigeskole) oprettes.


1811.

Ved plakat af 28. januar forbydes det under straf konditorer, lejebodholdere m. fl. at sælge deres varer til skoledisciple. Skolerne skal medvirke til, at dette overholdes (for at modvirke den tiltagende fordærvelse).

Et privat blindeinstitut oprettes af Kædeordenen og begynder sin virksomhed 10. juni; det bestod indtil staten i 1857 overtog omsorgen for de blindes undervisning.

Det første juletræ i København tændes hos dr. phil. Lehmann i Ny Kongensgade 6.

J. P. Münster bliver præst ved Vor Frue Kirke (men prædiker indtil dens fuldførelse i Trinitatis) og øver herfra stærk indflydelse på den kommende tids kirkelige liv.


1812.

Ejendommenes bygningsværdi medregnes fremtidig ved grundtakstens ansættelse (forordning af 21. april).

Byens vandvæsen bliver kommunalt ved forordning af 21. april. De gamle vandkompagnier hæves. Der påbydes vandskat. Ordningen trådte i kraft l. november.

Ved forordning af 6. maj ophæves den berygtede "ekstraskat" af 1762 og afløses af en ildstedsskat (ophævet 1816).

Ved forordning af 9. juni sættes en bom for jobberiet i ejendomme, hvilket havde fået huslejen til at stige stærkt.

Pricernes andet sommerteater på Vesterbro åbnes 10. maj; lukket 1816.

Lejermålsbøder (straf for uægteskabeligt samleje) afskaffes ved forordning af 12. juni.

De første danske litografier er fremlagt på dette års industriudstilling.

En karet med 6 personer styrter i Ladegårdsåen natten til 27. november. En sten til minde herom står endnu på Åboulevard (ved Åhusene).

For at imødegå den tiltagende varemangel og dyrtid nedsættes 5. december en kommission til undersøgelse af prisforholdene i København.

Kurantbankens sedler er ved årets slutning faldet til 1/14 af den pålydende værdi.


1813.

Rigsbanken oprettes ved lov af 5. januar (statsbankerotten) og udsteder rigsbankdalersedler. Kursfaldet fortsattes imidlertid, så en dalerseddel ved dette års slutning næppe var en skillining værd; de tidligere bestående bankinstitutter ophæves.

To italienere får bevilling til at drive udskænkning og servering af forfriskninger i Frederiksberg Have. Caféen åbnes 20. juni og overgår 1. maj 1825, til schweizeren Anton Josty.

Dr. J. C. Ryge debuterer som "Palnatoke" på Det kgl. Teater og skaber her navnlig traditionen for udførelsen af Oehlenschlagers tragedier.

Et drama af Shakespeare – Hamlet – opføres første gang på Det kgl. Teater med stykkets oversætter, Foersom, i titelrollen.

Rigsbanken overgår 30. juli til et aktieselskab, hvori alle grundejere indtræder som aktionærer, idet banken får en prioritet på 6% af al grundværdi som dækning for sedlerne.

De første forsøg med gasbelysning i København anstilles af blikkenslager Irgens udenfor hans butik i Købmagergade; forsøgene blev forbudt af politiet på grund af den derved forårsagede sammenstimlen af folk.

Den litterære jødefejde udbryder.

Det første privilegium til oprettelsen af en cigarfabrik gives 7. oktober Et par fabrikanter havde dog i de nærmest foregående år tilvirket cigarer uden privilegium.


1814.

Ved freden i Kiel 14. januar endte krigen, som havde de sørgeligste følger for landet, især for København.

Ved kongens ankomst til København 6. februar efter freden modtages han af dyb misstemning og heftige demonstrationer mod hans rådgivere, adjudantstaben ("De røde fjer"); efter syv års styre ved hjælp af denne indkaldes fra marts atter statsrådet til møder.

Jøderne får fuld borgerret ved forordning af 29. marts.

Trykkefriheden indskrænkes yderligere ved plakat af 13. maj. Reglerne for forudgennemsyn af aviser fastsættes således, at det faktisk bliver ensbetydende med censur.

Ved reskript af 17. maj bestemmes, at fattigvæsenet skal tage sig af alle husvilde.

Bibelselskabet for Danmark stiftes 22. maj.

Den Baggesen-Oehlenschlagerske litteraturfejde begynder; slutter 1819.

Amerika Mølle på Vesterbro opføres, hvor tidligere den murede galge stod. Møllen blev nedrevet 1882. I haven fandtes 1895 to skeletter, som formentes at være Struensees og Brandts.

Reglementet for borger- og almueskolevæsenet i København udkommer 29. juli; det indfører tvungen skolegang.


1815.

Dosseringen langs Sankt Jørgens Sø og Peblingesø udlægges til promenade.

Ved sin tilbagekomst fra Wienerkongressen 1. juni hilses Frederik VI af hovedstaden med stormende jubel som den, der har frelst landet fra undergang. Hans oprindelige folkeyndest var dalet under krigen, men nu fornyet og så stor som ingensinde før.

Råd- og domhuset samt arresthuset på Nytorv indvies 2. juli, påbegyndt 1805; arkitekt: C. F. Hansen.

Skindergade 34, opført af C. F. Hansen, fuldføres for Trøstens Bolig, fra 1846 Soldins Stiftelse.

Alvorlige tumulter foran den engelske gesandts bolig i anledning af slaget ved Waterloo.

Ved plakat af 4. oktober påbydes, at ingen hund må holdes i København, medmindre den er anmeldt for politiet og forsynet med et hundetegn; samtidig indføres hundeafgiften.

G. F. Hetsch ankommer til København i efteråret. Hans derefter begyndende virksomhed ved Kunstakademiets ornamentskole kommer til at betegne et vendepunkt i dansk kunsthåndværks udvikling.


1816.

Politiets mandtalslister indføres ved kgl. reskript af 31. januar, bekendtgjort ved plakat af 6. februar.

Metropolitanskolens bygning på Frue Plads (arkitekt: C. F. Hansen) indvies 23. april og benyttes af skolen til 1938.

Hærens Elevskole oprettes. Ophævet 16. januar 1912.

Varme bade indrettes i Hotel du Nord.

Sankt Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse flyttes i dette og de følgende år fra Ladegården til Bistrup ved Roskilde, som indrettes til sindssygehospital og lemmestiftelse.

Gradmålingen oprettes, fra 1928 henlagt under Geodætisk Institut.

Ved reskript af 6. juli bestemmes, at fattigskatten i København skal beregnes efter de samme regler som bygningsafgiften.

Skolernes pligt til at "øve hustugt" (navnlig straf med ris) overfor elever af begge køn indskærpes i skrivelse af 19.oktober.


1817.

Ved forordning af 23. april oprettes Grosserer-Societetets Komité som rådgivende organ for kongen i handelsanliggender; adgang til handelslaugene gøres afhængig af en prøve, borgerskab til en betingelse for at drive handel etc.

Hestetorvet, der sidst havde været på Halmtorvet inden for Vesterport, flyttes til Trommesalen 6. maj.

Pricernes tredje teater (Vesterbro morskabsteater) lige over for Den kgl. Skydebane åbnes 15. maj; her fortsatte Casorti pantomimetraditionen og herfra overførte N. H. Volkersen (Pjerrot) i 1843 de casortiske traditioner til Tivoli. Teatret blev lukket 1844.

Oprør i Børnehuset d. 25. juni; tugthusafdelingen brænder; af oprørerne henrettes senere 7.

Efter Kunzens død får Det kgl. Kapel i Claus Schall sin første danske leder.

Der oprettes et embede som rådstuearkivar 26. juli; fra 1936 ændres titelen til stadsarkivar.

Salgsboderne ved Rundetårn samt kirkegårdsmuren mod Købmagergade og Landemærket forsvinder.

Grundstenen til alteret i Vor Frue Kirke lægges l. november.

3die borgmesterembede oprettes ved reskript af 12. november.


1818.

Amager birk oprettes ved reskript af 29. april.

Kongelunden på Amager anlægges; de første træer plantes 1819.

C. W. Eckersberg bliver professor ved Kunstakademiet og bliver bestemmende for den nationale malerkunsts fremtidige udvikling (realismen).

Nationalbanken åbnes 1. august som privat bank og overtager seddeludstedelsen; oktroj af 4. juli. Rigsbanken ophæves.

Skidenstræde får navneforandring til Krystalgade ved reskript af 28. oktober. Dette er begyndelsen til en hel række ændringer af mindre velsete gadenavne.

Garnisonssygehuset ("Grødslottet") oprettes 4. november i det såkaldte "Guldhus" i Rigensgade, idet Statens Uldmanufaktur kort forinden var flyttet til Usserød Klædefabrik.


1819.

Flyttedagene fastslås ved plakat af 8. marts.

Det første dampskib – Caledonia – ankommer til København. 23. maj. Det havde brugt 14 dage om turen fra værftet i England og kom til at gå i rutefart til Kiel i sommermånederne.

Den indbyrdes undervisningsmetode indføres ved reskript af 28. april; ophører i slutningen af trediverne.

De første bevillinger til anlæg af gasbelysning i bygninger gives.

Draisinen (en cykel uden pedal) kommer til København. ved denne tid, men huserer kun en kort tid som en slags legetøj.

"Synålejomfruen"s, Rachel Hertz' mærkelige simulationer begynder og bliver europæisk sensation, da det bl. a. lykkes hende at føre den højt ansete læge, professor J. D. Herholdt bag lyset. Først i 1826 afsløres bedrageriet.

Museet for nordiske oldsager på Trinitatis Kirkes loft åbnes for publikum (se 1807).

Mandskvartetter (Quartcordier) høres første gang.

Københavns Amts birk deles i Nordre og Søndre birk. Reskript af 25. august.

Jødefejden 4.-14. september samt 28. oktober; den bestod hovedsagelig i, at der blev slået ruder ind hos en del jøder, særligt i butikkerne.

Forfatteren Blok Tøxen offentliggør 14. september et brev til kongen, hvori han kræver en forfatning; han bringes til tavshed ved en pension.

H. C. Andersen kommer som dreng til København 6. september.

Ved plakat af 20. oktober lægges skat på klubber og dramatiske selskaber til bedste for genopførelsen af Vor Frue Kirke.

Bombebøssen stiftes 2. november – Den 6. juni 1881 flyttet til Overgaden oven Vandet 48.


1820.

Sparekassen for København. og Omegn åbnes l. maj.

I femåret 1816-20 gik gsntl. 50 firmaer fallit om året, og de fleste af de store handelshuse fra den "florissante" tid (se 1795) var allerede nu forsvundet.

Fattigvæsenet køber "Det lille København" til bolig for almisselemmer (se 1795).

Studenterforeningen stiftes 16. juli.

H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen og fremsætter meddelelser herom i en afhandling den 21. juli.

Carl Maria v. Weber dirigerer egne værker ved en koncert på Det kgl. Teater 8. oktober.

Dr. J. J. Dampe arresteres i november, efter at han har forsøgt at danne en politisk forening med det formål at ændre regeringsformen. Han dømmes til døden, men benådes med livsvarigt fængsel på Christiansø.


1821.

Der oprettes ved reskript af 3. februar et kunstmuseum, hvori Kunstkammeret indlemmes, se 1824.

Nørreport holdes åben hele natten, dog med et gebyr af 2 skilling, fra 1. september mod betaling af dobbelte portpenge.


1822.

Ladegården, hvoraf en del dog er nedbrudt og materialerne anvendt til opførelsen af det ny Sankt Hans Hospital ved Roskilde, indrettes til arbejdsanstalt for fattige og husvilde.

Brandvæsenet får hovedkvarter i Nikolaj Tårn (til 1892).

Etablissementet Rosenlund ("Vauxhall") på Værnedamsvej åbnes i juni; det var en forløber for Tivoli og blev efter dets åbning omdannet til danselokalet Colosseum. Nedrevet 1881.


1823.

En daglig kursliste indføres fra 21. februar.

Rasmus Kr. Rask vender hjem fra Indien og medbringer rige skatte af håndskrifter og videnskabelige arbejder.


1824.

Kunstmuseet flyttes fra biblioteksbygningen (det nuværende Rigsarkiv) til Dronningens Tværgade 7. Samtidig udskilles malerisamlingen ("Galleriet") og anbringes på Christiansborg.

Brugen af indenbys veksler indføres.

B. S. Ingemann indleder rækken af sine historiske romaner med "Valdemar den Store og hans mænd", St. St. Blicher sine noveller med "En Landsbydegns Dagbog", og Grundtvig udsender "Nytårsmorgen".

Selskabet for Naturlærens Udbredelse stiftes 6. juli af H. C. Ørsted.

Læseselskabet Athenæum, der blevet mødested for de nye økonomiske og politiske ideer, stiftes 9. september; opløst 1901.


1825.

Det kgl. nordiske Oldskriftselskab stiftes 28. januar.

Rysensteens Badeanstalt, ved Langebro (ved nuværende H. C. Andersens Boulevard) åbnes 15. maj; eksproprieret 21. september 1893. En ny anstalt af samme navn åbnes 1905 på havnens modsatte side.

Den første hurtigpresse indføres (for Adresseavisen), den næste kom i 1835, og den første i København fabrikerede fremkom 1837.

Forsørgelsesanstalten for Blinde oprettes af Selskabet Kjæden.

Et centralvarme-anlæg med varm luft indrettes i ejendommen Bredgade 19.

Grundtvigs "Kirkens Genmæle" udkommer i august og fremkalder et betydningsfuldt kirkeligt røre; ved dom af 30. oktober 1826 idømmes Grundtvig en bøde og livsvarig censur (hævet 1838).

Kunstforeningen stiftes 11. november.

En vaudeville opføres første gang på Det kgl. Teater 28. november, nemlig Heibergs "Kong Salomon og Jørgen Hattemager".


1826.

Johanne Luise Pätges (senere fru Heiberg) optræder som 13-årig pige på Hofteatret i Poul Møllers dialog "Hans og Trine", 8. februar.

Christiansborg Slotskirke, der var brændt 1794, indvies den 14. maj (på tusindårsfesten for kristendommens indførelse i Danmark) efter genopførelsen. (Arkitekt: C. F. Hansen).

Regelmæssig daglig passagerkørsel (med "stage coach") mellem København, Gentofte og Lyngby begynder 17. juni.

N. L. Høyen begynder sine forelæsninger ved Kunstakademiet (over antik malerkunst).

Bestemmelsen, ifølge hvilken kødtaksten fastsættes af magistraten, hæves.

Ærkebiskoppens Gård på Østergade nedrives.

Fanden er løs i Laksegade i september. Ophavsmændene til mysterierne lykkedes det aldrig at finde.


1827.

Ugebladet "Kjøbenhavns flyvende Post" (J. L. Heiberg) udkom 1. januar, ophørte i 1828; udkom igen i 1830 og fra 1834 fortsat under navn af "Interimsblade" til 1837.

Landsforvisningsstraffen ophæves 30. marts.

Siboni åbner det første musikkonservatorium i København i maj.

Linedanseren Christian Roat forulykker den 12. juni ved forestilling på Ro- senborg Eksercerplads, da tovet brister.

H. C. Ørsted fremstiller vandfrit aluminiumklorid, hvoraf det året efter – på hans foranledning – lykkes at fremstille metallet aluminium.

Det sidste af de talrige dramatiske selskaber, "Holbergs Minde", giver sin sidste forestilling.

Staten køber Holsteins Palæ i Stormgade til de naturhistoriske samlinger.

København får dampskibsruteforbindelse med Jylland (skiftevis Ålborg, Århus og Fredericia).

"Kjøbenhavnsposten" (J. P. Grüne) begynder at udkomme, ophørt 1859.

Fasangården i Frederiksberg Have ombygges (arkitekt: J. H. Koch) (se 1723).

Det ny Trekroner fuldføres, påbegyndt 1787.


1828.

Den første offentlige anstalt med russiske dampbade åbnes 9. marts (i Amaliegade 3).

Drosker indføres. De 2 første holdt på Amagertorv 5. maj.

En dampmaskine forfærdiges første gang i Danmark.

Ejendommen "Blågård", som Staten måtte overtage i 1825, sælges og indrettes til teater for Pettolettis Selskab; teatret brændte 1833. Udstykningen af Blågårds tilliggende tager fart i de følgende år. Der anlægges et jernstøberi ved Blågårdsvejen.

Det første asyl i Danmark åbnes af Det kvindelige velgørende Selskab (stiftet 28. oktober) i Sølvgade 22.

Den første franske spækhøkerbutik ("Boutique de Charcuteries") åbnes på Købmagergade 3.

Den første sangforening i København stiftes af A. P. Berggreen.

Den første dampskibstur fra København til Malmø foretages 31. august.

Justeringsretten overdrages til København og Justerkammeret oprettes ved forordning af 10. september (fra 1909 er justervæsenet atter underlagt staten).

Det af C. F. Hansen genopførte Christiansborg (påbegyndt 1803) indvies 1. november.

Wilhelmine Stiftelsen oprettes 1. november.

"Elverhøj" opføres første gang 6. november.


1829.

Polyteknisk Læreanstalt stiftes 27. januar i Studiestræde (nuværende Studiegård).

Vor Frue Kirke, der var nedbrændt under bombardementet 1807, indvies 7. juni efter genopførelsen, påbegyndt 1811. Arkitekt: C. F. Hansen.

Jægersborg Allé bliver tilgængelig for publikum.

De mange små skatter, der opkrævedes efter grundtaksten, ophæves og erstattes af grundskatten.

Københavns Bespisningsanstalt oprettes af selskabet "Kjæden".


1830.

August Bournonville bliver solodanser og balletmester ved Det kgl. Teater fra 1. januar og skaber her den nationale danske ballet – indtil sin afgang 1877.

Det første her i landet (på Jacob Holms værft) byggede dampskib, "Frederik VI", løber af stabelen 12. juni og sættes i fart mellem København og Kiel i st. f. Caledonia. Det kunne rumme 110 passagerer.

Det kgl. danske Haveselskab stiftes under navnet Selskabet til Blomsterdyrkningens Fremme.

Nørrebro og Østerbro får vægtere og lygter.

Gymnastikundervisning indføres samtlige skoler i København.

Julirevolutionen sætter stærke spor i den offentlige debat.

Kugleposten til brevbefordring indføres; den ophører 1848 eller 49.

Den militære Højskole åbnes i Gjethuset 1. november Ophævet i 1868.

Holms Huse ved Langebro indrettes ved denne tid som arbejderboliger i den tidligere Applebyes (Holms) nu nedrevne reberbane.


1831.

Københavns samlede bygningsmasse nåede først nu omtrent samme størrelse som før branden 1807.

Stænderinstitutionen oprettes ved forordning af 28. maj. Kongen modtager levende hyldest derfor af studentert og i teatret; byen illumineres.

Svanholmskvarteret udstykkes, hvorved den første høje bebyggelse på Frederiksberg opstår.

Den kgl. Kobberstiksamling oprettes.


1832.

28. Maj Selskabet stiftes (A. F. Tscherning) og holder de følgende år fester til minde om stændernes indførelse.

Hestevæddeløb afholdes på Nørrefælled. Gentages i 1833, 34, 35 og 36 (se endvidere 1842).

Den første 28. maj fest afholdes på Skydebanen på årsdagen for forordning om stænderinstitutionen og gentages indtil 1848 smstds, på Enighedsværn o.fl. st. Der kræves "orden i landets finanser, budget og statsregnskab".

Museet for nordiske Oldsager flyttes fra Trinitatis Kirkes loft til Christians- borg.

Vejrspådommene anføres for sidste gang i Universitetets Almanak.


1833.

Svitzers Bjergnings-Entreprise stiftes 2. marts.

Mosaisk Trossamfunds Synagoge i Krystalgade indvies 12. april. Arkitekt: G. F. Hetsch.

Den vestindiske handel frigives 6. juni, hvilket betød et hårdt slag for Københavns handel.

Ladegården bliver tillige tvangsarbejdsanstalt for vagabonder og straffede personer.

Der gives tilladelse til, at svende må arbejde hjemme i fabriksfagene ("for- lagssystemet").

Tændstikker kommer i brug.

Frederiksberg Allé åbnes ved plakat af 26. januar for køren (undtagen arbejdskørsel) og riden.


1834.

Folkemængden den 18. februar: København. 119.212. Frederiksberg 1.912. Befolkningstilvæksten har i årene siden sidste folketælling (1801) været langt mindre i København end i købstæderne.

Petolettis Selskab åbner Vesterbros ny Teater 8. juni, en stor træbygning ved Frihedsstøtten. Her opføres bl. a. italienske operaer og pantomimer. Teatret kunne ligesom Prices morskabsteater ikke klare sig i konkurrencen med Tivoli, men fortsatte fra 1850-75 med panorama, anatomiske udstillinger o.1.

Rosenborg Brøndanstalt åbnes i Kongens Have (langs Gothersgade) 15.maj (nedrevet).

Dyrkning af tomater begyndes (i Kongens Haves driverier).

Lene Frænkels Stiftelse oprettes.

Eibeschiitz Stiftelse oprettes.

Fyldepenne averteres første gang til salg 11. august De bliver dog først almindelige omkring 1880.

Det første blomstersalg i København (og Danmark) åbnes af Selskabet til Blomsterkulturens Fremme.

Diligencebefordring indføres på hovedlandevejene 1. september.

Fædrelandet", organ for de nationalliberale ideer, begynder som ugeblad, første nummer udsendes 14. september. Det blev straks genstand for en retsforfølgelse, der resulterede i, at redaktøren, C. N. David blev afskediget som professor ved Universitetet.

De første valg til Stænderforsamlingen i Roskilde afholdes i København 17.-24. november.


1835.

Efter at have modtaget den store trykkefrihedsadresse 21. februar benytter kong Frederik VI i skrivelse til kancelliet af 26. februar udtrykket "Vi alene vide".

Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug stiftes 30. marts, udgav "Dansk Folkeblad" og ophørte 1848.

Der gives tilladelse til afholdelse af vædderidt i Frederiksberg Allé i april.

A. N. Hansens Palæ i Bredgade (Fredericiagade 21) opføres.

Den bestandige borgerlige Forening køber Store Ravnsborg, der i en årrække bliver sted for talrige store fester.

H. C. Andersen udgiver sine første eventyr.

Københavns Asylselskab stiftes og åbner december sit første asyl.


1836.

Musikforeningen stiftes 5. marts.

Bådsmandsstrædes Kaserne opføres, udvidet 1863.

N. F. S. Grundtvig udsender sit første skrift om "Skolen for livet".

Den genopførte universitetsbygning indvies 13. oktober. Opførelsen begyndte i 1831, arkitekt: P. Malling. Universiteet havde siden 1795 benyttet forskellige lokaler i byen.

Jacob Holm anlægger på Christianshavn den første danske ophalingsbedding.

Spidsrodsstraffen afskaffes 17. oktober.


1837.

Håndværkerstiftelsen tages i brug den 24. april, i 1903 flyttet til Blegdamsvej 74.

Den første Tændstikfabrik i Norden anlægges i "Bag Hovedvagten".

Freunds springvandsfigur,i Rosenborg Have opstilles.

'

Lasenius Kramp stifter Snedkernes Tegneskole.

Kommunernes Brændemagasin ophæves (3. oktober).

Den "skarpe eksamination" (tortur) ved inkvisitionskommissionen, der fandt sted på Stokhuset, ophæves ved reskript af 6. december.


1838.

Den historiske Våbensamling på Tøjhuset (Tøjhusmuseet) anlægges, åbnes for publikum i 1857.

Hauserplads, anlagt 1819, overlades staden som hjælpetorv for Kultorvet, der var stadeplads for torvebønder med brændsel til hovedstaden. På Hauserplads 14 tidligere bl. a. fattigvæsenets arbejdsanstalt, indtil den nedbrændte under bombardementet i 1807.

Den kirurgiske og den medicinske eksamen forenes 20. januar til en alm. lægeeksamen.

Banksedlerne når parikurs.

Industriforeningen stiftes 12. juli af guldsmed J. B. Dalhoff m.fl.

I de 32 mænds forsamling den 13. september udnævnes Thorvaldsen til æresborger. (Københavns den dag i dag eneste æresborger). Han i stiger i land på Toldboden den 17. september.

Thorvaldsen testamenterer den 8. december alle de ham tilhørende kunstgenstande til København på betingelse af, at de skal udgøre et særligt museum.


1839.

Offentlige koncerter "à la Strauss" gives første gang 10. juni af et østrigsk orkester i Hotel d' Angleterre.

Dannelsen af industrielle aktieselskaber tager fart i dette år, men bringer i begyndelsen mange skuffelser.

Møde mellem studenter fra København og Lund i Dyrehaven.

Grundtvig bliver præst ved Vartov, som nu bliver midtpunktet for den grundtvigske bevægelse til hans død 1872.

Studentersforeningen stiftes.

Danske Samfund, den første foredragsforening i København, stiftes af Grundtvig, Fred. Barfod m. fl.; ophørt ca. 1878.

Ladegårdslemmerne stikker ild på anstalten den 14. august, efter at man havde anbragt et plankeværk til adskillelse af de to køn. Ilden slukkedes dog ret hurtigt.

Døvstummeinstituttets bygning på Kastelsvej tages i brug 2. september.

De første danske baptister døbes i Lundehussøen 27. oktober De blev forfulgt med fængslinger, mulkter etc.

Orla Lehmann overrækker, som ordfører for studenterne, Christian VIII den første adresse med krav om en fri konstitution d. 7. december.

"Fædrelandet" udsendes som dagblad 7. december, ophører 31. marts 1882.


1840.

Københavns kommunale forfatning ordnes ved loven af 1. januar. Borgerrepræsentanterne, 36 i tallet, skulle vælges af borgerne, men de tre borgmestre og overpræsidenten som hidtil af kongen. Befolkningens valgret var meget indskænket (i 1840 kun 1929 vælgere). De første borgerrepræsentantvalg afholdes 9. april.

Folkemængden den l. februar: København 120.819. Frederiksberg 2.304.

Den unge H. C. Lumbye begynder en koncertrække med wienermusik og egne kompositioner i Hotel d' Angleterre 4. februar.

En "laugskomité" til udarbejdelse af en ny næringslovgivning nedsættes 3. april.

Trangen til byggepladser indenfor voldene tiltager. Husene forhøjes, sider og baghuse opføres i stort antal.

Brændemærkningsstraffen afskaffes.

Et nordisk naturforskermøde afholdes i København.

Konsistorium ophæver det samme år stiftede "Studentersamfundet".

Borgerrepræsentanterne overrækker d, 2. juli kongen en adresse, hvori de takker for loven af l. januar om kommunens ordning og tillige udtaler håbet om, at kongen vil give nationen en besluttende medvirkning ved lovgivningen i almindelighed og ved bestemmelsen af statens indtægter og udgifter i særdeleshed.

"Corsaren" udkom 8. oktober, ophørt 1852.

Håndværkerforeningen stiftdes 20. november af Lasenius Kramp m.fl. med lau- genes bevarelse som hovedformål.


1841.

Chokoladefabrikant Chr. Kehlet overtager 31. marts det gamle traktørsted Alléenberg i Frederiksberg Allé og indretter det til folkelig forlystelseshave i stor stil; nedlagt 1923.

Bestemmelsen, ifølge hvilken magistraten havde fastsat brødpriserne ved en takst, hæves 7. april.

Den første omnibus (mellem København, Charlottenlund og Lyngby) begynder sine ture 30. maj.

Georg Carstensen arrangerer en fest i Kongens Have 15. juli i anledning af kronprins Frederiks formæling. Ved senere gentagelser anvender han betegnelsen vauxhall, concert og tivoli.

Glaciset uden for voldene, der siden 1776 væsentligt havde været benyttet til tobaksdyrkning, bortforpagtes til høavl.

Ved denne tid er man enkelte steder begyndt at belægge fortovene med asfait, f.eks. uden for Prins Ferdinands Palæ i Bredgade (nu "Baltica").

Der gives i dette og det følgende år tilladelse til ballonopstigninger fra Frederiksberg Allé.

Franz Liszt giver under stormende jubel 3 koncerter på Det kgl. Teater i juli.

Frederiksberg-Hvidovre sogneforstanderskab dannes i henhold til kommunalanordningen af 13. august.

Den etnografiske Samling åbnes 18. august i Dronningens Tværgade; indlemmet i Nationalmuseet 1892.

Dronning Caroline Amalie stifter Københavns første asylskole 19. september.

Handels- og Kontoristforeningen stiftes 27. oktober.

En julebasar afholdes på Indtistriforeningens foranstaltning i Rosenborg Brøndanstalt. Den gentages i de to følgende år, først i d'Angleterre, derefter i en særlig basarbygning på Kongens Nytorv. Den gav stødet til, at de handlende begyndte at foranstalte juleudstillinger i butiksvinduerne.


1842.

Kirurgisk Akademi indlemmes under Universitetet l. januar.

Et italiensk operaselskab, begynder at give forestillinger på Hofteatret 3. januar. Det bliver her til 1854.

Orla Lehmann, dømmes af højesteret til 3 måneders fængsel 20. januar. Dommen fremkalder mægtige gadedemonstrationer.

"Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842" samt "Livsforsikringsanstalten i København" åbnes l. maj. 1 1871 forenes de 2 institutioner i "Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten af 1871 ", som fra 1893 kaldes "Statsanstalten for Livsforsikring".

Skamstøtten for Corfitz Ulfeldt fjernes natten mellem 23. og 24. maj. Skamstøtten blev foreløbig henlagt i Stadens Materialegård; i 1858 flyttet til Nationalmuseet og i 1903 opstillet i museets haveanlæg.

Ulfeldts Plads får sit navn Gråbrødretorv.

Den første Komité til Hovedstadens Forskønnelse dannes, men virker kun kort tid.

Inkvisitionskommissionen ophæves.

Det første atelier for daguerretypi oprettes (i Bredgade).

Sundfarten med dampskibe begynder.

Hestevæddeløb afholdes atter på Nørrefælled. Gentages de følgende år, sidste gang i 1847 (se 1832).

En remissionsordning giver toldgodtgørelse ved indførsel af råsukker, kaffe, ris, råtobak m.m. fra produktionsstedet. Dette virker til fremme af hovedstadens næringsliv.

"Almuevennen" (J. A. Hansen) og "Københavns Amts Landkommunaltidende" stiftes; i 1853 kaldet "Folkebladet", i 1856 sammensmeltet med "Morgenposten".

Sankt Ansgars Kirke i Bredgade indvies 1. november. Arkitekt var G. F. Hetsch. Kirken indvies som de danske katolikkers hoved- og moderkirke (domkirke) 9. februar 1941.


1843.

Det tillades fra 3. april dampskibe med ild under kedlerne at gå gennem Toldbodbommen ind i den indre havn, hvilket hidtil havde været forbudt.

Den slesvigske Forening i København. stiftes i maj.

Skandinavisk Samfund stiftes i juni, ophæves af kancelliet 22. juli samme år, men genopstår som Skandinavisk Selskab 1. September; ophævet 1856.

H. H. Baumgarten opretter et maskinværksted på Købmagergade, den første begyndelse til firmaet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri.

Søren Kierkegaards "Enten-Eller" udkommer.

L. A. Colding leverer ad eksperimental vej det første bevis for sætningen om energiens konstans.

Den kgl. Kobberstiksamling bliver offentlig tilgængelig.

Den første gadevanding (ad Strandvejen til Klampenborg) finder sted efter plan af kaptajn A. F. Tscherning.

Tivoli åbnes 15. august i Dronningens Enghave (på sin nuværende plads) med Georg Carstensen som ophavsmand og leder. H. C. Lumbye leder orkestret og den Casortiske pantomime får fremtidigt sit hjem her. Da haven lå på fæstningens glacis, måtte der kun findes træbygninger.

Det første totalafholdsselskab stiftes 3. september, ophæves 1848, hvorefter afholdsbevægelsen først genoptages 1879.

Jenny Lind optræder første gang på Det kgl. Teater 10. september.

Det tekniske Selskab stiftes 18. september af Lassenius Kramp og åbner 6. november Det tekniske Institut (se 1876).


1844.

Anordning angående borger- og almueskolevæsenet i København udkommer 20. marts. Skolevæsenets ledelse overgår til en lønnet direktør.

Thorvaldsen dør i Det, kgl. Teater 24. marts.

Kunstmuseets forhistoriske samling indlemmes i Museet for nordiske Old- sager.

Det bestemmes, at Jægersborg Dyrehave alene skal være lystskov.

Industriforeningen får den 25. maj koncession til anlægget af en jernbane mellem København og Roskilde og overdrager bevillingen til Det sjællandske Jernbaneselskab, som konstituerer sig den 2. juli.

Konvolutter med gummikant kommer i brug.

Det asiatiske Kompagni likviderer efter i 30 år at have ført en hensygnende tilværelse. Året efter sælges Trankebar og i 1850 kolonierne på Guineakysten.

Kunstige tænder omtales første gang.

Den første reklame-vinduesdukke udstilles (i Vimmelskaftet 38) af mode- handlerinde Louise Rasmussen (d.v.s.: grevinde Danner).


1845.

Folkemængden den 1. februar: København. 126.787 Frederiksberg 2.513.

Kriminal- og politiretten oprettes ved forordning 28. februar, træder i virksomhed 1. juli.

Borgerrespræsentationen tiIstiller den 10. april kongen en adresse om den danske nationalitets vilkår og om arvesuccessionen. I denne anledning modtager borgerrepræsentationen takadresse fra 3000 københavnske borgere og fra 16 købstæder.

Den sidste henrettelse på Københavns rettersted (Amagerfælled) finder sted 22. april.

Møllers Vokskabinet på hjørnet af Frederiksberg Allé og Værnedamsvej åbnes i påsken; brændte 31. maj 1870.

Klampenborg Vandkuranstalt åbnes 15. juni.

600 norske og svenske studenter ankommer til København 23. juni. (Det andet nordiske studentermøde 23.-28. juni). Skandinavismen har nået sin kulmination.

Korvetten "Galathea" under St. A. Bille forlader København 24. juni for at omsejle jorden; vender hjem 25. august 1847.

Nationalbankens sedler bliver indløselige med sølv.

Gennemgravningen af Valby Bakke til jernbaneanlægget begynder.

Nikolaj Kirkegård sløjfes og slagterboder af jernplader (der havde tidligere ligget træboder) opføres (nedrevet 1917).

"Flyveposten" udkommer, ophører 1870.

J. C. Jacobseri brygger for første gang godt undergæret øl.

H. C. Lumbyes Champagne-galop spilles første gang i Tivolis Koncertsal 22. august.


1846.

Hippodromen opføres; i 1857 omdannet til teater (Folketeatret).

Udstykningen af Classens Have begynder.

Ratzenborg i Frederiksberg Allé omdannes til forlystelseshaven Sommerlyst med teater, lysthuse, karrusselbane etc.

Bondevennernes Selskab stiftes. 5. maj. Går senere op i det forenede Ven- stre.

Stændervalg" afholdes sidste gang i København i december.

J. P. E. Hartmanns "Liden Kirsten" opføres første gang på Det kgl. Teater.

Treschows Stiftelser oprettes.


1847.

Den gamle stubmølle på Kastelsvolden blæser ned i en orkan 26. januar, hvorefter den nuværende, den sidste af de gamle voldmøller, opføres.

Casino åbnes den 21. februar som vintertivoli; i 1848 omdannet til teater.

Lysekronen i Det kgl. Teater falder ned i parkettet 21. marts og sårer 4 personer.

Den 6. maj begynder en uddeling af brødkort til trængende for at afhjælpe den herskende dyrtid.

Den første afholdscafé (i Danmark) åbnes på Kultorvet 24. juni.

Jernbanen mellem København og Roskilde åbnes 27. juni: Banegården lå i Dronningens Enghave, på samme sted som den nuværende hovedbanegård og var opført af træ.

Der gives byen koncession til anlæg af en frihavn, men Treårskrigen hindrer dens realisation.

Det første dampvaskeri oprettes (på Blegdamsvej).

Den første egentlige villa på Frederiksberg (og i forstæderne overhovedet), Tårnborg, opføres.

"Magistratsmåneskin" ophører. indtil da tændtes lygterne ikke, når det var måneskin.

Havnepolitiet oprettes.

Sølvgades skole – ældste kommuneskole i København endnu i brug – åbnes i september.

Håndværker-Dannelsesforeningen stiftes i oktober af jernstøber P. F. Lunde m.fl. Den krævede alm. valgret og tog initiativet til Hippodrommøderne året efter.

Kastrup Glasværk anlægges 12. oktober.

Gammel Carlsberg (det første bayersk ølbryggeri i Norden begynder sin virksomhed 10. november.


1848.

Kravet om en fri forfatning blusser stærkt op umiddelbart efter Christian VIIl's død 20. januar og giver sig udslag i adresser, skrifter og demonstrationer.

Casinomøderne afholdes efter indbydelse af de nationalliberale førere den 11. og 20. marts, det sidste, efter at meddelelsen om slesvigholstenernes krav på mødet i Rendsborg var indløbet. Orla Lehmanns på Casinomødet vedtagne resolution slutter med ordene: "Vi anråber Deres Majestæt om ikke at drive nationen til fortvlvlelsens selvhjælp".

Den samlede kommunalbestyrelse, ledsaget af en umådelig menneskernasse begiver sig den 21. marts til Christiansborg Slot for at overrække en adresse til Kongen. Denne svarer, at han allerede har forekommet andragendet, og at det gamle minisserium er opløst.

En slesvig-holstensk deputation, repræsenterende hertugdømmernes stænder, ankommer med damper fra Kiel 22. marts og forhandler med den den samme dag udnævnte ny regering; men inden dens hjemkomst var oprøret brudt ud.

En øvelsesskole for frivillige oprettes 26. marts; de første tropper afgår fra København. til krigsskuepladsen 27. marts.

Borgerrepræsentationen vedtager den 27. marts, at dens møder skal være offentlige.

Hippodrommøderne afholdes i marts, april, august og september.

Vesterport åbnes for færdselen om natten fra 6. april.

Den gang jeg drog afsted" (P. Faber og J. O. E. Hornemann) udkommer i begyndelsen af april.

Fønixklubben, de konservatives forening, stiftes i foråret, ligeledes den radikale Valgreform-Foreningen.

Frederiksberg får sin første gadebelysning.

En offentlig socialistisk diskussion rejses første gang i tidsskrifter og pjecer af stud. med. Fr. Dreier – men ophører ved hans død 1853.

Adgangen til Langelinie kan ske uden tegn.

Thorvaldsens Museum åbnes 17. september, opførelsen påbegyndt i 1839.

Almindelig værnepligt indføres d. 23. september.

Den grundlovgivende rigsdagsforsamling sammentræder 23. oktober på Christiansborg; valgene var foretaget 5. oktober.

Frederiksholms Arrest ("Blåtårn") nedrives delvist (den sidste rest i gården til Vester Voldgade 131 dog først nedrevet ca. 1965) og Københavns amts-, ting- og arresthus på Blegdamsvej tages i brug (indviet 18. december).


1849.

Postvæsenet overtager fra 14. maj omdelingen af bybreve.

Stenograf Dessau ansættes ved den grundlovgivende rigsdag for at oplære stenografer til rigsdagens brug; udgiver 1853 den første lærebog i GabeIsbergs system.

Danmarks Riges Grundlov vedtages af rigsforsamlingen 25. maj og stadfæstes af kong Frederik VII 5. juni.

København deles i 9 folketingskredse ved lov af 16. juni.

En landmand Jerichau fra Fredensborg får 26. juli bevilling til at udføre renovation af byen mod at indsætte transportable tønder i dens priveter. Hermed begynder de gamle latringrubers forsvinden.

De fra krigen hjemvendte tropper holder deres festlige indtog i København 9. og 10. september og modtager kongens tak ved en revu på Nørrefælled 10. september.

Valg til folketinget foretages første gang 4. december, til landstinget 29. december.


1850.

Den første ordentlige rigsdag åbnes 30. januar.

Et udsalg af drikkevand fra Helligkors kilde i Roskilde åbnes i en træbod ved Rundetårn i januar.

Logihuset Pjaltenborg i Åbenrå brænder natten til 26. marts, erindret i sangen: "Julia, Julia, hopsasa".

Forbudet mod fremmede jøders adgang til riget hæves ved lov af 5. april.

Ved lov af 20. juni ophæves indkvarterings-hjælpeskatten og tugthusskatten, og en ligningsskat pålægges (ophævet 1903).

Kvæsthusbroen anlægges.

Et maskinværksted opføres på Nyholm.

Fortovene i forstæderne får første gang en ordentlig brolægning.

Den første offentlige søbadeanstalt for mænd oprettes; nedlagt 1887.

Anvendelsen af kul som brændsel begynder ved denne tid.

Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet oprettes ved Universitetet.

Omtrent ved denne tid bliver herrekjolen sort; samtidig indføres jaketten, der bliver hverdags- og hjemmedragt.

Borddanseepidemien udbryder (kom fra Amerika).

Børnehospitalet i Rigensgade åbnes den 11. november, nedlagt i 1876.

Diskussionen om kvindernes emancipation begynder med Clara Rafaels breve i december.

Rasphusarbejde afskaffes ved lov af 29. december.


1851.

Østerport holdes fra 1. januar åben hele natten.

Lov af 3. januar om pressens brug fast slår nærmere den i Grundloven givne trykkefrihed.

Bygningshåndværkerne begynder en strejke 18. januar. Ved dens bilæggelse kort efter udfærdiges første gang en trykt priskurant; forbudet mod strejker (se 1800) blev ikke bragt til anvendelse.

De fra krigen hjemvendte troppers indtog i København indledes med Garden 2. februar.

Fæstningsslaveristraffen afskaffes fra l. april og erstattes med tugthusstraf.

Postfrimærker indføres fra 1. april, og der anbringes brevkasser i gaderne. Postanvisning og postopkrævning indføres.

Borgerligt ægteskab indføres ved lov af 13. april for personer, af hvilke begge eller den ene ikke hører til noget anerkendt trossamfund, eller som hører til forskellige trossamfund; den første borgerlige vielse fandt sted på Rådhuset 14. juli s. år.

Der må fra 1. maj ikke foregå flere begravelser på kirkegårdene indenfor Københavns volde (forbudet overtrædes under koleraen to år efter).

Frilagerinstitutionen indføres ved bekendtgørelse af 30. juni.

N. Zahles Skole oprettes.

Den første af de frederiksbergske sideveje, Christiansholmsvej (nu Nyvej), anlægges og efterfølges snart af en række andre.

En almindelig udskylning og rensning af rendestenene forsøges i sommermånederne. Forsøget gentages ikke, da det forårsagede stank og var kostbart.

Den første svendestiftelse, tømrernes i Adelgade, opføres.

Sættemaskinen, opfundet af en Københavnsk typograf, Chr. Sørensen, fuldføres og udstilles i London; tages i brug på "Fædrelandet"s trykkeri 1854.

Direktør for Det sjællandske Jernbaneselskab Søren Hjorth opfinder dynamoprincippet.

Fabrikation af gummigaloscher begynder her i byen.

Antiksamlingen grundlægges, i 1892 indlemmet i Nationalmuseet.

Det første nordiske skolemøde afholdes i København.

Vandkommissionen påbegynder artesiske boringer 1. september i Damhussøens opland.

Luftskipperen Guiseppe Tardini forulykker i Kalvebod Strand 14. september.

Cæcilia-Foreningen stiftes 29. oktober af komponisten Henrik Rung.

Dagbladet udsender sit første nummer 24. november (C. St. A. Bille); ophørt at udkomme 1931.

Tallotteriet ophæves 31. december ifølge lov af 22. december 1850.


1852.

Ved lov af 6. januar blev demarkationslinien, der fra 1810 lå omtrent langs Falkoner Alléen og Jagtvejen, flyttet til søernes indre grænse, hvorved ca. 1800 tdr. ld. fik fuldkommen byggefrihed. Herved fremkaldtes i den følgende tid en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer og af Frederiksberg. Der byggedes højt og sammentrængt, da arbejderne, som dengang ikke havde andet befordringsmiddel end "apostlenes heste", ikke måtte have for lang afstand til arbejdspladsen. 1852 danner derfor et vendepunkt i Københavns udviklingshistorie.

Konsumtionen ophører fra l. april i henhold til lov af 7. februar 1851.

Der opstilles slagterbod er på Gråbrødretorv.

Søndermarken åbnes for publikum ved denne tid.

Den første større industriudstilling afholdes på Christianborg Slots Ridebane, og samtidig afholdes det første alm. danske industrimøde.

Anlægget af H. C. Ørstedsvej og Bülowsvej begynder.

De to første offentlige nødtørftshuse ("urinkroge") opstilles.

Brevsamlingssteder oprettes i Københavns omegn.

En socialistisk kandidat (tøjmager Klamer) opstilles første gang ved et folketingsvalg (på Christianshavn.). Han får 109 stemmer.


1853.

Fr. Dreier stifter Foreningen for billige Livsfornødenheder (Danmarks første brugsforening) 9. januar. Den bestod kun et par år.

Kolera hærger byen fra 12. juni til 31. oktober; af dens ca. 130.000 indbyggere døde 4737. Små epidemier opstod i 1854, 1855, 1857.

Tanken om fattige Københavnske skolebørns ferieophold på landet fremsættes af overlærer, pastor emer. S. C. Müller og realiseres delvist allerede samme år.

Anlægget af sidegader på Nørrebro (Blågårds jorder) begynder – med Tømrergade og Smedegade. De første lejekaserner var – med dispensation – opført allerede 1847. På samme tid begynder udstykningen af Store Ravnsborgs og Solitudes jorder.

Borgerrepræsentationen vedtager et kombineret vand- og kloakanlæg (med indførelse af w.c.) Forslaget strander på regeringens og overpræsidentens modstand.

Oldsagssamlingen flyttes til Prinsens Palæ.

Bing og Grøndahls Porcelænsfabrik stiftes 19. april, og dens fabrik opføres på Vesterbro.

Frue Plads, der siden 1807 uordnet tilstand med rester gamle kirkegård, brolægges og afspærres for vogne.

Et græsk-katolsk kapel åbnes i Laksegade. Er senere nedlagt.

Der må fra l. august ikke foregå flere begravelser på kirkegårdene på Christianshavn, der i høj grad havde været benyttet under koleraen.

Norgesporten i Kastellet holdes fra 1. september åben hele natten.

De sidste rester af port- og passagepenge for fodgængere bortfalder 1. september.

Samtlige kirkeskoler nedlægges 1. oktober. Først i 1864 oprettes "De forenede Kirkeskoler" atter (se 1953).


1854.

Københavns private Lånebank åbnes 1. februar.

Statstelegrafen åbnes 2. februar, og forbindelse med Hamborg og dermed det europæiske telegrafsystem etableres.

Schneekloths Skole oprettes 2. maj.

Opførelsen af Lægeforeningens Boliger mellem Øster Allé og Østerbrogade begynder (arkitekt: M. G. Bindesbøll), fuldendt 1871 – det første forsøg på at skaffe gode og billige arbejderboliger.

Hovedstadens første store grundlovsfest fejres på Eremitagesletten 5. juni (25.000 deltagere). En stærk oppositionsbevægelse mod regeringen og fællesforfatningen af 26. juli giver sig udtryk i nye Casino-møder 29. august og 28. september Der stiftes en grundlovsværneforening, efterhånden med filialer rundt om i landet (se 1877).

"Den kronologiske Samling" oprettes ved kgl. resolution af 14. juni. Efter kgl. resolution af 28. december 1858 kaldet "De danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg Slot".

Højesteret får lokaler på Amalienborg (til 1864).

Den første symaskine forevises i lndustriforeningen.

Brokkensbod ved Toldbodvej nedrives og giver plads for rederiet C. K. Hansens bygning. Her havde været en meget søgt beværtning i hvert fald siden Frederik III's tid.

Af Nyboder overgår i 1854-57 et areal mellem Store Kongensgade og Borgergade til privat bebyggelse.


1855.

Telegralforbindelsen med Sverige og Norge åbnes l. januar.

Rentefoden gives fri (undtagen lån i faste ejendomme) ved lov af 6. april.

Børsbygningen overdrages til Grosserer-Societetet.

En passage for fodgængere etableres over volden og stadsgraven i nærheden af Sankt Peders Stræde. Den kaldtes Teglgårdsbroen (forvandt 1874).

Krinoliner kommer i brug og holder sig til ca. 1870.

Den første lutherske frimenighed uden for folkekirken stiftes i København. af N. P. Grunnet.

Åndssvageanstalten (Skolehjemmet) på Gl. Bakkehus åbnes I5. november.


1856.

Københavns Bygningskommission oprettes ved lov af 17. marts.

Jernbanen til Korsør og dampskibsforbindelsen Korsør-Kiel åbnes 27. april.

Sankt Josephs Søstrene kommer til København. 11. maj.

Det første alm. danske håndværkermøde afholdes 25. juni (i anledning af kampen om næringsfriheden).

De militære skildvagter ved samtlige porte inddrages 30. juni. København. ophører at være en fæstning. Nørreport nedrives, og færdselen ad den ny gen- nembrudte forlængelse af Frederiksborggade åbnes 18. oktober.

De Monradske Kursus, begyndelsen til Danmarks Lærerhøjskole, oprettes.

Beethovens 9. symfoni opføres 1. gang i København med N. V. Gade som dirigent.

Navnet Orlogsværftet for Holmens anlæg bliver officielt fastslået.

Det første dampkøkken oprettes (i Lille Regnegade).

De sorte studenterhuer indføres.

Grundtvigs højskole "Marienlyst" i Rådmandsmarken åbnes 3. november og havde til huse her til 1890. Bygningen nedreves 1953.

Den sjællandske Bondestands Sparekasse stiftes 26. november.


1857.

Sparekassen Bikuben stiftes 3. marts; dens nuværende bygning tages i brug april 1884.

Københavns kommunalbestyrelses ordning udvikles ved lov af 4. marts og vedtægt af 30. december. Borgerrepræsentanterne vælger de 4 borgmestre og de 4 rådmænd, dog skal valget approberes af kongen. Fattigdirektionen, vandkom- missionen samt brolægnings- og vejkommissionen ophæves og deres virksomheder henlægges under magistraten. Overformynderiet udskilles under en særlig styrelse.

Dåbstvang afskaffes ved lov af 4. marts.

Privatbanken oprettes ved kgl. bevilling af 4. marts; 1. juni vælges C. F. Tietgen til den ene direktør.

Øresundstolden ophæves 1. april.

Nedrivningen af Amagerport, Vesterport og Østerport begynder. Ved de nedrevne porte opstod et "gab", som først forsvandt, da voldene ca. 15 år senere blev sløjfet.

Forlystelsesetablissementet Alhambra (ved nuværende Alhambravej) åbnes 21. august som konkurrent til Tivoli. Det forberedende arbejde var udført af Georg Carstensen (4. januar 1857). Etablissementet nedlægges 1869.

Den første gade i "Kløvermarken" mellem Jagtvejen og Lygten anlægges. Det var Allersgade, som en sidegade til Nørrebrogade.

Udstykningen af Rosenvænget (nord for søerne) i villagrunde begynder; fortsættes til 1872.

Patentstilladset (til brug ved husreparationer) opfindes af en løjtnant Jensen.

Valkendorfs vejerhus ved Gl. Strand nedrives. På dets plads blev i en række år "Loppetorv". Dette flyttedes ca. 1880 til Vandkunsten.

Pavillonen Odeon i Frederiksberg Allé opføres. 1 1869 forandredes navnet til Morskabsteatret, senere til Frederiksberg Teater, i 1914 til Alexandrateatret, i 1917 til Betty Nansen Teatret og i 1944 til Allé Scenen.

Det første private kemisk-analytiske laboratorium åbnes. Nu V. Steins.

Vesterbro Torv anlægges ved nordenden af de gamle reberbaners plads.

Stockholmeren Victor Granberg går op med en ballon fra Christiansborg Ridebane 26. juli, men kommer kun til Hofteatrets tag ("Den går inte, Granberg").

Elektrisk lys og et elektrisk springvand forevises på Christiansborg Ridebane 27. august.

Folketeatret åbnes 18. september.

Daglig fejning af gaderne indføres i november Det havde tidligere været anordnet, men gennemførtes først nu.

Stor handelskrise udbryder i København i begyndelsen af december; staten træder hjælpende til for at afbøde almindeligt sammenbrud.

København får gasbelysning. Vestre Gasværk begynder sin virksomhed den 4. december med 1800 lygter i stedet for de 1600 tranlygter; anlægget påbegyndtes i 1856.

Ved lov af 14. december bestemmes grundskat for ejendommene i Københavns udenbys kvarterer.

Færgeretten i Københavns havn gives fri, 14. december.

Næringsfrihed indføres ved lov af 29. december; trådte fuldstændig i kraft 1. januar 1862. Laugenes eneret ophæves, torvetvangen afskaffes.

Københavns skoledirektion får sin sammensætning ved lov af 29. december.

Frederiksberg sogns økonomiske bestyrelse ordnes ved lov af 29. december. Den tidligere forbindelse med Hvidovre ophører, og Frederiksberg får en forvaltning omtrent som købstædernes. Sognet deles i et bydistrikt og et landdistrikt.


1858.

Børssalen indvies 2. marts.

Anlægget af søbefæstningen vedtages ved lov af 31. marts. Arbejdet begyndte i 1859, afsluttedes i 1868.

Kvinder opnår lige arveret med mænd og ugifte kvinder lige myndighed med mænd fra l. maj ifølge to love af 29. december 1857.

De første sidegader på Vesterbro, Valdemarsgade, Dannebrogsgade og Oehlenschlægersgade anlægges på denne tid, dog ikke i deres nuværende udstrækning.

Frederik Vl's statue i Frederiksberg Have afsløres.

Det første annoncebureau i København stiftes.

I dette og de følgende år underkastes Rosenborg Slot en gennemgribende restaurering og omgivelserne ordnes.

Dokken på Holmen indvies 18. august.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole åbnes 24. august. Veterinærskolen på Christianshavn nedlægges; samtidig ansættes N. J. Fjord som docent ved Landbohøjskolen og begynder sine banebrydende forsøg på en række landbrugstekniske områder, der i 1883 samles under Forsøgslaboratoriet og efterhånden under en række forskellige laboratorier rundt i landet.

Den første metodistiske gudstjeneste holdes i København i september.

Pepita de Oliva gæster København. og danser første gang 14. september; kom igen i 1861.

Det kgl. Blindeinstitut på Kastelsvej indvies 5. november (Arkitekt: F. Meldahl).

Havnevæsenets styrelse ordnes ved lov af 30. december.


1859.

Universitetets kemiske Laboratorium indvies i Ny Vestergade 19. februar. I 1892 flyttet til Øster Voldgade.

Ved lov af 15. april bestemmes, at Gammelholm og Botanisk Have bag Charlottenborg skal afgives til bebyggelse; flådens etablissementer flyttes fra Gammelholm til Orlogsværftet på Nyholm.

Københavns Sygehjem på Rolighedsvej indvies 27. maj, trådte i virksomhed 4. juni. I 1922 flyttet til Ordrupvej.

Det nuværende Blågård Seminarium oprettes 15. juni.

Joseph Michaelsen fremsætter sit forslag til dannelsen af en verdenspostforening.

Tunnelen under havnen (til kloakledninger m.m.) fuldføres.

Gadenumre indføres i København.

En fabrik til sodafremstilling af kryolith anlægges af prof. Julius Thomsen ved kalkbrænderiet på Østerbro.

Københavns Vandværk på fæstningsglaciset ved Farimagsvejen træder i virksomhed 8. august; blev påbegyndt 1857. Den sydlige del af Sankt Jørgens Sø inddrages i anlægget, og en dæmning føres over søen.

Zoologisk Have åbnes 20. september af Niels Kjærbølling; i 1872 overgået til et aktieselskab.

Illustreret Tidende udsender første nummer 2. oktober. Det var Danmarks første illustrerede ugeblad; ophørte 1924 at udkomme.

Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme stiftes 17. december.


1860

Nytårsnat foretages der heftige demonstrationer på Christiansborg Slots Ridebane mod grevinde Danner og ministeriet Rotwitt. Optøjerne gentages tre gange i januar og fører til politikampe og talrige fængslinger.

Folkemængde d. 1. februar København 155.143. Frederiksberg 8.164.

Stokhuset nedlægges som straffeanstalt 31. marts.

Københavns Grundejerforening stiftes 23. maj.

Ved denne tid begynder anvendelsen af petroleum til belysning.

Der oprettes 6 faste brandstationer, indbyrdes telegrafisk forbundne. Herved gøres det første skridt henimod en ordning efter det nugældende system.

Kødudsalg i private huse bliver tilladt.

De første lukkede flytte-omnibusser kommer i brug.

De første underjordiske kloakanlæg udføres; de havde deres udløb i havnen og kanalerne, så man måtte forbyde vandklosetters afløb til dem og bevare tøndesystemet.

Der oprettes direkte telegrafforbindelse med England; den ophører med krigen i 1864 (se 1868).

Koks bliver almindeligt som brændsel ved denne tid.

Lemmestiftelsen på Sankt Hans Hospital bortflyttes, og hospitalet benyttes derefter kun til sindssyge.

Gadevanding med sprøjteslange foretages første gang (på Østergade) i juli.

Frederiksberg gasbelysning begynder i september.

Arbejderforeningen af 1860 stiftes af C. V. Rimestad 20. september (hedder siden 1929 Foreningen af 1860).

Det første paten bureau stiftes l. okt.

København. får sin første sundhedsvedtægt 26. oktober.

Stadsmusikantembedet ophæves 12. december.


1861

Begravelseskontoret oprettes i henhold til kgl. resolution af 7. juli 1859, træder i virksomhed l. januar.

Ved lov af 19. februar ophæves næringsskatten (af 1812) og der indføres indkomstskat til kommunen (ændret 1887 og 1910) og med de kommunale ejendomsskatter foregår den forandring, at medens de tidligere var foranderlige, bliver de nu fastslåede til et bestemt årligt beløb (ændret 1903).

Sø- og handelsretten oprettes ved lov af 19. februar.

Grundtakst indføres på Frederiksberg 6. april.

.

Etablissementet Thors Hal på Vesterbro åbnes i Frederik VII's nærværelse i maj; omdannedes senere til danselokale (Figaro, nu Valencia).

Kadetakademiet i Fredericiagade omdannes til kaserne for infanteri og ingeniører. Landkadetakademiet ophæves.

Den første eksaminerede lærerinde ansættes ved Københavns kommuneskole.

Gammelholms bebyggelse begynder.

Skt. Johannes Kirke indvies 25. august.

Universitetets astronomiske observatorium på Rosenborg Bastion tages i brug i september. Samtidig nedlægges observatoriet på Rundetårn.

Københavns kommunalbestyrelse vedtager en plan om salget af fæstejorderne på Bistrup godser, bekendtgjort l. oktober.

Universitetsbibliotekets bygning i Fiolstræde tages i brug i november og bøgerne flyttes dertil fra Trinitatis Kirkes loft.

De kommunale valg på Frederiksberg ordnes ved lov af 23 december.


1862.

Den tvungne laugsordning ophører l. januar i henhold til lov af 29. december 1857.

Frihandelsforeningen stiftes 28. februar; ophørt ca. 1870.

Alderstrøst grundlægges 26. februar; bygningen mod Nørrebrogade fuldendes i 1879, i Møllegade i 1895.

Nordisk studenterrnøde afholdes i København 11.-17. juni.

En plan til uddybning og regulering af havnen forelægges og gennemføres i de følgende 18 år.

Jernporten ved Frederiksberg Allé nedbrydes; genopstillet ved indgangen til Sønderrnarken på hjørnet af Pilealle og Roskildevej (dens nordlige låge med pillerne ved Værnedamsvej forsvandt dog først 1872).

Flåden får sine to første panserskibe.

De to første forretninger med fotografiske artikler oprettes.

Københavns kommunes skattekontor op rettes, 1882 kaldet skatteinspektoratet, 1898 skattedirektoratet.

Udlevering af proviant fra Proviantgården ophører.

Af Nyboder sælges 1862-73 grundene mod Adelgade, Ny Kronprinsessegade, Klerkegade, Fredericiagade og nogle mindre gader (se 1854).

Postekspeditioner på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro oprettes 15. juli.

Københavns borgere fejrer venskabet melem Nordens konger, Frederik VII og Carl XV, ved en banket på Børsen, fakkeltog m.m. 19. juli.

Vejviseren overtages af stadskonduktør, kapt. T. Krak, der i løbet af dens to følgende årgange forøger dens indhold med realregister, husregister og fagregister.

I september afholdes prøvekørsel med et landevejslokomotiv ("Damp- elefanten") i Københavns nærhed.


1863.

Københavns politi ordnes ved lov af 11. februar og regulativ af 12. juni, træder i virksomhed l. juli. De forhadte bambusstokke, hvormed politiet hidtil havde været udrustet, afløses af stave efter engelsk mønster. Den offentlige politi ret oprettes. Vægterinstitutionen ophæves; opdagelsespolitiet oprettes. Der oprettes 3 politiinspektorater, og staden deles i 6 politikredse. (Hertil kommer i 1885 Østerbro, i 1902 det yderste Nørrebro og i 1906 Valby, ialt 9 kredse).

På Casino-mødet 28. marts opfordres ved de nationalliberales initiativ regeringen til at tage afgørende skridt til Holstens udsondring af og Slesvigs tilknytning til kongedømmet.

Studenterforeningens bygning, Holmens Kanal, opføres ved anvendelse af Holmens hovedmagasins midtpavillon, indvies 17. april, nedrevet 1911. </>

En græsk deputation ankommer 25. april til København for at tilbyde prins Vilhelm (senere kong Georg I) Grækenlands krone.

Diakonissestiftelsen oprettes 26. maj.

Et panserværksted opføres på Dokøen.

Frederiksberg Hospital oprettes på Lampevej (Howitzvej), i 1903 flyttet til N. Fasanvej.

Gadenumre indføres på Frederiksberg.

Fajancefabrikken Aluminia i Smallegade anlægges.

Frederiksberg Assistens Kirkegård (kaldes Fasankirkegården, fra 1926 Solbjerg Kirkegård) anlægges.

Mellemfortet og Prøvestenen fuldføres, begge som faste, kasematterede forter; påbegyndt ca. 1859.

Endnu i dette år var der over 3000 kreaturer opstaldet i den overbefolke de indre by.

Toldloven af 4. juli ophæver al udførselstold og nedsætter beskyttelsen betydeligt.

Kongerne Frederik VII Ogt Carl XV samt konsejlspræsident Hall mødes i Skodsborg 22. juli (allianceaftalerne).

Jembanen til Klampenborg åbnes 22. juli og til Lyngby l. oktober. Kommunehospitalet åbnes 19. september.

Kirken indvies 18. oktober Arkitekt: Christian Hansen.

Den første sporvejslinie (og tillige den første på Europas fastland), nemlig Frederiksberg ad Alléen til Trommesalen åbnes 22. oktober og fra Trommesalen, til Skt. Annæ Plads den 25. december.

Christian IX underskriver "Novemberforfatningen" 18. november.

Frederik VII's lig ankommer fra Glücksborg 2. december og føres fra Christiansborg til Roskilde den 18. december.


1864.

Københavns Dags-Telegraph, begyndelsen til den Ferslewske presse, udkommer l. januar (ophørt 1891).

Nye danske Brandforsikrings-Selskab stiftes 11. januar, begyndte sin virksomhed i april.

Meddelelsen om Dannevirkes rømning fremkalder en voldsom bevægelse i byen 6. februar.

Jernbanen til Helsingør over Hillerød åbnes 9. juni. Samtidig tages den senere såkaldte Nordbanegård i brug.

Højesteret flytter atter ind på Christiansborg.

Diligencebefordring fra København ophører fuldstændig.

Den første dampsprøjte anskaffes af brandvæsenet.

Holmens Kanal tilkastes.

Frederiksberg jernbanestation anlægges, idet Roskildebanen nu føres herover i stedet for som tidligere over Valby.

August-Foreningen stiftes af Helstatspartiets førere; ophørt 30. marts 1869.

Hovedbanegården ved Vestre Farimagsgade tages i brug den 14. oktober (nedrevet 1917). Den lå ligesom den første udenfor voldene.


1865.

Den første af C. Hambros vaske- og badeanstalter og den første offentlige badeanstalt i København (i Borgergade) åbnes 26. januar. Den sidste af disse anstalter nedlagdes 1918.

Kirkelig Forening for indre Mission i København stiftes 15. februar.

Den indenbys Københavnske telegrafbefordring åbnes d. 17. februar.

De Kellerske Åndssvageanstalter oprettes.

Antallet af sangerindeknejper i København og Frederiksberg kulminerer i dette år.

Arbejdernes Byggeforening stiftes af fysikus F. Ulrik.

Den store mølle ved Vodroffgård brænder.

Et jernskibsbyggeri opføres på "Nyholm".

De første kloakker på Frederiksberg anlægges (under Gl. Kongevej).

Den første velocipede, der ligner den gamle draisine, men har pedaler på forhjulet, kommer til København, hvor de dog først kommer i handelen 1868; men efter at have været højeste mode et par år forsvinder de atter.

Navigationsskolen i København indvies den 1. september.

Sporvejslinien Skt. Annæ Plads-Vibenshus åbnes 2. september, forlænges 1868 til Slukefter, med kørsel hveranden time.

Lov om valg af borgerrepræsentanter i København af 23. december giver valgret til alle bosatte borgere, som er valgbare til folketinget og betaler skat af mindst 200 rdl.


1866

Det Københavnske sporvejsforetagende overgår i et dansk selskabs hænder den 1. januar.

Metodistkirken i Rigensgade (nu Jerusalemskirken) indvies 7. januar.

Kunstmuseet (Kunstkammeret) opløses 29. januar og dets genstande fordeles mellem andre samlinger.

Ritzaus Telegrambureau stiftes (1. februar).

Almindelig borgerlig straffelov af. 10. februar Ved denne afskaffes bl. a. kagstrygning.

Under grundlovskampen stiftes Det forenede Venstre.

Livgarden til hest opløses 31. maj.

Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. juni 1849 stadfæstes 28. juli.

Arbejdernes Byggeforenings første huse bortloddes (på Amager).

Ombygningen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn fuldendes (påbegyndt 1861). På den tidligere veterinærskoles grund opføres en særlig straffeanstalt for kvinder. Denne bygning blev i 1870 arresthus for mænd, i 1895 for kvinder og ombyggedes 1921 under navnet "Skt. Annæ Gård" til privatbeboelse.

Børsgraven tilkastes, hvorved Slotsholmsgade fra Børsens midte til havnen opstår.

Den kgl. danske Yachtklub stiftes under navnet Dansk Forening for Lystsejlads.

Den første roklub i Danmark (Københavns Roklub) stiftes.

Christiansholms ø sælges til Aktieselskabet Christiansholms Fabriker. I 1920 overgik øen til Københavns havnevæsen.

Grundstenen til de Classenske Boliger ved Godthåbsvej lægges d. 2. august. På en del af boligernes grund opførtes 1943-46 "Godfhåbs Have" (de sidste huse blev nedrevet 1958).

Frederiksberg får fra 1. oktober udvidet næringsfrihed ved lov af 23. februar s.å.

Sporvejslinien ad Vesterbrogade til Sorte Hest åbnes 18. november.

Det forenede Dampskibsselskab stiftes 11. december af C. F. Tietgen ved overtagelse af 22 skibe fra flere ældre rederier. Selskabet overtager og ombygger i 1872 det gamle Søkvæsthus ved Kvæsthusgade.

Hærens Geværfabrik oprettes 23. december; flyttes i 1888 fra proviantgården til Amager Boulevard.


1867.

Københavns Musikkonservatorium begynder sin virksomhed 2. januar.

Frederiksberg Brandvæsen ordnes ved vedtægt af 24. januar.

Det Classenske Bibliotek forenes med Universitetebiblioteket den 2. marts.

Ved lov af 6. juni nedlægges Københavns fæstningsværker undtagen Kastellet og Amagersiden, og der bestemmes, at dens areal med undtagelse af 21 tdr. land, der var udset til Botanisk Have) kan sælges til Københavns kommune, samt at byggeservituten kan hæves for de private grunde inden for Søerne, når ejerne betaler halvdelen af værdiforhøjelsen til staten, bestemt af en taksationskommission. Herved blev også staten interesseret i den mest muligt sammentrængte bebyggelse.

Vesterbros Passage dannes som en dæmning over stadsgraven. Fra nedrivningen af Vesterport (se 1857) havde her været "Vesterbros Gab". Indlemmelsen af Dronningens Enghave m.fl. mindre enklaver (ialt 15 tdr. land), der i 1621 var blevet afstået til kongen, begynder; afsluttes 1888.

Trekroner ombygges 1865-67.

Den kgl. Porcelænsfabrik overgår til en privatmand, som 1882 overdrager den til fabrikken Aluminia. Fra 1884 er den sarmlede virksomhed i Smallegade.

Politi-Efterretninger udsendes første gang.

Direkte telegrafforbindelse med Norge åbnes 1. juli.

Frederiksberg Allé og Runddelen ved Frederiksberg Have afleveres af staten til Frederiksberg kommune den 8. juli.

Den første baptistkirke i København (Kristuskirken) indvies 13. oktober.

Sporvejslinien Nørrebro-Kongens Nytorv åbnes 6. december.


1868.

Kricketspil vinder indpas i København, men var kommet hertil nogle år før.

"Dagens Nyheder" udsender sit første nummer, overgik i 1891 til den Ferslewske presse.

En ny håndværkerskole stiftes og begynder sin virksomhed 1. november; indlemmet i Tekniske Selskabs Skole i 1876.

Hærens officerskole oprettes 1. maj i stedet for den Den kgl. militære Højskole og fIyttes l. maj 1869 til Frederiksberg Slot.

Sporvejslinien Tivoli-Klampenborg station åbnes 19. maj.

Frederiksberg Kirke, der tidligere ejedes af staten, købes af Frederiksberg kommune.

Refshaleøens dannelse begynder, hvorved havnen udvides; derimod strander de planer om anlæggelse af en ny sydhavn, der havde været forberedt siden 1862 (krig og krise).

Det første panserskib bygges på Holmen.

Slotsholmsgades anlæg kan betragtes som fuldført; ligeledes opfyldningen af Tøjhushavnen; Christiansgade anlægges, hvor indsejlingen til denne havde været.

Vodroffgården med have indrettes til sommerforlystelsessted (Vodroffslund).

Den Listerske antiseptik ved sårbehandling indføres ved hospitalerne (M. Saxtorph).

Kuglen på Nikolaj tårn anvendes for første gang som tidssignal 6. juli; falder sidste gang i marts 1909.

Det Raben-Levetzauske Fond oprettes ved testamente af 7. september.

Det første grundtvigske "vennemøde" afholdes på Store Tuborg 8. september, Grundtvigs fødselsdag.

Danmark opnår igen direkte telegrafforbindelse med England 2I. september (se 1864).

Frimurerlogens bygning i Klerkegade indvies 6. oktober.

Kammermusikforeningen stiftes 5. december.


1869.

Politivedtægt for København af 18. januar træder i kraft 1. april.

Flådens officerskole (Søofficersskolen) oprettes 1. maj (i Gernersgade, fra 1903 på Holmen), i stedet for Søkadetakademiet, der siden 1767 (s.d.å.) havde haft forskellige bygninger i brug.

"Det lille Kjøbenhavn", på Toldbodpladsen (se 1795 og 1820), nedrives i maj.

Det Store Nordiske Telegrafselskab stiftes 1. juni ved sammenslutning af det Dansk-Norsk-Engelske, det Norsk-Britiske og det Dansk-Russiske Selskab. Året efter "smugles" de første kabler ind i Kina.

Fortovsservering etableres første gang i København (i Hotel Kongen af Danmarks café).

Havnevæsenets bygning på Toldboden tages i brug i juli.

Avissalg på gaden begynder (med "Nyt Aftenblad").

Jernstøber P. Andersens vandværk på Frederiksberg anlægges (se 1898).

Taksationen af den værdiforhøjelse, som de private grunde inden for søerne har opnået, afsluttes; og i de følgende år blev servitutten gennemgående afløst.

En landmandsforsamling med stort dyrskue afholdes i Kongens Have i juli.

En ny Knippelsbro åbnes 1. august.

Internationalt oldgranskermøde i København 27. august-3. september.

Ved kontrakt af 29. oktober overdrages de nedlagte fæstningsværker til Københavns kommune.

Skydeskolen oprettes l. november.


1870.

Folkemængde d. 1. februar: København, 181.291. Frederiksberg, 16.878

Nationalbankens nye bygning indvies 9. maj. (Tilbyningen ud til Havnegade opføres 1917). Bankbygningen ved Børsen nedrives.

Borgervæbningen og Kongens Livjægerkorps ophæves, Københavns Væbning dannes ved lov af 28. maj; ophævet 1909.

Den første Wagner-forestilling på Det kgl. Teater, "Lohengrin", gives.

Offentlig kornvejning indføres.

Hestevæddeløb afholdes første gang på Eremitagesletten.

Ved sæsonens begyndelse indføres det at benævne skuespillerinderne ved Det kgl. Teater frue og frøken, i st.f. madam og jomfru.

Tournuren særkender den elegante damedragt 1870-75 og 1882- 88.

Kommunen køber Enighedsværn til brug for det planlagte Kvægtorv.

Forstander ved Døvstummeinstituttet Malling-Hansen opfinder skrivekuglen, den første praktisk anvendelige1 skrivemaskine.

Ved den fransk-tyske krigs udbrud blusser en stærk revanchestemning frem i byen; den dør dog hen efter de store franske nederlag.

Brandvæsenet henlægges i henhold til lov af 15. august 1868 under Københavns kommune fra 1. august. Brandkorpset samt den kgl. Brandkommission hæves, og dennes dømmende myndighed overgår til kriminal- og politiretten.

Jernbanen til Masnedsund åbnes 4. oktober.

Vestre Kirkegård tages i brug; et begraveiseskapel indvies 2. november.

Zoologisk museum i Krystalgade åbnes for publikum 16. november.

Sundby Kirke indvies 11. december.


1871.

Dansk Kvindesamfund stiftes 24. februar.

Den første cellevogn ("salatfadet") tages i brug til fangetransport 3. marts.

Brevkort indføres l. april.

En ny socialistisk bevægelse begynder med udgivelsen af Louis Pios "Socialistiske Blade" i maj.

Jordarbejdet ved Botanisk Haves anlæg begynder. Det samme gælder Østre Anlæg. Derved bevares betydelige rester af byens gamle volde og grave.

Den første børnehave (efter Frøbelssystem) oprettes.

Det første Ny Carlsberg Bryggeri (nu "Mellembryggeriet") opføres. Fik sine nuværende bygninger 1880.

Den nyere landindvinding i Kalvebodstrand begynder omtrent på denne tid.

Vekselmæglernes og vekselerernes kursnoteringsudvalg oprettes.

Den første kemiske tøjrensningsanstalt anlægges.

"Socialisten" begynder at udkomme som ugeblad 21. juli; dagblad fra 2. april 1872; afløses i maj 1874 af "Social-Demokraten".

Katolsk apostolisk Kirke i Gyldenløvesgade indvies 1. august.

Den første socialistiske fagforening stiftes (af tobaksarbejderne) l. september 1.

Den danske Landmandsbank, Hypotek- og Vekselbank stiftes 5.oktober, begynder sin virksomhed 2. januar 1872.

Frederiksberg tekniske Skole oprettes 14. oktober.

Den Internationale Arbejderforening for Danmark stiftes 15. oktober ved et møde i Tømmerkroen i Adelgade med Louis Pio som "stormester".

Georg Brandes begynder sine forelæsninger på Universitetet (Emigrantlitteraturen) 3. nov.


1872

De østasiatiske telegraflinier inddrages under det Store Nordiske Telegraf-Selskab i februar.

Borgerrepræsentationen vedtager den 19. februar at anlægge en 80 alen bred boulevard om den gamle by fra Østerbro til Kalvebodstrand.

Konkursloven af 25. marts. Ved denne afskaffes gældsfængsel som straf.

Aktieselskabet De danske Sukkerfabriker oprettes 20. april ved sammenslutning af flere ældre fabrikker.

Gjethuset på Kongens Nytorv nedrives i april.

Et arbejderrnøde på Nørrefælled forhindres ved politi og militær den 5. maj. Pio, Geleff og Brix var blevet arresteret natten forud. "Socialisten" beslagslægges.

En nordisk Industri- og kunstudstilling åbnes i terrænet omkring Lucie Mølle (Gyldenløves Bastion) 13. juni, sluttes d. 28. oktober Industribygningen tages i brug.

Frederikberg Sporvejsselskab konstituerer sig den 14. juni.

Voldenes sløjfning begynder.

Udgivelsen af Københavns Diplomatarium begynder; afsluttet l892.

Burmeister & Wains værft på Refshaleøen anlægges. Det første skib løber af stabelen året efter.

Emdrupborg Højskole oprettes i den gamle hovedgård Emdrupgård. Nedlagt 1913.

Det nuværende Hvidøre opføres.

Tuborg Havn fuldføres, påbegyndt i 1869.

Meteorologisk Institut oprettes.

Det første Nordiske industrimøde afholdes i København 8.-19. juli.

Københavns Forstæders Sporvejsselskab stiftes d. 14. august.

Det første, nordiske juristmøde i København 22.-24. august.

Bebyggelsesplanen for fæstningsterrænet stadfæstes ved kgl. resolution af 25. september.

Kvindelig Læseforening stiftes 1. oktober.

Samfundet som antager sig vanføre og lemlæstede Børn stiftes 12. oktober.

Frederiksberg omnibuslinie ad Smallegade-Gl. Kongevej-Kongens Nytorv åbnes l. oktober.

Stormflod 13. november.


1873.

Københavns Handelsbank åbnes 18. april.

Tuborgs Fabrikker stiftes 13. maj. Selskabet omfattede da kunstgødningsfabrik, svovlsyrefabrik, glasværk og bryggeri. Blev efterhånden udelukkende bryggeri.

Drikkehaller (åbne sodavandsudsalg) åbnes flere steder i Frederiksberg Allé 25. maj.

Børns arbejde i fabrikker begrænses ved lov af 23. maj, den første begyndelse til en dansk sociallovgivning.

Ved udgravning under det nuværende Magasin du Nords sydøstlige hjørne findes fundamenterne af det gamle fæstningstårn Kringelen, "Byens Tårn".

Skt. Andreas Kirke på Ordruphøj indvies 25. maj.

Arbejderhusene ved Øster Farimagsgade opføres i årene 1873-89.

"Punch" udkommer, i 1895 ændret til "Puk", ophørt 1899.

"Morgenbladet" begynder at udkomme, ophørt i 1892.

Den første sommerrevy opføres i Vesterbrogade 29. Fra 1875 opførtes sommerrevyen på Morskabsteatret, det senere Betty Nansen Teater i Fre- deriksberg Allé.

Københavns første akvarium opstår på Vesterbro (over for Thors Hal, nu Valencia) i en dertil indrettet bygning. Da foretagendet ikke har succes, omdannes det i 1875 til Teater Elyseum og senere til danselokale (nuv. bygning har nr. 33).

Peder Madsens Gang, Prammandens Gang og Bag Hovedvagten forsvinder i 1873-76, og bygningskomplekset mod Ny Østergade og Hovedvagtsgade samt Hotel d'Angleterre opstår. I samme tidsrum bygges ligeledes de store bygninger ved den yderste ende af Gothersgade, Frederiksborggade og Vendersgade (Søtorvet). Det er det Københavnske Byggeselskab, hvem disse ejendomme skyldes.

Salg af grunde i fæstningsterrænet begynder.

Jernbroen over "Nørreports Gab" flyttes til Ørstedsparken, hvor den endnu findes.

Møntbygningen i Holbergsgade (senere postkontor) opføres på en del af den ældre møntbygnings plads.

Søndersø købes til Københavns vandforsyning.

Anlægget af Nansensgade, Nørre Farimagsgade og Nørre Søgade er fuldendt 28. juli.

Dommen over Pio, Brix og Geleff den 6. august lyder på forbedringshus. Internationale opløses 14. august. I stedet stiftes "Den demokratiske Arbejderforening", der snart afløstes af Fagforeningernes Central bestyrelse.

Frederik VII's statue på Christiansborg Slotsplads afsløres 6. oktober.

Ved folketingsvalget 14. november opslås valgresultater første gang i et dagblads vinduer ("Dags-Telegrafen" i Store Kongensgade 24).


1874.

Første nummer af "Social-Demokraten" udkommer den 10. maj.

Tietgen køber Frederikskirkens (Marmorkirkens) ruiner med omliggende plads af staten (i juni).

Det nuværende Pantomimeteater i Tivoli opføres.

Hanetårnet udfor Larslejsstræde udgraves (nedrives i 1878).

Chr. Hansens Laboratorium begynder fremstillingen af osteløbe, der bliver en verdensartikel.

Den første skotøjsfabrik oprettes.

Bygningen for Søkortarkivet og Meteorologisk Institut (ved Langelinie) tages i brug.

Hovedvagten flyttes fra Kongens Nytorv til Kastellet 28. august og dermed bortfalder den daglige infanterivagtparade.

Botanisk Have åbnes 9. oktober.

Det kgl. Teaters bygning åbnes 15. oktober. Grundstenen lagt 18. oktober 1872.

Oehlenschlægers statue opstilles d. 15. oktober ved Det kgl. Teater; den havde stået på Skt. Annæ Plads fra 21. oktober 1861.

Københavns Understøttelsesforening stiftes l. november.

Foreningen til Lærlinges Uddannelse stiftes 17. november.

Skt. Stefans Kirke indvies 26. december.


1875.

Et nyt møntsystem (guldmøntfod, kroner og øre) træder i kraft fra l. januar.

Broen over Nyhavn åbnes 6. februar.

Vajsenhusets tidligere bygning, Nørre Farimagsgade, tages i brug 1. maj.

Den sidste fattigskole nedlægges.

Kvinder får adgang til universitetet og dets eksaminer dog ikke den teologiske.

Carlsberglaboratoriet oprettes. Her udviklede professor Emil Chr. Hansen en rendyrket gærkultur, der første gang toges i brug på bryggerierne 12. november 1883 og vandt udbredelse over hele verden.

Den første rotationspresse indføres.

Den første pålægsmaskine kommer i brug ved denne tid (i en forretning Amagertorv 9).

Skt. Josephs Hospital åbnes l. juli.

Foreningen Det røde Kors stiftes 28. august.

Kong Frededk VII's Stiftelse i Gyldenløvesgade indvies 6. oktober.

Den første søndagsskole åbnes 10. oktober.

Holbergs statue ved Det kgl. Teater afsløres den 31. oktober.

Toldkammerbygningen mod Amaliegade tages i brug i november.

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse stiftes 20. november.


1876.

Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder åbnes 4. januar, stiftet i november 1875.

Lov om den offentlige fred på folkekirkens helligdage af 7. april.

Københavns Boldklub, den første i sin art her i landet, stiftes 26. april. Oprindeligt dyrkes langbold, fra 1879 også fodbold. Denne sport har dog været prøvet en kort tid forinden.

Socialdemokratiets første kongres afholdes på Gimle 6.-8. juni.

En bredere Langebro opføres, samtidig med at sejlløbet udvides.

Postgården ombygges. Postkredse indføres. De nuværende store brevkasser opsættes.

Statistiske oplysninger om staden København begynder at udkomme.

Den høje bicykle kommer for første gang til Danmark; men cykling bliver først mere almindelig omkring 1880.

De første selvbevægende torpedoer fabrikeres på Orlogsværftet, og 1878 kommer de første 3 torpedobåde hertil.

Botanisk Museum fuldføres.

Det socialdemokratiske vittighedsblad "Ravnen" udsender første nr.; ophørt 1926.

Øresundshospitalet oprettes l. august. De første patienter indlægges i 1878.

Tycho Brahes statue ved Observatoriet afsløres 8. august.

Nationaltidende udsender sit første nummer den 23. september.

Det tekniske Selskabs Skole åbnes l. oktober. I 1881 tages den nuværende bygning ved Nørre Voldgade i brug.

H. C. Ørsteds statue i Ørstedsparken afsløres 25. september.

Carlsbergfonden, til Videnskabelighedens Fremme i Danmark grundlægges af brygger J. C. Jacobsen ved fundats af 25. september, stadfæstet 18. oktober.

Emmaus-Kirken indvies 31. december.


1877.

Reglement for Frederiksberg brandvæsen stadfæstes l. februar.

Skt. Pauls Kirke indvies 18. februar.

Pio og Geleff udvandrer til Amerika 23. marts, - med politiets bistand!

Den første provisoriske finanslov udstedes 12. april. - Som følge heraf stiftes påny grundlovsværneforeninger rundt om i landet (fra 21. april)..

Ved rigsretsdom af 13. juni frifindes de forhenværende ministre Krieger, Holstein-Holsteinborg og Fonnesbech i den mod dem anlagte sag i anledning af salget af Marmorkirken.

Magdalenehjemmet Skovtofte stiftes.

Den første menighedspleje i Danmark (Diakonissestiftelens) stiftes.

En betydelig udvidelse af dampskibsbroen ved Kvæsthusgade påbegyndes.

Gammelholms bebyggelse kan betragtes som fuldført.

Illustreret Familie-Journal begynder at udkomme.

Kehlets Varieté i Allégade åbnes; her traf Drachmann i 1887 "Edith".

Rulleskøjteløb ses første gang i København 14. juli (i en pantomime i Cirkus Renz).

Martinskirken (Evangelisk Luthersk Frikirke) indvies 19. august.

Ved rigsretsdom af 4. oktober frifindes de forhenværende ministre Hall og Worsaae i den mod dem anlagte sag i anledning af overskridelse af bevillinger til det nye kgl. teater.

Lindevangshjemmet indvies 30. december 1878. Socialdemokratisk Forbund stiftes 12. februar.

"Københavns Mælkeforsyning" oprettes den l. april.

Nationalhistorisk museum på Frederiksborg oprettes ved kgl. resolution af 5. april.

Skt. Jakobs Kirke indvies 23. juni.

Første Odd Fellow loge stiftes 30. juni.

Den første telefoncentral (til ekspedition af indenbys telegrammer) anlægges i Ved Stranden 18. Se 1881.

En træbro anlægges over Sortedamssøen (se 1888).

Frederiksberg kommunale vandværk anlægges.

Den første kontinuerlige mejericentrifuge sættes i gang i København.

Lægeforeningens boliger ved Østerbrogade-Nyborggade opføres 1878- 79, nedrevet 1958.

En tilbygning til den Moltkeske malerisamling opføres ved palæet i Dronningens Tv,ærgade (se 1804).

K.F.U.M. stiftes 16. september.

Kunstnerhjemmet i Gothersgade tages i brug i oktober.

Østre Gasværk træder i virksomhed 23. oktober. Anlægget begyndte i 1876.

Tavleombæringen i de Københavnske kirker afskaffes 8. november (Kirketavle, d.v.s.: lille træplade (eller skuffe) på skaft, hvorpå menigheden lagde offer eller almisse).


1879.

Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade indvies 23. april.

Kommunens internat oprettes.

Dronning Louises Børnehospital åbnes 16. juni.

Fællesrepræsentationen for Håndværk og lndustri stiftes 19. juli.

Holmensbro åbnes i juni, Højbro i august efter ombygning,.

Store nordiske Telegrafselskab udlægger kabler fra St. Petersborg til Vladivostok.

Ørstedsparken åbnes for publikum den 27. oktober; samtidig afsløres L. N. Hvidts buste.

Skrivemaskiner (Remington) kommer i brug.

Pladsen ved Trinitatis Kirke ordnes, - Ewalds og Wessels monument opstilles.

Arbejdernes Læseselskab stiftes 7. oktober.

Blegdamshospitalet tages i brug 5. november.

Legatet "Albertina" til anskaffelse af billedhuggerværker på offentlige pladser og haver i København stiftes 19. november af Carl Jacobsen.

Kvægtorvet ved Halmtorvet åbnes 28. november mellem gasværket og tømmerpladserne, delvis på opfyldt grund; det kom først i fuld drift 1. februar 1880. Samtidig rømmes Trommesalen som kvægtorv.

Ibsens "Et Dukkehjem" har verdenspremiere på Det kgl. Teater med Betty Hennings og Emil Poulsen i hovedrollerne. Det er et vendepunkt i teatrets historie og giver samtidig anledning til heftige debatter i befolkningen frem i tiden.


1880.

Staten overtager fra l. januar de sjællandske jernbaner.

Begravelsesvæsenets nye ordning træder i kraft l. januar, idet alle anliggender vedrørende kirkegårdene og begravelsesvæsenet overgår til en kommission, bestående af en borgmester, stadens 2 provster og 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Folkemængde den 1. februar: København, 234.850. – Frederiksberg, 26.510. – Sundbyerne, 9.923. - Utterslev under Skt. Stefans sogn 2.039. - lalt 273.322.

Helliggeisteskirke tages i brug 6. maj efter en hovedistandsættelse, påbegyndt i 1878.

De gamle lærredsboder fjernedes ved denne lejlighed sammen med muren ud mod gaden (nu Niels Hemmingsens Gade). Året efter forandres kirkens navn til Helligåndskirke.

Sparekasseinspektoratet oprettes ved lov af 28. maj.

H. C. Andersens statue i Rosenborg Have afsløres den 26. juni.

Opfostringshusets bygning i Randersgade tages i brug 29. juni.

Thingvallaselskabet dannes og begynder direkte passagerfart til New York. Overtages 1898 af D.F.D.S.

Opførelsen af National-komplekset begynder; koncertsalen (senere varieté) indvies 15. januar 1882.

En bolig- og huslejestatistik udkommer første gang.

Børsbroen og Frederiksholms Bro opføres.

Smørrebrødssedler kommer i brug ved denne tid.

Den i 1865 påbegyndte uddybning og regulering af havnen fuldføres.

Havnebanen åbnes 1. oktober.

Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse stiftes 3. november.

Skt. Matthæus Kirke indvies 7. november.


1881.

"Vort Forsvar" udsender sit første nr. den 2. januar; ophørt 1908.

Den første telefonstation for publikumssamtaler åbnes den 15. januar i Lille Kongensgade. Antallet af abonnenter var 22, men steg i løbet af to år til 850.

Forening for Ligbrænding stiftes 24. marts.

De første høje bicykler ("ordinaries") kommer hertil fra England. Den 7. maj stiftede københaverne den første cyklistklub, nu D.B.C.

Det første centralvarmeanlæg med varmt vand indrettes i dette år (i den russiske kirke).

Panoramabygningen i Jernbanegade åbnes.

Den første elektriske buelampe tændes uden for "National" og vakte den største opsigt.

Anbringelsen af stenbolværker i Slotsholmskanalen afsluttes.

De første brandalarmerings-apparater opstilles.

Generalfeltmarskal Helmuth von Moltke besøger Tivolis Koncertsal og modtages af orkestret med "Heil dir im Siegeskranz", hvilket i den følgende tid forårsager voldsomme demonstrationer mod dirigenten Balduin Dahl.

Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker stiftes 9. august.

Niels Juels statue på Holmens Kanal afsløres 21. september.

Teknisk Skoles bygning i Ahlefeldtsgade indvies 29. september.

Højres Arbejder- og Vælgerforening, fra 1916 Den konservative Vælgerforening, stiftes 6. oktober.

Bethelskibet ved Nyhavn indvies 12. november, fjernes 1906.

Friskolebørns bespisning begyndte i vinteren 1881-82.


1882.

Firmaet F. L. Smidth & Co. stiftes 2. januar.

Stiftelsen Georg Stages Minde stiftes 3. april.

Studentersamfundet stiftes 2. maj, opretter den 21. december en aftenundervisning.

Telefonanlæggene overgår til Københavns Telefonselskab.

Brevsamlingssteder oprettes i København.

Ny Carlsberg Glyptotek grundlægges af brygger Carl Jacobsen på Ny Carlsberg. (se 1897).

Aluminia køber Den kongelige Porcelænsfabrik, der flytter til Smallegade i 1884.

Kalkbrænderifortet fuldendes, påbegyndt i 1880. Nedlagt 1915.

Anlægget og beplantningen af Nørre Voldgade fuldføres.

Den første vuggestue oprettes.

Missionshuset "Bethesda" indvies 26. september.

Lærlinge-plejehjemmet i Nørre Søgade indvies 4. oktober, nu indrettet til hotel.

Det første offentlige cykelvæddeløb finder sted i Tivoli 8. oktober.

Soldaterhjemmet på Christianshavn – det første i sin art - oprettes 13. november, nedlagt 1922.

De sidste gade-tranlygter i København (i Kastellet) viger pladsen for gaslygter 7. december.


1883.

Dagmarteatret åbnes 7. marts; nedrevet 1937.

Strandvejens Damp-Sporvejs-Selskab får koncession 10. marts; driften begynder 23. marts 1884 med kørsel mellem Trianglen og Klampenborg og ophører 1. oktober 1892. Maksimumsfarten var sat til 16 km/t; gennem Skovshoved dog kun det halve.

Det tyske socialdemokrati holder (hemmeligt) kongres i København i slutningen af marts som følge af Bismarcks socialistlov.

Kunstudstillingsbygningen ved Charlottenborg tages i brug l. april.

Ved folketingsvalget på Frederiksberg 29. maj viser der sig for første gang en stærk "liberal" (antiministeriel) bevægelse i hovedstaden.

K.F.U.K. stiftes.

Landbohøjskolens forsøgslaboratorium åbnes.

Københavns statistiske kontor oprettes 1. juni.

Den russiske kejser Alexander III og kejserinde Maria Feodorowna samt prinsen af Wales og prinsesse Alexandra, det græske og svenske kongepar m.fl. ankommer for at besøge Fredensborg 30. august til 11. oktober, et besøg der gentages i en årrække.

Alexander Newsky-Kirken indvies 9. september.

100 årsdagen for Grundtvigs fødsel fejres (ved et stort kirkeligt vennemøde d. 8. september). Samme dag afsløres korset på Marmorkirken (se 1894).

De offentlige slagtehuse tages i brug den 1. oktober, men bebyggelsen fortsættes i de følgende år, og først i oktober 1887 kan anlægget betragtes som fuldført.

Københavns liberale (fra 1905: radikale) Venstreforening stiftes 16. november.

Forsikringsforeningen i København stiftes 30. november.

"Avisen" begynder at udkomme i december, ophørt september 1896.

Den første fodboldkamp i Danmark mellem to klubber finder sted 16. december på Rosenborg Eksercerplads.


1884.

Tidsskriftet "Tilskueren" udsender første nummer i januar, ophørt december 1939.

Kastrup Kirke indvies 17. marts.

De samvirkende Sygekasser i København stiftes 28. april.

De to første social-demokratiske folketingsmænd vælges i Københavns 5. og 9. kreds d. 25. juni.

Ca. 300 sønderjydske piger aflægger besøg i København og omegn 22.-29. juni.

Haveselskabets Have ved Frederiksberg Slot anlægges (lå tidligere ved Haveselskabetsvej).

Mosaisk Menighed erhverver begravelsesplads ved Vestre Kirkegård.

Lawn-tennisspil indføres.

Laboratoriet for medicinsk bakteriologi oprettes.

Kongen afholder 15. august i anledning af en international lægekongres den sidste fest på Christiansborg (C. F. Hansens) inden branden. Ved kongressen aflægger Louis Pasteur beretning om sin behandling af hundegalskab.

Kommissionen til Bedømmelse af Svendeprøver i København oprettes ved regulativ af 3. oktober; den begynder sin virksomhed i 1885.

"Politiken" udsender første nummer 1. oktober.

Christiansborg Slot brænder 3. oktober.

En nationalsubskription til genopførelse af Christiansborg Slot åbnes d. 23.oktober.

Efter branden flytter Rigsdagen til kasernen (oprindeligt operahus) i Bredgade (nuv. Østre landsret), Højesteret til Bernstorffske Palæ i samme gade.

Københavns poliklinik for ubemidlede åbnes 15. november; overgår til kommunen 1. september 1923; nedlægges 1. april 1928.

Den første Langeliniepavillon indvies 25. november.


1885.

Der dannes riffelforeninger rundt om i landet i årets første måneder. Bevægelsen standses ved "Riffelprovisoriet" af 5. maj.

En stor kreds af mænd og kvinder udsteder 28. marts et opråb om at yde gaver til fædrelandets forsvar.

Den anden provisoriske finanslov udstedes 1. april; en del af regeringen trufne militære foranstaltninger viser sig overflødige, da hovedstaden holder sig rolig. Provisoriske finanslove udstedes nu årligt til og med 1893.

Kongens Livjægerkorps genoprettes 30. maj til beskyttelse af kongens person; består i ca. 5 år.

Esplanadepavillonen åbnes 7. maj. Den ældste opstod i 1844.

Jarmers Tårns ruiner udgraves i maj og får lov at stå.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse stiftes 9. maj.

Det danske Travselskab stiftes 19. juni. De første løb holdes 6. september ved Lyngbyvej. Denne bane nedlagdes 1891.

Margarine (opfundet i Frankrig 1870) begynder at komme i brug.

Vestervold med Filosofgangen fra Langebro til Halmtorvet er sløjfet.

Den første gade-asfaltering foretages (Bredgade ud for Højesteret og Fredericiagade ud for Rigsdagsbygningen).

Opførelsen af Titan' s fabrikskompleks ved Tagensvej begynder.

Københavns Skøjteløberforening (stiftet 1869) får overladt den sydvestlige halvdel af Peblingesøen til bane.

Udfyldningen af Tømmerhavnen bag Tivoli begynder. Indtil 1895 sker sejladsen til tømmer pladserne ad Tømmergraven, der først tilkastes 1897. Tømmerpladsvej blev til Reventlowsgade. De sidste tømmerpladser for- svandt 1899.

Den sidste latringrube i København forsvinder.

Studentersamfundets retshjælp begynder sin virksomhed i oktober.

Kr. Zahrtmann overtager en malerskole, som han leder til 1908, og som får stor betydning for udviklingen af dansk malerkunst.

1 årets løb fældes mange domme for majestætsforbrydelse o.a. politiske forseelser.

Frøbelseminariet stiftes.

Badeanstalten "Helgoland" (i Svanemøllebugten) anlægges; lukkes 1932, fjernet juli 1937.

Fagforeningernes sammenslutning i landsforbund begynder.

Den første større arbejdsgiverforening (jernindustriens) stiftes.

Den første lock-out - i smede og maskinarbejderfaget - fra 24. juli til 15. november. Arbejderne modtog i denne kamp betydelig støtte fra bønderne.

Skt. Johannes Stiftelse åbnes 21. juli; se 1918.

Panoptikon åbnes 2. august; lukkes 1924.

Dansk Folkemuseum åbnes 8. august i Panoktikonbygningen (i Prinsens Palæ i 1938).

Ingeniør H. Hammerich udarbejder det forslag til Godsbanegård, Boulevardbane m.m., der senere i alle hovedtræk er blevet gennemført; forelægges første gang offentligt 15. oktober.

Konsejlspræsident Estrup er genstand for et mislykket attentat på Toldbodvej den 21. oktober.

Estrup hyldes af et mægtigt fanetog den 25.oktober.

Gendarmerikorpset oprettes ved provisorisk lov af 27. oktober; ophævet 1894.

Ved provisorisk tillæg af 2. november til straffeloven fastsættes skærpede straffe for politiske o. l. forseelser.

Københavns kommunes folkebiblioteker (kommunebiblioteker), 6 i tallet, åbnes 7. november.


1886.

Det første spadestik til Københavns nye befæstning gøres 27. marts ved Garderhøj.

Cirkusbygningen i Jernbanegade åbnes 16. april.

Lucie Mølle på Gyldenløves Bastion (hvor nu Rådhuset står) flyttes til Kongens Enghave i maj; den brændte Skt. Hansaften 1914, og var den sidste stubmølle på volden.

Sundhedsvedtægt for København af 15. juni indfører kød- og mælkekontrol og indeholder bestemmelser om sundhedsfarlige bygninger.

Huitfeldtmonumentet på Langelinie rejses.

Aborreparkens anlæg omkring Helmers Bastion, hvor Skt. Peders Mølle havde stået, fuldføres.

En systematisk undersøgelse af de dybtliggende jordlags vandforhold i Københavns omegn påbegyndes; derved bliver byen i stand til at udføre forskellige kildevandsanlæg, fra hvilke vandforsyningen hovedsageligt sker.

Vestre Hospital (nu Rudolph Berghs Hospital) åbnes; påbegyndt i 1883.

Skt. Lukas Stiftelsen oprettes; flyttes til sin nuværende plads 1923.

Nørrebros Jernbanestation tages i brug.

Den første politiske kvindeforening stiftes.

Dansk Sløjdlærerskole oprettes.

Arbejderhusene ved Vesterfælledvej opføres i årene 1886-91.

Safety-cyklen, også kaldet bicykletten, indføres. Den havde kædetræk og nærmede sig den nuværende cykeltype og besejrede hurtigt ordinary- typen.

Store Ravnsborgs hovedbygning omdannes til Nørrebros Teater. Her skabtes i de følgende årtier den moderne københavner-revy med Frederik Jensen som førstekraft.

Krematoriet på Nyelandsvej opføres af Foreningen for Ligbrænding; nedlægges 1908.

Psykofysisk laboratorium (nu Universitetets psykologiske lababoratorium) oprettes.

Forbindelsen med Tyskland over Gedser åbnes.

Den første nordiske Jagt- og Fjerkræudstilling åbnes i København.

De samvirkende Fagforeninger i København (fra 1898 Arbejdernes Fællesorganisation) stiftes.

En planlagt fest i Dyrehaven for den dagen forinden løsladte Christen Berg forbydes, hvorefter en flåde på 15 dampskibe ledsager ham til en fest på Marienlyst 25. juli.

Desinfektionsanstalten på Skt. Johannes Stiftelse åbnes for publikum 1. august.

Presse-Provisorierne af 13. august.

Kulturminister Jacob Scavenius beordrer, at tysk fremtidig ikke må tales på Det kgl. Teater, hvorefter en tysk Wagner-sanger udfører "Tannhauser"s rolle på engelsk 5. september.

Frederiksbergs første rådhus tages i brug 7. oktober (sidste møde holdes i huset 4. maj 1953).

Arbejdernes Fællesbageri, det første af Arbejdernes kooperative foretagender, der fik varig betydning, grundlægges 1. november.

Frederiks tyske Kirkes Menighed (i Christianskirken) nedlægges ved kgl. resolution af 4. december.

Røde-Kro teatret (opført 1885-86) giver sin første forestilling 5. december; sidste forestilling 14. maj 1961; derefter nedrevet.


1887.

Nogle artikler af August Strindberg (fra 31. januar) giver anledning til en "sædelighedsdebat", der fortsættes året ud, og hvori bl. a. Bjørnstjerne Bjørnson deltager ("Handskefejden").

Dansk Skolemuseum (nu Statens pædagogiske Studiesamling) åbnes 1. marts i Gladsaxe, i juni flyttet til København.

Det første elektriske tørelement – der senere blev en verdenseksportartikel fremstilles i København.

Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri oprettes.

Frederiksberg birk oprettes ved lov af 15. april.

Frelsens Hær holder sit første møde i København, og "Krigsråbet" udsender sit første nr. den 8. maj.

Østerbros Ravelin og det gamle vagthus rives ned og giver plads for en 164 fod bred dæmning over voldgraven.

Den store gotiske mur i Skydeselskabets have opføres.

De første kolonihaver anlægges i foråret (ved Garnisons Kirkegård).

Fridtjof Nansen ankommer efter sin Grønlands-ekspedition til København og hædres ved en række fester.

Selvbeskatningen erhverver den til Lyngbyfortet fornødne grund og på begynder fortets opførelse.

Katolsk Menighed erhverver begravelsesplads ved Vestre Kirkegård.

Dronning Louises Bro fuldendt 7. september (se 1562).

Skt. Albans Kirke (den engelske kirke) indvies 17. september.

Frederiksberg kommunebiblioteker åbnes 1. oktober.


1888.

Al slagtning i København henvises til de offentlige slagtehuse fra 1. januar.

Det nye Halmtorv tages i brug 3. januar.

Carl Jacobsen og hustru tilbyder i skrivelse af 8. marts, at de vil skænke det offentlige Glyptoteket på Ny Carlsberg med alle dets kunstværker.

Niels Brocks Handelsskole begynder sin virksomhed l. maj i h. t. stifterens legat fra 1802.

En nordisk industri-, landbrugs- og kunstudstilling åbnes 18. maj, sluttes 2. oktober. Hovedbygningen lå, hvor senere Rådhuset og Hovedbrandstationen er opført; Tivoli var indlemmet i udstillingsterrænet.

Fransk kunstudstilling, foranstaltet af Carl Jacobsen, åbnes 18. maj.

Den første nordiske musikfest afholdes 4.-10. juni.

Tandlægeskolen oprettes ved kgl. resolution af 19. juni.

Kystbatterierne ved Charlottenlund og Kastrup fuldføres.

En dæmning over Sortedamssøen afløser træbroen fra 1878 (Fredensbro).

Schimmelmanns Palæ i Bredgade omdannes til koncertpalæ.

Det første danske kvindeblad, "Hvad vi vil", begynder at udkomme 14. juli; ophørt 1895.

De første væddeløb på cykelbanen i Ordrup køres 29. juli.

De to første socialdemokratiske landstingsmænd vælges i september.

"Venstres Organisation" stiftes ved et delegeretmøde i København 29.- 30. september.


1889.

Aktieselskabet De forenede Papirfabrikker stiftes 22. februar.

Rigsarkivet organiseres ved lov. af 30. marts.

Dagbladet "København" udsender sit første nr. 2. juni; forandrer i 1929 navn til "Morgenbladet" og går ind 1931.

Bygningslov for København 12. april.

Grønttorvet ved Vendersgade åbnes 26. april, efter at torvehandelen på Christianshavns Torv var ophørt.

Bethlehemskirken i Blågårdsgade indvies 12. maj; afløstes af den nye Bethlehemskirke på boulevarden, der indviedes 13. februar 1938.

Sidste år, hvori det er tilladt på flyttedagen at kaste sengehalm og lignende på gaden.

Kommunalbestyrelsen vedtager den nu i hovedsagen gældende ordning af brandvæsenet 15. juli.

Den første kvindelige læge nedsætter sig i København i august.

Borgerrepræsentationen vedtager anlæggelsen af en elektrisk centralstation den 23. september (se 1892).

Tilbygningen til Nytorvs arrest tages i brug 18. november.

Influenza ("la Grippa") optræder med voldsomhed i december, vedvarer i de første 8 måneder af 1890 og blusser atter op i 1891.

Kommunen bevilger den 16. december et beløb til anlæg af den første legeplads for børn (den blev anlagt ved Kapelvej).


1890.

Hellig Kors Kirke indvies 19. januar.

Folkemængde d. 1. februar: København, 312.859. – Frederiksberg, 46.954. – Sundbyerne, 13.310. - Utterslev under Skt. Stefans sogn, 2.569. – I alt 375.719.

Bygningslov for Frederiksberg 19. april.

Det danske Kunstindustrimuseum stiftes 30. april; museet åbnes 2. december 1895.

Demonstrationen for 8 timers arbejdsdag foretages første gang l. maj.

Tivolis portal ud til Vesterbrogade opføres. 27. juni åbnes i dens vestre pavillon Wivels restaurant (fra 10. juni 1931 "Wivex). Nu nedlagt.

Østergade og en del af Købmagergade asfalteres. Tidligere var kun de ved år 1885 nævnte asfalteringsarbejder foretaget. Ved denne tid kommer udtrykket "certosaherrer" (datidens "swing "pjatter") i brug.

Det botaniske Laboratorium opføres.

Destruktionsanstalten ved Vasbygade tages i brug.

De første Stenkuls-briketter kommer hertil ved denne tid.

Børnesanatorierne for København og omegn åbnes.

Luftringe til cykler indføres.

Polyteknisk Læreanstalts første bygning ved Sølvgade indvies l. september Den gamle læreanstalt i Studiestræde overgår til Universitetets brug ("Annekset") og er nu en del af Studiegården.

Halls statue i Søndermarken afsløres 15. september.

De Københavnske Handelsforeningers Fællesrepræsention (nu De danske Handelsforeningers Fællesorganisation) stiftes 14. november.


1891.

Aktieselskabet De Forenede Bryggerier stiftes 9. februar ved sammenslutning af 11 ældre bryggerier.

Den frie Udstilling åbnes i Kleis kunsthandel på Vesterbrogade 26. marts; flyttes senere til en træbygning foran det nye rådhus ud mod Vesterbros Passage, og den 25. marts 1898 til Wilumsens hus (med ravnene, nu i Willumsen Museet i Frederikssund) i Aborreparken og endelig i 1914 til Willumsens hus ved Østre Anlæg.

Frihavnens anlæg vedtages ved lov af 31. marts. Arbejderne påbegyndes straks derefter. Ved disse anvendes for første gang gravemaskiner. Planer om en sådan havn havde ofte tidligere været fremme. Nu gav påbegyndelsen af Kielerkanalen i 1888 dem vind i sejlene. Under udgravningerne begynder H. N. Rosenkjær de geologiske og arkæologiske undersøgelser, der fortsættes til hans død 1907, og som bliver skelsættende i kendskabet til Københavns forhistorie og ældste historie.

Bestemmelser om de kirkelige helligdages fredhellighed skærpes i lov af l. april.

Artillerivejs Kaserne fuldføres i april.

Travbanen flyttes fra Lyngbyvej til Charlottenlund, hvor de første løb holdes 24. maj.

Borups Højskole oprettes.

Lørups ridehus ved Stockholmsgade åbnes; i 1933 erstattet af en moderne ejendom.

Vandværket ved Skt. Jørgens Sø tages i brug.

Den første ballon captif med passagerer går op fra Tivoli.

Jesus-Kirken indvies 15. november.


1892.

Lovene om alderdomsforsørgelselse og om det offentlige fattigvæsen af 9. april 1891 træder i kraft 1. januar.

Nationalmuseet bliver ved kgl. resolution af 28. januar fællesnavnet for samlingerne i Prinsens Palæ, undtagent mønt- og medaillesamlingen.

Dansk Ingeniørforening stiftes 1. marts.

Den elektriske station i Gothersgade (Københavns første elektricitetsværk) begynder udsendelse af elektrisk strøm 5. marts.

Fakultativ ligbrænding indføres ved lov af 1. april.

Lov af 12. april om tilsyn med de anerkendte sygekasser.

Det elektriske lys tændes på Kongens Nytorv 26. maj, kong Christian IX's og dronning Louises guldbryllupsdag (første offentlige elektriske gadebelysning).

Det store kapel på Vestre Kirkegård indvies 15. juni.

Universitetets kemiske laboratorium, og mineralogiske museum ved Østervold tages i brug.

Svanemølien brænder.

Parcelbroen for enden af Griffenfeldsgade nedlægges.

De første bananer kommer til byen i denne tid.

Den første cykelsti anlægges (i Esplanaden) af Militæretaten.

Opførelsen af arbejderhusene ved Kildevældsgade begynder.

Københavns brandvæsens nuværende ordning er gennemført. Hovedbrandstationen blev indviet 30. april.

Borgerrepræsentationen vedtager opførelsen af et nyt rådhus efter Martin Nyrops plan l8. juli.

Almindelig Hospital flyttes i september fra Amaliegade til Nørre Allé.

"Dannebrog" udsender sit første nr. i september; ophører at udkomme i 1910.

N. J. Fjords statue ved Rolighedsvej afsløres 14. oktober.

De første auer-brændere med glødenet kommer hertil i oktober.

Farmaceutisk læreanstalt (nu Danmarks farmaceutiske Højskole) åbnes 14. november; i efteråret 1941 flyttet til Universitetsparken.

Grundudgravningen til Københavns nye rådhus begynder 10. december.


1893.

Den første ligbrænding foretages 13. januar (det må dog bemærkes, at man i 1886 brændte liget af en svensk tugthusfange).

De to første socialdemokratiske borgerrepræsentanter i København vælges 29. marts.

Klubben "Cyklisten"s bane ved Tivoli åbnes i foråret; nedlægges 1905.

Niels Finsen offentliggør sine første arbejder om lysets virkning på huden.

Brugsforeningen "Stores" dannes og vækker et stort røre blandt byens handlende.

Søpavillonen opføres.

De første kassekontrol-apparater kommer hertil.

Fra dette år forsynes København udelukkende med vand fra artesiske kilder.

Befæstningsanlæggene om København fuldendes; arbejdet begyndte i 1886.

Ny Kalkbrænderihavn og Lystbådehavnens anlæg påbegyndes.

Landsarkivet ved Jagtvejen tages i brug, udvidet 1920.

Vestrer Boulevard anlægges. Halmtorvet forandrer navn til Rådhuspladsen 8. oktober.

Immanuelskirken (Københavns Valgmenighed) indvies den 29. oktober.

Statstelefonen træder i virksomhed 6 december. Der etableres samtidig forbindelse med Malmö.


1894.

Tiden regnes fra l. januar efter mellemeuropæisk tid, nemlig efter middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich, der er 9 min. 41 sek forud for Københavns middelsoltid.

Frederiksberg Sparekasse stiftes 6. januar.

Københavns Arbejdshjem stiftes 20. januar i den nedlagte Amerika Mølles gård.

Gethsemana Kirke (foreløbig kirke) indvies 25. februar.

Kommunen overtager den 21. marts vedligeholdelsen af parkanlægget, som er dannet af dele af Esplanaden, Kastelsvolden og Langelinie.

Forfatningskampen sluttes med vedtageIse af finansloven 1. april. De øvrige provisorier ophæves.

Dansk Forfatterforening stiftes 19. maj.

Luftskipper Johansen foretager sin første ballonopstigning i Tivoli 3. juni.

Installation af W. C. begynder (i Malmøgadekvarteret).

Den første elektriske personelevator i København indlægges i Magasin du Nord (se 1796). En hydraulisk elevator fandtes fra midten af 70erne i Hotel Kongen af Danmark.

Frilagerbygningen fuldføres.

Palækoncerterne begynder.

Tørdokken på Refshaleøen anlægges.

Ny Rosenborg fuldføres.

Brødrene Soldenfeldts Stiftelse åbnes.

Københavns Amts Sygehus på Nyelandsvej fuldendes. 1. juli 1939 overtaget af Frederiksberg Hospital. (se 1927).

Spiritistisk Broderskab stiftes 12. juli.

Bygningen for Kunstindustrimuseet på Vestre Boulevard (nu De forenede Bryggeriers domicil) indvies 20. juli. Museet flyttede i 1924 til det tidl. Frederiks Hospital.

Grundstenen til Rådhuset lægges 28. juli.

Storkespringvandet på Højbro Plads fuldføres og springer første gang 28. juli.

Frederikskirken (Marmorkirken) indvies 19. august (Arkitekt: F. Meldahl).

Frihavnen åbnes for trafikken 9. november.

Jernbanen Nørrebro-Frihavnen åbnes 9. november.

Folketingskredsene omlægges ved lov af 14. december; antallet af folketingsmænd for hovedstaden forøges til 15.


1895.

Københavns Låne- og Diskontobank stiftes 14. februar, åbnes l. juni.

Det første automobil (en "Daimler") kommer til København. På "Strøget" ses dog først et automobil i april 1900.

Pladsen ved Helligånds Kirke åbnes for publikum.

Kastellets areal nord for Østbanegården, den erhverves af kommunen og overgår til bebyggelse. Østbanegade og Strandboulevarden anlægges.

Østervold med undtagelse af stykket fra nuværende kunstmuseum til Stokhuset sløjfes; dette stykke bortgraves i begyndelsen af 1913 og den sidste voldrebslager forsvinder.

Dronningens Mølle nedrives.

Hypotekforeningen for Lån mod sekundær prioritet i faste Ejendomme i København og Omegn oprettes.

Svanemølleviadukten opføres.

Opførelsen af Åhusene ved Åboulevard begynder. (Arkitekt: Ulrik Plesner) De blev toneangivende for den kommende tids boligbyggeri.

Middelgrundsfortet fuldføres, påbegyndt i 1890.

Boksning indføres ved denne tid.

Kapernaumskirken i Utterslev indvies 15. september.

Vestre Fængsel tages i brug 29. september Christianshavns Arresthus bliver nu kun kvindefængsel. Der ansættes en særlig inspektør for Københavns fængsler.

Dampfærgeforbindelsen Frihavnen-Malmø åbnes 7. oktober.

Den første fabrikation af salgsautomater herhjemme begynder 1. november.

Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade indvies 3. november.

Detailhandlerbanken åbnes 15. november (se 1908).


1896.

Børsen" udgår som ugeblad i januar; som dagblad fra 1. oktober 1899. <(p>

Dansk Idrætsforbund stiftes 14. februar.

Arbejdsgiverforeningen af 1896 (for jern- og bygningsindustrien) stiftes 19. maj.

Caroline Amalies statue i Rosenborg Have afsløres 28. juni.

Statens Museum for Kunst fuldendes.

Helligåndskapellet, der rimeligvis er bygget i 1400-tallet, underkastes en restauration, hvorved det så vidt muligt bringes tilbage til sin oprindelige skikkelse (fra 1918 til 1957 kommunebibliotek).

Jorcks Passage fuldføres.

Højbrohus ("Peberbøssen") opføres, hvor i sin tid "Store Lækkerbisken" lå.

Den store viadukt ved Frihavnen opføres.

Jernbanen Nørrebro-Frederiksberg åbnes l. juli.

Statsprøveanstalten trådte i virksomhed 1. juli; den overtog det tidligere statslaboratorium for cementundersøgelse.

Kioskerne opstilles i juli (koncession af 3. september 1895).

Sions Kirke indvies 27. september.

Kristeligt Dagblad udsender sit første nr 1. oktober.

Dagbladet "Vort Land" udsender sit første nr. i oktober; ophørt 1919.

Det københavnske Kirkefond stiftes 14. oktober.

Finsensinstitutet stiftes 23. oktober.

Dansk Arbejdsmandsforbund stiftes i København 26. december.


1897.

Sporvejslinien Kongens Nytorv-Nørrebro overgår som den første af de Københavnske-frederiksbergske sporvejslinier til elektrisk drift (akkumulatorsystemet) 4. marts. Den skulle ringe uophørligt under kørslen.

Østasiatisk Kompagni stiftes 27. marts.

Ingeniørkasernen i Vogmandsmarken fuldføres i april.

Det første skolekøkken åbnes på Frederiksberg 23. april.

Ny Carlsberg Glyptotek, H. C. Andersens Boulevard (bygningens ældre del), indvies 1. maj; opførelsen begyndte i 1892.

International maleriudstilling afholdes i forbindelse med åbningen af Ny Carlsberg Glyptotek, afsluttet 31. oktober.

Taxameterdrosker indføres i maj.

En industritælling afholdes første gang 25. maj.

Danmarksmonumentet afsløres foran Kunstmuseet 26. maj, flyttes i 1919 til Pücklers Bastion, Østre Anlæg.

Skt. Lukas Kirke indvies 30. maj.

N. W. Gades statue på Skt. Annæ Plads afsløres d. 24. juni, flyttes til Østre Anlæg maj 1934.

Etablissementet Lorry åbnes; hed tidligere Kehlets Varieté.

Sporvejslinien Hellerup-Klampenborg åbnes.

En del af Ladegårdsåen overdækkes, hvorved Åboulevarden fremkommer.

Opfyldningen til dannelsen af den nye Godsbanegårds terræn begynder; Vestre Gasværkshavn anlægges. Samtidig opfyldes Tømmergraven og den ældre Gasværkshavn (anlagt 1873-76).

Tagensvej anlægges.

Store majslagre går i forrådnelse i Frihavnen, og udbreder stank i dens omegn.

Kloakplanen, hvorefter kloakvandet skal opsamles i afskærende ledninger, der fører det ud i Sundet, vedtages.

De blanke politihjeime indføres ved denne tid.

Stor jernbaneulykke ved Gentofte 11. juli; 32 dræbtes straks, 8 døde senere af deres kvæstelser.

Kystbanen fra Østerbro til Helsingør åbnes 2. august. Østerbro (nu Østerport) Station tages i brug.

Københavns kommunes fortsættelseskursus oprettes 1. oktober.

Urania-Observatoriet tages i brug 8. oktober.

Oehlenschlægers statue i Allégade afsløres i oktober; i 1953 (20. januar) opstillet i Søndermarken.

Rådhusbiblioteket åbnes 1. november.

Carlsberg Laboratoriets bygning indvies 10. november, J. C. Jacobsens statue dér afsløres.

Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, stiftes ved koncession af 13. november.


1898.

De samvirkende Fagforbund stiftes 3. januar.

Arbejderforsikringsrådet oprettes ved lov af 7. januar.

Musikhistorisk Museum grundlægges 31. januar.

Skt. Thomas Kirke indvies 6. februar.

Henrik Ibsen fejres ved en stor fest på d'Angleterre.

Statens Institut for Talelidende træder i virksomhed 1. april.

Folkeuniversitetsforeningen stiftes 13. april.

Fra dette år kan natrenovationen udføres ved ombytning af tønderne.

Golfspil indføres.

Den historiske Prøvesamling (samling af uniformsgenstande o.l.) i det gamle Stokhus åbnes. I 1922 indlemmet i Tøjhusmuseet.

Gardehusarkasernen (nu Østerbrogades kaserne) fuldføres, påbegyndt i 1895.

Københavns kommune køber store ejendomme særlig i Brønshøj sogn (Utterslev og Emdrup), bl. a. Bellahøj med dens 80 tdr. land.

Aktieselskabet Københavns Telefon Automater stiftes i april; virksomheden begynder i januar 1899.

Der anlægges en hundekirkegård ved Garnisons Kirkegård; nedlægges 1916.

Fabrikation af dieselmotorer optages af Burmeister & Wain.

Ingeniør Vald. Poulsen opfinder telegrafonen.

Den store flydedok kommer hertil fra Flensborg.

På denne tid har Vilhelm Pacht (fra 1898 Panoptikons direktør) i et par år forlystet byens børn med forskellige panoramaer, fonografer og "levende billeder" i den Frie Udstillings træbarak, der lå lige foran det nye rådhus ud til Vesterbros Passage. På samme tid averteres en kinematograf i Koncertpalæets mindre sal.

Selskabet "De kjøbenhavnske Sporveje" stiftes ved sammenslutning af de 6 bestående, sporvejs- og omnibusselskaber; selskabet får koncession 9. august.

Scala-Varieté åbnes 15. august.

Vestre Elektricitetsværk træder i virksomhed d. 7. september; anlægget påbegyndt i 1896.

Kjøbenhavns Grundejerbank åbnes 10. september (se 1908).

Frederiksberg kommune overtager fabrikant P. Andersens vandværk l. oktober.

Afstøbningssamlingen i Statens Museum for Kunst åbnes l. november.

Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening oprettes 22. november, trådte i virksomhed i 1899.

Foreningen til lovordnet udryddelse af rotter stiftes 25. november Hermed indledes rationel rottekrig.

Børnenes Kontor oprettes l. december.


1899<"strong>.

Omstigningsbilletter ved sporvejene indføres l. januar.

Loven om arbejderes ulykkesforsikring træder i kraft l5.januar.

Ved gavebrev af 14. januar tilbyder Carl Jacobsen og hustru af lade deres antikke kunstværker overgå til offentlig ejendom.

Arealet til pladsen i Blågårdskvarteret erhverves ved skøde af 16. januar.

Andelsudvalget dannes 18. februar.

Frederiksberg Bank begynder sin virksomhed 25. februar.

Nathanaelskirken indvies 19. marts.

En lock-out, omfattende ca. 34.000 arbejdere, navnlig i bygningsfagene, finder sted fra slutningen af maj til 5. september. Ved forliget af 5. september fastsættes grundregler for arbejdsforholdet i fremtiden.

En ny udvidelse af havnen påbegyndes; den tidligere inderred inddrages som en yderhavn, og havnens sydlige grænse udskydes til det i 1901-03 opførte afspærringsanlæg.

Kommunens frikoncerter i Rosenborg Have begynder, senere flyttet til Fælledparken.

Nygade udvides, efter af der 1898 var foretaget den dertil nødvendige ekspropriation.

Den første feriekoloni for skolebørn stiftes.

Staten lejer den Schackske Gård (opført 1666, men helt ombygget) i Slotsholmsgade til brug for Statistisk Bureau (nu Departement).

Carlsbergfondets bygning (med Videnskabernes Selskab) ved Dantes Plads fuldendes.

En organiseret kamp mod rotterne føres fra 3. august til 9. december.

Frederiksberg Kommune stilles som købstad og får et byvåben 23. august.

Landsoldaten med den lille hornblæser afsløres 12. september på H. C. Andersens Boulevard.

Første nummer af "Klodshans" ud kommer; ophørt 1926.

Akademisk Orkester stiftes.

Krydserkorvetten Valkyrien (prins Valdemar) tiltræder et togt til Østasien den 15. oktober.

Sporvejslinien Smallegade-Gl. Kongevej-Rådhuspladsen-Åboulevard- Godthåbsvej overgår til elektrisk drift 16. november, den anden linie, med hvilket dette blev tilfældet, og den første, der anvender luftledning.


1900.

Skuespiller Robert Schyberg overfalder Edvard Brandes på Østergade 5. februar, krænket over dennes kritik af hans spil som Leander i "Mester Geert Westphaler". Brandes svarer med en udfordring, og den 10. februar udkæmpes en ublodig duel mellem dem i Ermelunden.

Kronprins Frederiks og kronprinsesse Louises Stiftelse (Frimurerstiftelsen) indvies 30. marts.

Den permanente (senere faste) Voldgiftsret oprettes ved lov af 3. april.

Frederiksberg Kommune udskilles fra 1. april fra Københavns amtsråds kreds efter lov af 7. april 1899.

3 love af 3. april bestemmer, at de følgende arealer i verdslig henseende kan indlemmes i Københavns Kommune:

l. Brønshøj sogn, ca. 3.688 tdr.land. </>

2. Valby-dstriktet, nemlig den del af Hvidovre sogn, der omfatter Damhussøen og byerne Valby og Vigerslev samt Kongens Enghave med Damhuså som grænse, ca. 2.184 tdr. land.

3. Sundby og Nathanaels sogne, ca. 2.538 tdr. land.

Indlemmelsen skal efter 3 kgl. resolutioner af 17. april ske fra l. januar 1901 for de under punkterne l og 2 nævnte arealer og fra 1. jan 1902 for det under punkt 3 nævnte areal.

København, som ved udgangen af 1899 udgjorde ca. 4.300 tdr. land, udgør således fra l. januar 1902 ca. 12.700 tdr. land. Ved samme tid udgjorde Frederiksberg kommunes areal ca. 1.582 tdr. land.

Ved lov af 3. april får havnevæsenet bemyndigelse til at afspærre Kalvebodstrand mod syd, da det viste sig, at strømmen ofte var meget generende. Der anlagdes en 2½ km lang dæmning med et sluseanlæg og planlagdes store opfyldningsarbejder i fladvandet på begge sider nord for dæmningen.

Bebyggelsen af Palægade begynder i april på en grund, der tidligere havde været en del af Thotts Palæs have.

Sundby Gasværk indvies 24. april.

Kristkirken indvies 6. maj.

Det kinesiske Tårn i Tivoli opføres.

Opførelsen af Citygadekvarteret fuldføres; påbegyndt 1896.

De første grammofoner kommer hertil.

Fiskerihavnen i Kalvebodstrand ("Djævleøen") anlægges. Nedlægges som fiskerihavn 1948 og bliver tømmerhavn, "Tømmergraven".

Politiets Centralbureau for Identificering oprettes.

Christian IV's statue i Nyboder afsløres d. 29. juli.

Carl Jacobsen og hustru tilbyder i skrivelse af l. september at yde et beløb af 1 million kroner at anvende til anskaffelse af kunstværker til dekoration af den påtænkte udvidelse af Glyptoteksbygningen samt eventuelt til bygningsudgifter.

K.F.U.M.'s bygning i Gothersgade indvies 16. september, udvides 1916.

Hassagers Kollegium indvies d. 25. september.

Hellerup Kirke indvies 14. oktober.

Den kgl. afstøbningssamling modtager som gave fra den græske stat en overordentlig rig samling af afstøbninger over græske, antikke kunstværker.

Nybørs, også kaldet "Seks Søstre" (opført ca. 1650), nedrives i oktober at give plads for Privatbankens bygning.

Fredens Kirke indvies 18. november.

Dansk Rekylriffel Syndikat stiftes 21. november på basis af oberst, senere krigsrninister V. H. O. Madsens opfindelse.

Stormbroen åbnes efter ombygningen i november.

Den ny fuldførte Dybbølsbro overdrages til Københavns kommune 8. december.


1901.

Brorsonskirken indvies 6. januar.

Lov om valgene til rigsdagen af 7. februar (hemmelige valg).

Skt. Andreas Kirken indvies 3. marts.

København-Frederiksberg Nattevagt begynder sin virksomhed l. april.

Ved fabriksloven af 11. april oprettes Arbejds- og fabrikstilsynet samt Arbejdsrådet.

Den første bar i København indrettes i Frederiksberggade ved siden af Hotel Metropol (B.T.-hjørnet).

Opførelsen af Aladdinkvarteret på en del af Bodenhoffs Plads begynder.

Christianskirken (tidl. Frederikskirken), der havde stået ubenyttet siden 1886, tages på ny i brug som dansk sognekirke.

Folkemængde d. l. februar: København uden de indlemmede Distrikter (se 1900), 360.787 Valby 7.484, Brønshøj 9.964, Sundbyerne 23.340, Frederiksberg 76.231, Gentofte 15.250: I alt 494.056

Den forgyldte statue af biskop Absalon på Rådhusets facade afsløres 21. marts, 700 årsdagen for hans død.

Hoved-kloakpumpestationen ved Kløvermarksvej tages i brug l. juni. Herved ophører i det væsentligste spildevandets afløb i havnen. I november er det nye kloaksystem fuldendt.

Frilandsmuseet ved Lyngby åbnes 24. juni.

De første forsøg med chaussébrolægning i Københavns nærmeste omegn (Lyngbyvej ved Lundehussøen) gøres i dette og følgende år.

Københavns Bymuseum stiftes 1901.

Københavns kommunale arbejdsanvisningskontor åbnes 5. juli.

Den nye bygning for Finsens medicinske Lysinstitut indvies 12. august.

Kongeporten til Kongens Have (Hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade) åbnes for publikum iflg. kgl. resolution af 30. august.

Folketog til kongen 1. september i anledning af "systemskiftet" 24. juli s.å.

Alderdomshjemmet i Guldbergsgade (fra 1915 De Gamles By) tages i brug i september.

Ny Carlsbergfondet oprettes 25. september.

Godsbanegaarden ved Kalvebod Brygge tages i brug 30. september.

Sankt Josephs Kirke indvies 13. oktober.

Boserup Sanatorium indvies 26 oktober. Fra 1940 en del af Skt. Hans Hospital.

Amagermuseets samlinger stiftes 17. november, dets nuv. bygning i Store Magleby indvies 14. juni 1922.

Apostelkirken indvies 24. november.

Øksnehal åbnes på Kvægtorvet 28. november.

Københavns 4. politiinspektorat oprettes, 24. december.

Den første motorvogn indregistreres i København.

Håndværkernes Kreditbank oprettes (træder i likvidation i 1910).


1902.

Sundby Hospital åbnes 1. januar.

Sundby og Nathanaels sogne indlemmes i København 1. januar.

"Den underjordiske" på Amagertorv åbnes 16. januar.

Ny Carlsbergfondet stiftes 20. januar.

Købmandsskolens bygning ved Nørreport tages i brug 1. februar; indviet 11. januar.

Det kooperative bryggeri Stjernen stiftes 10. marts.

Den første automobiludstilling afholdes i marts.

Mindesmærket over slaget på Reden afsløres 2. april på Kastelsvolden.

Tivolis nye koncertsal indvies 7. maj.

Det første telegram ved trådløs telegraf modtages i København 12. maj.

Druknehuset ved Langebro nedrives i maj.

Historisk dansk presseudstilling afholdes 14. juni-17. august.

Børsgade udvides.

Gråbrødretorvs slagterboder fjernes.

Overgangen til elektrisk drift fuldendes for størstedelen1af sporvejsnettets vedkommende.

Østre Elektricitetsværk fuldendes.

Kommunens søbadeanstalt ved Kalvebod Brygge åbnes i 18. juli.

Anders Sandøe Ørsteds statue i Ørstedsparken afsløres 27. august.

Statens Seruminstitut indvies 9. september.

Sporvejslinien til Brønshøj åbnes 28. september.

Citadelskirken bliver sognekirke 1. november.

Skt. Markus Kirke indvies 9. november.

Sønderbros Teater åbnes 29. november omdannes til forlystelsesetablissemenet Hollænderbyen 1932.

Absalons statue på Højbro Plads afsløres 30. november.

Første bestemmelse om bilkørsel i København. Det må højst køres med en fart af 11½ km i timen, i stærk trafik kun 7½.

Borgerrepræsentationen holder sit sidste møde på Råd- og Domhuset 22. december.


1903.

Balders Hospital åbnes 1. januar.

Borgerrepræsentationen holder højtideligt åbningsmøde i det ny rådhus 12 januar. Indflytning var begyndt i efteråret 1900. Indvies 12. september 1905.

Avisprivilegierne ophæves ved lov af 23. januar.

Den nye Langebro, der ikke var helt færdig, åbnes for fodgængere 21. januar, for vognfærdsel 3. februar. Det var en drejebro.

En ny Langeliniepavillon åbnes 30. januar. Schalburgteret 10. juni 1944.

En socialdemokratisk borgmester (maler Jens Jensen) vælges første gang i København 2. marts.

Skt. Annæ Kirke (katolsk) indvies 22. marts.

Badeanstalten "København" indvies 29. marts.

Hærens og Flådens Epidemihospital tages i brug 1. april (fra 1925 en afdeling af Militærhospitalet).

Kejser Wilhelm II besøger kongehuset i april og betegner sig i et takke telegram som "søn af huset".

Ved flere love af 15. maj sker en væsentlig omordning af de direkte skatter; bygningsafgiften og ligningsskatten til staten ophæves (fra 1. juli 1904); der pålægges ejendomsskyld til stat og kommune samt formue- og indtægtsskat til staten.

Menighedsråd indføres ved lov af 15. maj.

Hotel Bristol på Rådhuspladsen fuldføres, nedlagt 1917, nu Absalons Gård.

Ingeniør Vald. Poulsen opfinder Iysbue-metoden til trådløs telegrafering.

Cakewalk-dansen kommer tll København.

Motorfærgning i havnen begynder.

International Forening for Bibelstudium opretter en afdeling i København; fra 1931 "Jehovas Vidner"; propagadaen i gaderne "Vågn op" begynder i 1947.

Kommunalbestyrelsen udsætter første gang en præmie for kunstnerisk smukke nybygninger i byen.

Afspærringsanlægget syd for havnen fuldendes, påbegyndt 1901.

Borups Allé anlægges, og vandværket ved denne tages i brug.

Revisionsbanken åbnes 4. august.

Den første automobildroske i København sættes i gang i august; den havde holdeplads ved Tivoli; året forinden havde Frederiksberg fået tre; der dog ikke måtte køre uden for denne bydel.

Sporvejsventesalen ("Stavkirken") på Rådhuspladsen åbnes i august (nedrevet 1945).

Gjentofte kommune tager sit første rådhus i brug 27. august, nedrevet 1970.

Udstilling på Bakkehuset 11. september-25. oktober.

Frederiksberg kommunes forbrændingsanstalt for dagrenovation åbnes i september.

Frederiksberg Hospitals nye bygning ved Nordre Fasanvej indvies 22. november, epidemiafdelingen var dog allerede åbnet 2. december 1901.

Bispebjerg Kirkegård indvies 25. november, første begravelse 27. november.


1904

Forsikringsrådet oprettes ved lov af 29. marts.

Firmaet Christiani & Nielsen stiftes 8, februar.

Statstidende begynder at udkomme 1. april.

Fingeraftryksmetoden indføres i Københavns politi medio april.

Lov om navneforandring af 22. april.

Den første "Børnehjælpsdag" afholdes 6. maj.

Nazarethkirken indvies 8. maj.

Gråbrødretorvs huse bliver malt med brogede farver, indviet 23. juni.

Den. elektriske sporvejsfofbindelse forlænges fra Tuborg til Klampenborg.

Bølgebryderne foran Yderhavnen fuldføres.

De første støvsugere kommer hertil.

Kriminalmuseet oprettes.

Det første lukkede svømmebassin, "Gamma", åbnes; består kun i få år.

J. P. Müller's "Mit System" udkommer 2. august.

Helsøndagslukning af butikker begynder 2S. august.

Det første permanente biografteater (Kosmorama på Østergade) åbnes 17. september.

Lærlinge-plejehjemmet i Rantzausgade tages i brug 6. november.

Der indrettes stormvarselsignaler fra mastekranen på Holmen i november.

Det ufuldendte dragespringvand ved Rådhuset er første gang i virksomhed 20. november (se 1923).

Fredensbro åbnes efter en ombygning 3. december.

De Døvstummes Kirke indvies 18. december.

"Julemærket" forhandles første gang.


1905.

Ekstrabladets første nr. udkommer 1. januar ("Politikens Ekstrablad" var udkommet fra 12. februar 1904).

Det kgl. Musikkonservatoriums bygning indvies 27. marts.

Efter en voldsom meningskamp vedtages justitsminister P. A. Alberti's pryglelov 1. april; ophævet 1. april 1911.

Botanisk Have erhverver i april et areal mellem Mineralogisk Museum og Polyteknisk Læreanstalt, og der åbnes adgang til haven fra denne side.

Frihavnskirken indvies 16. april.

Udsigtstårnet i Zoologisk Have åbnes 31. maj.

Skoleskibet "Georg Stage" sejles i sænk i Hollænderdybet af et engelsk dampskib 25. juni; 22 elever omkommer.

Den første drosketelefon indrettes (på Rådhuspladsen).

Fiskehallen i Christiansgade opføres.

Lergravsparken anlægges.

Anlægget af Amager Boulevard begynder.

Rådhuset indvies 12. september.

Landsforeningen til Tobakkens Bekæmpelse stiftes 18. september.

Grundejernes Hypotekforening i København stiftes 1. oktober.

Værgerådene, oprettet ved lov af 14. april; begynder deres virksomhed l. oktober.

Talrige vækkelsesmøder afholdes første gang i dette efterår.

Skt. Elisabeths Hospital indvies 30. oktober.

Nedrivningen af den gamle husarkaserne ved Store Kongensgade (opført som reberbane 1782) påbegyndes 1. november Kort efter sælger kommunen grunden til privat bebyggelse. Ved årets udgang er anlægget af den ny boulevard gennem Grønningen fuldendt.

C. F. Tietgens statue afsløres ved Børsen 2. november, i 1931 flyttet til Skt. Annæ Plads.

En deputation fra det norske storting ankommer til København 19. november, modtages 20. november af kong Christian IX, der giver sit samtykke til at prins Carl modtager valget til Norges konge under navnet Haakon VII.

Immaculatakirken på Strandvejen indvies 5. december.

J. P. E. Hartmanns statue på Skt. Annæ Plads afsløres 29. december.

Opfyldningen ved Islands Brygge fuldendes; i de følgende år vokser der her et nyt kvarter op.


1906.

Københavns Maskinskole oprettes l. januar.

Ved tronskiftet efter Christian lX's død 29. januar finder de første filmsoptagelser herhjemme sted.

Der afholdes for sidste gang gudstjeneste i Bethelskibet 11. februar.

Det opdages i april, at der er foregået omfangsrige tyverier fra Rosenborg ("Flora danica" stellet).

Didrik Badskærs Gang forsvinder i april.

Slangerupbanen åbnes 20. april.

Ny Carlsberg Glyptotekets nyere del (antiksamlingerne og kuppelsalen) indvies 27. juni.

Det gamle kgl. Bibliotek lukkes 30. juni.

Undervisningen i Teknologisk Institut begynder 16. juli, fra 1908 selvejende institution.

Kommunen overdrager til et konsortium karréen mellem Gothersgade, Møntergade, Gammel Mønt og Store Regnegade. l de følgende år opføres her Christian IX Gade-kvarteret.

Fundamenterne af Skt. Klemens Kirkes kor og nordmur udgraves under grunden til Frederiksberggade 36. Der findes også egestolper fra den ældste trækirke.

En ny fløj (for elektroteknik) opføres ved Polyteknisk Læreanstalt.

De første turistvogne kommer i gang.-.

De første bananvogne ses på gaden i denne sommer.

Vodroffslund (Vodroffgård) nedrives. På dens plads anlægges Danas Plads.

Ved en strejke standses næsten al udførelse af natrenovationen 26.-30. august.

Falcks Redningskorps oprettes 3. oktober.

Digteren Holger Drachmann hyldes med fakkeltog og med en fest på Københavns rådhus 10. oktober.

Den offentlige prostitution ophæves fra 11. oktober iflg. lov af 30. marts s.å.

Husassistenternes Fagskole åbnes 1. november.

Det kgl. Biblioteks nye bygning indvies d. 27. november.

Nordisk Films-Kompagni stiftes med aktier i Valby ("Løvejagten på Elleore" 1907).


1907.

Sporvejsstrejke 2.-6. januar.

Et konsortium dannes i januar til udvidelse og ombygning af Farvergadekvarteret.

Børnehjemmet Nærumgård skænkes til Københavns kommune i januar.

Landbrugslotteriet oprettes iflg. kgl. bevilling af 26. marts.

Medlemmerne af det kgl. sundhedskollegium nedlægger efter en strid med justitsminister Alberti deres hverv 30. marts.

Lov om anerkendte arbejdsløshedskasser af 9. april.

Lov om indførelse af det metriske system for mål og vægt af 4. maj; træder i kraft i alle forhold l. april 1912.

Foreningen til gamle Bygningers Bevarelse stiftes 23. maj.

Østasiatisk Kompagnis bygning ved Holmens Kanal opføres, schalburgteret 1944, nyopført 1949.

Opførelsen af Valby Gasværk fuldføres; påbegyndt 1904.

Staten får eneret på anlæg og drift af trådløs telegrafi.

Læge Mikkel Hindhede begynder agitationen for sin vegetariske diæt.

Amerikadamperen "Hellig Olav" udstyres som det første danske handelsskib med trådløs telegraf.

Ved mageskifte med Gentofte kommune erhverver København Tuborg Vang, der var en enklave i Københavns kommune.

Koholderi i forbindelse med brændevinsbrænderi i København ophører.

Dansk Post- og Telegrafmuseum stiftes.

Historiske Meddelser om København begynder at udkomme.

Medicinsk-historisk Museum stiftes.

Amagerbanen åbnes 17. juli.

En stærk kursnedgang i centralbankaktier i juni-juli med påfølgende nedskrivning af aktiekapitalen danner forspillet til den store bankkrise i 1908.

G. A. Hagemanns Kollegium oprettes ved fundats af 22. august.

Grundstenen til Frederiksberg nye elektricitetsværk lægges 13. november.

Kong Frederik VIII lægger grundstenen til det nye Christiansborg 15. november.

.

Københavnske Kvinders Kaffevogne begynder sin virksomhed 4. december.


1908.

Bispebjerg Krematorium tages i brug 6. januar.

Den første tuberkulosestation oprettes i februar.

Grundejerbanken suspenderer sine betalinger om aftenen 6. februar. De følgende dage bringer stærk nedgang i bankaktiers (navnlig detailhandlerbank-aktiers) kurs; 9. februar overtager staten og hovedbankerne i forening garantien over for de af katastrofen ramte bankers kreditorer (stadfæstet ved lov af 15. februar) og der oprettes en bankkomité (ophævet ved lov af 26. marts 1910) med udstrakt myndighed over for disse banker. Med denne voldsomme krise afsluttes en flerårig usund byggespekulationsperiode.

20 Københavnske haveforeninger slutter sig sammen i et kolonihaveforbund.

Mariendalskirken indvies 15. marts.

Arbejdsanstalten Sundholm indvies i april og afløser Ladegården (opførelsen påbegyndt i 1903).

Ved lov om kommunale valg af 20. april forøges borgerrepræsentanternes antal fra 36 til 42, forholdstalsvalg indføres, og valgretten udvides, bl. a. til kvinder.

Grundtvigs Hus indvies i maj.

Toldloven af 5. maj nedsætter industribeskyttelsen og formindsker statsindtægterne betydeligt.

Eliaskirken indvies 17. maj (Arkitekt: Martin Nyrop).

Detailhandlerbanken træder i likvidation 20. maj.

Kommunens skole- og folke-søbadeanstalt ved Langebro åbnes 7. juni.

Solbjerg Kirke indvies 8. juni.

Gefionspringvandet afsløres 14. juni.

Den første sandlegeplads ("sandkasse") åbnes på Elefantens Bastion på Christianshavn 15. juni.

Landsforeningen Dansk Arbejde stiftes 26. juni.

Den første systematiske færdselsanalyse (over kørsel) foretoges af Københavns Politi i 7 dage.

Det første stålværk i Danmark anlægges af Burmeister & Wain.

Hans Tavsens Park anlægges.

Vandværksanlægget ved Thorsbro tages i brug 28. juli.

Under en typografstrejke 10.-17. august ophører alle blade med undtagelse af Social-Demokraten at udkomme.

Grundstenen til den ny "Bazar" i Tivoli lægges 13. august. I denne åbnes året efter Restaurant Nimb.

Fhv. justitsminister, gehejmekonferensråd, P. A. Alberti indfinder sig 8. september på Domhuset og afgiver tilståelse om at have begået bedrageri og falsk. Samme dag indstiller Den sjællandske Bondestands Sparekasse sine betalinger.

Landbohøjskolens Serumlaboratorium træder i virksomhed 9. september.

Det ny Teater åbnes 19. september.

Aldersro Kirke indvies 27. september. Den erstattes 1927 af Taksigelseskirken.

Børneplejestationerne åbnes l. oktober.

Handelsministeriet udskilles fra udenrigsministeriet 12. oktober og bliver selvstændigt ministerium.

Buegangen under Regensen åbnes 12. oktober.

Hørups statue i Rosenborg Have afsløres 22. november.


1909.

En ny Knippelsbo tages i brug l. januar.

Det kgl. danske Aeronautiske Selskab stiftes 9. januar (nu Kongelig Dansk Aeroklub).

Kuglen på Nikolaj Tårn (tidssignal) falder sidste gang i marts.

Ved borgerrepræsentationsvalget 17. marts vælger og vælgers kvinder første gang.

Det første af Fælledsparkens træer plantes 27. april.

En kvinde får første gang bestalling som overretssagfører 29. april.

Sundhedsstyrelsen oprettes ved lov af 30. april.

Statsprøveanstalten overgår til statsdrift ved lov af 30. april.

Mariakirken indvies 31. maj.

Bridge (auktions-bridge) indføres, men begynder dog først at fortrænge L’hombre 10-12 år senere.

Brøndstræde-kvarteret nedrives i denne sommer.

Tietgens Bro åbnes for færdslen; påbegyndt 1907.

Vanløse Kirke indvies l. august.

Under folketingetsmøde 19. august træder en kvinde, Mary Westenholz ind i salen, griber formandens klokke og holder en formaningstale til tinget.

En stor menneskeskare drager d. 29. august gennem Københavns gader for at protestere mod J. C. Christensens udnævnelse til forsvarsminister; han gennemfører dog sit forslag om Københavns fremskudte forter, hvorefter han træder tilbage 18. oktober.

Nikolaj Tårn prydes med et nyt spir, skænket af brygger Carl Jacobsen. Indviet l. september.

Cook, Nordpolens foregivne opdager, går i land i København. 4. september og modtages med store fester og talrige hædersvisninger; i december afsløres ved Københavns Universitet hans påstand om at have været ved polen som uholdbar.

Danmarks første undervandsbåd går ind i Flådens Leje 29. september.

Ved forsvarslovene af 30. september bestemmes det, at Københavns befæstning mod landsiden skal nedlægges og være desarmeret senest 1922, medens sø- og kystbefæstningen i en nærmere fremtid skal udvides; til støtte for søforsvaret opførtes i h.t. loven i de flg. år Tårbækfortet (1915), Flakfortet, Saltholmsbatteriet, Dragørfortet og Kongelundsbatteriet. Københavns Væbning ophæves.

Spejderbevægelsen kommer hertil i november. Året efter stiftes Det danske Spejderkorps.


1910.

Der flyves første gang fra Fælleden ved Kløvermarksvej 1. janunar; året før var der foretaget nogle ganske små flyvninger på Klampenborg Væddeløbsbane.

Sojakagefabrikken ved Islands Brygge begynder sin virksomhed i marts.

Den faste Voldgiftsret og Forligsinstitutionen oprettes ved lov af 12. april.

Ved lov om indkomskat til Københavns komune af 18. april indføres stigende skala og anmeldelsespligt for arbejdsgivere m.h.t. funktionærers indtægter.

Bjørnstjerne Bjørnsons lig føres 30. april i et storslået sørgetog gennem byen fra Hovedbanegården til Toldboden, hvorfra det i et panserskib sejles til Christiania (nu Oslo).

Den første landskamp i fodbold (Danmark-England (2-1) spilles på K.B.'s bane ved Skt. Markus Alle 5. maj.

Kraks Blaa Bog udkommer første gang 27. maj.

Kingoskirken indvies 16. maj.

En flyver, Alfred Nervø, flyver første gang ind over byen 3. juni.

FriIuftsteatret i Ulve dalene åbnes første gang 4. juni med Oehlenschlagers "Hagbarth og Signe".

Klampenborg nye væddeløbsbane indvies 5. juni.

Rigsretten afsiger 17. juni dom i den mod de tidligere ministre J. C. Christensen og Sigurd Berg anlagte sag for deres forhold til P. A. Alberti.

Søværnets kaserne på Nyholm tages i brug 20. juni.

Den kgl. Driveri- samt Blomster- og Frugthave i Rosenborg Have (ved Sølvgade) nedlægges og arealet åbnes for publikum; adgangen til haven lettes ved fire ny porte.

Kilometersten opsættes i denne sommer ved landevejene fra København i st. f. de gamle milepæle.

Paladshotellet (Palace Hotel) indvies 15. juli.

Robert Svendsen flyver over Øresund til Malmø 17. juli.

Overflytningen af de første patienter fra Frederiks Hospital til Rigshospitalet finder sted 18. august, indvielsen af hospitalet 3. september. Fødselsstiftelsen flyttes til Juliane Maries Vej i august. Den gl. stiftelse i Amaliegade.23-25, bliver bolig for Sygekassedirektoratet o.a. offentlige institutioner.

Finsen-monumentet ved Rigshospitalet ("Mod Lyset") afsløres 23. august.

En international socialistisk kongres afholdes i København 29. august- 4. september. Blandt deltagerne var Lenin og Jaurès.

Postgodsklareringsbygningen på Toldboden tages i brug 1. september.

Første rundskuedag foranstaltes af Journalistforbundet 10. september.

Springvandet på Vandkunsten afsløres 15. september.

Studenterforeningens bygning i Aborreparken indvies 1. oktober. Parken forsvinder.

Industrirådet stiftes 29. oktober.

Davidskirken indvies 27. november.

Rigsarkivet, der iflg. lov af 27. maj 1908 havde fået sine lokaler udvidet ved ombygning af Det kgl. Biblioteks tidligere bygninger og en del af Proviantgården, åbnes for publikum 9. december.


1911.

Folkemængde l. februar:

Københavns kommune, 462.161. - Frederiksberg kommune, 97.237. - Gentofte kommune, 25.642. - lalt 585.040.

Landsforeningen Arbejde adler stiftes 3. februar.

Institutionen Københavns Idrætspark oprettes 7. marts; de første sportskampe i idrætsparken afholdes i sommeren s.å.

Godthåbskirken indvies 19. marts.

Boligtvangen for de under Københavns kommune ansatte funktionærer træder i kraft 1. maj.

Ved lov af 13. maj indføres afgift til staten af offentlige forestillinger m.m.

Danmarks tekniske Museum oprettes.

Gustafskirken indvies 1. juni.

Der oprettes delvist fællesskab mellem Københavns og Frederiksbergs vandforsyning.

Der oprettes studenterråd ved Universitetet.

Lersøparken åbnes.

Kristeligt Studenter-Settlement i Saxogade stiftes.

Hirschsprungs Museum indvies 8. juli.

De Københavnske sporveje overtages af kommunen 1. august.

På Københavns Universitet docerer en kvinde første gang 6. september.

Luftskibet "Hansa" over Rådhuspladsen. Se 1912.

Kraks Lomme-Vejviser udkommer første gang 28. september.

Hovedbanegården (påbegyndt 1904) indvies 30. november og åbnes den påfølgende dag for fjerntrafikken mod vest. Persontrafikken over Frederiksberg Jernbanestation (se 1864) ophører, men genoptages i 1930.

Grundstenen til Frihedsstøtten nedlægges påny 14. december Støtten flyttedes nu 5-6 m længere mod vest, efter at den under Vesterbroviaduktens opførelse har været fjernet fra sin plads siden 2. august 1909.

Københavns kommune får tilladelse til opfyldninger i Svanemøllebugten 16. december.

1912.

Den militære flyveskole åbnes 8. januar.

Selandia, det første store Dieselmotorskib, løber af stabelen hos Burmeister & Wain i februar.

Teatermuseet åbnes 1. maj.

Mindesmærket for Prinsesse Marie på Langelinie afsløres 2. maj.

Toldmuseet oprettes.

Opførelsen af Amagerbrokvarteret begynder.

På den gamle Studenterforeningsbygningsplads ved Holmens Kanal opføres Hafnias Hus.

Viadukten ved Østerport Station fuldendes i august.

Frede Skaarup bliver direktør for Scala og bliver berømt for sine pragtfulde revyer.

Grev Zeppelin lander med luftskibet "Hansa" på Kløvermarken 18. september 1912. Samme dag ankommer en engelsk eskadre til København.

Centralpostbygningen i Tietgensgade indvies 22. september.

Esajaskirken indvies 29. september.

Politikens Hus på Rådhuspladsen indvies 29. september.

Kirkens Korshær stiftes 13. oktober.

Mylius-Erichsen-stenen ved Langelinie afsløres 3. december.


1913

Vesterbrogade føres som viadukt over jernbanelinien; fuldført i februar.

Ved borgerrepræsentantvalget 11. marts vælges 55 medlemmer (tidligere 42).

Udgravningen til Boulevardbanen begynder i foråret. Træerne fra Nørre og Øster Voldgade flyttes til byens pladser.

Kommunen overtager Bispebjerg Krematorium 1. april. Fra 1914 er gejstlig medvirkning ved ligbrænding tiIladt.

'Københavns Konimunebiblioteker omorganiseres. Hovedbiblioteket oprettes.

I løbet af april stiftes 15 nye filmsaktieselskaber, lokket af de gamle selskabers store udbytte.

Havnens styrelse omordnes ved lov af 29. april. Den bliver nu en selvejende institution.

Kommunenens administrationsbygning mellem Gothersgade og Vognmagergade fuldføres i foråret.

Vandvæsenets højdereservoir på Brønshøj bakke tages i brug 7. juni.

Københavns kommune køber af staten Valby Fælled med ret til at foretage opfyldninger i det udfor liggende vandareal.

Pladsen ved Frederiksborggade inddrages under Grønttorvet. Ny torveordning 30. juni (faste stadepladser).

Den første radium-station indvies 30. juni.

Sukkerfabrikkernes store bygningskompleks på Applebyes Plads opføres.

Den lille Havfrue ved Langelinie opstiIles 23. august.

Bispebjerg Hospital indvies 19. september.

De moderne danse (Tango m.m.) kommer hertil i oktober.

Homøopatisk Hospital indvies 1. november, omdannes i 1916 til kommunalt børnehospital.

De sidste hesteomnibusser på Strøget mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen forsvinder 5. november 1913 og erstattes af motoromnibusser.

Den første mannequinopvisning i Skandinavien afholdes i november hos "Nimb" af Magasin du Nord.


1914.

Filmcensuren oprettes 1. januar.

Jerusalemskirken (i Rigensgade) nedbrænder natten til 21 januar; genindvies 1915.

Den frie UdstiIlings bygning i Østre Anlæg fuldføres i februar.

Den første smørrebrødsforretning ("smørrebrødsfabrik") åbnes 17. februar.

Simeonskirken indvies 1. marts.

Cirkusbygningen brænder 7. marts.

Æresboligenpå Carlsberg tages i brug l. maj af professor Harald Høffding.

Der gives tre mindeforestiIlinger på det gamle hofteater 29. og 30. april samt 2. maj.

Udstilling af fransk malerkunst på Kunstmuseet fra 15. maj til midt i juni.

Idrætshuset indvies 7. juni.

En international pressekongres åbnes i København 11. juni.

Peter Bangs Vej, en gammel markvej fra ca. 1775, reguleres og en sporvejslinie til Vanløse åbnes 8. december.

Præsident Poincarés påtænkte besøg i København aflyses den 27. juli på grund af den voksende uro i Europa.

Run på Nationalbanken og andre pengeinstitutter begynder 29. juli som følge af krigsnervøsiteten.

Sikringstropperne indkaldes, og den første neurtralitetserklæring udstedes 1. august. Samme dag udsteder kong Christian X et budskab til folket.

Den officielle kurs notering af obligationer og aktier ophører.

Bladene begynder i krigens første dage udsendelsen af telefon- aviser.

Rigsdagen vedtager, og kongen stadfæster 2. august en række love vedrørende krigssituationen: Suspension af pengesedlernes indløselighed, begrænsning af bankers og sparekassers udbetalingspligt, straf for spioneri etc.

I de følgende dage sættes fæstningen i København i forsvarstilstand: Miner udlægges i Sundet; omfattende løbegravsværker og pigtrådsspærringer udføres etc.

De første indskrænkninger i jernbanetrafikken finder sted 4. og 8. august.

Det nyopførte "Gutenberghus" på det gl. Brøndstrædekvarters grund tages i brug, udvides 1926-28 og 1934

49.

De første udførselsforbud udstedes 6. august.

Den overordentlige kommission (prisregulering) nedsættes 8. august.

Gadebelysningen indskrænkes til det halve 10. august.

Automobil-droskerne forsvinder p.gr.a. benzinmangel efterhånden fra gaderne, og de gamle hestedrosker kommer i brug igen.

De første (røde) enkrone sedler kommer i omløb 31. august. Samme dag den første anordning om prisregulering på levnedsmidler og andre varer.

Lurblæsersøjlen fuldendes 19. september.

Udsmykningen af Blågårds Plads med skulpturer af Kaj Nielsen fuldendes i slutningen af september.

Sankt Augustins Kirke (Klosterkirken) og klosteret på Jagtvejen indvies 3. oktober.

København prisreguleringskommission holder sit første møde 5. november.

På Rådhuspladsen rejses for første gang "Byens juletræ"; tændes 20. december.

Søborg Kirke indvies 26. december.


1915

Foreningen for borgerlig Konfirmation stiftes 13. februar.

Det første neutralitetsmalede skib ses i Københavns havn 15. februar.

Børsen genåbnes uofficielt i februar.

Ny byggelov for København 25. februar.

Landevejsbommene i Københavns omegn nedlægges 31. marts.

Marinehospitalet på Christianshavn tages i brug 6. april. Flyttes i 1928 til Militærhospitalet.

Tårbækfortet tages i brug 28. april.

Betydelige stigninger i industri- og dampskibsaktiers kurs begynder i foråret og fortsættes i løbet af sommeren.

Sporvognsdriften indskrænkes betydeligt fra 1. juni.

Kongen underskriver den ændrede grundlov 5. juni. l et grundlovstog hylder kvinderne, der nu har fået valgret, kongen og rigsdagen.

Den sidste hestesporvogn ("Hønen", Nørregade") kører sin sidste tur 13. juni.

Kulimportbureauet oprettes 23. juni.

Landsforeningen Bedre Byggeskik stiftes 27. juni.

Frihavnens udvidelse mod nord (med Kroneløbsbassinet) påbegyndes.

pen første rutebil fra Københavns ydergrænse (Bispebjerg-Søborg) begynder sin trafik.

En engelsk undervandsbåd, E 13, grundstøder 19. august ved Saltholm og beskydes af tyske torpedojagere, indtil to danske torpedobåde lægger sig imellem.

Udførselsforbud for en række varer (bl. a. olier og gummi) udstedes 24. august.

Lov om dyrtidshjælp vedtages 27. august.

Dyrehospitalet i Emdrup åbnes 25. september.

Udtrykket "gullasch" om krigsspekulanter vinder hævd.

Springvandet på Vesterbros Torv springer første gang 15. oktober.

Hæren overtager flyvepladsen på Christianshavns Fælled 4. december. Men denne benyttes indtil 1925 stadig som flyveplads for den private luftfart.

1916.

Henry Ford's fredsekspedition ankommer til København l. jan og bliver her en uge.

En ny Børnehusbro (fra Overgaden neden Vandet til Christianshavns Torv) tages i brug 19. januar (senere ombygget).

Østifternes Kreditforenings bygning tages i brug i februar (nu nedrevet).

De tre nordiske rigers konger holder møde i København 9.-11. marts.

Kommunens kørselsafdeling åbnes l. april. Fra l. april 1919 overtager den dagrenovationen.

Nationalbanken erklærer sig villig til påny at indløse sedler med guld 2. maj.

Plakatsøjler opsættes i løbet af foråret.

Den nordlige del af Christianshavns Vold restaureres og åbnes for publikum store bededagsaften.

"Sommertid" indføres første gang ved lov af 13. maj.

Fragtnævnet nedsættes 27. maj.

Forbud mod illumination og reklamebelysning træder i kraft 6. juni.

Den første lov om fastsættelse af husleje stadfæstes 9. juni.

Landbrugsmuseets nye bygning (ved Lyngby) indvies 20. juni.

Flyvebådsstationen ved Kvintus indrettes på opfyldt areal.

1915 og 1916 er de store krigsfortjenesters år. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftes. Børsspekulationen breder sig til stadig større kredse ("gullaschtiden"). Størstedelen af landets udenrigske gæld dækkes. Men samtidig vokser dyrtiden, der medfører omfattende indgreb i produktionen, rationering af forbruget og regulering af priser fra statens og kommunens side.

Københavns vandforsyning udvides med nye anlæg ved Taastrup- Valby, Søndersø og Nybølle; anlæggene begyndes i dette år.

Hundekirkegården ved Østerbrogade nedlægges, og på dens plads opføres "Lille Amalienborg".

Bibliotekshaven på Slotsholmen anlægges.

Der plantes en ny "Krinds" på Kongens Nytorv. Færdslen på torvet omreguleres.

Hovedstadens Brugsforening stiftes 2. juli ved sammenslutning af flere foreninger.

Welanderhjemmet indvies 15. august.

Havhesten på Kultorvet afsløres 16. august, i 1923 flyttet til Kunstindustrimuseets Grønnegård.

B. T. begynder at udkomme 31. august.

Det Transatlantiske Kompagni stiftes 7. september Det bliver moder til en række handelskompagnier og en hovedårsag til den store krise i 1922.

Indre Missions Hus i Bernstorffsgade indvies 13. september.

Gethsemane Kirke indvies 24. september.

Studiegården ved Universitetsannekset, med laboratorier etc., indvies 17. oktober.

Ved oktober flyttedag er bolignøden så stor, at talrige familier må indkvarteres i skoler og andre offentlige bygninger. Det private byggeri er som følge af de stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet er i de følgende år overladt boligforeninger med offentlig støtte.

Rejsegilde på Christiansborg Slot 28. oktober.

De første kommunale husvildebarakker (ved Sundholm) tages i brug i november.

Folkeafstemning afholdes første gang 14. december (i anledning af de Vestindiske øers salg; øerne overdrages til USA 31. marts 1917).

Staten overtager sukkerbeholdningerne 22. december Sukkerkort indføres 27. december.


1917.

Bekendtgørelse om forbud mod vareåger l. februar.

Meddelelsen om Tysklands "hensynsløse undervandskrig" kommer hertil l. februar. Al skibsfart over Nordsøen standses. Almindeligt forbud mod prisforhøjelser udstedes. Gas- og elektricitetsforbruget indskrænkes yderligere. Jernbanetrafikken indskrænkes. En række "nævn" (for brændsel, kaffe, olie etc.) nedsættes i den følgende tid.

Udtrykket "hamstring" bliver almindeligt ved denne tid, derefter som betegnelse for de nu stadigt mere almindelige sikringsopkøb.

Det danske Montessoriselskab stiftes 26. februar.

Midlertidig delvist spiritus forbud (ikke for vin og øl) 1.-26. marts. Lov om tillægsafgift på spiritus 17. marts.

Københavns kommunes første folkekøkken åbnes 8. marts.

Socialdemokratiet får flertal i borgerrepræsentationen ved valget 13. marts.

Bespisning af studenter i den nyopførte Studiegård begynder 23. marts.

Brødkortordningen træder i kraft 1. april. Senere indføres også kort for en række andre fødevarer.

Landsforeningen Den personlige Friheds Værn stiftes 24. april.

Ved lov af 8. maj oprettes et 5. borgmester- og rådmandsembede. Borgmestrene skal fremtidig vælges efter forholdstal og på åremål.

Københavns kommunebibliotekers hovedbibliotek (oprettet 1913) flyttes til Nikolaj Kirkebygning 10. maj (flyttet til Kultorvet 1957). Kirken indvies efter genopførelsen 11. november s.å.

Bekendtgørelse om forbud mod kædehandel 19. maj.

"Hamburger Fremdenblatt"s kontor i Frederiksborggade afsløres som spionagecentral. l det hele var København i disse år midtpunkt for de krigsførendes spionage.

Københavns anden hovedbanegård, der i dens sidste 6 år havde været benyttet som biografteater ("Paladsteatret") nedrives i juni-juli.

Krigsfortjenesternes tid er forbi. De første større arbejdsindstillinger som følge af svigtende råstoftilførsler melder sig i forsommeren.

Gentofte kommune køber Øregård. Parken bliver året efter offentlig tilgængelig. Bygningen indrettes til museum 1921, men husede en tid også Gentofte Kommunebibliotek.

Københavns kommune opretter en erhvervsvejledning, der senere går ind under Psykoteknisk Institut.

De første lejerforeninger dannes.

Betty Nansen Teatret åbnes (fra 1944 Allé-Scenen).

Sakramentskirken indvies 9. juli.

Københavns sidste hesteomnibus (på Købmagergade) indstiller driften 27. juli.

Ernæringsrådet nedsættes i h. t. lov af 3. august.

De sidste slagter boder ved Nikolaj Tårn nedrives i september.

Handelshøjskolen i København oprettes l. oktober som aftenskole, udvidet 1924 til fuldstændig handelshøjskole.

Generalkonsul Johan Hansens Malerisamling (Kastelsvej 16) bliver offentlig tilgængelig 7. oktober; lukkes 1932; samlingen sælges på auktioner; bygningen er siden 1950 annex til Statens museum for kunst.

Ved en række love af 13. oktober indføres betydelige forøgelser af skatter og afgifter (bl. a. af øl, vin og tobak).

Ved lov af 26. oktober indføres skillemønter af jern.

Anlægget af Jarmers Plads gennemføres (se 1259) og Axeltorv m.m. er fuldført. De navngivnes 8. november Samtidig får det inderste knæk af Gl. Kongevej det gamle navn Trommesalen, og Gl. Kongevej gennemføres til Axeltorv.

Boulevardbanen åbnes for damptrafik ad Kystbanen 1. december.


1918.

Københavns Telefon Aktieselskabs første automatiske central åbnes 2. januar.

Rubelkursen udgår af Københavns børs liste 4. januar som følge af de kaotiske tilstande i Rusland.

Ca. 10.000 arbejdere går i procession til rigsdagen 9. januar og kræver arbejdsløshedslovene revideret. Lignende demonstrationer forekommer ofte i den følgende tid.

Østasiatisk Kompagnis skib "Fionia" ankommer efter en farefuld rejse til Tårbæk red 17. januar med en ladning håndt tiltrængte kolonialvarer.

Det nye "Paladsteater" åbnes 26. januar.

De forenede Vagtselskaber, en sammenslutning af tre ældre vagtvirksomheder, stiftes 30. januar.

Aktieselskabs-registret begynder sin virksomhed 1. februar.

Demonstrerende syndikalister stormer børsen 12. februar; i de følgende dage foretages talrige arrestationer.

Den første større overenskomst om automatisk lønregulering (efter pristallet) afsluttes 13. februar i jernindustrien.

Havnebestyrelsen vedtager 15. februar at påbegynde nye omfattende arbejder til ialt 6 mill. kr. ved Islands Brygge og Teglværkshavnen.

Kommunebiblioteket i HelIigåndshuset åbnes 1. marts.

Skt. Johannes Stiftelsen henlægges som en særlig afdeling under Sundholm 2. marts.

Lov om bygningsfredning af 12. marts. Nedrivningen af Efterslægtens Gård 1913 gav vel stødet til denne lov.

Hærens drageballon river sig løs 19. marts under en storm og driver bort.

Lov af 19. marts om statens og kommunens overtagelse af de højere private skoler.

Rigsdagen holder for sidste gang møde i det gl. Kadetakademi i Fredericiagade 20. marts. Ejendommen bliver næste år bolig for Østre Landsret.

Danmarks kommunistiske Parti stiftes 1. april.

Ole Rømers statue ved Polyteknisk Læreanstalt afsløres 16. april.

Folketingsvalg afholdes første gang efter den nye grundlov 22. april, med listevalg, valgret for kvinder, tyende etc.

Vestre Fængsels udvidelse (påbegyndt 1914) fuldføres. Den nye mandsafdeling tages i brug 9. januar, kvindefløjen 26. april.

Alderdomshjemmet udvides ved kommunalbestyrelsesbeslutning af 28. april og får navnet De Gamles By.

Den store læder- og skotøjstrust stiftes 4. maj.

Byens kaffebeholdninger slipper op omkring 15. maj.

Smedelinien åbnes for offentligheden 17. maj.

Første møde af rigsdagen i det nye Christiansborg 28. maj.

Københavns kommune erhverver en del ejendomme i Husum og Sundbyerne.

Ti Meter-bassinet i Frihavnen anlægges.

Nørreport Station åbnes 1. juli.

En alvorlig influenza-epidemi ("den spanske syge") udbryder sidst i juli og hærger byen i to år med mellemrum.

Gamle Dok på Christianshavn hugges op i august, og bassinet udfyldes.

Kinopalæet åbnes 27. september.

Det første skib med varer fra Amerika (bl. a. te og kaffe) ankommer 23. oktober.

Søren Kierkegaards statue i Bibliotekshaven afsløres 27. oktober.

Christianshavns Vold fra Amagerbrogade til Skydeskolen åbnes for publikum 27. oktober.

Det danske Luftfartselskab stiftes 29. oktober.

Efter våbenstilstandens afslutning mellem de krigsførende magter begynder demobiliseringen af neutralitetsværnet 11. november.

Store syndikalistoptøjer på Grønttorvet 13. og 14. november.

Frederiksholm Kirke (midlertidig) indvies 24. november; endelig indvielse 1. august 1952.

Teknologisk Instituts bygning indvies 29. november.

Københavnske damer begynder at sy flag til sønderjyderne 6. december.

I december og januar (1919) foregår transport af i alt 70.000 engelske, franske, italienske o.a. soldater fra tyske fangelejre over København til deres hjem. Byens gadeliv præges stærkt deraf.

Lutherkirken indvies 15. december.

Det første politiautomobil indføres i december.

De første rejsende Paris-Berlin-København efter krigen kommer hertil 26. december.


1919.

Striden om den nye rigsgrænse i Slesvig føres på en mængde møder i årets første måneder.

Arbejdsgiverne erklærer lockout i byggefagene 1. februar, fordi bygningshåndværkerne på egen hånd har indført 8 timers arbejdsdag. Arbejdet genoptages 27. maj.

En udsending fra den amerikanske regering ankommer hertil i begyndelsen af februar for at lede transporten af levnedsmidler o.a. varer over København.

Automobildroskekørslen begynder påny 5. februar, efter at der er kommet en del benzin hertil.

Telegramcensuren ophæves 24. februar.

Benzinnævnet vedtager - som det første af krigsnævnene - at opløse sig 24. februar Det efterfølges snart af flere.

Ved lov af l. marts får Frederiksberg kommune borgmester og magistrat.

Almindelig Hospital flyttes til den nedlagte Skt. Johannes Stiftelses bygning i Ryesgade 1. april; i oktober 1933 omdannet til plejestiftelse for kronisk syge og et sygehus; 1. april 1941 ændres navnet til Nørre Hospital og Københavns Plejehjem.

De første sønderjydske krigsfanger kommer hertil fra England med dampskibet "Primula" 15. marts og modtages med stor begejstring.

Foreningen Norden stiftes 15. april.

Syndikalisterne standser alt arbejde i havnen 8.-17. maj.

En dansk flyvemaskine flyver fra Paris til København uden mellemlanding 10. maj.

Overenskomst om indførelse af 8 timers normalarbejdsdag afsluttes mellem arbejdsgivere og arbejdere 15. maj.

Københavns kommune erhverver en række ejendomme i Rødovre og Brøndbyøster i dette og det følgende år.

Samtlige Københavnske dagblade indeholder en af 26 kendte damer underskreven protest mod de "skøgedragter", der nu lanceres af modefirmaer.

Sammenslutningen mellem Københavns og Frederiksbergs sporveje træder i kraft l. juli; enhedsomstigning, udvidelse af liniernes antal og talrige andre ændringer indføres.

Københavnsbørnsnotering bliver atter "officiel" 8. juli.

De Allieredes blokade ophører 12. juli, hvormed en ny handelspolitisk periode begynder.

Nationalbankens indløsningspligt suspenderes påny 30. juli (indtil l. januar 1927).

Ny havnestrejke 27. august-29. september.

Retsplejereformen træder i kraft l. oktober. Københavns kriminal- og politiret afløses af Københavns byret, Landsover- samt hof- og stadsretten af Østre landsret. Nævningeinstitutionen indføres. Samtidig tager Højesteret sine nye lokaler på Christiansborg i brug. Københavns opdagelsespoliti overgår til Statspolitiet.

Frederiksberg Politigård tages i brug l. oktober.

Lov om Københavns Fondsbørs af 4. oktober. En børskommissær ansættes.

Ved lov af 4. oktober oprettes et bankinspektørembede.

Rask-Ørsted Fondet stiftes ved lov af 4.oktober.

Stor jernbaneulykke ved Vigerslev 1. november. 41 omkom og 27 var hårdt sårede.

Københavns Diskontobank og Revisionsbank stiftes 25. november ved sammenslutning af Københavns Låne- og Diskontobank og Revisionsbanken.

Socialrådet oprettes l. december.

Teglværkshavnen tages i brug i december.

Billetgrosserernes forretning forbydes ved lov af 22. december.

Omkring årsskiftet kommer de første wienerbørn hertil.


1920.

Telefonstrejke udbryder nytårsnat og vedvarer til 14. februar.

Den første "minebøsse" opstilles 4. januar (på Langelinie).

Postgirosystemet indføres i januar.

Københavns alm. Boligselskab oprettes 15. januar.

Efter folkeafstemningen i l. zone 10. februar modtages og hyldes H. P. Hanssen om aftenen ved sin ankomst til København, og et folketog drager mod midnat til Amalienborg.

H. C. Ørsted Værket ved Kalvebod Brygge tages i brug 8. februar Året efter ophører elektricitetsproduktionen på Gothersgade og Vestre Elektricitetsværk, der fra nu af kun er omformerstationer.

Folkeafstemningen i 2. zone 14. marts følges med stor spænding i København, og kravet om indlemmelsen af Flensborg i riget trods afstemningsresultatet rejses fra flere sider.

Københavns landbefæstning afleveres til finansministeriet for at nedlægges (i marts).

Ministeriet Zahle afskediges 29. marts og nægter at fungere videre som protest mod afskedigelsen, idet ministeriet ikke havde fået mistillidsvotum i Folketinget.

Kongen udnævner ministeriet Liebe 30. marts.

De samvirkende Fagforbund varsler generalstrejke til 6. april for at fremtvinge Rigsdagens indkaldelse, tilvejebringelse af ny valglov og afholdelse af nye valg. Samme dag begynder arbejdsnedlæggelser, og uro og hamstring finder sted.

Borgerrepræsentationens flertal går i optog til kongen 3. april for at opfordre ham til dannelsen af et parlamentarisk ministerium.

I nætterne efter 4. april gadeoptøjer i kvarteret ved Kongens Nytorv med knuste ruder, butiksplyndringer etc. Urolighederne fortsættes af en række strejker, navnlig ved havnen og i bagerierne.

Et nyt ministerium (Friis) dannes 5. april, Generalstrejken aflyses, men flere andre strejker fortsætter.

Kommunens afdeling for bygningsvedligeholdelse åbnes l. april (fra l. april 1934 Københavns kommunes håndværksafdeling). En kommunal maler var blevet ansat allerede i juli 1911.

"Samfundshjælpen" træder i virksomhed 12. maj ved losning og ladning i Frihavnen.

Som følge af tjenerstrejke 1.-29. juni indføres kvindelig betjening på en række restauranter.

Genforeningsdagen fejres i København med stor højtidelighed 9. juli.

Den første luftrute fra København (København-Malmö-Warnemünde) åbnes 7. august.

Den første benzintank åbnes på det gamle banegårdsterræn ved Trommesalen I5. august.

Den første smørrebrødsvogn kommer l. september (på Frederiksberg).

Andelsbankens nye bygning ("Axelborg") tages i brug i efteråret.

Priserne kulminerer i efteråret 1920. Detailprisniveauet er da ca. 280%, en gros prisniveauet ca. 420% sammenlignet med niveauet før krigens udbrud 1914.

Kronen når 9. november sin laveste guldværdi i den første krigs- og efterkrigstid, 49 øre.

De nye havne anlæg ved Islands Brygge tages i brug i november, den nydannede ø, Teglholmen, i december.

Reklamebelysning i vinduer m.m. tillades atter 9. december.


1921.

Den overordentlige kommission (Prisreguleringskommission) holder sit sidste møde 12. januar.

Den første pølsevogn kommer 18. januar.

Folkemængde l. februar: Københavns kommune, 561.344. - Frederiksberg kommune, 104.034. - Gentofte kommune, 34.451. – l alt 699.829.

Den sidste af de kommuneskoler (Skt.Hans Gades), der har været taget i brug til husvilde, rømmes i februar.

Landmandsbanken overtager Nordisk Bank 25. februar.

Universitetets institut for teoretisk fysik på Blegdamsvej indvies 3. marts. På instituttet opdages 1922 et nyt grundstof Hafnium (opkaldt efter byen København); samme år får instituttets leder, Niels Bohr, Nobelprisen. Instituttets højspændingssal indvies 1938. 7. oktober 1965 (firsårsdagen for Niels Bohrs fødsel) ændredes Instituttets navn til "Niels Bohr Instituttet".

Omfattende lockouter i marts og april.

Læder- og skotøjstrustens leder, Max Ballin, begår selvmord 12. april som følge af selskabets uhyre tab, det første alvorlige varsel om den kommende krise.

Udbringningen af post på søn- og helligdage inddrages 1. maj. Det er et led i de nu begyndte sparebestræbelser.

Invalideforsikringsfonden og Invalideforsikringsretten oprettes ved lov 6. maj.

Den første begyndelse med ensrettet kørsel gøres i h. t. bkg. 28. maj (på boulevarderne).

De første faste parkeringspladser for automobiler indrettes.

De første moderne rækkehuse (Bakkehusene ved Bellahøj opføres i denne sommer.

Foran Statens museum for kunst indrettes et friluftsmuseum af statuer.

Den Hegelske Samling på Øregård indvies 13. august.

Brødkortene (de sidste levnedsmiddelkort) ophører i august.

Grundstenen til Grundtvigskirken nedlægges 8. september.

Thorvaldsens Jason (originalen) anbringes i Thorvaldsens museum 15. september.

Carl Jacobsens statue ved Carlsberg Bryggerierne afsløres 17. september.

Det sidste tog afgår fra Nordbanegården 30. september kl. 11,27 aften. Nordbanetogene føres fremtidig ad Boulevardbanen.

Den første politialarm opstilles 4. oktober.

Frederiksberg Domhus tages i brug 22. oktober.

Dansk Byplanlaboratorium opretttes 18. november.

Sparekommissionen for Det kgl. Teater holder sit første møde 20. december.

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsløshedsfonden oprettes ved lov af 22. december.


1922.

Den ny tyendelov træder i kraft l. januar.

Københavns Diskonto- og Revisionsbank rekonstrueres 29. januar med støtte fra de andre banker.

Landmandsbanken overtager Københavns private Lånebank 5. februar.

Lockout iværksættes i en mængde fag 14. februar. Forlig sluttes 4. april.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning af 30. juni.

Ved lov af 30. juni nedsættes fuldmyndighedsalderen fra 25 til 21 år.

Der nedsættes et udvalg til bevilling af eksportkredit.

De første annoncer om skønhedsmidler kommer.

Islevbro vandværk fuldføres.

En hollandsk udstilling åbnes på det gamle jernbaneterræn l. juli.

Restaurationsskatten træder i kraft 1. juli.

Teatermuseet henflyttes til det gamle hofteater 4. juli.

Den første rekonstruktion af Landmandsbanken finder sted ved Nationalbankens medvirkning 9. juli.

Alm. aldersrente indføres ved lov af 7. august.

Lov om hærens ordning af 7. august; medfører bl. a. betydelig indskrænkning af Københavns garnison.

Ved lov af 7. august nedlægges af Københavns kystbefæstning: Hvidørebatteriet, Mellemfortet, Prøvestensfortet, Kastrupfortet, Strickers Batteri og Avedørebatteriet, medens Trekroner bevares som projektørstation og Lynetten som kommandostation.

Travbanen på Amager indvies 13. august.

Post- og telegrafbygningen indvies 13. august.

Post- og telegrafbygningen ved Trianglen indvies 3. september.

En ny rekonstruktion af Landmandsbanken finder sted i september, da det har vist sig, at ordningen af 9. juli ikke har skabt ro om dens aktier. Efter at rigsdagen ekstraordinært er indkaldt, træffes en ordning (lov af 21. september), hvorved staten, Nationalbanken, Det Østasiatiske Kompagni og Store Nordiske Telegrafselskab i forening indskyder en kapital af 100 mill. kr. Bankens ledelse undergår en total forandring, og en undersøgelseskommission nedsættes.

Efter en "sulte-uge" begynder en ny rottekrig 2. oktober.

Radiumstationen i Rosenvænget indvies 10. oktober.

Griffenfelds statue ved Rigsarkivet afsløres 21. oktober.

Den første radioudsendelse i Danmark finder sted fra Dansk Radio- Aktieselskabs bygning i Frihavnen 29. oktober Den første radioudsendelse over Lyngby Radio finder sted 5. november.

Københavns Stift udskilles fra Sjællands Stift l. december; Vor Frue Kirke bliver domkirke.

"Klostergården" (passage mellem Amagertorv og Læderstræde) åbnes for færdselen 14. december.


1923.

Da Landmandsbankens tab for året l 922 viser sig at være større end ved september-rekonstruktionen forudsat (de anslås nu til ca. 232 mill. kr.), vedtager rigsdagen natten mellem 4. og 5. februar at udstrække statsgarantien til alle retsgyldige fordringer på Landmandsbanken. To trediedele af bankrådets medlemmer skal udnævnes af regeringen.

De offentlige forhør mod Landmandsbankens tidligere ledelse begynder i Domhuset på Nytorv, 6. februar. Etatsråd Glückstadt arresteres 9. marts.

Statens gymnastikinstitut (nu Danmarks højskole for legemsøvelser) i Nørre Allé indvies 10. marts.

Den første opstander til regulering af færdselen ved gadekryds tages i brug 24. marts.

Bygningsmyndigheden på Frederiksberg overgår fra bygningskommissionen til kommunalbestyrelsen 1. april.

Regelmæssig daglig luftpostforbindelse med Hamborg oprettes 16. april.

Den nye Hovedtelegrafstation på Købmagergade indvies 16. april.

Efter dr. Ove Kraks død 17. april overgår Kraks Vejviser og de dermed sammenhængende virksomheder til en selvejende institution, Kraks Legat (kgl. konfirmeret fundats 13. februar 1924 og 2. oktober 1940).

Telefonforbindelsen åbnes mellem København og Bornholm 11. maj. Det er første gang i Europa at en kombination af telefonering med og uden tråd bringes til udførelse.

Dragespringvandet på Rådhuspladsen springer første gang efter at være fuldendt 4. juni.

Den første Radio-presseavis udsendes over Lyngby Radio 24. juni.

Udenrigsministeriet flytter fra Harsdorffs Gård på Kongens Nytorv til Christiansborg.

Den nye Møntbygning på Amager Boulevard tages i brug.

Bolværkspengetaksten i havnen afløses af fartøjstakst.

Fængslet i den ny Politigård tages i brug 6. juli.

Landmandsbanksagen afsluttes ved en række domfældelser i Højesteret 30. september.

Domus medica (det tidligere Danneskioldske Palæ) i Amaliegade, indvies 10. oktober; ødelægges ved schalburgtage 18. juni 1944,.

For første gang siden reformationen holdes landemøde i Vor Frue Kirke 10. oktober.

En talefilm demonstreres i Paladsteatret 12. oktober. De store offentlige tone- og talefilm fremkom først i 1929.

Studentergården ved Tagensvej indvies 15. oktober.

Dansk Skolescene stiftes i december; en videreførelse af Foreningen De højere Skolers Kunstaftener af december 1920.


1924.

Arbejdernes Oplysnings-Forbund stiftes l. januar.

Berlingske Tidendes lysavis (byens første) på B.T.-Centralen tændes første gang 3. januar (ophører november 1927).

Bryllupssalen i Rådhuset tages i brug 11. januar.

Diakonissestiftelsens nye moderhus indvies 13. januar.

Kongen giver første gang audiens på Christiansborg 14. januar.

Politigården afleveres til politiet 30. marts. Grundstenen blev lagt 6. november 1920. Arkitekt: Hack Kampmann; efter dennes død i 1920 videreførtes arbejdet af Aage Rafn m.fl.

Arealet mellem Åboulevard, Rosenørns Allé og den nyanlagte Julius Thomsens Gade (den gamle Ladegårds grund) indlemmes i København ved overenskomst med Frederiksberg kommune af 18. februar og 8. marts. Det store kompleks på grunden opføres 1932-33.

Folkeregistrene indføres ved lov af 14. marts.

Den militære radiostation i Ryvangen anvendes første gang til radioudsendelse i marts.

De overdækkede ruiner af det gamle Københavns Slot gøres tilgængelige for offentligheden l. april.

"Kunst for Varer" stiftes 9. april.

Gennemhullede skillemønter kommer i cirkulation 15. april.

Det første socialdemokratiske ministerium i Danmark, hvori den første kvindelige minister sidder, udnævnes 23. april.

Ordrup Station tages i brug.

Det gamle navn "Holmen" genindføres som fællesbetegnelse for Orlogsværftet og Flådestationen, hvis administration bliver skarpt adskilt.

Den i Utterslev Mose indgående del af Husumenceinten overdrages til Københavns kommune. Det samme sker året efter med fæstningsgraven ved Søborghus Kro.

Stålvinduer anvendes første gang i beboelseshuse (en villa på Ehlersvej).

Den kommunale idrætspark i Sundby tages i brug.

Badeanstalten Sønderstrand ved Kalvebod Strand tages i brug.

Københavns kommunes psykotekniske institut begynder sin virksomhed i juli.

De korte damekjoler kulminerer ("garconnemoden" der varer til efteråret 1929). Omtrent samtidig forsvinder korsettet, der havde været i brug fra ca. 1830, for en tid helt. I stedet kommer hofteholderne. Kosmetik, der i ca. 100 år har været ude af brug, bliver atter almindelig.

Nytorvs arresthus evakueres 6. juli.

Københavns Diskontobank og Revisionsbank standser sine betalinger 18. juli og træder derefter i likvidation.

International spejder-jamborée på Ermelundssletten og i København 10.-27. august.

Dante-søjlen indvies 23. august (grundstenen nedlagdes 22. juni 1922 i overværelse af kongerne Christian X og Viktor Emanuel).

Filipskirken i Sundbyerne indvies 31. august.

En ved private midler tilvejebragt radiofonistation i Yorcks Passage åbnes 11. september. Overgår fra l. april 1925 til telegrafvæsenet.

De første forsøg med rundkørsel foretages på Nørrebros Runddel i september.

Københavns Drengekor stiftes 19. september.

Den flydende bombro fra Toldboden til Holmen fjernes i efteråret og Bomløbet udvides. En motorfærge fører fra nu af folk over til Holmen.

Husum får sporvejsforbindelse med København l. oktober.

Kryds-ords-manien begynder ved denne tid.

Ved gennemførelsen af Rosenørns Allé (åbnet l. november) dannes en ny hovedfærdselsåre mod vest.

Hans Tavsens Kirke indvies 30. november- Tårnet opføres 1936.

Enghave Kirke indvies 21. december.


1925.

Matrikelsvæsenet på Frederiksberg overgår fra landbrugsministeriet til kommunen l. januar.

Det første Københavnske købestævne åbnes 14. februar.

Bakkehuset bliver en stiftelse 14. februar; Bakkehusmuseet åbnes 3. juni.

Lov om ægteskabets retsvirkninger 18. marts.

De gamle broncelurer lyder for sidste gang 15. marts ved en fest i Rådhuset til fordel for indsamlingen til Nationalmuseets nye bygning.

Staten overtager forsøgsvis radiospredningen 1. april. Der oprettes et radioråd.

Københavns kommune indfører 10 årlige skatterater fra l. april.

En lockout i jernindustrien og en arbejdsmandsstrejke, ialt omfattende ca. 50.000 mand, træder i kraft 18. marts. Konflikten udvides efter en række strandede forligsforsøg til ialt at omfatte ca. 160.000 mand. Forlig sluttes 5. juni.

Byplanlov af 18. april; ændret 1938 (da bliver byplan obligatorisk) og 1949.

Flyvepladsen ved Kastrup tages i brug i foråret.

Den danske Andelsbank standser sine betalinger 2. juni og likviderer. Dansk Andels- og Folkebank (fra 1932 "Andelsbanken") åbner 1. december.

Bymuseet genåbnes i nye lokaler og i udvidet skikkelse 3. juni.

Københavns kommunalbestyrelse beslutter at udvide Torvegade og at ekspropriere de dertil fornødne ejendomme.

Talrige danse-natklubber standses i dette år ved politiets indskriden eller gennem retssager.

Ca. 800 dansk-amerikanere besøger København 21.-23. juni.

Der afholdes første gang en almindelig erhvervstælling 15. juli.

Mindehøjen i Søndermarken indvies 9. august.

Den skandinaviske Bryggerhøjskole åbnes 31. august.

Den første kommunale varmecentral til fjernopvarmning (på Gothersgades Elektricitetsværk) træder i virksomhed i september.

Kronens guldværdi stiger i 1925 fra 66 til 93 øre, væsentligst i månederne juni-september. En følge heraf er en erhvervskrise, der bl. a. medfører en meget stor arbejdsløshed i den følgende vinter.

Københavns' kommune erhverver Christianshavns Volderræn i november, hvorefter istandsættelsen og reguleringen fortsættes de følgende år.

Ved regulativ af 5. november (lov 11. april) oprettes en forvaringsanstalt for sædelighedsforbrydere på Sundholm.

Kilometer- (nulpunkt-) stenene på Rådhuspladsen, ved Østerport og Nørreport (på de gamle byportes plads) rejses i december Stenen, hvor Amagerport stod, blev rejst i 1920.


1926.

Privates ret til at have både i Peblingesø og Sortedamssø bortfalder fra l. januar.

Forum ved Rosenørns Allé åbnes med en automobiludstilling 20. februar.

Færdigblandet beton anvendes første gang i dette års begyndelse (på Kronprinsesse Sofies Vej og Nordre Fasanvej).

Erhvervsministeren meddeler 4. marts, at der på Landmandsbankens regnskab for 1925 må afskrives 150 mill. kr. Derefter forlænges statsgarantien til l. april 1933.

Ved lov af 13. marts gøres Statsradiofonien permanent.

Ved lov af 31. marts indføres kommunal grundskyld.

Københavns kommune overtager fra 1. april Fisketorvet på Gammel Strand, der hidtil har henhørt under havnevæsenet. Der oprettes et torvedirektorat under kommunen.

Vangede Kirke indvies 24. maj.

Hof- og slotsmenigheden ophæves og den sidste officielle gudstjeneste afholdes i Slotskirken 30. maj (se 1930).

Idrætsanlægget på Genforeningspladsen tages i brug.

Springvandet på Enghaveplads indvies 3. juni.

To danske flyvere ankommer 23. juni til København efter at have fløjet strækningen Tokio-København over Sibirien på 9 dage.

De første kandidater i handelsvidenskab dimitteres 26. juni.

Bymærket ved Strandvejen på grænsen mellem København og Gentofte kommune opstilles.

Det nye anlæg Classens Have åbnes.

Brolægnings-stødmaskinen ("den mekaniske jomfru") anvendes første gang i juli.

Første nummer af månedskriftet'"Kritisk Revy" kommer i juli, sidste num mer i december 1928.

Kronen når pari efter en kortvarig stærk stigning, omkring l2. august.

En række nye tilbygninger til Veterinær- og landbohøjskolen indvies 24. august.

Statsbanerne begynder kørsel med motortog i Københavns nærtrafik (Nørrebro-Hellerup) 2. september.

Borgernes Hus indvies 3. september (schalburgteret 1944).

Kunstindustrimuseet genåbnes 4. september efter at være flyttet til det tidl. Frederiks Hospital.

Frederiksberg Allé omdannes i løbet af efteråret, træerne fældes og, der plantes nye.

Borup Højskoles bygning ved Frederiksholms Kanal indvies 5. oktober.

Under en gallaforestilling på Det kgl. Teater 8. oktober til ære for Finlands præsident kaster kommunister propagandablade ud fra galleriet, hvad afstedkommer en del røre.

Messiaskirken indvies 17. oktober.

Politikens lysavis tændes første gang 2. november.

Charleston-dans, der var kommet til København året før, forbydes på Frederiksberg 17. november.

Blågårds Kirke indvies 28. november.

Antallet af natbevillinger til restauratører i Københavns kommune forøges fra 100 til 160 7. december.

Fjerkræhallen (i Kødbyen) indvies 17. december.


1927.

Kronen bliver atter indløselig fra 1. januar Sedlerne indløses dog kun i barrer, mindstebeløb 28.000 kr.

Statsbanerne tager klokkeslettene 1-24 i brug fra l. januar.

Københavns Amtssygehus i Gentofte indvies 6. januar.

Købmandsskolen på Julius Thomsens Plads indvies 11. januar.

Postdistrikterne B og C forsvinder 16. januar.

N.E.S.A. åbner sin første trolleyvognslinie (Hellerup-Jægersborg) l. februar.

Kildevældsparken åbnes 1. april.

Degnemosen anlægges.

Frederiksberg Idrætsanlæg tages i brug 21. juni.

Den sidste rest af Falkonergården forsvinder.

Vestre Gasværk nedlægges.

Sølvgadens Kaserne tages i brug af Statsbanerne.

Højttalere anvendes; første gang ved friluftskoncerter og politiske møder.

Der oprettes et clearingkontor i Nationalbanken.

K.F.U,M.-Parken i Emdrup indvies 3. juli; det nye klubhus indvies 16. maj1943.

Sankt Antonie Kirke indvies 7. august.

Vandværket ved Bjellebro træder i virksomhed i juli.

August måned dette år er den fugtigste, der hidtil har været iagttaget i Københavns historie. Store oversvømmelser finder sted.

Taksigelseskirken indvies 25. september.

Frimurerlogen ved Blegdamsvej indvies 12. oktober.

Christian IX's rytterstatue på Christiansborg Slots ridebane afsløres 15. november.

Grundtvigskir kens tårn indvies til midlertidig kirkes al 11. december-

De første lysende husnumre i København (i Classensgade og på Gasværksvej) tændes 15. december.

Unitaternes Hus ved Østerbrogade indvies 19. december.

Polyteknisk Læreanstalts nye teknologiske laboratorium indvies 21. december.


1928 .

Ved en aftenfest 12. januar indvies kongens repræsentationslokaler på Christiansborg, hvorefter slottet er taget helt i brug.

Et tog af ca. 1200 "hjemløse" fra hele landet ankommer til Christiansborg 20. marts, hvor et udvalg forhandler med indenrigsministeren om hjælp.

Timotheus Kirke indvies 25. marts.

Kofoeds Skole stiftes 27. marts.

Fangerne i Kvindefængslet på Christianshavn overføres til Vestre Fængsel 29. marts; fængslet nedrives og på dets plads påbegyndes året efter et stort kommunalt boligkompleks ("Lagkagehusene").

Det første hørespil udsendes af Statsradiofonien 30. marts (Viggo F. Møllers "Det tredie glas").

Geodætisk Institut oprettes ved lov af 31. marts.

"Gravco" (gravemaskinen på larvefødder) anvendes første gang ved udgravning af grunde i april.

Københavns Boldklub tager den første del af idrætsanlægget ved Peter Bangs Vej i brug 10. april (se 1938).

Landmandsbankens forhold ordnes endeligt ved lov af 20. april. En del af dens engagementer henlægges til en særlig afviklingsafdeling. Bankens samlede tab opgøres til ca. 490 mill.

Universitetets fysiologiske institut (Rockefellerinstituttet) tages i brug i april.

Søfartsmonumentet ved Langelinie afsløres 9. maj.

"Mors dag" afholdes første gang 13. maj (2. søndag i maj).

Efter en flyveulykke over Østerbro 13. juni forbydes flyvning over byen 14. juni; den militære flyveplads flytter fra Kløvermarken til Kastrup Lufthavn.

Ved en fest foran Rådhuset 23. juni fejres 800-året for byens grundlægger, biskop Absalons fødsel.

Den første lyskurv til fæidselsregulering anbringes i krydset Frederiksborggade-Farimagsgade.

Det første "Iagkagehus" opføres ved Vodroffsvej - på de såkaldte Nyhuses plads.

Privatbanken lukker 28. september efter forgæves forsøg på at få en rekonstruktion bragt i stand ved statens medvirken. Den 3. oktober genåbnes banken, efter at den fornødne kapital er bragt til veje fra privat side.

Husum Kirke indvies 30. september.

Dirt-track løb køres på en bane ved Roskildevej fra 14. oktober.

Militærhospitalet ved Tagensvej tages i brug 15. oktober og afløser Garnisonssygehuset i Rigensgade samt Marinehospitalet på Christianshavn.

Carlsberg-obelisken tændes første gang 10. november.

Anna Kirken indvies 2. december.

Det første central køleanlæg i København (af Frigidaires system) tages i brug 7. december i et par karréer på Richsvej.

Grøndals Kirke indvies 23. december.

Klokkespillet i Vor Frelsers Kirkes tårn indvies 16. december.


1929.

Roterende" betonbiler anvendes første gang i februar.

Store trafikvanskeligheder i februar og marts som følge af en usædvanlig hård vinter. Postforbindelsen må en tid varetages af flyvere.

Billedtelegrafien London-København åbnes 2. marts, Paris-København 4. marts.

Enghaveparken åbnes for publikum 26. april.

Solgården (ved Skt. Kjelds Gade) opføres; karakteristisk derved, at karréens hovedfacader vender ind mod gårdens haveanlæg.

Københavns kommune sælger den 30. maj for 6 mill. kr. en del af det gamle jernbaneterræn til et engelsk-dansk konsortium. På grunden opføres "Vesterport" (indviet 22. marts 1932). Til denne anvendes for første gang stålskelet som helt bærende konstruktion i en forretningsejendom.

Universitetets 450 års jubilæum fejres 31. maj og 1. juni med fakkeltog og store fester.

Ved et møde hos statsministeren 14. juni besluttes det at erhverve Hvidøre Strandpark ved tilskud fra stat og kommuner, hvorved den sikres for offentligheden.

Grundstenen til det nye nationalmuseum nedlægges 26. juni. Ombygningen og udvidelserne varer ved til 1938, hvorefter museet omfatter hele karréen Frederiksholms Kanal, Ny Vestergade, Vester Voldgade og Stormgade.

Et nyt observatorium åbnes på Rundetårn 27. juni.

Opførelsen af Polyteknisk Læreanstalts (Danmarks tekniske Højskole) bygningskompleks ved Øster Vold påbegyndes. Herved forsvinder bl. a. Stokhusets bygninger.

Københavns kommunalbestyrelse beslutter at gennemføre en gade fra Østergade til Holmens Kanal (udvidelse af Holmensgade, der forsvinder); dens navn blev Bremerholm.

Den første større beboelsesejendom, forsynet med elektrisk kogeinstallation i samtlige køkkener, tages i brug i juni.

Gothersgade udvides. Eksercerhuset og Rosenborg Brøndanstalt nedrives, hvorved udsigten til Rosenborg og Kongens Have bliver fri.

Eftersøgningen efter skoleskibet "København", der forsvandt på rejse fra Buenos Aires, som det forlod december 1928, til Australien, indstilles som håbløs 6. september.

Tuborg nye havn indvies 13. september.

Søndermark Krematorium tages i brug 21. september.

Folkebanken for København og Frederiksberg (tidl. Frederiksberg Bank) standser midlertidigt sine betalinger 23. oktober som følge af besvigelser i de Plumske selskaber. Lederen af disse, Harald Plum, begår selvmord 24. oktober. I november rekonstrueres og genåbnes banken.


1930.

Straffeloven af 15. april. Denne lov, der afløser straffeloven af 1866 og afskaffer dødsstraffen, tugthus, forbedringshus, vand- og brødstraf m.m., trådte i kraft I. januar 1933.

"Musikbyen" (Mozartsvej m.fl.) i Frederiksholms-kvarteret opføres i dette og følgende år.

Ved lov af 26. april bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at lade Københavns nærtrafik elektrificere.

Jernbanestrækningen Frederiksberg-Hellerup (over Vanløse) med nye stationer ved Godthåbsvej og Nørrebrogade tages i brug 15. maj. Den gamle Nørrebro station (se 1886) og den gamle indre "ringlinie" nedlægges. Jernbaneoverskæringerne over Nørrebrogade, Jagtvej og Rantzausgade forsvinder. På den gamle stations plads anlægges Nørrebroparken.

Det første vandrehjem i København åbnes denne sommer.

Hans Egedes Kirke indvies 1. juni.

En ny godsbanegård anlægges i Lersøen.

Den interimistiske Langebro tages i brug for sporvognskørsel 15. juni, for færdsel i almindelighed 7. juli og for jernbanetrafik nogle uger senere.

I henhold til borgerrepræsentationens beslutning af 26. juni erhverver Københavns kommune store grundarealer vest for Dyrehaven i Lyngby- Tårbæk kommune.

Emdrup Søpark åbnes.

Genforeningsmonumentet ved Fælledparken afsløres 1. juli.

Dyrskue afholdes i Fælledparken i anledning af De samvirkende sjællandske Landboforeningers 50 års jubilæum 3.-6. juli.

Fra 1. august foretages en gennemgribende omregulering af sognene i den indre by. Slotskirken tages på ny i brug som sognekirke for Christiansborg slotssogn.

Grev Moltkes Palæ overtages af Håndværkerforeningen.

Rejsegilde på Statsradiofoniens bygning ved Det kgl. Teater ("Stærekassen") afholdes 13. august.

Berlingske Tidendes hus indvies 27. august.

Scala Teater spiller sidste gang 7. september, inden Nationalkompleksets straks derefter påbegyndte ombygning.

Lindevang Kirke indvies 21. september.

Den gamle ladegård ved Åboulevarden (afløst som arbejdsanstalt af Sundholm 1908) rømmes oktober flyttedag; på grunden opføres beboelseskompleks og Radiohuset.

Svømmehallen ved Idrætsparken indvies 1. november.


1931.

Tuborgfondet stiftes 9. februar.

Sidste Palækoncert afholdes 1. marts.

Den nye radiumstation ved Finseninstituttet indvies 4. marts.

Fundatsen for Laurits Andersens Fond får kgl. konfirmation 4. marts.

Københavns Byret afsiger dom over bestyrelsesmedlemmerne i Harald Plum-selskaberne 13. marts; alle tiltalte dømmes skyldig i overtrædelse af aktieselskabsloven; der idømmes bøder fra 1000 til 4000 kr.

Statens Vitaminlaboratorium og Statens praktisk-sundhedsmæssige undersøgelser oprettes 1. april.

Første danske helaftens-tonefilm (Præsten i Vejlby) har première i Kino-Palæet 7. maj.

Luftskibet Graf Zeppelin flyver over København 14. maj.

Statue af maleren Kr. Zahrtmann afsløres på Fuglebakken 20. maj.

Huslejenævnene ophører 31. maj.

Den Ferslewske presse overtages 1. juni af Gyldendalske Boghandel. Dagens Nyheder og Nationaltidende slås sammen til eet blad og udgives under navnet Dagens Nyheder-Nationaltidende, indtil det den 1. juli 1936 overtages af et aktieselskab. Fra 12. juli 1936 er bladets navn alene Nationaltidende.

Cykel-kapkørsel mellem slagtermester Randrup (bøffen) og forsøgsassistent Madsen (bananen) fra Frederiksberg Bakke og til Roskilde og retur 7. juni; stor publikumstilstrømning; "bøffen" vinder med 2 sekunder.

Restaurant Wivel ændrer navn til Wivex 10. juni.

Jesu Kristi Kirke (mormonmenighedens kirke, ved Ane Katrines Vej, Frederiksberg) indvies 14. juni.

Gammel Køge Landevej påbegyndes omlagt til betonvej; fuldført 1935.

Husumparken anlægges.

Polyteknisk Læreanstalts nye institutfor teknisk kemi ved Øster Voldgade indvies 15. juli.

Efter fuldstændig omlægning af sporvejsnettet på Rådhuspladsen kører sporvognene første gang ad de ny ruter fra 2. august. Den for den øvrige trafik fredede "sporvejscentral" ophæves dermed.

Statsradiofonien indfører pausesignal (en gl. folkevisestrofe) 27. august.

Første offentlige forestilling på Det kgl. Teaters nye scene ("Stærekassen") 28, august; scenen er derefter annex til Det kgl. Teater indtil 31. maj 1933; tages atter i brug af Det kgl. Teater 2. maj 1944.

Nyboders Mindestuer indvies 6. september.

Ellehammer fejres i Aeoronautisk Selskab 13. september i anledning af 25 årsdagen for den første flyvning i Europa, der fandt sted på øen Lindholm.

Etablissementet National-Scala åbner efter gennemgribende ombygning 18. september (se 1957).

Krise indtræder. England "forlader guldet" 20. september. Nationalbankens pligt til at indløse pengesedlerne ophæves 29. september. Prisfald, en meget alvorlig landbrugskrise og arbejdsløshed af hidtil ukendt omfang indtræder i de nærmest følgende år.

Folketa1 5. november Københavns kommune, 625.202. - Frederiksberg kommune, 108.105. - Gentofte kommune, 51.235. – l alt 784.542.

Krematoriet på Sundby Kirkegård tages i brug 15. november.

Den permanente Udstilling for dansk Kunsthåndværk og Kunstindustri åbnes i Vesterport 5. december.

Nørrebros Teater nedbrænder 15. december.

Fodgængertunnellen under Rådhuspladsen åbnes 18. december.


1932.

Frederiksberg Slotskirke indvies som filialkirke til Frederiksberg Kirke 24. januar.

Nationalbankens valutakontor oprettes i h.t.lov af 30. januar.

Betydelige oversvømmelser finder sted på Amager og i Hvidovre 5. februar.

Med undtagelse af Livgardens orkester ophører al militærmusik 9. marts (se 1941, 27/4).

Integade spærres for færdsel l. april, og gaden forsvinder ved kvarterets ombygning (gennemførelsen af Bremerholm).

Magasin du Nords salgshal ud mod Lille Kongensgade bygges; samtidig anlægges "Magasins Torv".

Kronprinsessegades forlængelse fra Sølvgade til KIerkegade tages i brug 9. april; forbindes derved med tidligere Ny Kronprinsessegade og føres videre gennem Nyboder til Øster Voldgade.

Vor Frelsers Kirkes nu fuldførte klokkespil - 42 klokker - spiller første gang 5. maj.

Sporvejene sætter på helligdagene særlige skovvogne i gang fra Amager til Dyrehaven 8. maj.

Sankt Lukas Stiftelsen på Bernstorffsvej indvies 8. maj.

Kvinderegensen på Amager Boulevard indvies 10. maj.

Danielskirken på Peblinge Dossering (Spiritistisk Mission) indvies 15. maj.

Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti stiftes ved en samling af to tidligere nazistgrupper 19. maj.

Sygeplejerskernes Hus indvies 28. maj.

Det ny kongeskib "Dannebrog" tager ud på sin første rejse besøg i Sønderjylland med kongeparret og kronprinsen 7. juni.

Offentligheden får 11. juni meddelelse om, at to malerier er stjålet fra Statens Museum for Kunst; anonym telefonopringning giver anledning til, at det ene findes i Østre Anlæg under en busk; efter en kammerats angivelse anholdes tyven 21. juni.

Bellevue-badeanlægget indvies 18. juni.

Statuen af Grundtvig i Vartovs gård afsløres 19. juni.

Grøndalsparkens første del er færdig anlagt; udvidet 1939-42; den åbne rende gennem anlægget tildækkes 1953.

Statuen af Jens Baggesen ved Enghavevej opstilles.

Vigerslevparken, stykket nærmest Damhussøen, anlægges; udvidet til Gl. Køge Landevej 1940-44.

Charlottenlund-fortet tages i brug som folkepark 16. juli (nedlagt som fæstning 9. marts).

Samuels Kirke i Thorsgade indvies 4. september.

"En time i Rigsdagen", første udsendelse i radioen fra Rigsdagen finder sted fra Folketingets møde 7. september kl. 12,45-13,45.

Det nye Nørrebros Teater indvies 7. september.

Prinsen af Wales (den senere kong Edward VIII) ankommer til Kastrup Lufthavn 22. september for som protektor for den britiske udstilling at deltage i åbningsfesten. Ved bortkørslen fra Lufthavnen hyldes han af store menneskemængder. Udstillingen (i Tivoli, Industribygningen, Forum og Kunstindustrimuseet) åbnes ved en festlighed i Rådhushallen 24. september og slutter 9. oktober efter at have været besøgt af 320.000 mennesker.

Allehelgens Kirke indvies 25. september.

Kildevældskirken på Østerbro indvies 2.oktober.

Slagtehallen (i Kødbyen) indvies 5. oktober.

Carlsbergfondets biologiske Institut (kræftforskningsinstitut), Tagensvej 16, indvies 19. oktober.

Bladene omtaler 30. oktober, at Yo-Yo spillet har været kendt i oldtiden og senere; det vandt indpas her i sommeren 1932. Efter at det var demonstreret på den britiske udstilling 24. september-9. oktober blev det uhyre almindeligt.

Kystartilleribataillonen ophæves og Københavns søbefæstning overtages af marinen l. november.

Niels Steensens Hospital (i Gentofte) indvies 5. november.

Ved valget til folketinget 16. november vælges for første gang 2 kommunistiske medlemmer; de ledsages af et stort demonstrationstog af tilhængere fra Grønttorvet til Christiansborg 29. november.

Leon Trotzky kommer til København 23. november; han taler i Idrætshuset 27. november om den russiske revolution; der er et stort politiopbud; mødet forløb roligt.

Fjernsyn demonstreres offentligt i "Arena" i november.

A/S Burmeister & Wain kommer i likviditetsvanskeligheder i december; aktierne falder stærkt på Børsen, og ved lov af 22. december gives betalingshenstand i nogen tid. I 1933 rekonstrueres selskabet.

Frederiksberg kommune fejrer sit 75 års jubilæum 29. december, bl. a. ved afsløring af to brønde på Skt.. Thomas Runddel (Frederiksberg Allé).


1933.

Fragtmandshallen på Halmtorvet åbnes 2. januar.

På Christiansborg er tronsalen nu fuldført og åbnes for offentligt besøg 15. januar.

Post distrikterne L. og Str. [Strand] forsvinder 15. januar.

Første kvindelige sagfører - landsretssagfører Ingeborg Hansen - procederer i Højesteret 24. januar.

Regeringspartierne (socialdemokrater og radikale) indgår i statsministerens bolig i Kanslergade et omfattende kriseforlig med Venstre 30. januar (" Kanslergade-forliget").

Under forhandlingerne på Rigsdagen om de af "Kanslergade-forliget" affødte love er der store demonstrationer i Rigsdagsgården. Politiet anvender ved denne lejlighed for første gang tåregasbomber mod demonstranter.

Der udstedes ny anordning om undervisningen på Polyteknisk Læreanstalt, der for fremtiden også benævnes Danmarks tekniske Højskole, 8. februar.

Jødiske flygtninge og andre politiske flygtninge ankommer i stort tal fra Tyskland over Gedser i april (Hitler kom til magten 30. januar).

Lov af 11. april om forbud mod at medlemmer af politiske organisationer bærer uniform eller iøjnefaldende kendetegn.

Den nye Børsbro åbnes for færdsel 26. april.

Der afholdes for første gang eksamen for autoriserede fremmedførere 13. maj.

Socialreformen underskrives af kongen 20. maj.

Badestranden på Dragør Sydstrand indvies 2. juni.

Norges Hus (på Amager Boulevard) indvies 9. juni.

Tørke medfører, at vandforsyningen 9. juni indskærper befolkningen at indskrænke forbruget.

Statsskoleskibet "Danmark" går ud på sit første togt 15. juni.

På H. C. Ørsted Værket installeres verdens største diesel-motor. Den tages i brug i juni.

Amager Strandpark, stykket fra Øresundsvej til Kastrupfortet, anlægges; stykket fra fortet til kommunegrænsen anlægges i 1950.

Ryparken fuldføres, et boligbyggeri af "stokke" liggende i det grønne.

Kastrupfortet åbnes som offentlig park; beslaglagt af tyskerne 1940; genåbnet 1950.

Atlant-flyveren Charles Lindberg og hustru kommer til København 26. august, men unddrager sig planlagt hyldesttur gennem byen; de modtages af kongen i privataudiens 31. august.

Sundby Hospitals omfattende udvidelser er færdige og tages i brug ca. 1. september.

Ansgarkirken indvies 10. september.

Verdens dengang største landflyvemaskine (kunne medtage 42 passagerer) indsættes på ruten Berlin-København 12. september.

Statsradiofonien afholder den første torsdagskoncert 28. september.

Børns leg på rulleskøjter- og løbehjul på gader og offentlige pladser forbydes af politiet 28. september.

Udvidelsen af dæmningen over Skt. Jørgens Sø til en gade er færdig. Den åbnes for færdselen 30. september Omnibus-ruten her åbnes 27. december.

Vægtergården indvies 14. oktober.

Jazz-musikeren Louis Armstrong kommer til København 19. oktober. De på banegården fremmødte meget store menneskemængder sprænger politiets afspærringer.

Skt. Johannes Kirkes spir ødelægges ved en brand 4. november.

Dyssegårdskirken indvies 26. november.

Ved en udsendelse til danske og islændinge i U.S.A. taler kong Christian X første gang i radioen - 3. december.

Industrirestauranten lukker 31. december.


1934.

Arbejderbladet (det senere "Land og Folk") udkommer som dagblad fra 2. januar.

Københavns Radiofonistation ved Herstedvester indvies 15. januar.

Seksdages-cykelløb startes for første gang i Forum 16. februar.

Indenrigsministeriet godkender 27. marts en af Gentofte kommunalbestyrelse vedtagen vedtægtsændring, hvorved kommunens administration i fremtiden ledes af en borgmester og en magistrat.

Elektrisk drift indføres på banestrækningen Frederiksberg-Vanløse- Klampenborg 3. april; på linien Københavns Hovedbanegård- Klampenborg 15. maj (3 nye stationer: Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen oprettes samtidig); på linien Københavns Hovedbanegård- Valby 1. november (Dybbølsbro Station oprettes).

Restaurant Paraplyen lukker 14. april.

Kødbyen indvies 15. april.

Valg af forældreråd ved de Københavnske kommuneskoler finder sted første gang i april; rådene vælger i maj tre medlemmer af skoledirektionen (senere udvidet til fire).

S. Dyrup & Co. påbegynder opførelsen af den første virksomhed i Industrikvarteret i Gladsaxe.

Anlægget af Banzinhavnen ved Prøvestenen begynder i maj. Tages i brug 1. august 1936.

Den første kvindelige dommer i Københavns byret udnævnes 2. maj.

Trekroner bliver offentligt tilgængelig 10. maj; besat af tyskerne 1940- 45; derefter atter overtaget af det danske forsvar.

Frederiksberg Svømmehal indvies 17. maj.

Dansk Luftværnsforening stiftes 8. juni; i 1949 ændredes navnet til Civilforsvars-Forbundet.

Gammel Kloster indvies 12. juni; beboerne i Vartov, som afløses af denne stiftelse, var flyttet ind 24. april. Vartov indrettes til kommunale kontorer (inddraget til dette brug fra 1919); fra 1950 er Vartov desuden soldaterhjem, restauration m.m.

Rigshospitalets afdeling til kirurgisk behandling af hjerne- og nervesygdomme på Militærhospitalet tages i brug 16. juni.

Indenfor Københavns opdagelsespoliti oprettes en særlig færdselsafdeling l. juli.

Knippelsbro lukkes, og en interimistisk bro åbnes 10. juli.

Katrinedalsskolen opføres, typisk for de første aulaskoler (fra 30erne).

Sporvejenes omnibuslinie (linie 21) Toftegårds Plads-Hellerup åbnes 29. august.

Christiansborg Slotstårn er nu fuldført, idet den forgyldte vindfløj over de tre forgyldte kroner er færdiganbragt 15. september.

Absalonskirken indvies i september.

Frederiksberg nye forbrændingsanstalt for dagrenovation tages i brug 24. november.

Holbechs Hus indvies l. december ("Ranch's Hjørne" er forsvundet).


1935.

Rigshospitalet åbner den første poliklinik for psykopatiske børn 8. januar.

Efter at 10.000 underskrifter er kontrolleret efter valglisterne, godkendes Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti som politisk parti 19. januar.

D.S.B.s kino "Den vide Verden" åbnes 21. februar.

Oxford-bevægelsen (nu Moralsk Oprustning) kommer til København og holder sit første møde i Odd Fellow Palæet 27. marts.

Hotel Astoria ved Hovedbanegården indvies 6. april. Lysavisen på bygningen tages i brug ved denne tid.

Højdevangskirken (i Sundby) indvies 14. april.

Forlystelsesparken ved Damhuskroen åbnes 22. april.

Cirkus-revyen på dyrehavsbakken åbner første gang i maj.

Regenslindens 150 års fødselsdag 12. maj (plantet 12. maj 1785) fejres med en fest på Regensen i overværelse af bl. a. kongen og undervisningsministeren. Træet blev fældet 24. juni 1954.

Lyntog København-Jylland indgår i jernbanedriften 15. maj (efter Lillebæltsbroens indvielse 14. maj).

Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid kommer til København med "Dannebrog" 26. maj efter vielsen i Stockholm 24. maj. På en køretur gennem byen om eftermiddagen hyldes de af store menneskemængder; om aftenen gallataffel på Christiansborg; 2000 danske og svenske studenter hylder herunder kronprinsparret med fakkeltog.

Den nye udvidede Langeliniekaj tages i brug l. juni.

Der protesteres mod pornografisk litteratur ved opklæbning af plakater på vinduerne til forskellige kiosker natten til 7. juni.

Moderniserede Københavnske telefoncentraler, hvor der er indført et nyt sikringssystem, holdes første gang i drift under tordenvejr 11. juni.

Dansk Arbejdsmands Forbunds nye bygning i Nyropsgade indvies 12. juni.

"Storgården" (Tomsgårdsvej 70-110 m.m.) opføres.

I overværelse af 9 .000 tilskuere afholdes på Vognmandsmarken 14. juli en stor militæropvisning af alle våbenarter.

Den nye folkepark ved Klampenborg indvies ved en stor ildfest og regatta 16. juli.

Et af L. S. (Landbrugernes Sammenslutning) arrangeret bondetog (om- kring 40.000) samles på Amalienborg Plads 29. juli. En deputation med Knud Bach, Rønge, som ordfører fremsætter for kongen i nærværelse af statsminister Stauning en række krav i forbindelse med landbrugets økonomi. Kongen henviser deputationen til senere at henvende sig til statsministeren. Deputationen modtages derefter i statsministeriet; senere samles deltagerne på Stadion, hvorfra dets møde transmitteres. Det store politiopbud fik ikke anledning til indgriben.

Københavns kommunes centralstation for tuberkulosebekæmpelse i Ingerslevsgade åbnes 1. august.

Ørstedhus (Københavns første "skyskraber") indvies 12. august.

Ortopædisk Hospital indvies 10. september.

Frederiksberg nye kommunebibliotek ved Solbjergvej åbnes 1. oktober (indvies 23. november). <(p>

Idrætsanlægget Ryparken tages delvist i brug 1. november.

Skrydstrup-kvinden fra broncealderen, er udstillet i Nationalmuseet i november og beses af mange tusinde.

Selskabet for Københavns historie stiftes 6. december.

Sankt Therese Kirke indvies 14. december.

Den første doktorgrad ved Veterinær- og landbohøjskolen tildeles 19. december.

Ved årets udgang indstilles D.F.D.S.s passagerlinie til New York og det sidste anvendte skib, "Frederik VIII", lægges op i Frihavnen; 12. november 1936 afgår det til England til ophugning.


1936.

Danske Luftværnsforenings Københavns-kreds stiftes 29. januar.

En skorstensmurer, Henning Olsen, klatrede 1. marts fra en af Rådhustårnets luger op til vejrhanen og fastsurrede den; den truede med nedstyrtning på grund af beskadigelse under de sidste dages snestorme; en ny vejrhane opsattes i oktober.

Den første flyvemaskine, der medfører almindelig brevpost fra London til Skandinavien, ankommer til Lufthavnen 17. marts. <(p>

Omfattende svindlerier (over ½ mill. kr.) ved kommunens udsalgssteder under torvedirektoratet afsløres; gerningsmændene, en fuldmægtig og en revisor, idømmes hver 5 års fængsel.

Ejendommen Rådhuspladsen 16 (kaldet "Rich's-Huset") tages i brug ved påsketid. Barometret ("Solskinspigen" og "Regnvejrspigen") og termometret sættes samtidig i funktion.

Elektrisk drift på strækningen Hellerup-Holte indføres 15. maj; samtidig åbnes 4 nye stationer i nærtrafikken; Bernstorffsvej, Jægersborg og Sorgenfri samt Fuglebakken.

Tandlægevagten begynder sin virk somhed 9. juni.

Det tyske lommeslagskib "Deutschland" besøger København 19. juni.

Brønshøjparken anlægges.

Charlottenlund Slotshave åbnes for publikum.

Acciseboden i Torvegade flyttes nogle meter af hensyn til gadeudvidelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dannes l. juli.

25 års

dagen for kommunens overtagelse af sporvejene l. august fejres med et historisk tog af hestesporvogn, hesteomnibus, sporvogne af ældre og moderne typer; toget samler store menneskemængder.

Københavns skattevæsen flytter ind i Hans Nansens Gård 1. september.

Ejnar Nielsens mosaik-kunstværk i portloftet under "Stærekassen" afleveres ved en festlighed 4. september.

Flyveruten København-Aalborg (den første indenlandske) åbnes 4. september.

Ved borgerrepræsentationens møder tages talerstol i brug 17. september; medlemmerne har hidtil talt fra deres pladser.

Krematoriet på Mariebjerg Kirkegård tages i brug 7. oktober.

Kvindernes Bygning i Niels Hemmingsens Gade indvies 30. november.

Margarine, tilsat A- og D-vitaminer bringes i handelen 2. december.

Gentofte nye rådhus indvies 17. december.


1937

Det tyske Handelskammer i København åbnes 8. januar.

Gutenberghus' nye bygning indvies 12. januar.

Sommerferien i de Københavnske skoler vedtages 27. januar af skoledirektionen forlænget til godt syv uger.

Første private gassikre kælder i København er indrettet i Fiolstræde nr. 10 (1. februar).

Det første selvvirkende færdselssignal (på krydset Tuborgvej- Bernstorffsvej) tages i brug 26. februar.

Mindesmærket for Viggo Hørup i Kongens Have bliver natten til 30. marts overmalet med nazistiske indskrifter.

Lov om økonomisk udligning m.v. mellem Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommune 31. marts.

Landevejen København-Roskilde bliver hovedvej med ubetinget forkørselsret; det første af vejskiltene - en trekant med spidsen nedad - er opsat (28. april).

Guldbergs Have, Københavns kommunes første aldersrenteboliger, tages i brug l. maj.

Christian X's 25 års regeringsjubilæum fejres i stor stil 15. maj; kong Haakon VII af Norge og kong Gustaf V af Sverige gæster byen, der er festligt udsmykket. Kongefamilien og de fremmede konger hyldes hjerteligt af store menneskemængder på Amalienborg Slotsplads om morgenen; langs ruten for den kongelige cortège til festgudstjenesten i Vor Frue Kirke og til modtagelsen i den festsmykkede folketingssal på Christiansborg har store skarer taget opstilling. Under gallataflet på Christiansborg om aftenen bringer 4000 studenter et fakkeltog, der overværes af 200.000 mennesker. Der er fest på Rådhuspladsen og i Frederiksberg Have; Tivoli og restauranterne er åbne hele natten.

Lov af 18. maj 1937, der træder i kraft 1. april 1938, opretter et fælles politikorps for hele riget under en rigspolitichef.

Akademiet for de tekniske Videnskaber stiftes 28. maj.

Københavns kommunes vandvindings anlæg ved Lejre tages i brug 11. juni.

De frivillige korps: Akademisk Skyttekorps, Kongens Livjægerkorps, Københavns Amts Skyttekorps og Københavns frivillige Luftforsvarskorps afholder sidste parade på Vognmandsmarken 20. juni før ophævelsen i h.t. lov af 7. maj.

Et bombeattentat - udført af en nazist finder sted mod forsvarsminister Alsing Andersens private bolig 21. juni.

Stellings hus på Gammeltorv opføres.

I Københavns magistrat besluttes det 5. juli at ophæve forbudet mod at sygeplejersker ved hospitalerne gifter sig.

Charlottenlund Slot indvies som havforsknings-institut 5. juli.

Meddomsmænd deltager for første gang i dom af sager ved byretten 19. juli.

En arbejdsløs igennem 3 år (Esben Andersen) klatrer op ad lynaflederen på Rådhustårnet 19. juli og fortsætter helt op til vejrhanen, hvor han anbringer en rød fane. "Demonstration for arbejde, frihed og brød i stedet for socialhjælp".

Sidste forestilling på Dagmarteatret 31. juli; nedrivningen begynder kort efter.

En international Montessorikongres åbnes på Christiansborg 1. august Maria Montessori deltager i kongressen.

Kørsel med skolevogne på Strøget og andre af den indre bys gader forbydes 4. august.

Skolen ved Sundet med Svagbørnsskolen tages i brug.

Københavns kommune indfører sundhedsplejerske-institutionen l. september; på Frederiksberg sker det 1. maj 1938 og i Gentofte 1. februar 1939.

Overformynderiets bygning i Holmens Kanal indvies 1. september.

En del spanske børn kommer til København i september (på grund af borgerkrigen i Spanien); de indkvarteres i Skt. Andreas Kollegiet i Ordrup; det volder vanskeligheder at få børnene til at tilpasse sig danske forhold.

En skibssmed, Cyril Mundeling, griber på en nybygning hos Burmeister & Wain en arbejdskammerat, der er ved at styrte forbi ham ned i lasten. Det lykkes Mundeling at fastholde den faldende og derved redde hans liv. 11. december.

En stor sending arkivsager fra Rigsarkivet, Det kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotek vedrørende norske forhold afsendes til Norge 14. december.

Den nuværende Knippelsbro tages i brug 17. december.


1938.

Palladium-biografen i Industribygningen (med det første kinoorgel her i landet) indvies 18. januar.

Det tekniske Selskabs nye skole i Julius Thomsens Gade indvies 26. januar.

"Hvidøre" tages i brug som hospital for sukkersyge-patienter 27. januar.

Universitetsbiblioteket, der i 1930 udskiltes administrativt fra Universitetet, deles i to afdelinger, af hvilke l. afdeling. forblev i Fiolstræde, medens 2. afdeling flyttes til en ny bygning i Nørre Allé, der indviedes 8. februar; moderat rygning i læsesalen tillades.

Grønlænder-grupperne på Christianshavns Torv opstilles i februar.

Hærens tekniske Laboratorium har fremstillet en folkegasmaske, der bringes i handelen i februar.

I Københavns borgerrerpæsentation vedtages en ny bygningsvedtægt, hvori "entrappesystemet" godtages, 31. marts.

Ved lov af 18. marts, der træder i kraft 1. april, ændres Københavns kommunale styre: Bl. a. er overpræsidenten ikke længere medlem af magistraten, der i stedet udvides med yderligere en borgmester (overborgmester), der er magistratens formand. (se 1747).

Amagerbanens persontrafik ophører l. april; den overføres til banens busruter.

Retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder ordnes ved lov af 13. april.

Ved lov om ferie med løn af 13. april lovfæstes to ugers ferie for arbejdere, funktionærer og medhjælpere; i 1953 udvidet til tre uger.

Under en tale, som justitsminister Steincke holder i Folketinget 13. april, affyres to skud fra tilhørerpladserne; gerningsmanden, en nazist, idømmes 6. maj 40 dages fængsel.

K B.-Hallen indvies 22. april.

Lystbådehavnen i Svanemøllebugten tages i brug i april.

Nationalmuseet indvies efter ombygning og udvidelse 20. maj. Museets foredragssal tages i brug 27. oktober.

Trolleyvogns-linierne: Nørreport-Jægersborg og Nørreport-Lyngby åbnes 21. maj; samtidig ændredes den i 1927 oprettede, linie: Hellerup- Jægersborg til Hellerup-Søborg. Nørreport-Lyngby-linien forlængedes i 1939 til Sorgenfri.

Statsministeriets udvalg vedrørende Københavns-egnens grønne områder nedsættes 2. juni (ophævet l. april 1953).

Utterslev Kirke indvies 12. juni.

Bellahøj-dyrskuet (i forbindelse med en stor landbrugsudstilling) afholdes første gang 17.-24. juni; jubilæumsskue i anledning af, at der var gået 150 år siden stavnsbåndet blev ophævet ved forordningen af 20. juni 1788. En særlig sporvognslinie, "Linie-Buh", trafikerer strækningen Hovedbanegården-Bellahøj under dette og under de i de følgende år afholdte Bellahøjdyrskuer.

Bellahøj Friluftteater anlægges; en fuldstændig omlægning af teatret - delvis ved hjælp af jord fra højhus (punkthus)-byggeriet på Bellahøj - påbegyndes i 1951.

Bellahøj Have overtages af Københavns kommune og åbnes for publikum.

Anlægget af Valbyparken (ved Kalvebod Strand) begynder; afsluttes 1952.

Sporvejenes omnibuslinie Husum-Sydhavnen åbnes 20. juli.

Sporvejenes motorvogne forsynes fra l. august med signallamper , der viser rødt lys, når sporvognstoget drejer.

Metropolitanskolen tager Femmers Seminarium i Struenseegade i brug 15. august; skolen på Frue Plads indrettes til universitets-annex.

Mindesmærket "Danske Flyveres Minde" (ved Enveloppevej) afsløres 18. august.

Frederiksberg Teater opstår i det tidligere Fønix Teater.

"Fagenes Fest" afholdes første gang 25. september.

Christiansborg Slots kobbertag (slottet var tidligere tækket med sorte tagsten) er færdigt i september.

Den internationale krise og truende krigs fare i anledning af Tysklands krav overfor Tjekoslovakiet (Godesberg- og München-forhandlingerne) giver anledning til indlæg i de Københavnske blade om mangel på luftbe- skyttelsesforanstaltninger; 28. september udstedes eksportforbud for mange varer (hævet igen 30. september); 29. september afholdes i Domkirken og Helligåndskirken under stor tilstrømning andagter med bøn for freden.

Omfattende kontrol med adgangen til Rigsdagsbygningen indføres 4. oktober.

Universitetets institut for human arvebiologi og eugenik, Tagensvej 14, indvies 14. oktober.

Dansk Folke-Ferie stiftes 17. oktober (træder i virksomhed l. marts 1939).

Mindesmærket for Ove Rode på Ove Rodes Plads afsløres 19. oktober.

Mindesmærket i Charlottenlund Slotshave for kong Frederik VIII og dronning Louise afsløres 31. oktober.

Lundehus Kirke indvies 13. november.

Avis-læsesalen i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde tages i brug 19. november.

Fonnesbechs nybyggede ejendom på Østergade indvies 26. november.

Fabrikation af automobil-dieselmotorer til lastvogne påbegyndes af Bur.-Wain Autodiesel i november

"Vand-Strandvejen" indvies 6. december; åbnet for nordgående færdsel 16. september.

Fordeling af gasmasker til luftværnet i hovedstaden begynder 9. december.

Med udnævnelsen den 14. december af Theodor Suhr til apostolisk vikar får Danmark sin første danskfødte katolske biskop efter reformationen.


1939

"

Frøken Klokken" indføres af K.T.A.S. 5. februar; i radioen l. april.

Til at bistå industrielle virksomheder med planlæggelse af luftbeskyttelse opretter Industrirådet et luftværnskontor 6. februar.

Dagmar-biografen i det nyopførte Dagmarhus (opført 1937-39) indvies 15. marts.

Ny indgribende byggelov for staden København 29. marts.

Sidste forestilling på Casino 2. april; teatret bliver pakhus.

Danmarks national-socialistiske Arbejderparti bliver ved folketingsvalget 3. april for første gang repræsenteret på Rigsdagen (3 mandater).

Avnstrup Sanatorium tages i brug 15. april.

Danmarks Akvarium i Charlottenlund indvies 21. april.

Omstigning mellem sporveje og bybane indføres l. maj.

Borgbjerg-monumentet i Fælledparken afsløres 21. maj.

Folkeafstemning om en ny grundlov, der var færdig på Rigsdagen 11. marts, afholdes 23. maj (forslaget opnåede ikke det til gennemførelsen fornødne antal stemmer).

Prøve med luftværnssirenerne afholdes 3. juni.

Mindesmærket ved Industribygningen for Alexander Foss afsløres 23. juni.

Vestersøhus fuldendes, påbegyndt 1935.

Kagsmosen, anlæg i Husum, er færdiganlagt.

Det national-socialistiske dagblad, Fædrelandet, flytter til København (fra Kolding); det ophører straks efter befrielsen i maj 1945.

Postdistrikt NV oprettes l. august.

Inddæmnings- og tørlægningsarbejdet i Kalvebod Strand, hvorved Amager øges med ca. 2500 ha, påbegyndes i august.

Rigsarkivet modtager "Christian II's arkiv" fra det norske rigsarkiv 7. august.

Søfartens Bibliotek stiftes den 6. august.

Truende udsigt til krig - det hårdtspændte forhold mellem Tyskland og Polen - giver anledning til, at der 24. august udstedes udførselsforbud for en lang række varer; der er stor trafik over Lufthavnen af folk, der forlader Polen og Tyskland.

Der bedes i samtlige kirker for fredens bevarelse søndag den 27. august.

En ny række udførselsforbud udstedes 28. august; indkaldelse af hjælpemandskab til civilbefolkningens beskyttelse mod følgerne af luftangreb finder sted; sandsække opmagasineres til beskyttelse af offentlige bygninger, særlig på Slotsholmen; tilrettelæggelse af luftbeskyttelsesforanstaltninger og mørklægning finder sted.

Ordblindeinstituttet (nu Callisensvej i Hellerup) begynder sin virksomhed som den første skole af denne slags d. l. september (begyndt i Haderslev 6. januar 1936; var dengang det første ordblindeinstitut i Europa).

Efter Tysklands angreb på Polen l. september udsteder Danmark neutralitetserklæring; det gentages efter Englands og Frankrigs krigserklæringer til Tyskland 3. september.

Fem årgange af hærens reserve og mandskab til flådens fuldstændige bemanding indkaldes 1. september; lov om begrænsning af udtræk af banker og sparekasser vedtages og træder i kraft straks.

Krigsforsikringen for danske skibe træder i virksomhed l. september; det er den første af krigsforsikringerne, - den efterfølges af en hel række andre.

Bemyndigelseslov, hvorefter der kan iværksættes foranstaltninger med henblik på landets forsyning vedtages 2. september og træder i kraft; der udstedes forbud mod opkøb af varer ("hamstring") og mod ekstraordinære prisforhøjelser.

Miner udlægges jo Kongedybet, Hollænderdybet og Drogden 4. september.

Københavns og Frederiksberg kommuner opfordres indtrængende til gas-, vand- og elektricitetsbesparelser 4. september; privat motorkørsel forbydes 5. september. Rationeringerne begynder med benzinrationering 18. september; gas- og elektricitet rationeres 25. september De efterfølges i de følgende måneder indtil besættelsen den 9. april 1940, og i besættelsestiden, af flere og flere, således at efterhånden alle forbrugsvarer er rationeret (salt var rationeret en tid i 1945). Og de fortsætter til længe efter krigens ophør. Den sidste, brændselsrationeringen, ophæves 28. januar 1953 (var dog midlertidigt ophævet 1950-51).

Statens erhvervsøkonomiske råd, oprettes 6. september (i henh. t. lov af 2. september) og nedsætter i den følgende tid nævn for benzin, brændsel, brændselsolie, huder, kartofler, korn, medicin samt Ernærings- og husholdningsnævnet og Mel- og brødnævnet.

Valutanoteringerne suspenderes 7. september; udendørs reklamebelysning forbydes.

Politidirektøren redegør for planerne for evakuering af Københavns befolkning 9. september.

Ved regulativ vedtaget af Københavns borgerrepræsentation 14. september pålægges det ejerne af hjørnegrunde umiddelbart under gadeskiltet at anbringe et tilsvarende skilt, hvorpå er anført første og sidste husnummer mellem det pågældende hjørne og næste gadehjørne. De første af disse skilte blev opsat i efteråret 1940.

Jernbanerne indfører en køreplan med store indskrænkninger 20. september (der inddrages ca. 600 tog).

Handelshøjskolens bygning på Jul. Thomsens Plads indvies 21. september.

18 sanitetsstationer er oprettet i Stor-København til modtagelse af sårede i tilfælde af luftangreb.

Gentofte kommunes første aldersrenteboliger, Hyldegårdsvej 11, tages i brug 1. oktober.

Ålholm Kirke indvies 8. oktober.

Sukkerkort udleveres 8. oktober.

Statsradiofoniens udsendelser slutter af sparehensyn kl. 23 fra 12. oktober.

Ved lov af 30. oktober indføres huslejestop; forhøjelser af husleje skal godkendes af kommunalbestyrelserne.

Der oprettes flyverute København-Bornholm 28. november; den indstilles kort efter; ruten bliver først permanent året efter.

Yo-yo-spillet vinder atter udbredelse blandt børnene.

Fabrikation af trægas-generatorer til lastautomobiler er begyndt i december.

Tidligere tysk rigskansler Philipp Scheidemann (der udråbte den tyske republik i november 1918) som i nogle år havde levet som politisk flygtning i København, afgår ved døden, bisættes ved en højtidelighed i krematoriet på Bispebjerg 4. december.

Rationering af kaffe og the indføres 16. december.

Mindesmærker for komponisten Carl Nielsen ved Grønningen afsløres 17. december.

Johannes Døbers Kirke indvies 31. december.

Nytårsaften forløber stilfærdigt; der er, under hensyn til tidens alvor, opfordret til at undlade at afbrænde fyrværkeri.


1940.

De forskellige former for hjælp til Finland centraliseres i institutionen Finlandshjælpen 10. januar.

Opvarmning af sporvognene ophører i januar; det volder vanskeligheder at befordre publikum, idet kørehastighed og vognantal er nedsat af sparehensyn.

Vanskelige isforhold i Storebælt medfører oprettelse af en midlertidig flyverute København-Marslev 27. januar; færgeruten København-Malmø må indstilles 29. januar til 12. marts.

Jitterbug-dansen er kommet til København (Swingpjatter).

En ny folkebiblioteksbygning i Gladsaxe tages i brug l. februar.

Strenge brændselsrestriktioner træder i kraft 12. februar; varmtvandsforsyningen skal lukkes; stuetemperaturen må overalt højst være 18 graders celsius og skal nedsættes om natten; forsamlingslokaler, museer, biografteatre og kirker må kun opvarmes til 10 grader; restaurationer lukkes senest kl. 24. Det er streng vinter, København har en frostperiode, der varer uafbrudt fra 15. januar til 21. februar.

Efter store vanskeligheder kommer fem skibe med kul, hjulpet af isbrydere, til København 15. februar.

Den første beskyttelsesgrav for publikum under luftangreb - i Ørstedsparken - er færdig i februar.

Efterslægtsselskabets nye skole i Brønshøj indvies 4. marts.

Håndværksrådet oprettes 14. marts.

NESA (Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab) tager Isefjordsværket i brug 3. april.

Arbejdsløse påbegynder opgravning af uforbrændte koks ("pillekoks") på lossepladserne 5. april; i september 1941 tillades det at opgrave pillekoks i plænerne i den nyanlagte Valbypark.

Den 9. april: den tyske gesandt, C. v. Renthe-Fink, meddeler kl. 4,30 om morgenen regeringen, at tyske militære styrker besætter de vigtigste militær-punkter i landet. Tropper landsættes ved Langelinie. Det kommer til kamp ved Amalienborg, hvor kongen rådslår med medlemmer af regeringen og den kommanderende general. Bombardementsmaskiner kredser truende over byen; flyvemaskinerne på Værløse Flyveplads ødelægges. Portene til Kastellet sprænges og det besættes; Statsradiofonien (dengang i Stærekassen) besættes, Kastrup Lufthavn besættes osv. Det besluttes kl. ca. 6 at modstanden skal ophøre. Den tyske kommandør Kaupisch lader nedkaste fra flyvemaskiner:

OPROP!.

til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!.

Uten Grund og imot den tyske Regierings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets Magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.

Deres Hensigt var og blir, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskuepladser som ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, idet Haab, at det ikke vilde være mulig for Tyskland, at kunne optræde stærkt nok imot dem. Af denne Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitætog deres territoriale Farvand.

Det forsøkte stadig at gjøre Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig Anledning ikke synes at være givet efter den russisk-finnske Fredsslutning har man nu officielt erklæret og truet, ikke mere at taale den, tyske Handelsflaates Seilads indenfor danske Territorialfarvand ved Nordsjøen og i de norske Farvand. Man erklærte selv at vilde overta Politiopsigten der. Men har tilslut truffet alle Forberedelser for overraskende at ta Besiddelse af alle nødvendige Støtepunkter ved Norges kyst. Aarhundredes største Krigsdriver, den allerede i den første Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aabent, at han ikke var villig til at la sig holde, tilbake af "legale Afgjørelser eller nøitrale Rettigheder som staar paa Papirlapper" .

Han nar forberedt Slaget mot den danske og den norske Kyst. For nogen Dager siden er han blit utnævnt til foransvarlig Chef for hele, den britiske Krigsføring.

Den tyske Regjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Krigsskueplads nu blir skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres Ønsker.

Den danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om diss Forsøk.

Likeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Motstand mot det engelske Indbrudd.

Derfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magtmidler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitralitæt og værne den saalænge Krigen varer. Det er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sig et Støttepunkt i Kampen mot England, den har udelukkende det Maal at forhindre at Skandinavien blir Slagmark for de engelske Krigsudvidelser.

Af denne Grund har stærke tyske Militærkræfter siden idag morges tat Besiddelse af de vigtigste militære Objekter i Danmark og Norge. Over disse, Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den tyske Riksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse Overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at Hæren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafhængighed fuldt ut sikres.

Indtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at Hæren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Steder, er fornuftige og har god, Vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde være uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle militære og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommandører.

Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden!.

For Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaate.

Den tyske Kommandør

Kaupisch.

I en proklamation, der udsendes i radioen og som opslås som plakat overalt, giver Christian X meddelelse om det skete:.

Til det danske Folk.

Tyske Tropper nar i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige steder.

Den danske Regering har under Protest besluhet at ordne Landet, Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold dertil kundgøres følgende:.

De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper.

Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor de Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.

København, 9. april 1940.

Christian R.

Th. Stauning.

Under disse for vort Fædreland saa Alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da en- hver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger.

Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark.

Christian R. Amalienborg, den 9. april 1940.

Der forordnes mørklægning i tiden 19-5; privat motorkørsel forbydes indtil videre i mørklægningstimerne; der udstedes midlertidigt forbud mod salg og udskænkning af vin, spirituosa og bajersk øl; prisforhøjelser uden tilladelse og tilbageholdelse af varer forbydes; Børsen lukkes (genåbnes 28. maj). De samvirkende Fagforbund opfordrer arbejderne til ro og diciplin og til at gøre dagens gerning.

Rigsdagen samles i fællessalen på Christiansborg kl. 21, hvor statsministeren redegør for begivenhederne over hele landet og den trufne afgørelse.

Militære anlæg, forter, Holmen, Orlogsværftet, kaserner osv. besættes og tyskerne indretter sig i øvrigt: hærkommando på Hotel d'Angleterre, marinekommando på Hotel Phønix, Waffen-SS i Jernbanehuset (Persil- Kompagniets ejendom i Jernbanegade), en del af Dagmarhus tages (beslaglægges helt efter 29. august 1943). I den følgende tid under besættelsen beslaglægges en række andre ejendomme til forskellige tyske formål, bl. a. Vægtergården, Shellhuset, Vesterport, Skt. Annæ Palæ; Paladsteatrets ejendom bliver til Deutsches Eck (forlystelsessted), Dagmar Bio værnemagtsbiograf osv.

Tre politikere fra partiet Venstre og tre fra Det konservative Folkeparti indtræder i ministeriet som konsultative ministre uden porteføljer 10. april.

Kong Christian genoptager 12. april sin daglige morgenridetur gennem byen, hilst hjerteligt af befolkningen.

Der udstedes 12. april forbud mod alle offentlige møder (undtagen gudstjenester), både indendørs og under åben himmel, mod alle offentlige optog, enhver form for sammenstimlen og enhver art af demonstration. Det påbydes, at, fodgængere i mørklægningstiden skal bære hvidt armbind (påbudet ophæves 18. november 1941). Den del af det indkaldte civilbeskyttelsesmandskab (C.B.ere), der skal gøre tjeneste som hjælpepoliti, deltager i patruljetjenesten fra den 12. april ("Føllene").

Der udstedes bekendtgørelse om, at husejerne skal rydde kælderrum, der skal indrettes som beskyttelsesrum 13. april.

Justitsministeren advarer 15. april i radioen mod påtrængenhed overfor de tyske tropper og meddeler, at der vil blive grebet skarpt ind over for berusede.

Rationering af margarine indføres 15. april (margarine forsvinder helt fra markedet ved udgangen af 1940).

Luftværnssirenerne prøves hver morgen kl. 9 fra 17. april (fra 8. august kun hver onsdag; fra nytår 1941 prøve hver dag kl. 12). Det påbydes l7. april radioamatører at deponere deres kortbølgesendere på politistationerne.

Personautomobilkørsel; turist- og skolevognskørsel ophører l. maj.

Dyrehavsbakken og Tivoli åbner l. maj; de skal lukke ved mørklægningstidens indtræden. Tivoli slutter sæsonen med underskud og med det laveste besøgstal siden 1917.

Kørsel med omnibus-linierne på Strøget indstilles 1. maj.

Lystsejlads i Øresund forbydes - kaproningsbåde undtages - 9. maj; forbudet lempes for farvandet København-Rungsted 11. juni.

Sommertid indføres 15. maj; sommertid indføres de følgende år til og med 1948.

Omfattende begrænsninger af vandforbruget påbydes 16. maj.

Det tyske gesandtskab meddeler, at der er oprettet et anvisningskontor for danske arbejdere til Tyskland 23. maj.

Pulterkammerrydning påbydes 25. maj i storkøbenhavn og skal være udført inden 15. juni.

Priskontrolrådet oprettes i h.t. lov af 30. maj.

Magistraten bestemmer 30. maj, at kommunens tjenestemænd og arbejdere ikke må holde ferie udenfor Sjælland.

Mangel på tændstikker indtræder i maj.

Ungdomsherberget (vandrehjem) i Vordingborggade åbnes i forsommeren.

Der udstedes 1. juni forbud mod udskænkning af akvavit, brændevin og kognak i restaurationer efter kl. 16. En restauratør, der under forbudet serverer spiritus i kager idømmes bøde. Brændevin må i detailhandelen kun sælges til faste kunder efter bestilling med en dags varsel; bestemmelserne lempes i november. Fremstilling af luksusøl forbydes.

Det danske Selskab stiftes 27. juni.

Virum Kirke indvies 30. juni.

Små varebiler ses i stort tal omdannet til at køre med hesteforspand; af gadelamperne, der er afskærmede, tændes kun ca. 1/3 af det normale antal.

Sundbyvesterparken er færdiganlagt.

Søofficersskolen på Holmen tages i brug. Indvies 7. janunar 1946.

Medlemmer af Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti iværksæt- ter cyklistdemonstrationer 2. juli, de anholdes; 148 idømmes bøder ved by- retten, ved landsretten forhøjet til hæftestraf.

Første luftalarm i København 7. juli; privat telefonering forbydes i en time efter afvarslingen.

Ministeriet omdannes til samlingsregering 8. juli; det kommer til at bestå af 4 socialdemokrater, 2 fra Venstrepartiet, 2 fra Det konservative Folkeparti, 2 fra Det radikale Venstre og 2 ikke-politikere.

Der gives 11. juli meddelelse om "Nimandsudvalget"s sammensætning, nedsat i h.t. beslutning om nationalt samarbejde mellem de partier, der er repræsenteret i regeringen (se 8. juli) og Danmarks Retsforbund.

Ministeriernes Pressesekretariat træder i virksomhed 26. juli.

Mindesmærket for "de faldne 1940" indenfor Vestre Kirkegårds hovedindgang afsløres 31. juli.

Der er indrettet et meget stort antal offentlige tilflugtsrum.

Den danske-tyske Forening stiftes l. august (ophævet efter 29. august 1943).

Direktoratet for Vareforsyning oprettes i h.t. lov af 3. august.

"Hammershus" (Bornholmer-båd) støder 4. august umiddelbart efter afsejling fra København på en mine; passagererne bringes i land og skibet bugseres ind til reparation.

Alsangsbevægelsen (begyndt i Ålborg) er kommet til København; et stort stævne (100.000 deltagere) afholdes i Fælledparken 14. august. 1. september afholdes alsangstævner over hele landet; stævnet i Fælledparken denne dag (150.000 deltagere) transmitteres af Statsradiofonien. Telegrafiske hilsener sendes til kongen fra talrige stævner.

Hovedstadskommunerne stifter 27. august A/S StorKøbenhavns Kartoffelcentral til sikring af hovedstadens forsyninger. (Træder i likvidation i 1945).

Rationering af franskbrød og hvedemel indføres 1. september.

Dansk Ungdomssamvirke dannes 2. september; skal formidle samarbejdet mellem samtlige danske ungdomsorganisationer på nationalt og kulturelt grundlag.

Grundtvigskirken (arkitekt: P. V. Jensen Klint) indvies 8. september.

Taxa får 12. september lov til at sætte hestedrosker i drift; Statsradiofonien slutter sine udsendelser kl. 21 fra 12. september (forlænges med et kvarter fra 4. oktober).

Arbejds- og forligsnævnet oprettes i h.t. lov af 14. september og træder i stedet for Forligsinstitutionen indtil 1945.

Rationering af rugbrød indføres 16. september.

I anledning af kongens forestående 70 års fødselsdag 26. september uddeles 23. september gratis en folkesangbog til samtlige husstande i landet; udgifterne er dækket ved anonyme bidrag.

Byen er rigt udsmykket på kongens fødselsdag 26. september; kongen hyldes og tiljubles under morgenrideturen og på køreturen gennem byen om eftermiddagen. Komiteen for nationalindsamlingen af 1940 har om formiddagen overrakt kongen en check på 2 ¼ mill. kr.; efter kongens ønske dannes et fond: Kong Christian den 10endes Fond (fundats af 12. november 1940) til humane og videnskabelige formål; der indsamledes ialt nær 6 mill. kr.

Der opslås 27. september overalt en plakat, hvori kongen gentager opfordringen af 9. april om at vise fuldt ud korrekt og værdig holdning; statsministeren tilføjer, at begivenheder i den senere tid har foranlediget regeringen til at minde om disse ord.

Gasmasker fordeles til husvagterne.

Gentofte tekniske Skole på Hartmannsvej indvies 1. oktober.

Rationering af smør indføres 8. november.

Monumentet "Fiskerkonen" på Gammel Strand afsløres 12. november.

Medlemmer af Danmarks nationalsocialistiske Parti afholder 17. november i Forum minde-appel for de danske soldater, der faldt 9. april; fra Forum marcheres til Den lille Hornblæser på Vestre Boulevard, hvor der nedlægges kranse; det kommer til flere sammenstød med befolkningen.

Frederiksberg kommunes første aldersrenteboliger (Godthåbsvej 150 m.v.) tages i brug 1. december.

Radiohuset tages i brug 28. december; det indvies samtidig med, at koncertsalen tages i brug 11. septembe 1945.

Nytårsaften forløber i dyb stilhed; der var forbud mod afbrænding af fyrværkeri; forbudet overholdes.


1941.

Færdselspolitiet meddeler 7. januar, at der i København i 1940 er forefaldet 231 mørklægningsulykker (8 personer omkom).

Lov om midlertidigt tillæg til borgerlig straffelov af 18. januar indfører strenge straffe, op til fængsel på livstid) for forhold, der er rettet mod de udenlandske militære styrker i landet og for handlinger, der er egnede til at skade Danmarks interesser i forhold til udlandet.

Streng frostperiode med kulde helt ned til -34 grader medfører, at mange skoler lukker midlertidigt fra 29. januar.

Det påbydes 4. februar fodgængere og andre af mørklægningshensyn kun at benytte lommelamper med blåt glas.

2 og 5 ører af aluminium sættes i omløb 6. februar; mangelen på småskilIemønt fortsætter; i maj sælger et firma l øres-frimærker pakket i cellofan at anvende som skillemønt; senere på året sættes 25, 10, 5, 2 og l ører af zink i omløb.

Illegal bladvirksomhed begynder så småt i 1940; men de første egentlige blade, "Politiske Månedsbreve", udsendt af kommunisterne, kommer i februar 1941, derefter "Land og Folk" (første nr. 29. juni 1941); "De frie Danske" starter i december 1941; "Frit Danmark" i begyndelsen af april 1942; "lnformation" kommer regelmæssigt fra I. august 1943. l alt udkom der under besættelsen i hele landet ca. 525 illegale blade, fordelt i 25-30 mill. eksemplarer.

Restauranterne indfører efter påbud serveringsbegrænsning 8. april; det "store kolde bord" bortfalder; middag må højst være tre retter og dessert; Varme retter fås kun i tiden 11-21.

Det forbydes fra 16. april personer under 18 år at opholde sig i danseetablissementer, kaffe- og isbarer og lignende efter kl. 21, med- mindre de er ledsaget af forældre eller værge; politiet skal ved overtrædelse underrette børneværnet.

Ifølge bekendtgørelse fra justitsministeriet af 21. april må brevduer kun holdes af personer, der er tilsluttet foreninger under De danske Brevdueforeninger; alle andre brevduer skal slagtes inden 14 dage; overholdelse af bestemmelserne kontrolleres af generalstaben.

Fire nyoprettede militærorkestre giver koncert i Fælledparken, 35.000 tilhørere, 27. april (se 1932, 9/3).

Der indføres kødløs dag på restauranter hver tirsdag; første gang tirsdag d. 29. april (ophæves 4. oktober 1945).

Agitation for forsigtigere færdsel af fodgængere (under motto: De er vel ikke fumlegænger) startes af Justitsministeriets Propagandaudvalg 29. april.

Tandlægehøjskolen i Universitetsparken indvies 29. april.

Sluseholmen i Sydhavnen nord for Slusedæmningen dannes ved opfyldning; arbejdet begynder i april.

Dyrehavsbakken og Tivoli åbner hhv. 1. og 3. maj og har, efter indretning af mørklægning, lov til at holde åben til kl. 24.

Dagmar Bio åbner første gang som revyteater i sommerhalvåret 3. maj.

Det tyske videnskabelige Institut i Østre Allé indvies 4. maj.

De kommunale valg, der skulle afholdes i første halvdel af marts, udsættes flere gange og afholdes først 5. maj 1943.

Storkøbenhavns forskellige brandkorps stilles under fælles overledelse af Københavns brandchef 24. maj. (Ordningen ophæves i 1945).

Algang med 6.000 deltagere afholdes i København 25. maj; mænd skal gå 10 km på l ½ time, kvinder på l time og 40 min.

Studenternes køretur omkring "Hesten" på Kongens Nytorv forbydes af tyskerne 27. maj.

Stor tobaksmangel medfører, at tobaksforretningerne indskrænker åbningstiden fra 28. maj.

Ringvej B 4 (ydre ringvej): Lyngby-Tåstrup påbegyndes i 1941; første stykke, Lyngby-Bagsværd Hovedgade, tages i brug i efteråret 1944; stykket Bagsværd Hovedgade-Skinderskovvej, påbegyndes i 1943 og tages i brug i sommeren 1949. Ringvej B 3 (indre ringvej): Lyngby-Glostrup - l. stykke Glostrup-Herlev påbegyndes 1941 og tages i brug sommeren 1944.

Vandforsyningen opfordrer til streng sparsommelighed 4. juni.

Lyngby nye rådhus indvies 10. juni.

Ledende kommunister tages i forvaring, da Tysklands krig mod Sovjetunionen begynder 22. juni; de anbringes i Horserødlejren; kommunistisk virksomhed eller agitation af enhver art forbydes ved lov om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed af 22. augugust.

Damhusengens regulering og anlæg er færdig; påbegyndt 1931.

Krogebjergparken anlægges.

Boserup Sanatorium tages i brug af Skt. Hans Hospital 2. juli (overtaget i 1940).

Enrum i Vedbæk indvies som rekreationshjem af Odd Fellow-Ordenen 13. juli.

Frikorps Danmark afsender fra Hellerup Station den første bataillon til uddannelse i Tyskland 19. juli.

Torvegården (Christianshavns Torv) fuldføres.

Det tillades af kirkeministeriet 11. august, at frugtvin indtil videre anvendes som altervin.

I Københavns kommune får samtlige børn i alderen 1-15 år adgang til gratis vaccination mod difteritis 29. august og i Frederiksberg kommune 15. september.

Folk med dyrenavne får gratis adgang til Zoologisk Have fra 31. august; tilladelsen er led i en agitation for at skaffe hjælp til haven; på grund af de særlige forhold har besøget svigtet.

Nygade-Teatret åbner i det tidligere biografteater Alexandra- Teatret.

Elektrisk drift på strækningen Valby-Vanløse med to nye stationer: Valby Langgade og Peter Bangs Vej åbnes 23. september Elektrificeringen af "Ringbanen" om København er nu fuldført.

Under mørklægningen falder folk i stigende tal i havnen og kanalerne; i oktober foretages afspærring af de farlige steder.

Salget af øl rationeres af bryggerierne med en nedsættelse af forsyningen på 30% l. november.

Folketal 5. nov: Københavns kommune, 702.424. - Frederiksberg kommune 114.015. - Gentofte kommune, 88.000. – I alt 904.449.

Hærværk mod mindesmærket i Allégade for Meïr Goldschmidt udøves af nazisterne natten til 19. november.

Vigerslev Kirke indvies 23. november.

Der opnås enighed mellem 13 hovedstadskommuner om en mælkeordning 2. oktober; ordningen træder i kraft 1. december.

Jægersborg Kirke indvies 7. december.

Handelsministeriet sætter 9. december et ekstramærke i kraft, det giver i tiden 10.-31. december adgang til køb af 125 g kaffe eller 125 g kakao eller 50 g the. Fra l. januar er al handel med de nævnte varer forbudt; restlagrene, der er meget små, forbeholdes syge, hospitaler o. l.

Christianskirken i Lyngby indvies 14. december.

Det meddeles 15. december, at varmtvands- og gasbadeanlæg i etageejendomme må tages i brug 31. december-2. januar.

Saga Teatret åbnes 31. december.


1942.

Det pålægges I8. januar alle trafikanter at gå i beskyttelsesrum under luftalarm.

Sankt Mariæ Kirke (Rosenkranskirken) indvies 24. januar.

Planen vedrørende saneringen i Adelgade- Borgergade vedtages i borgerrepræsentationen 26. februar. Nedrivningen begynder 26. juni; 28. august udsteder handelsministeriet forbud mod yderligere nedrivning.

Dansk Gallup Institut (stiftet i 1941) offentliggør sine første undersøgelser i februar.

Søllerød kommunes nye rådhus indvies 16. marts.

Den meget strenge vinter volder store trafikvanskeligheder; hovedstadens forsyning med mælk foregår delvis ved slæde-transporter. Tre meget strenge vintre har fulgt hinanden. I København er der i denne vinter målt den laveste minimumstemperatur siden 1893.

Gastrykket nedsættes i Stor-København, og gassens brændværdi forringes for at spare på kulforbruget, 23. marts.

Mindesmærket for J. C. Classen i Classens Have afsløres 24. marts.

Statsminister Stauning afgår ved døden 3. maj; finansminister Vilh. Buhl, der har været konstitueret som statsminister siden l. maj, udnævnes til statsminister 4. maj.

Statsminister Stauning bisættes 10. maj på statens bekostning ved en højtidelighed i Forum under stor tilslutning, også fra nabolandene.

Regeringen meddeler 14. maj, at fhv. minister J. Christmas Møller har forladt landet: Christmas Møller havde den 14. over den engelske radio meddelt, "at han havde begivet sig til England for at gøre fælles sag med De frie Danske".

Kongen har frabedt sig festligheder i anledning af 30 års- regeringsjubilæet 15. maj. Kongen hilses hjerteligt under morgenrideturen gennem byen; ved middagstid hylder ca. 40.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads kongeparret.

Skipper P. V. Schmidt idømmes ved Københavns byret 10. juni 3 års fængsel for at have sejlet Christmas Møller fra Aggersund til Göteborg; hans skib "Argo" konfiskeres.

Ågade reguleres og Ladegårdsåen overdækkes ud forbi Jagtvejen.

Ca. 6000 jordlodder tages i brug i hovedstaden som nyttehaver.

Centralbiblioteket for tuberkulosepatienter på Øresundshospitalet oprettes 15. juli.

Det meddeles 24. juli, at alle forberedelser til en omfattende folkebespisning er truffet, hvis gasproduktionen må ophøre.

Politibetjente posteres ved skolerne fra det nye skoleårs begyndelse i august for at vejlede børnene i trafikken.

Bispeparken, bebyggelsen i trekanten Tuborgvej,Tagensvej, Frederiksborgvej, fuldføres.

Valby Idrætspark er færdiganlagt; på begyndt 1937.

Sabotagen mod den tyske værnemagt tager til; i den anledning appellerer statsministeren 2. september i radioen indtrængende til befolkningen, navnlig ungdommens ledere, om at gøre indflydelse gældende.

Danmarks tekniske Bibliotek i Øster Voldgade indvies 10. september.

Sabotagebrand 11. september i det af tyskerne opførte skolekompleks i Emdrup (nu Emdrupborg).

Kongen hyldes på fødselsdagen 26. september af store menneskeskarer under morgenridtet; ca. 60.000 mennesker er ved 12-tiden forsamlet på Amalienborg Slotsplads. Kongens knappe svar på Adolf Hitlers lykønskningstelegram fremkalder dennes raseri ("Telegramkrisen", se 9. nov).

Sabotage udøves mod Adler Auto Service på Lyngbyvej 26. september.

Gentofte nye stadion indvies 27. september.

Nordisk Kollegium indvies 29. september.

Ordenspolitiets chef henstiller 3. oktober offentligt til befolkningen at undgå sammenstimlen i gaderne, hvis der er sammenstød med "urostiftere"; politiet kan måske komme til at gå hårdere frem end hidtil.

Det store auditorium i Universitetets nye medicinsk-anatomiske institut i Universitetsparken tages i brug 9. oktober.

Frikorps Danmark, der kom til København på orlov i begyndelsen af september, afrejser atter til Østfronten fra Københavns Godsbanegård 13. oktober.

På rideturen om morgenen den 19. oktober kommer kongen alvorligt til skade ved et fald fra hesten ved Esplanaden.

Danmarks farmaceutiske Højskole i Universitetsparken indvies 2. november.

Dr. Werner Best udnævnes til Det tyske Riges befuldmægtigede i Danmark 5. november.

I begyndelsen af november foregår langvarige og betydningsfulde forhandlinger indenfor regeringen, mellem denne og Rigsdagens samarbejdsudvalg og i partierne ("Telegramkrisen"). Forhandlingerne fører natten mellem 7. og 8. november (samme nat som de allierede foretog landgang i Nordafrika) til afslag til fremsatte tyske krav; ministeriet Scanevius udnævnes 9. november.

Al servering af retter af flæsk og svinekød forbydes på restauranter fra 10. november, for at det kan komme de private forbrugere til gode; der dispenseres fra forbudet juleaften (ophæves nogle måneder senere).

Bemyndigelseslov for regeringen til ved kgl. anordning at udfærdige forbud eller påbud til oprettelse af ro, orden og sikkerhed vedtages 11. november af Rigsdagen og træder i kraft straks.

Friluftsrådet oprettes 28. november.

To nye folkehøjskoler åbnes i København i november: Hovedstadens Højskole og Københavns Folkehøjskole.

Begrænsning af vinduesudstillingerne påbydes fra l. december; den varerigelighed, som hidtidige udstillinger har kunnet give indtryk af, er ikke til stede. (Ophæves juli 1945).

Alexandra-Teatret (hjørnet af Gammeltorv og Nørregade) indvies 4. december.

Det meddeles 10. december, at professor Ole Chievitz, biblioteksdirektør Th. Døssing og landsretssagfører Rud Prytz er blevet arresteret for illegal virksomhed i forbindelse med organisationen "Frit Danmark"; folketingsmand Aksel Larsen var blevet arresteret i begyndelsen af november. Professor Mogens Fog og redaktør Ole Kiilerich undgik anholdelse ved flugt. Der udloves dusør for oplysninger, der kan føre til deres pågribelse.

Bolignød har medført ønskeligheden af at indrette lejligheder i tagetager; indenrigsministeriet udsender 15. december et cirkulære om betingelserne for indretning af disse lejligheder.

Doktorgrad, dr. Odont., indføres ved Danmarks Tandlægehøjskole ved kgl. resolulion af 16. december.


1943.

Ny begrænsning af elektricitetsforbruget i butikker og restaurationer træder i kraft 9. januar; butiksvinduer må ikke oplyses.

S-togene opvarmes ikke mere på grund af forbud mod elektrisk opvarmning (fra januar).

For at opnå, besparelse i elektricitetsforbruget bestemmes det, at teatre, biografer og radioen skal slutte kl. 22 (i sommerhaivåret 22,30), restauranter kl. 23, sporvognskørsel og S-togene kl. 23,30, altsammen fra 18. januar.

Sundkirken (foreløbig kirke) indvies 24. januar; endelig indvielse fandt sted 26. februar 1956.

Mange slagterbutikker lukkes midlertidigt på grund af kødmangel (i janar).

6 engelske bombemaskiner stryger i lav højde 27. januar ind over byen og kaster bomber over Burmeister & Wains virksomhed mellem havnen og Strandgade. Foruden målet for angrebet rammes ejendommene i Knippelbrogade 26, der ødelægges, og sukkerfabrikken ved Langebrogade, hvor der opstår en voldsom brand. Bomber falder i Islands Brygge- kvarteret; flere tusinde mennesker evakueres på grund af forsagere og tidsindstillede bomber. 7 mennesker dræbes og mange såres. Christians Kirke beskadiges.

Københavns Maskinskole på Jagtvej indvies 30. januar.

Det underjordiske garderobe- og toiletanlæg under Rådhuspladsen tages i brug l. februar.

Yderste sparsommelighed med anvendelsen af indpakningspapir påby- des 2. februar.

Schalburgkorpset stiftes 2. februar. Der dannes i september indenfor korpsets rammer en kamporganisation "for at bryde den fjendtlige sabotage og terror i Danmark" (Heraf ordet Schalburtage).

Sabotage mod A/S Glud & Marstrand 4. februar.

I fabrikkerne i havneområdet pålægges vagttjeneste døgnet rundt 5. februar.

Ski-hop-bakken i Geels Skov ("Holtekollen") tages i brug i februar.

Mønsted-Hallen (i Nørre Allé) indvies 18. februar.

Det påbydes 23. februar, at offentlige møder skal slutte kl. 22; kirkelige møder må dog vare til 22 ½.

Det meddeles officielt 24. februar, at byretten har afsagt domme med fængselsstraffe op til 10 år over 12 personer, der har hjulpet engelske fald- skærmsagenter; flere af de dømte er tillige med 12 andre idømt høje fæng- selsstraffe for udgivelse og fordeling af det illegale blad "De frie Danske".

Maksimalpriser indføres for restaurationer 1. marts; prisen på flere serveringer nedsættes, og der opsættes prisskilte.

Sabotage mod stor maskinfabrik i Heimdalsgade 13. marts.

Der påbegyndes en landsomfattende kludeindsamling til fabrikation af nye varer; råstofmangelen er i det hele taget ved at blive alvorlig (i marts).

Der afholdes under meget stor valgdeltagelse valg til Folketinget og landstingsvalg i 2., 3. og 5. landstingskreds 23. marts ("valget for demokratiet"). Restauranterne får lov til at holde åben til kl. 2 valgnatten, og sporvogne og S-tog må køre til samme tidspunkt (se 18. januar).

Rigsbiblioteketarembedet oprettes 1. april som fællesledelse for Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket.

Alvorlige sabotager, dels mod dansk ejendom, dels mod den tyske værnemagt samt mod jernbanerne giver anledning til, at Rigsdagens samarbejdsudvalg 3. april retter en indtrængende appel til befolkningen: "…handlingerne er i strid med kongens bud (se 1940, 9. april) og kan medføre de alvorligste følger".

Træningsskolen for arbejdsløse ved Kongelunden, en filial af Kofoeds Skole, indvies 8. april.

Luftværnet har udbygget 18 underjordiske lederstationer og et stort antal meldestationer.

Skrammellegepladsen i Emdrup åbnes i april.

Sabotage brand på Nordhavnsværftet 29. april.

Den første farmaceutiske doktorgrad i Danmark erhverves ved en disputats på Danmarks farmaceutiske Højskole 5. maj.

Den nye vej over Utterslev Mose, Hareskovvej, åbnes for cykeltrafik i dette forår og for almindelig færdsel 20. november 1949. Anlægget af denne færdselsåre begyndte i 1941.

For at opnå en rimelig fordeling indføres købekort for kød og flæsk 10. maj; hvert køb skal noteres.

Kongen overtager 15. maj atter regeringens førelse efter sygdom, der har varet siden rideuheldet 19. oktober 1942. Kongen taler i radioen og minder "under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder" om sin opfordring til alle i by og på land til at vise "en fuldtud korrekt og værdig optræden" (se 1940, 9. april).

Lov om boligtilsyn og sanering af usunde bydele af 31. maj. Denne lov danner baggrunden for saneringen i Adelgade-Borgergade-kvarteret; den umuliggør fremtidig "slum-byggeri"; Boligtilsynsrådet oprettes.

Ved fabrikationen af cigarer, cerutter og shag iblandes tobakken fra denne sommer dansk tobak, fra sommeren 1944 iblandes tillige cigaretterne dansk tobak; i de første måneder af 1945 fremkommer cigaretter af 100 % dansk tobak.

Reformationsmonumentet på pladsen overfor Vor Frue Kirkes hovedindgang afsløres 6. juni. Pladsen får fra 1. januar 1974 navnet Bispetorvet.

Utterslev Mose, Københavns største park, er færdiganlagt; påbegyndt 1939.

D.S.B. og de svenske statsbaner overtager Dampskibsselskabet Øresunds større skibe 1. juli.

En mode, der havde vundet stor udbredelse - en lille hue i Royal Air Force-farverne (et rødt felt omgivet af en hvid og en blå ring) - standses ved forbud 9. juli.

Mindestenen for Th. Stauning i Bellevue Strandpark afsløres 18. juli.

Sabotage mod A/S Nordwerk, Solbjergvej, 18. juli.

Der udstedes forbud mod opførelse af sommerhuse m.v. af træ 29. juli.

Gyngemosen, anlæg i Mørkhøj, er færdiganlagt; påbegyndt 1939.

Tivoli's 100 års fødselsdag søndag d. 15. august fejres med et historisk vogntog fra Rosenborg Eksercerplads til haven, der har fået lov til denne dag og dagen før at holde åben til kl. 24.

Jægersborg Strandhave åbnes for publikum 19. august; samtidig åbnes det tidligere landsted Beaulieu som restaurant.

Regeringen og samarbejdsudvalget udsender 21. august. et opråb, der er bifaldet af kongen. Det hedder bl. a.: "... i den seneste tid er der indtrådt begivenheder af faretruende karakter, sabotage i stigende omfang, demonstrationer ... med denne dybt alvorlige situation for øje rettes en indtrængende opfordring til befolkningen om ikke at udæske eller lade sig udæske til uoverlagte handlinger. ..".

400 tillidsmænd fra hovedstadens faglige og politiske organisationer vedtager 24. august en resolution til hovedstadens arbejdere. Tillidsmændene udtaler bl. a. "deres fordømmelse af ansvarsløs provokatørgerning, opfordrer arbejderne til at forstå deres store ansvar og afvise provokatørerne og kun følge de paroler de ansvarlige organisationer udsteder...".

Forum ødelægges ved sabotage 24. august (genåbnes 25. september 1947).

Lauritz Knudsens mek. Etablissement bliver alvorligt beskadiget ved sabotage natten til 25. august.

Gadeuorden og sammenstimlen på Rådhuspladsen i aftentimerne 26. august medfører, at politiet anholder ca. 120 personer.

Regeringens opråb af 21. august gentages i samtlige blade 28. august, hvis ledere gør opmærksom på situationens alvor og opfordrer til ro og besindighed.

Et tysk forlangende til den danske regering om at indføre undtagelsestilstand - med forbud mod strejke, spærretid, tyske pressecensur, standretter og indførelse af dødsstraf for sabotage - afslås den 28. august, hvorefter den tyske øvertsbefalende i Danmark, H. von Hanneken, d. 29. august proklamerer militær undtagelsestilstand i hele Danmark. Hærens og flådens mandskab og officerer interneres, men hjemsendes i oktober. De fleste af flådens skibe sænkes af officerer og mandskab; enkelte fartøjer undslipper til Sverige. Al færdsel uden særlig passerseddel forbydes i tiden kl. 21 til 5 (spærretid, der varer til 10. februar 1944). Arrestation af et stort antal kendte personer finder sted. Ministeriet Scavenius indgiver sin demissionsbegæring og ophører straks at fungere (afskediges 5. maj 1945) uden at afløses af et nyt. Ministerierne ledes resten af besættelsestiden af departementscheferne og generaldirektø- rerne.

Den grafiske Højskole åbnes 1. september.

12 soldater fra hær og flåde, som faldt i København 29. august, begraves i fællesgrav på Bispebjerg Kirkegård 2. september.

Teatrene giver fra 4. september forestillinger om eftermiddagen af hensyn til udgangsforbudet.

Hornbæk-revuen opføres i Saga-biografen for fuldt hus kl. 7. morgen den 7. september.

København idømmes 9. september en bod på 1 mill. kr. at betale inden 10. september kl. 17; en tysk vagtmester var blevet skudt af en cyklist. Stor-København idømmes 21. september en bod på 500.000 kr. som følge af, at en cyklist har skudt på og såret en tysk soldat. En bod på 5 mill. kr. pålægges København 28. oktober i anledning af sabotage i Café Mokka i Frederiksberggade, hvorved 4 personer (3 tyskere og en dansker) dræbtes og 40 personer (14 tyskere og 26 danskere) såredes.

Overretssagfører Ejnar Krenchels og redaktør Axel Høyers radioforedrag mod sabotage m. m. begynder i september.

Lods- og karantænebygningen ved Marmorkajen i Frihavnen tages i brug i september.

Et særligt prisudvalg i København indfører i september en mere omfattende priskontrol ved hjælp af priskontrolører.

Amalienborg Plads afspærres af tyskerne 26. september (kongens fødselsdag).

Natten til den 2. oktober indleder tyskerne aktionen mod de danske jøder; en del arresteres og sendes til koncentrationslejr i Theresienstadt i Tjekoslovakiet, men de fleste hjælpes til at flygte til Sverige. Den "illegale" transport" med flygtninge over Sundet tager til i stor stil.

Universitetet lukkes en uge af konsitorium 4. oktober.

Den militære undtagelsestilstand ophører 6. oktober; en del af de udstedte anordninger, bl. a. forbud mod strejker og forsamlinger, forbliver i kraft.

Politiet overtager fra 6. oktober vagten ved Amalienborg og Sorgenfri. Vagten havde siden 29. august være udført af tyske soldater. Livgarden træder først i funktion på ny 10. juni 1945.

500 års-dagen for Christoffer af Bayerns stadsret 14. oktober fejres ved flagsmykning af byen, men der afholdes ingen festligheder.

Lystbådehavnen syd for Slusedæmningen tages i brug i oktober.

Indflytning i Christiansgården begynder 1. november 1943; grundstenen lagdes 27. marts s.å.

Et kontor for personlig rådgivning til mennesker, der er i vanskeligheder af sjælelig eller anden art, oprettes af en privat komite 1. december.

Spærretid en lempes til kl. 23-4 i dagene 24.-27. december.


1944.

Der er stor trafik med sporvognene nytårsmorgen; nytårssammenkomsterne i de private hjem udstrækkes på grund af spærretiden til hele natten.

Forholdet til besættelsesmagten skærpes mere og mere. Sabotagetilfældene er stadigt stigende. Drab anvendes mere og mere fra begge sider, - likvidering af stikkere og andre medhjælpere for tyskerne; tyskernes meddelelser om henrettelse af sabotører udsendes med kortere og kortere mellemrum i den følgende tid; clearing-drabene florerer; talrige sprængninger af ejendomme, der havde været tilholdssted for frihedskæmpere eller været lagersted for våben og ammunition, udføres.

De samarbejdende politiske partier offentliggør 5. januar en udtalelse, hvori fordømmes den stadigt stigende attentatvirksomhed og de modstående anskuelsers stræben hverandre efter livet.

Det tidligere Betty Nansen Teater genåbnes under navnet Allé-Scenen 6. januar.

Montagehallen hos Bur-Wains Autodiesel styrter sammen efter sabotage 8. januar.

To swing-orkestre afholder en "duel""i K.B. Hallen 9. januar Begejstringen hos de ca. 8.000 unge mennesker, der er til stede, giver sig voldsomme udslag.

Studenterforeningen beskadiges ved schalburgtage 10. januar.

Sabotage finder 15. januar sted hos Burmeister & Wain i Strandgade og hos radiofabrikken Always i Sydhavnen. Samme dato udøves schalburgtage mod Hagerups Boghandel i anledning af en mindeudstilling af forfatteren, præsten Kaj Munks arbejder – han var blevet dræbt af tyskerne 4. januar.

En såret sabotør, der var indlagt på Kommunehospitalet, befries af revolverbevæbnede mænd 22. januar.

På General Motors Fabrik sprænges kraftanlægget i luften af sabotører 29. januar.

Palladiums atelier i Hellerup Havn ødelægges ved schalburgtage 31. januar.

Instituttet for teoretisk fysik på Blegdamsvej tilbagegives Universitetet i januar efter tysk beslaglæggelse; Niels Bohr var flygtet til England nogle måneder forinden.

En række af byens kunstværker er blevet beskyttet mod luftbomber ved tildækning med sandsække og ved overbygning.

Filmsatelieret Asa i Lyngby og Nordisk Films Kompagnis atelier i Valby ødelægges ved schalburgtager 7. februar.

Stigende ungdomskriminalitet i København giver anledning til, at der fra politiets side i et radioforedrag d. 23. februar rettes en alvorlig henvendelse til forældre om at passe bedre på deres børn og unge.

Shellhuset beslaglægges af tyskerne og indrettes til Gestapo- hovedkvarter i slutningen af februar.

Med krigsbegivenheder for øje har Københavns kommune udarbejdet en bespisningsplan for 75.000 personer og en udvidet plan for 235.000 personer.

Fra læge-side slås til, lyd for et oplysningsarbejde i anledning af det voldsomt stigende antal kønssygdomstilfælde, og der advares mod "det i visse kredse i selskabslivet praktiserede "kysseri" i flæng"; herved er i flere tilfælde konstateret overføring af syfilis.

Brandskillerummene i beboelses- og andre ejendomme påbydes gennembrudt for at skaffe reserveudgange fra beskyttelsesrummene.

Københavns kommune anmoder af hensyn til bolignøden indenrigsministeriet om at give adgang til deling af større lejligheder og til indretning af flere tagetagelejligheder.

Drab og drabsforsøg i den senere tid foranlediger rigspolitichefen til 8. marts at gentage en tidligere fremsat advarsel mod at lukke op for ukendte personer.

Sortbørshandlende, der har solgt rationeringsmærker, hidrørende fra et revolveroverfald på en transport i København 11. dedember 1943, idømmes ved byretten hårde straffe 13. marts. Ved uddelingen den 19. marts bringes rationeringskortene til fordelingsstederne under ledsagelse af svært bevæbnet politi.

Der indvies en børnepsykiatrisk afdeling på Rigshospitalet 15. marts.

Tilgangen af abonnenter til hovedcentralen standses i marts af K.T.A.S. pågrund af materialemangel.

Kinopalæet schalburgteres 31. marts (genåbnes først 16. april 1950).

Platan Biografen ødelægges ved schalburgtage 1. april.

Dagbladenes oplag nedskæres betydeligt fra 1. april på grund af en skærpet rationering af avispapir.

Indflytning i Dronningegården begynder l. april; grundstenen blev lagt 13. maj 1943.

Kolonihave-Skolen på Islevgård åbnes 16. april.

Samtlige biografer i Storkøbenhavn lukkes af tyskerne 14: april (genåbnes 29. maj). Sabotører havde i 15 biografer tvunget operatørerne til at vise et lysbillede med en karikatur af Hitler samt spille en plade med en antinazistisk tale.

Dr. Werner Best fremkommer 24. april med en udtalelse: "Den tyske udøvende magt har arresteret et stort antal elementer fra de underjordiske kredse. Over 100 sabotører og voldsforbrydere har dødsdomme i vente".

Det meddeles fra officiel tysk side 25. april, at alle våben skal afleveres inden 29. april (visse jagtvåben undtages).

Det meddeles i april, at Seruminstituttet efter langvarige forsøg har fremstillet en effektiv vaccine mod influenza.

Borgerrepræsentationen vedtager 25. maj weekend for de kommunale kontorer i sommermånederne mod tilsvarende forlængelse af den øvrige arbejdstid.

Kursfald indtræder på Børsen i anledning af meddelelsen om de allieredes landgang i Nordfrankrig 6. juni (D-dag).

Domus medica i Amaliegade schalburgteres natten mellem den 7. og 8. juni.

Bildroskekørsel og kørsel med lejebil uden fører forbydelse i Storkøbenhavn den 9. juni af tyskerne, der gør gældende, at disse vogne anvendes under udøvelse af sabotageforbrydelser.

Yachtpavillonen på Langelinie ødelægges ved schalburgtage natten mellem 10. og 11. juni.

Indretningen af beton-bunkers påbegyndes - i "Muslingeskallen" foran Rådhuset den 19. juni -. Der strejkes under dette arbejde fra 21. august til 6. oktober.

Dansk Riffel Syndikat (Riffelsyndikatet) i Frihavnen ødelægges ved sabotage 22. juni.

Borgernes Hus i Rosenborggade schalburgteres natten mellem 22. og 23. juni.

Tyskerne meddeler 23. juni, at der nu anvendes standrets-procedure ved de tyske domstole på Sjælland.

Der anlægges kunstige søer forskellige steder i byen til brug ved slukning af brande under katastrofesituationer.

Studentergården på Tagensvej schalburgteres 24. juni.

Store ødelæggelser finder sted i Tivoli ved schalburgtage natten mellem 24. og 25. juni; etablissementet lukker indtil 12. juli.

Ny spærretid fra kl. 20 til 5 indføres 26. juni (ændres til 23 til 5 d. 29. juni).

Arbejderne i mange store virksomheder i Storkøbenhavn nedlægger den 28. og 29. juni arbejdet kl. 12 middag som protest mod spærretiden. Befolkningen demonstrerer ved at tænde bål i gaderne og ved at opholde sig i gaderne i spærretiden.

Alt arbejde i hovedstaden standser i løbet af formiddagen 30. juni ("Folkestrejken"); butikkerne lukker, telefon-, sporvogns- og jernbanetrafikken ophører; ved middagstid er der total generalstrejke; dog at politiet forbliver i tjeneste, ligeledes hospitalspersonalet og arbejderne på vand-, gas- og elektricitetsværkerne. Tyskerne lukker for gas, vand og elektricitet om aftenen; radioens udsendelser standses.

Strejke og uroligheder i København fortsætter 1. juli; i gaderne rejses barrikader af brosten og fortovsfliser. En del forretninger, hvis indehavere anses for nazister, heriblandt Varehuset Buldog på Nørrebrogade, ødelægges. Chefen for de tyske tropper på Sjælland, generalløjtnant Richter, overtager den udøvende magt og erklærer hovedstaden i belejringstilstand; bygrænserne afspærres, så al ind- og udgående færdsel hindres; tilførslerne standses.

Om eftermiddagen den 2. juli uddeles i gaderne et opråb, hvori påpeges, at hovedstadens befolkning er bragt i en skæbnesvanger situation ved arbejdsnedlæggelsen, og at konsekvenserne af fortsat strejke er uoverskuelige; alle og enhver opfordres derfor til straks at genoptage den daglige gerning. Opråbet er underskrevet af Københavns overborgmester og af borgerrepæsentationens formand, af formændene for de store erhvervsorganisationer og af formanden for De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg. Radioen genoptager kl. 19,30 sine udsendelser med oplæsning af opråbet. Det meddeles fra officiel tysk side, at gas, vand og elektricitet vil blive frigivet i aftenens løb, og dette sker også.

Sporvognstrafikken kommer delvis i gang 3. juli; vognstyrerne beskyttes af to danske politibetjente. Fremtrædende politikere, formændene for Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund samt Københavns overborgmester retter igennem Pressens Radioavis en indtrængende opfordring til befolkningen om genoptagelse af arbejdet.

Arbejdet genoptages i hovedstaden i løbet af 4. juli og den følgende dag.

Bladene udkommer igen 5. juli; teatre og biografer genåbnes.

Tyskerne påbyder af "militære grunde", at alle danske over 15 år skal være i besiddelse af legitimationskort; udleveringen af kortene begynder i København 17. juli.

Spærretiden ophæves 9. juli; generalløjtnant Richter tilbagegiver den udøvende magt til de kompetente civile myndigheder.

K.B. Hallen ødelægges ved schalburgtage natten mellem 17. og 18. juli (genindvies 14. september 1945).

Nød-vandværker anlægges, under hensyn til eventuelle katastrofesitua- tioner, ved de Københavnske hospitaler.

Værksteds- og Industrihuset (hjørnet af Borgergade og Gothersgade) tages i brug.

Ethvert køb af fodtøj noteres på købekortet fra 1. august.

Arbejderne i København gennemfører fra 15. august en 24 timers strejke som protest mod tyskernes drab af 11 sabotører, der var under transport fra Vestre Fængsel til tysk koncentrationslejr.

Revolverbevæbnede mænd fjerner ca. 20.000 legitimationskort og de nødvendige stempler i Københavns statistiske kontor 18. august.

Adventskirken i Vanløse '("Ungdommens Kirke") indvies 3. september.

Kong Christian og dronning Alexandrine tager 6. september igen ophold på Amalienborg efter ophold på Sorgenfri siden 22. juni 1943.

Simon Peters Kirke (i Sundby) indvies 10. september.

En 48 timers strejke udbryder 16. september; baggrunden er en meddelelse fra den tyske højere SS- og politifører Pancke, om at 200 fanger i Frøslev-Iejren er ført til Tyskland som følge af den senere tids tiltagende antal politiske drab og drab af medlemmer af den tyske værnemagt. Arbejdet genoptages den 18. kl. 12.

Sporvognslinierne, 2, 8 og 19 forlænges i september så de ikke passerer Dagmarhus (føres tilbage til de gamle ruter i juli 1945).

Under "falsk" luftalarm kl. 11 formiddag den. 19. september besætter tyske SS-tropper og politisoldater Politigården og politistationerne og arresterer politiet; 1700 mand af politistyrken føres til koncentrationslejre i Tyskland. Efter en ildkamp ved Amalienborg med tyske marinere med tab på begge sider fortsætter politi-vagtholdet som kongens livvagt. Ny storstrejke udbryder straks og varer til 21. september. Statsradiofoniens udsendelser afbrydes, men genoptages kl. 12,30 med en ny speaker, der oplæser et opråb fra den højere SS- og politifører, Pancke, hvori meddeles, at der er indført politimæssig undtagelsestilstand i hele landet (ophæves 15. oktober).

Studenterforeningens bygning beslaglægges af tyskerne 19. september; foreningen havde midlertidige lokaler i museet på Carlsberg indtil 2. marts 1946.

Ved forordning af 23. september fra den højere SS- og politifører tillades oprettelsen af kommunale vagtværn. Københavns kommunes vagtværn træder i funktion 25. oktober (overgår under politiets kommando 24. maj 1945 og ophæves definitivt 1. oktober 1947).

Efter politiets fjernelse foregår nu sortbørshandel åbenlyst i gaderne; artistoptræden på pladser og i gaderne finder sted.

De usikre forhold medfører, at forsikringsselskaberne standser nytegning af forsikringer mod røveri og ran. Røverier i banker fra pengepostbude og fra pengetransporter forekommer i den følgende tid med korte mellemrum.

Statsbanerne opretter 6. oktober et jernbanepoliti, som skal føre tilsyn med banegårdene.

Sabotage mod Københavns Gqdsbanegårds lokomotivdepot 19. oktober; 15 lokomotiver afspores og indespærrer 25 andre; mange tog aflyses.

Den tyske værnemagt oplyser 26. oktober, at den har opkøbt alle nye cykler, der fandtes i lagrene.

Indenrigsministeriet giver 28. oktober tilladelse til, at ugifte kvinder betegner sig som frue; folkeregistrene skal dog indeholde klar oplysning om, den virkelige ægteskabelige stilling.

Penicillin fremstilles, men i meget små mængder på Løvens kemiske Fabrik på grundlag af en dansk mugsvampstamme; fabrikationen standses i december, da større fabrikation endnu ikke kan gennemføres.

Storkøbenhavns Kartoffelcentral foretager i oktober store indkøb for at sikre byens vinterforsyning.

Nyt postdistrikt SV. oprettes 1. november.

Ved en bekendtgørelse fra justitsministeriet af 7. november henlægges politiets forretninger ar civil og administrativ art i København for størstedelen midlertidigt til magistraten.

Det forbydes at eje hug- og stødvåben; alle sidevåben, dolke og stiletter samt knojern etc. skal afleveres til det tyske politi inden 13. november.

Folkeregistrene i København, og på Frederiksboerg ødelægges delvist 23. november. Registret i Gentofte ødelagdes 15. november. Også andre registre i hovedstadsområdet ødelagdes i denne tid.

Bohnstedt-Petersens Automobilfabrik ødelægges ved sabotage 6. december.

Ø,K's. bygning ved Holmens Kanal schalburgteres 19. december og nedbrænder fuldstændig.

Nytårsaften forløber stille; restauranterne er lukket.


1945.

Radiofabrikken Torotor i Ordrup ødelægges ved sabotage 2. januar.

Alvorlige ødelæggelser på Tuborg finder sted ved schalburgtage 5. januar. Bryggeriets produktion foregår i den følgende tid på Carlsberg. Tuborg genoptager driften 22. juni.

Københavns skoledirektion vedtager en ny skoleplan 5. januar. Der indføres sløjdundervisning for piger, undervisning i madlavning for drenge, samt seksualundervisning. Planen indføres 1. april.

Apolloteatret schalburgteres ved midnatstid 19. januar.

Skrælning af kartofler på restauranter, i pensionater og fælleshusholdninger forbydes for at undgå spild 22. janunar; forbudet ophæves 1. juni.

Carl Allers Etablissement brænder efter schalburgtage 23. januar (genopføres 1945-49).

Brændselssituationen er meget alvorlig. Indskrænkninger i sporvejstrafikken indføres 1. februar; stoppesteder nedlægges for at spare strøm; sidste vogn fra Rådhuspladsen kl. 21,20. Statsbanerne indfører nødkøreplan; sidste S-tog fra Hovedbanegården kl. 21,55; persontrafik, bortset fra Københavns nærtrafik, bortfalder om søndagen. Gas- og elektricitetsrationeringen skærpes, rationerne nedsættes med henved 50%. Forlystelsesetablissementer skal lukke kl. 20,30, restauranter kl. 20,45. Radioudsendelserne slutter kl. 21 (indskrænkes yderligere 18. marts). Tidligere butikslukning indføres 5. februar. Fra 6. februar må temperaturen i beboelses- og forretningsejendomme ikke overstige 16 grader Celsius; kirker, biografteatre, mødesaIe må kun opvarmes til 10 grader.

Undervisningsministeriet udsteder en anordning 3. februar, ifølge hvilken lærereksamen fra seminarium giver adgang til immatrikulation ved universitetet mod aflæggelse af forskellige tillægsprøver.

Rationalisering af salt indføres 10. februar; ophæves 25. august.

Firmaet Hans Lystrup's værksteder i Pile Allé ødelægges ved sabotage 10. februar.

De første tyske flygtninge ankommer i februar, og hovedstaden huser efterhånden et antal af over 90.000 (hele landet nær 1/4 million). Talrige bygninger tages i brug til kvarter for flygtningene, heriblandt et stort antal skoler - til stor gene for undervisningen (den sidste skole rømmes i februar 1946). Flygtningelejre påbegyndes indrettet straks efter tyskernes kapitulation, her i København bl. a. Kløvermarkslejren på Amager. Det første hold flygtninge forlod landet l. november 1946 og det sidste i februar 1949.

Der er stor kartoffelmangel i hovedstaden i februar.

Aurehøj statsgymnasiums nye bygning indvies 15. februar.

Kaffeerstatningerne rationeres 16. februar (ophæves 26. september).

Sporvejstrafikken og anden kørsel gennem Jernbanegade standses 18. februar; SS-pressekontoret meddelte, at der den 17. var kastet en sprængbombe mod Værnemagtsbiografen (Dagmar Bio). Spærringen medfører omfattende omlægninger af sporvejslinierne.

Indskrænkninger i tog-trafikken i Jylland og på Fyn medfører, at København fra 19. februar kun har persontogsforbindelse med Fyn og Jylland hveranden dag.

Viggo Hørup-monumentet i Kongens Have ødelægges af nazister natten til den 1. marts (et nyt monument afsløredes 5. oktober 1949).

Nye indskrænkninger i sporvejstrafikken indføres 4. marts; nogle linier standses i dagtimerne samt søn- og helligdage; på andre linier og særlig i yderdistrikterne indskrænkes kørselshyppigheden; flere stoppesteder ned- lægges (flere indskrænkninger indføres 15. marts). S-togene kører fra l. marts kun en gang i timen i tiden 9-14 om hverdagen; søn- og helligdage begynder kørslen 9,30 og slutter 20,15.

Krisepolitiets barakker ved Politigården sprænges i luften 5. marts.

Magistraten giver tilladelse til opsætning af "nødovne" 10. marts.

Motorfabrikken Dan på Nørrebro ødelægges ved sabotage 11. marts; det kommer til en voldsom kamp mellem sabotørerne og Hipo-folk og vagtmandskabet. S. d. saboteres Heibers Motorservice på Lyngbyvej.

Sabotage udøves natten mellem 13. og 14. marts mod D.D.P.A.s anlæg i Tuborg Havn; en voldsom brand, der ses over hele byen, opstår.

Om nætterne, under den indskrænkede trafik, iagttages det, at ræve, ildere og mårer breder sig i København. Der er ræve i Søndermarken, Frederiksberg Have og på Solbjerg Kirkegård, og i de fleste Københavnske anlæg findes ildere.

Ølleveringerne nedsættes til 44% af den normale tildeling; flere restaurationer indfører ølkort til stamgæster.

Alle persontog udover Roskilde inddrages fra 15. marts på søn- og helligdage samt mandag, onsdag og fredag; også godstrafikken begrænses.

Det forbydes 19. marts at anvende elektriske personelevator er (forbudet ophæves l. okt) og at anvende elektricitet til drift af rutchebaner og andre forlystelsesanlæg.

Britisk luftangreb på Shell-Huset 21. marts. Huset, der blev beslaglagt af tyskerne i slutningen af februar 1944 og indrettet til Gestapo- hovedkvarter, bombesprænges og nedbrænder sammen med naboejendommene. Fra tagetagen, der er fængsel for danske patrioter lykkes det nogle af fangerne at redde sig. En del fanger og mange tyskere omkommer. Et af de i angrebet deltagende fly styrter ned i Fælledparken. Et andet, der ved indflyvningen blev beskadiget ved sammenstød med en af Statsbanernes lysmaster ved Enghavevej, falder ned ved den franske skole, Jeanne d'Arc-Institutet, i Frederiksberg Allé; dets ledsagermaskiner, der formentlig tror sig over militært mål, udløser deres bombelaster, og der opstår en tilintetgørende brand i kvarteret. Der omkom i den franske skole 86 børn og 13 voksne tilhørende instituttet. Bomber faldt endvidere på Sønder Boulevard, Henrik Ibsens Vej, Amicisvej og Maglekildevej.

Langebros maskinhus ødelægges ved sabotage 27. marts (for at forhindre tyskerne i at fjerne danske skibe); broen spærres fuldstændigt en tid og er først helt i orden igen 1. oktober.

Radiofabrikken Always, Boyesgade 8, ødelægges ved sabotage 27. marts; sabotørerne optog sabotagehandlingen på grammofonplade. Pladen blev sendt til England og udsendt i radio derfra.

Det tyske Handelskammer på Nørrevold er genstand for razzia ved sabotører, der fjerner sig med kammerets dokumentmateriale.

Elektricitetsrationerne nedsættes yderligere 1. april og gasrationen 15. april.

Dyrehavsbakken får 3. april justitsministeriets tilladelse til at åbne, men uden dans, musik eller optræden.

Luftværnschefen i Storkøbenhavn påbyder afstivning af alle beskyttelsesrum 4. april.

Det meddeles 8. april, at evakueringsplanen for Storkøbenhavn - ved total evakuering skal 900.000 mennesker flyttes - er fuldt udarbejdet.

Natten til den 21. april finder der en lang række schalburgtager sted i caféer og forretninger; etablissementerne Lorry og Hollænderbyen bliver hårdt ramt.

Den 22. april er der et voldsomt skyderi i den indre by omkring Garderkasernen, Nørre Voldgade og Frederiksborggade. Ungarske soldater i tysk tjeneste, der har fået ordre om at gå til fronten, gør mytteri. Under skydningen dræbes og såres henved 20 danske.

Restauranten "Universitets Caféen" (dengang yndet restaurant for tyske officerer) ødelægges ved sabotage 22. april.

Tyskerne beslaglægger 27. april et stort antal lastbiler hos større københavnske virksomheder. Befolkningen formoder, at flugt forberedes.

Indenrigsministeriet meddeler 28. april, at der kan ydes et tilskud til indretning af "nødkøkkener" i københavnske og frederiksberg ejendomme, når 50 personer er tilsluttet køkkenet.

Overforbrug af gas medfører, at mange husholdninger får lukket for tilførslen.

Under kontrol af forskellige videnskabsmænd er der dette forår foreta- get flere kontrolforsøg med et spiritistisk medium, fru Anna Rasmussen Melloni; det viser sig, at de af mediet demonstrerede fænomener kunne forklares ved rent mekaniske årsager.

Jernbanetog og bilkorteger med danske og norske fanger fra tyske koncentrationslejre passerer i slutningen af april København på vej til internering i Sverige. Transporterne, der hilses af befolkningen med bevægelse og begejstring, ledes af Svensk Røde Kors, der har opnået frigivelsen ved dets vicepræsident, grev Folke Bernadottes forhandlinger i Berlin med Heinrich Himmler.

Grev Falke Bernadotte passerer København 30. april på vej til Sverige fra en hemmelighedsfuld mission i Sønderjylland; udenfor Hotel d'Angleterre, hvor han bor, samles store menneskeskarer; hans navn sættes vedholdende i forbindelse med våbenstilstands- og fredsrygter.

Der udstedes forbud mod fyring i centralvarmeanlæg 1. maj (ophæves 3. oktober).

Det meddeles i radioen d. l. maj, at Adolf Hitler er faldet og at Benito Mussolini er henrettet.

Rigsdagens medlemmer, der er indkaldt af partibestyrelserne, møder på Christiansborg 2. maj.

Det meddeles i den danske radioudsendelse fra London d. 4. maj k!. 20,35, at feltmarskal Montgomerys hovedkvarter har meddelt, at de tyske tropper i Nordtyskland, Holland og Danmark kapitulerer med virkning fra den 5. maj kl. 8. Øjeblikkelig og overvældende jubel udløses. Tusinder drager mod Amalienborg, der dog er afspærret, og mod den indre by i øvrigt. Sporvognene er overfyldte og folk entrer op på dem for at køre med under sang og hurraråb. Mørklægningsgardiner brændes i glædesbål på gader og pladser. Frihedsbevægelsens første ordonnanser viser sig i gaderne, dens væbnede styrker alarmeres og indtager deres poster. Det kommer mange steder til heftige kampe mellem frihedskæmrrere og Hipofolk og tyskere. Mange dræbes eller såres. Tyske tilholdssteder, restauranter o. l. ødelægges i nattens løb af folkemængden.

Tyskernes kapitulation træder i kraft 5. maj kl. 8 og freden hilses med en times ringning med kirkeklokkerne. Befrielsesregeringen udnævnes; den består af 9 mand fra de under krigen samarbejdende politiske partier og 9 fra modstandsbevægelsen. Navnene på medlemmerne af Danmarks Frihedsråd offentliggøres og rådet retter en appel til det danske folk. Kong Christian taler i radioen kl. 12. En britisk militærmission ankommer til Kastrup Lufthavn om eftermiddagen; briternes kørsel gennem den indre by former sig som et triumftog. "Jeep"en viser sig i gaderne. Det tyske riges befuldmægtigede, dr. Werner Best, stiller sig under Frihedsrådets beskyttelse. Mørklægningen ophæves.

Interneringen af alle, der var gået i tysk tjeneste under besættelsen er begyndt, stikkere, værnemagere, medlemmer af D.N.S.A.P. og andre nazistiske korps i besættelsestiden samt pigerne ("feltmadrasserne"); en del tjenestemænd fritages indtil videre for tjeneste.

Sydslesvigsk Udvalg stiftes 5. maj.

Den danske brigade, uddannet i Sverige, kommer til København 6. maj. En afdeling af denne nye danske hær indvikles i en voldsom kamp mod snigskytter, der åbner ild fra tage og vinduer; der er flere dræbte og sårede.

Amerikanske film vises påny i biograferne fra 6. maj.

Foreløbig lov af 7. maj ophæver forbudet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed og udvider Folketinget med 3 medlemmer, for at kommunisterne kan blive repræsenteret.

De tyske tropper i København påbegynder afmarchen mod Korsør 7. maj.

Højtidelig åbning af Rigsdagen 9. maj i Fællessalen. Kongeparret, kronprinsparret og prins og prinsesse Knud er til stede. På køreturen - efter kongens udtrykkelige ønske i åben vogn - fra Amalienborg til Christiansborg hilses kongeparret af jublende menneskeskarer.

Seks engelske krigsskibe ankommer til Langelinie 9. maj.

Danske krigsskibe, der flygtede til Sverige 29. august 1943, vender hjem 11. maj.

Feltmarskal Montgomery besøger København 12. maj; under kørslen gennem byen er han genstand for befolkningens stormende hyldest; han modtages i audiens af kongen; ved audiens på Sorgenfri under nyt besøg 27. juli overrækker kongen ham Elefantordenen.

Politiet træder atter i funktion 13. maj.

Fra Sverige ankommer 16. maj til København 1200 danskere, der fra tyske koncentrationslejre var overført til Sverige.

Der foretages 17. maj indkaldelser til hæren og søværnet; de indkaldte skal møde l. juni. 3000 frihedskæmpere i København forbliver i tjeneste, indtil hæren overtager opgaverne.

Frihedsbevægelsen afholder 20. maj et stort møde i Fælledparken; der var samlet ca. 200.000 mennesker.

Dr. Werner Best, der ved kapitulationen stillede sig under beskyttelse af Frihedsrådet, overføres 21. maj fra Rydhave til Kastellet som de allieredes krigsfange.

Shellhusets angribere d. 21. marts kommer til København og der finder 22. maj en højtidelighed sted ved ruinerne af den franske skole i Frederiksberg Allé.

Det første hold af de danske flygtninge i Sverige kommer til København 28. maj.

Frihedsfonden oprettes 31. maj.

Lov om tillæg til borgerlig straffelov angående landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed af 1. juni indfører hårde straffe, bl. a. dødsstraf, for landsforræderiske handlinger begået i besættelsestiden og indtil et år efter lovens ikrafttræden. (Eksekutionen af dødsdommene skal ske ved skydning).

Den russiske general Koratkoff og følge ankommer med fly til København fra Bornholm l. juni; under køreturen til Hotel d'Angleterre er russerne genstand for stor hyldest.

Cigaretrationerne nedsættes yderligere fra l. juni.

Den første engelske kuldamper siden 1939 kommer til København 3. juni.

Arbejderne på Carlsberg går i strejke 7. juni; de protesterer mod, at udrensningen blandt virksomhedens funktionærer går for langsomt; strejken fortsætter de følgende dage; den 11. går arbejderne i demonstrationstog med tilslutning fra arbejderne på Tuborg, Stjernen og Spritfabrikerne til Rigsdagen, hvor en deputation modtages; arbejdet genoptoges den 12.

Frihedsrådet trækker sig tilbage og er i den anledning 8. juni i audiens hos kongen, der får overrakt frihedskæmpernes armbind.

Vagtparaden marcherer den 10. juni for første gang siden besættelsen fra Garderkasernen til Amalienborg, hvor den afløser den politistyrke, som har haft vagten siden 6. oktober 1943. Såvel garden som politistyrken er genstand for overvældende hyldest fra befolkningens side.

Der foretages i juni omfattende indsamlinger af fødevarer til hjælp til Norge.

Den parlamentariske kommission, nedsat til undersøgelse af alle politiske og militære forhandlinger omkring 9. april 1940, holder sit første møde 20. juni.

Maksimalprisen på kartofler ophæves 20. juni.

Der afholdes 21. juni i Holmens Kirke under overværelse af konge- og kronprinsparret en mindegudstjeneste for de ca. 1200 krigsforliste danske søfolk.

Synagogen i Krystalgade genindvies 22. juni efter at have være lukket siden aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.

Fonden til Fædrelandets Vel stiftes 22. juni til minde om Danmarks befrielse 5. maj 1945.

Hyltebjerg Kirke i Vanløse indvies 24. juni.

Over 100.000 tilskuere overværer 24. juni på Eremitagesletten, at 7 danske faldskærmsjægere, heriblandt skuespilleren Mogens With, springer ud fra en Halifax-bombemaskine.

l Rigsdagsgården samles 25. juni ca. 3000 arbejdere fra Burmeister & Wain; der kræves indførelse af 40 timers arbejdsuge, 3 ugers ferie, lønforhøjelser og indførelse af bedriftsråd.

I Fælledparken afholdes 26. juni en stor folkefest for digteren Martin Andersen Nexø i anledning af hans 76 års fødselsdag.

Universitetet relegerer 29. juni 7 studenter på grund af unational holdning.

Der påbegyndes i juni forhandlinger mellem Socialdemokratiet og Danmarks kommunistiske parti om en sammenslutning af partierne; forhandlingerne slutter uden resultat.

Royal Air Force arrangerer l. juli et vældigt flyvestævne i Kastrup Lufthavn; 150 maskiner deltager; stævnet overværes af ca. 250.000 mennesker. Københavnerne præsenteres her for første gang for et større opbud af jetflyvere.

Ved Christiansborg demonstrerer ca. 100.000 arbejdere 4. juli for kravet om 40 timers arbejdsuge, 3 ugers ferie m.m.

800 norske børn kommer 4. juli til København til ferieophold hos private i Danmark.

Den ekstraordinære tjenestemandsdomstol - til pådømmelse af sager mod tjenestemænd for unational holdning under besættelsen - nedsættes i h.t. lov af 7. juli.

I anledning af 25 års-dagen for kongens ridt over grænsen ved genforeningen i 1920 overrækker en deputation af sønderjyder den 10. juli på Sorgenfri kongen en hyldestadresse.

Sopning og badning forbydes 11. juli fra Amagers sydspids til Vedbæk på grund af smittefare; der er talrige lig i Sundet.

124 danske politimænd, der omkom under frihedskampen, mindes ved en højtidelighed i Grundtvigskirken 11. juli.

Den engelske admiral Holt overleverer 19. juli Nationalbanken nogle guldbarrer, som er fundet i dr. Werner Best's tidligere bolig "Rydhave".

Politiet foretager omfattende razziaer efter "sortbørs-handlende" i kvarteret omkring Trommesalen 22. juli; der anholdes i den følgende tid et stort antal "sort børs-grosserere".

Lov om ekstraordinær formueopgørelse m. v. af 22. juli; loven træder i kraft straks. Alle cirkulerende pengesedler betragtes som indkaldt og ophø- rer at være lovligt betalingsmiddel. Seddelombytning begynder 23. juli. Ekstraordinær formueopgørelse skal indgives pr. 23. juli.

Wesselstuen (Gråbrødretorv nr. 3) åbnes 25. juli.

Politidirektøren i København modtager fra danske officerer i engelsk tjeneste 28. juli opfordring til at gribe ind overfor det overhåndentagende tiggeri af cigaretter hos de allieredes soldater.

En gave på 29 ambulancer til Dansk Røde Kors, skænket af danske i England og det engelske Røde Kors, modtages af kronprinsesse Ingrid på Amalienborg Slotsplads 28. juli.

Verdenskrigens ophør fejres med almindelig fridag 15. august (Japan kapitulerede 14. august).

Gadebelysningen, der i besættelsestiden har været stærkt nedskåret, kommer op på fuld styrke i august; et større antal af de nedlagte sporvejsstoppesteder genoprettes; kørselstiden udvides - også på bybanen. Restaurationernes åbningstid forlænges.

Boliganvisningsudvalg nedsættes i henhold til lov af 22. august; ved loven er der indført pligt til at anmelde ledige lejligheder.

Der afholdes 23. august i Domkirken en mindegudstjeneste for forfatteren præsten Kaj Munk, der dræbtes 4. januar 1944 af tyskerne.

Onsdag den 29. august – toårsdagen for regeringens brud med tyskerne - fejres som fridag. Fra Christiansborg Slots ridebane føres 106 frihedskæmpere, hvis lig var fundet i Ryvangen, ud i den der anlagte mindelund. Kirkeklokker ringer overalt i byen og ligtoget hilses på sin vej af tusinder. Ved en gribende højtidelighed finder bisættelsen sted kl. 13 under overværelse af kongeparret, kronprinsparret, de dødes pårørende, det diplomatiske korps, regeringen, repræsentanter for modstandsbevægelsen og myndigheder.

'

Folkeparken i Utterslev Mose indvies 2. september.

Den første rutemaskine efter krigen fra København til London afgår 4. september.

85 norske studenter immatrikuleres ved Universitetet 5. september.

Radiohuset i Rosenørns Allé indvies officielt 11. september; samtidig tages koncertsalen i brug (se også 28. december 1940).

En voldsom tilstrømning af rejsende over Sundet til Sverige på forsyningsrejser sætter ind i september; visumtvangen mellem de nordiske lande er ophævet.

Den store kloaktunnel i Svanemøllebugten (nær 4 km lang) ud i Øresund sættes i drift 19. september.

Motorskibet "Benny Skou" kommer til København 22. september; det bringer en stor gave af tøj fra dansk-amerikanske kvinder, og medbringer endvidere 14.000 auto-dæk.

Kong Haakon af Norge ankommer til København 22. september i anledning af kong Christians forestående 75 års fødselsdag; han hyldes hjerteligt af befolkningen.

For første gang siden 1939 trækker Vagtparaden op i rød galla 26. september, kongens 75 års-fødselsdag. En mangetusindtallig menneskeskare hilser og hylder kongeparret, kronprinsparret, kong Haakon af Norge og den svenske kronprins Gustav Adolf på Amalienborg Slotsplads. På en køretur om eftermiddagen passerer kongeparret bl. a. Nørrebro (Blågårdsgade), Frederiksberg, Vesterbro (Oehlenschlægersgade og lstedgade), Rådhuspladsen og Strøget. Befolkningens hyldest er uden grænse. Der er festforestilling i Det kgl. Teater - studenter danner en fakkelallé fra Amalienborg til teatret. På Bellahøj er der stor ildfest, et kæmpefyrværkeri afbrændes; der er 200.000 tilskuere.

Der indføres tobaksrationering; bestemmelserne offentliggøres 29. september; de vækker stor misfornøjelse.

Statsbanerne kører efter en udvidet køreplan fra 12. oktober; den giver ca. halvdelen af normal-trafikken i 1939.

Ungdomskommissionen nedsættes 16. oktober.

lsted-løven, i sin tid rejst på Flensborg kirkegård til minde om de faldne i krigen 1848-50, og af tyskerne ført til Berlin, overdrages af amerikanerne den 20. oktober til kongen ved en højtidelighed i Tøjhusmuseets gård, hvor den nu har sin plads.

Citroner kommer i handelen i oktober.

Der åbnes i begyndelsen af november en atlanterhavs-flyverute fra Amerika over Reykjavik-Oslo til København (foreløbig rent militær).

Chokolade kommer i handelen 10. november.

Tagensbro Kirke indvies 11. november.

Motorskibet "Florida" kommer til København 30. november med den første kaffelast efter krigen.

Smitsom gulsot konstateres i København i stort tal i november.

Højesteret stadfæster 5. december første dødsdom afsagt i henhold til straffelovstillægget af l. juni; dommen fuldbyrdes 5. januar 1946.

Landbohøjskolens Kollegium for studerende indvies 8. december.

Store ladninger af hårdt tiltrængt benzin, kul, petroleum og olie kommer til København.

Der rejses op mod jul mindekors, smykket med gran, forskellige steder i byen til minde om faldne under frihedskampen, fra kl. 17 er der tændt fakler ved dem; bevogtning ved frihedskæmpere om natten indføres, da der flere steder øves hærværk.

Der er forbud mod afbrænding af fyrværkeri nytårsaften; forbudet overtrædes i rigt omfang, men aftenen forløber i øvrigt roligt.


1946.

Sporvognenes køretid forlænges til kl. 23,30 den 2. januar.

Søofficersskolen på Holmen indvies 7. januar (var taget i brug 30. juni 1940).

Skydebanehaven på Vesterbro åbnes delvist - som legeplads for børn - 7. janunar (se 1949).

En demonstrations-flåde på ca. 170 vestjyske fisker-fartøjer ankommer til København 29. januar; fiskernes repræsentanter gør på et møde i Odd Fellow-Palæet rede for kravene om sikring af Thyborøn-kanalen.

Den første rutemaskine fra New York ankommer til Kastrup Lufthavn 2. februar.

Elektricitetsrationeringen, bortset fra reklamebelysning, ophæves 9. februar.

Den øverstkommanderende for de russiske styrker på Bornholm, general Jakuscheff, ankommer til København l. april og hyldes af udenrigsministeriet ved en festmiddag, og modtages af kongen den 2. april (rømningen af Bornholm afsluttes 4. april).

U.S.A.s tidligere præsident, Herbert Hoover, ankommer til København 10. april og forhandler i udenrigsministeriet om levnedsmiddelforsyning til det sultende Europa.

Ved magistratsvalget 25. april bliver kommunisterne repræsenteret i magistraten med en borgmester og en rådmand.

Restriktionerne i lukketiden for restauranter og forlystelseslivet hæves; sporvognenesog S-togenes køretid forlænges l. maj.

Årsdagen for meddelelsen om Tysklands kapitulation, 4. maj, festligholdes; lysreklamerne er tændt og butiksvinduerne oplyst; private illuminerer deres vinduer med levende lys; kongeparret og kronprinsparret hyldes på Christiansborg med fakkeltog af frihedskæmpere; ½ mill. mennesker er samlet i den indre by, hvor der er fest på Rådhuspladsen.

Mindehøjtideligheder afholdes 5. maj: på Frederiksberg Runddel ved et kors, rejst til minde om de allieredes faldne; ved mindekorsene på Gammeltorv og ved Nyhavn for de i koncentrationslejre og fængsler døde og for de omkomne søfolk, samt i Mindelunden i Ryvangen, der i dagens løb besøges af 150.000 mennesker. Der er rejst mindekors i gaderne de steder, hvor folk blev dræbt; om aftenen tændes fakler ved mindekorsene. Kongen taler i radioen; Montgomery sender gennem statsradiofonien en hilsen til det danske folk.

Togforbindelsen København-Paris genoptages 9. maj efter at have været afbrudt siden 30. august 1939.

En strejke begynder 11. maj som protest mod at forligsmandens mæglingsforslag i en konflikt (slagterierne) sættes i kraft ved lov; den breder sig efterhånden til alle industrivirksomheder; bladene, bortset fra de to arbejder-blade, udkommer ikke; butikslukning; forlystelseslivet standser; strejken ophører 15. maj.

En ny "Hest" på Kongens Nytorv, støbt i bronce, afsløres 22. maj; en genfremstilling af den oprindelige hest af bly (se 1688), der efterhånden var sunket stærkt sammen. Det nye arbejde er udført af professor E. Utzon- Frank.

Godthåbs Have, 7 til 10 etagers beboelsesejendom, på en del af Classenske Boligers grund, fuldføres.

Der afholdes afstemning blandt publikum om en ny sporvognstype med enkeltsæder 18. juli.

Flere store forretninger afholder fra 5. august for første gang siden krigen udsalg med nedsatte priser.

Kraks Blaa Bog udkommer igen 2. september efter en pause på to år. Den udsendtes ikke i 1944 og 1945 på grund forholdene under besættelsen (risiko for tysk censur).

Teater- og musikorganisationen "Arte" stiftes 6. september og arrangerer i den følgende tid som indledning til sin virksomhed optræden af kunstnere på større arbejdspladser.

Emdrup Kirke indvies 8. september.

Dagbladet "København", hovedstadsorgan for Venstre, udgives fra l. oktober (gik ind med udgangen af 1949).

Den danske afdeling af Een Verden stiftes i november.

Restaurant Wivex åbnes efter istandsættelsen 6. november.

Det første nødhotel, Hotel Baltic, åbnes 23. november; det andet, Hotel Østerport, 20. december.

Gasrationen nedsættes 27. november (kulminearbejderstrejke i U.S.A. foranlediger kulmangel); indskrænkninger i tog- og sporvejstrafik finder sted 2. december.

De Forenede Nationers Informationskontor for Danmark, Island, Norge og Sverige åbnes i København i december.


1947.

Et nyt, moderne folkekøkken åbnes i Lyrskovgade 11. januar.

En hollandsk passager-flyvemaskine, der 26. januar er på vej mod Stockholm, styrter ned i Kastrup Lufthavn umiddelbart efter starten; alle ombordværende omkommer, heriblandt den svenske arveprins, Gustav Adolf, den amerikanske sangerinde Grace Moore og sangerinden Gerda Neumann.

En langvarig frostperiode (den varer 54 døgn fra 21. januar) skaber på grund af isvanskeligheder knaphed på levnedsmidler og brændsel. Der afholdes motorløb på isen i Utterslev Mose 8. februar.

Avisernes forbrug af papir nedskæres med 15% fra 15. februar.

Der er stor knaphed på kød og flæsk i hovedstaden i februar.

Priskontrolrådet godkender 20. februar en kraftig forhøjelse af priserne på papiraffald for at fremme indsamlingen.

Et husmodertog på 10.000 kvinder går til Christiansborg 26. februar; der kræves en retfærdig kødfordeling, indførsel af sydfrugter, tildeling af flere rengøringsmidler, effektiv priskontrol m. m.

En typografstrejke i København begynder 1. marts; den varer til 5. juli.

Den 21. marts afholdes for første gang et politisk vælgermøde i radioen; en repræsentant for hver af Rigsdagens partier deltager.

Kong Christian X afgår ved døden 20. april; båren anbringes på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke indtil bisættelsen d. 30.; offentligheden har adgang og ca. 120.000 mennesker passerer forbi kongens båre.

Der er en meget alvorlig kartoffelmangel i hovedstaden i foråret.

Cykler med påhængsmotor ("knallerter") dukker op i trafikken og bliver efterhånden meget almindelige.

En ny brandstation i Vigerslev indvies 3. juni.

Et vogntog med døde, der er hjemført fra koncentrationslejrene, ankommer til København 11. juli; bisættelse fra Domkirken under stor deltagelse 16. juli.

På "Den Frie" åbnes 19. juli en udstilling af J. F. Willumsens samling.

Under en verdenskongres af baptister, der åbnes i K.B.-Hallen 29. juli, volder det vanskeligheder, at få de ca. 200 negre, som deltager i kongressen, indkvarteret.

"Muslingeskallen" foran Rådhuset opfyldes; arbejdet hermed begynder i juli.

Det kgl. Teater afskaffer salg af billetter til forhøjede priser 21. august.

Den britiske militærmission forlader Danmark 31. august.

Sporvejenes omnibuslinie Rådhuspladsen-Amager åbnes 1. september.

Aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund om samarbejdsudvalg af 6. juni træder i kraft 1. september.

"Emdrupborg", det af tyskerne under besættelsen opførte skolekompleks, overgår til Danmarks Lærerhøjskole 1. september.

En mindevæg afsløres i Politigårdens søjlegård 19. september med navnene på ca. 150 danske politifolk, der mistede livet under besættelsen.

Dansk Skolescenes Ungdomshus, Nørre Voldgade 23, påbegynder sit arbejde i oktober.

Til afhjælpning af bolignøden opfordrer magistraten i oktober ejere af egnede ejendomme til at lade indrette lejligheder i tagetagerne.

Det meddeles i oktober, at der på Københavnske hospitaler i nogle tilfælde har fundet kunstig befrugtning sted af kvinder ("inseminering").

Der indføres ensrettet færdsel på Strøget fra 15. oktober. Omnibuskørslen genoptages; busserne fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv føres ad Farvergade-Kompagnistræde, Læderstræde-Store Kirkestræde-Lille Kongensgade ("Parallel-strøget").

Benzinen frigives l. november; samtidig begrænses kørselsretten ved inddeling af landet i zoner.

Grundtvigs Hus tages i brug til kommunale kontorer i november (huset blev beslaglagt af tyskerne 7. april 1943).

Sydslesvigsk Studie- og Hjælpefond stiftes 28. november.

Helligånds Kirkes klokkespil indvies 28. november.

Der afholdes for første gang spørgetime i Folketinget 10. december.


1948.

Der nedsættes i januar et telefonnævn, der skal vurdere telefonbestille- rens behov for telefon (der er mange tusinder på venteliste).

Ingeniørhuset, der blev ødelagt ved bombardementet af Shell-huset 21. marts 1945, genindvies 21. januar.

Københavns Egnsplan ("den fingerformede") offentliggøres 28. januar.

Undervisningsministeriet udsender bekendtgørelsen om den nye retskrivning 22. marts; den træder i kraft i skolerne 1. april; Københavns Borgerrepræsentation vedtager 16. september at indføre reformen; i statsstyrelsen tages den i brug 1. oktober.

Første spørgetime i borgerrepræsentationen finder sted l. april.

Statsbanerne overtager Slangerupbanen l. april.

Det største skib, der nogensinde er bygget i Danmark, hvalkogeriet "Thorshövdi" (24.000 t.) til Norge, søsættes hos Burmeister & Wain 15. april.

Kastrup Lufthavn bliver knudepunkt for samtrafikken mellem de skandinaviske selskaber, S.A.S., fra l8. april.

Et meget sjældent dyr, en okapi, ankommer til Zoologisk Have (pr. lufttransport) 29. april.

Mindestenen ved Tuborg Havn for "faldne, illegale transportfolk" afsløres 5. maj. Frihedsmusee.t åbnes samme dag.

Udstillingen "Christian X's København 1912-1947" i Rådhushallen åbnes 20. maj.

Fra 1. juni forbydes tobaksrygning i biograferne.

En blind student bliver cand. jur. 6. juni; det er første gang i Universitetets historie, at en blind tager embedseksamen.

Salget af præmieobligationer begynder 28. juni.

Fiskerhavnen syd for Slusedæmningen tages i brug; påbegyndt 1941.

Overenskomsterne mellem Danmark og U.S.A. om Marshall-hjælpen ratificeres 2. juli.

Rigsvåbnet ændres ved kgl. Resolution af 6. juli; den islandske falk udgår af våbenet.

Lov om Hjemmeværnets ordning af 16. juli.

Dansk Tipstjeneste stiftes 21. juli.

Forsøgsskolen på Emdrupborg indvies 13. august.

Trafikmestervagten - "Stavkirken" - på Rådhuspladsen fjernes 14. august; den nye trafikvagt tages i brug 22. februar 1951.

C. L. Davids Samling åbnes for publikum 23. august.

Sidste kongefugleskydning på Skydebanen på Vesterbro finder sted 25. august.

Restriktionerne vedrørende lysforbruget lempes 27. august derhen, at det tillades at anvende neonbelysning til udvendig illumination og reklamebelysning. Gasrationeringen ophæves l. september.

En stor britisk udstilling afholdes i København 18. september til 3. oktober. En del engelske busser med engelsk betjening trafikerer under udstillingen visse strækninger i byen.

Den første danske fjernsynsmodtager demonstreres i september.

På Det kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og på Rosenborg åbnes 28. september udstillinger i anledning af det oldenborgske kongehus' 500 års jubilæum.

Herstedvester nye kortbølgesender indvies l. oktober.

Rigsdagens åbning den 5. oktober finder sted under særlig højtidelige former; det er netop 100 årsdagen for valget til den grundlovgivende forsamling.

Det nye Domus medica i Kristianiagade indvies 22. oktober.

Bavnehøj Kirke indvies 31. oktober.

Voldparken (i Husum) opføres; indflytning i november.

Husumvold Kirke indvies 14. november.

Brød- og tobaksrationeringen ophæves l. december; der er dog stadig nogen mangel på cigaretter skønt produktionen er 160 pct. af førkrigsproduktionen.

Udstillingen "Wiens kunstskatte" åbnes på Statens museum for kunst 18. december.

Et mindesmærke for julemærkets fader, Einar Holbøll, afsløres ved Charlottenlund postkontor 20. december.

Antallet af kønssygdomstilfælde, der var steget voldsomt under besættelsen, er ved årets udgang nede på før-krigsniveauet.


1949.

Det kgl. Musikkonservatorium overtages af staten 1. januar.

Offentliggørelse i Statstidende af skattesnydernavne begynder 19. januar.

Strandmarks Kirke i Hvidovre indvies 30. januar.

Flyvemaskinen "Torlak Viking" styrter ned i Øresund 8. februar; alle ombordværende (23 passagerer og besætningen, 5 mand) omkommer. Maskinen findes først 8. marts ud for Barsebäck.

De første sporvogne med "fast konduktør" sættes ind i trafikken 25. februar.

Helleruplund Kirke (foreløbig kirke) indvies 27, februar; nuv. kirke indvies 2. december 1956.

Flintholm Kirke indvies 20. marts.

Danmark tiltræder Den Nordatlantiske Traktat ("Atlantpagten") 25. marts.

Københavns kommunes børnebiblioteker udskilles som selvstændig institution fra Københavns kommunebiblioteker 1. april.

Et stort fakkeltog går til Christiansborg 7. april; 15.000 mennesker er forsamlet på Slotspladsen; en delegation overrækker rigsdagens partiformænd og statsministeren en resolution med krav om virkeliggørelse af sydslesvigernes selvbestemmelsesret.

Arbejdet med anlæg af en ny Langebro påbegyndes 9. april.

Byudviklingsudvalget for Københavns-egnen nedsættes i h.t. lov af 23. april.

En stor nordisk kunstudstilling, hvori Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige deltager, åbnes på Charlottenborg, og Den Frie 13. maj.

Elektrisk drift indføres på banen Vanløse-Ballerup 14. maj; samtidig tages station Jyllingevej i brug.

"Skandiapilen" - svensk lyntog - indsættes på strækningen København-Oslo 30. maj.

Grundlovens 100 årsdag fejres 5. juni.

6.000 svenske sangere synger på Rådhuspladsen 12. juni.

Fibiger-laboratoriet, universitetets kræftforskningslaboratorium, åbnes 15. juni.

Skydebanehaven på Vesterbro åbnes i sin helhed for publikum 26. juli (se 1946); overtaget af Københavns kommune l. oktober 1948.

Bernadotteskolen i Hellerup indvies 15. august.

Københavns Aften-Seminarium indvies 15. august.

ABC-Teatret opstår i det tidligere Montmartre.

Udstillingen "Atomalderen" åbnes på Charlottenborg l. september.

Den kgl. skydebane på Sølyst indvies 15. september.

Statsseminariet på Emdrupborg indvies 16. september.

Hotel Codan åbnes 19. september.

Hovedstadens Velgørenhedsregister træder i virksomhed l. oktober.

,/

Den første selvbetjeningsbutik i København åbnes i Vigerslev af Hovedstadens Brugsforening 26. oktober.

Den nye reparationshangar ved Kastrup Lufthavn indvies 4. november.

Husmoderafløsningen i Københavns kommune træder i virksomhed 9. november.

Meteorologisk Instituts afdeling i Ordrup indvies 11. november.

Monumentet - Norge takker Danmark - "To søstre" - i Grønningen afsløres 29. november.


1950.

Panoptikonbygningen ødelægges ved brand 4. januar; indflytning i den nye bygning sker i efteråret 1952.

På Kastelsvej 18 åbner Statens museum for kunst et annex 10. februar.

De blinde får lov til at tage deres hunde ("førerhunde") med i sporvognene fra 15. februar.

Den nye natapotekordning træder i kraft l. marts.

Landsretssagfører Ingeborg Hansen vælges til formand for landstinget 16. marts; det er første gang en kvinde vælges til formand for et af rigsdagens ting.

En evakueringsplan, iflg. hvilken byen skal kunne evakueres i løbet af 24 timer, udarbejdes (i april).

Omkring 150 fartøjer, deltagere i Sejlskibsrederiforeningens protestsejlads, kommer til København 27. april; der protesteres mod statsbanernes fragttakster.

Mindesmærket ved Helligånds Kirken for den ukendte koncentrationslejrfange afsløres 4. maj. En urne med aske, hentet i Auschwitz-lejren i Polen, nedsattes 8. maj 1953.

Mindelunden i Ryvangen indvies officielt 5. maj - 5 års-dagen for befrielsen. Aksel Poulsens monument "Moder og søn" og andre mindesmærker afsløres.

Det første fællesnordiske møde for rigsdagsudvalg fandt sted i maj på Christiansborg med deltagelse af rigsdagsmedlemmer og ministre fra Sverige, Norge og Danmark. Det afsluttedes 8. maj.

En fransk politibetjent dirigerer færdselen på Rådhuspladsen 3. juni; han er inviteret i forbindelse med en fransk udstilling i Forum, der åbnede 2. juni.

Islev Kirke indvies 15. juni.

Turist-lejrpladsen ved Vestenceinten (ved Roskilde Landevej) tages i brug 17. juni.

Det nye Shell-hus indvies 30. juni.

Vartov restaureres og ombygges og indrettes til soldaterhjem, restauration m.m.

De første scooter-motorcykler indføres i august.

Den nye forsvarsordning med enhedsledelse for de tre værn med en forsvarschef i spidsen træder i kraft l. oktober.

Winston Churchill og hans hustru ankommer til København 9. oktober. Churchill taler på ankomstdagen fra Rådhusets balkon til store menneskemængder og hyldes hjerteligt. På Fredensborg, hvor han bor under opholdet i Danmark, overrækker kongen ham Elefantordenen; den 10. tildeles han på Universitetet den filosofiske æresdoktorgrad.

Håndværkerkollegiet på Bispebjerg indvies 20. oktober.

Fedtstofrationeringen (smør, margarine m. v.) ophæves 6. november.

Samfærdselskommissionen til koordinering af Storkøbenhavns kollektive trafikmidler nedsættes 4. december.

Opsætning af luftværnssirenerne påbegyndes igen 12. december.

Store svindlerier mod Tipstjenesten afsløres i december.


1951.

En ny sygekasseordning træder i kraft l. januar. De tidligere sygekasser ophæves, og København opdeles i distrikter med hver sin sygekasse. En del faglige kasser bevares.

Hospitalsskibet "Jutlandia" afsejler første gang til sit arbejde under Koreakrigen 23. januar.

Videnskabsmænd og studenter med de højere læreanstalters rektorer i spidsen går 2. februar i stort optog fra Frue Plads til Christiansborg for at understrege nødvendigheden af bedre kår for de studerende og for videnskaben.

Carl Claudius' musikhistoriske Samling på Carit Etlars Vej åbnes for publikum 14. marts.

Vesterbros Boligaktion (aktionen for sanering af Vesterbros slumkvarterer) starter i marts.

Soldaterhjemmet Lundehøjgård ved HøveIte kaserne indvies 30. marts.

Blodbanken på Bispebjerg Hospital åbnes 1. april (fælles for kommunens hospitaler, bortset fra Kommunehospitalet, der har egen blodbank).

Rundetårn "skrælles" - pudslaget, der dækkede murene, bankes af - og føres derved tilbage til oprindelig skikkelse; arbejdet begynder i juni.

Huslejenævn oprettes i henh. t. lov af 14. juni.

En privat omnibusrute (De blå Busser) forlænges fra Ålholm Plads ind til Vesterbrogade (Pile Allé) 23. juli; der etableres samtidig natbus ind til og fra Råshuspladsen.

Mindesmærke for de under krigen omkomne søfolk i form af et anker, der stammer fra fregatten Fyen, afsløres.

Karréværnsordningen (afløsning for husvagtordningen) offentliggøres 29. august.

En landsomfattende indsamling af gamle metaller, særlig jern og stål, indledes l. september for at afhjælpe mangelen på disse råvarer.

Fjerde Maj-Kollegiet (Frihedskollegiet) i Frederiksberg Bredegade indvies 18. september.

Sporvognskørselen mellem Charlottenlund og Klampenborg ophører 23. september og erstattes af busser.

Statsradiofoniens udsendelser af dobbeltprogrammer begynder l. oktober og af fjernsynsprogrammer 2. oktober.

Det meddeles af kabinetssekretariatet 10. oktober, at kongen har bestemt, at kvinder har adgang til at blive dekoreret med Dannebrogsordenen; 10 kvindelige dommere og embedsmænd i civiladministrationen udnævnes til riddere af Dannebrogsordenen 29. oktober.

Folketal 5. november: Københavns kommune, 763.203. – Frederiksberg kommune, 118.140. - Gentofte kommune, 88.010. - laIt 969.353. - Folketallet i de tre kommuner er kulmineret. Siden tællingen i 1950 er der en tilbagegang på 5.548. København er dalet med 4.902, Frederiksberg med 853, medens Gentofte har en tilvækst på 207.

Apollo Teatret på Axeltorv åbner med en revy 22. november.

Under en brand på Holmen 23. november eksploderer et antal miner; 60 personer såres og 16 bliver dræbt -11 fra brandvæsenet, 3 fra Falcks Redningskorps og 2 marinere. De omkomne bisættes ved højtideligheder i Holmens Kirke og Vor Frue Kirke hhv. 30. november og l. december.

Omlægningen af Langelinies sydligste del (ved Nordre Toldbod) og anlægget af "den forhøjede promenade" er færdigt i december (påbegyndt oktober 1949).

Schæffergården i Gentofte - hjem for norske studerende - indvies 15. december.

Hurtigbuslinien Holmens Bro-Øst-Amager åbnes 15. december.


1952.

Politiets Ungdoms Klubber på Vesterbro-PUK åbnes 4. februar.

Tøjhusets store våbensal (lukket siden 9. april 1940) genåbner 8. februar.

Hurtigbuslinien Rådhuspladsen-Gladsaxe åbnes l. marts.

Sporvejene indfører igen natdrift (på 6 linier) 16. marts. (Standset siden 11. april 1940).

Sømandskirken "Bethel" i Nyhavn indvies 23. marts.

Institutionen Den norske Sømandskirke i København træder i virksomhed 23. marts.

Der kom bananer 4. maj, for første gang efter krigen.

General Eisenhower, der er på afskedsbesøg i anledning af sin fratræden som øverstkommanderende over atIantpagtstyrkerne, taler 8. maj i Christiansborgs indre slotsgård til studenterne.

I henhold til lov af 20. maj 1952 indføres købstadslignende styre (bl. a. valg af borgmestre og i nogle tilfælde tillige af rådmænd) i en række af hovedstadens omegnskommuner. Med virkning fra 1. oktober 1952 i Ballerup, Brøndbyerne, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød og Tårnby kommuner og fra l. november 1952 i Birkerød og Hørsholm kommuner.

Risbjerg Kirke i Hvidovre indvies 1. juni 1952.

Lov af 7. juni om dødsstraf for visse handlinger begået under krig eller fjendtlig besættelse.

Studenterne afholder en københavnerfest "Studillen" på Frue Plads og i Universitetsgården 7. juni.

Kaptajn Kurt Carlsen (fra "Flying Enterprise", der forliste 10. januar) besøger København, han modtages på Rådhuset og hyldes i K.B.-Hallen 20. juni.

Havundersøgelsesskibet "Galathea" vender 29. juni hjem efter en toårs rejse jorden rundt.

Nordisk pasfrihed træder i kraft 12. juli.

Slusedæmningen i Kalvebod Strand åbnes for fodgængerfærdsel og cyklister 21. juli.

Det meddeles i august, at Jens Olsens verdensur er færdigbygget; en afprøvning finder sted på Urmagerskolen inden opstillingen i Rådhuset.

En del børnelammelsestilfælde er konstateret 11. august, det udvikler sig til en alvorlig epidemi, der aftager i oktober; pr. l. november 2473 indlæggelser i København.

Al legemlig afstraffelse i de Københavnske kommunale skoler afskaffes fra det nye skoleårs begyndelse (12. august).

Sjælør Kirke indvies 14. september.

Kaffen blev fri 1. oktober og sukkerrationeringen ophæves 24. oktober.

Bebyggelsen af grundene langs Vesterbrogade umiddelbart nord for Frihedsstøtten er i fuld gang; indflytning i ejendommen "Ved Frihedsstøtten" (over banegraven) finder sted i oktober.

Nye 5 og 10 kronesedler med hhv. Thorvaldsens og H. C. Andersens billede på forsiden kommer i cirkulation 14.oktober.

Det første af de 500.000 træer, der skal blive til en ny skov i Brøndbyøster, plantes 7. november.

Taxa indfører radiotelefon 7. november (efter forsøg begyndt i 1950).

Flyvemaskinen "Arild Viking" kommer til København 20. november; første flyvning på ruten Los Angeles-Thule-København er dermed gennemført.

Rejsegilde på Mødrehjælpens ny bygning på Strandboulevarden 8. december. Toges i brug 30. november 1953.

Grøndalslund Kirke i Rødovre indvies 14. december.

Dansk Sojakagefabriks vartegn på Islands Brygge tændes første gang 18. december kl. 16.


1953.

Skolen på lngemannsvej åbnes 5. januar (Østifternes Åndssvageanstalts første aftenskole).

Oehlenschlægers statue, der tidligere stod ved Allégade-krydset, opstilles i Søndermarken 20. januar.

Anlægget af den nye omfartsvej i Lyngby til aflastning af Lyngby Hovedgade begynder i januar.

Broen til jernbanetrafikken over havnen - syd for den nye Langebro tages i brug 8. februar.

Nordisk Råd afholdt på Christiansborg sit første møde 13. februar.

Stadion omlægges og en fodboldbane til aflastning af Idrætsparken anlægges.

De første 50 Københavnske sporvogne med reklameskilte udvendig går ud i trafikken 11. marts.

Magistraten vedtager 16. marts. at indrette et nyt hospital, Sønderbro Hospital, i det tidligere sygehus på Sundholm.

På stedet hvor Jeanne d'Arc-Instituttet (den franske skole) lå, afsløres 21. marts et mindesmærke for 128 personer, der omkom ved katastrofen i forbindelse med luftangrebet på ShelIhuset i 1945.

Det gule Palæ tages i brug af Udenrigsministeriets Erhvervskontor i marts.

Christiansgade, senere Christians Brygge, omlægges og asfalteres og et perrontag bygges; arbejdet begynder i april.

Zoologisk Haves filial i Søndemarken indvies 2. april; samtidig tages tunnelen under Frederiksberg Bakke i brug.

Perrontaget i Havnegade ved Bornholmer-bådene er færdigt ved påsketrafikkens begyndelse.

Byens våben påmales en del sporvogne; de første kører ud i trafikken 28. april.

Det katolske apostoliske vikariat for Danmark ophøjes af pave Pius XII til bispedømme 29. april.

Ordrupgårdsamlingen åbnes for publikum 30. april.

Indflytning i de frederiksbergske højhuse (punkthuse) ved Roskilde Landevej begynder l. maj; i højhusene på Bellahøj er indflytningen begyndt lidt før.

Amtsgården ved Trianglen indvies 4. maj; grundstenen nedlagdes 6. juli 1942, men arbejdet standsedes på grund af materialemangel samme efterår og genoptoges først i november 1950.

Frederiksberg Kommunalbestyrelse vedtager 4. maj at indføre 8 skatteterminer mod tidligere 4.

Mindesmærket for Franklin D. Roosevelt på Skt. Annæ Plads afsløres 5.maj.

Frederiksberg nye rådhus indvies 9. maj; arbejdet påbegyndes i april 1942, men var standset på grund af materialemangel fra efteråret 1942 til oktober 1949. Restauranten, "Rådhuskælderen", åbnes 17. maj.

Folkeafstemning afholdes om den nye grundlov og om valgretsalder (21 eller 23 år) til det nye Folketing 28. maj (se 5. juni).

Louis Petersens Børnegård, Godthåbsvej 81, indvies 30. maj.

Ejendommen "Buen" ved Vesterbros Passage og Vestre Farimagsgade er færdigbygget; indflytning i maj og følgende måneder.

Restaurering af Sonnes frise på Thorvaldsens museum finder sted ved maleren Axel Salto; de første nye billeder afdækkes i maj.

Kongen underskriver den nye grundlov 5. juni; ved denne afskaffes Landstinget; parlamentarismen fæstnes i loven; Grønland bliver repræsenteret i det nye Folketing; valgrets- og valgbarhedsalderen nedsættes til 23 år i henhold til folkeafstemningen af 28. maj; kvinder får arvret til tronen.

Det nye telefonhus ved Borups Allé er taget delvist i brug og forevises for en indbudt kreds 11. juni.

Elektrisk drift indføres på banen Valby-Glostrup 17. juni; ny station Brøndbyøster oprettes.

Statsanstalten for Livsforsikring præsenterer efter indflytning sin nye ejendom 26. juni.

Østre Kraft-varmeværk ved Kalkbrænderihavnen tages delvist i brug i juli.

En badeanstalt for vanføre åbnes i Charlottenlund 12. juni.

Et internationalt lejrsportsstævne afholdes i Bernstorff Slotspark 25. juli til 5. august.

K.F.U.M.s Seminarium på Hartmannsvej indvies 17. august.

Sporvognskørslen på Strandvejen fra Hellerup til Charlottenlund og linie femtens rute nord for Hans Knudsens Plads nedlægges 17. august, og der udgår herfra fra s. d. to nye trolleyvognslinier. Hermed er al sporvognskørsel ophørt indenfor N.E.S.A.s trafikområde.

Sangskolen (De forenede Kirkeskoler) i Fredericiagade indvies som gymnasium 25. august.

En maskine til at sprøjte mørtel på vægge med, således at kun selve pudsearbejdet kræver murersvende, bringes i anvendelse i byggeriet i denne sommer.

København besøgtes af det hidtil største antal udenlandske turister - i tiden – januar-august ialt 228.307.

Arveprins Knuds Kollegium i Jacobys Allé, oprettet af Sydslesvigsk Studie-og Hjælpefond, indvies 27. august.

Tiårs-dagen for 29. august 1943 mindes. Monumenter og mindesmærker, de faldnes grave og de steder, hvor frihedskæmpere dræbtes, smykkes med blomster og kranse. Tusinder samledes til en mindehøjtidelighed på Christiansborg Slotsplads om eftermiddagen.

Betænkningen fra Kontroludvalget af 12. juli 1949, nedsat til at følge politiets undersøgelser i sortbørs- og svindelaffæren "Edderkopsagen, afgives til offentliggørelse l. september. Under sagen, der rejstes i Social- Demokraten i oktober 1948, rettes tiltale mod ca. 300 personer, ca. 100 domfældtes, herblandt nogle politifolk.

Sidste møde i Landstinget og "det gamle" Folketing (Rigsdagen) afholdes i september.

Buslinien Nørrebro Station-Svanemøllen åbnes l. september.

Det nye Folketing holder sit åbningsmøde 6. oktober. De første grønlandske repræsentanter i Folketinget, de to grønlændere Augo Lynge og Frederik Lynge, indtager deres pladser i tinget.

Kongeparret og medlemmer af regeringen overværer 8. oktober en mindehøjtidelighed i Synagogen på 10-årsdagen for iværksættelsen af de tyske jødeforfølgelser.

Hospitalsskibet "Jutlandia" vender 16. oktober hjem fra Korea og modtages i København af udenrigsminister H. C. Hansen.

Tobaksarbejderne på Augustinus og American Tobacco vedtager enstemmigt at stille sig til disposition for videnskabelige undersøgelser af lungekræftens forbindelse med tobaksrygning. Chr. Augustinus' fond stiller 100.000 kr. til rådighed for professor Julius Engelbreth-Holm til kræftforskning.

Indsamlingen af midler til kampen mod børnelammelse åbnes 28. oktober ved et hovedkomitémøde i "Dronning Ingrids fond".

Folketingets finansudvalg beslutter 29. oktober, at staten skal overtage Den kgl. Skydebanes bygning på Vesterbro. Borgerrepræsentationen beslutter, at bygningen skal anvendes til Københavns Bymuseum, og at et ungdomshus skal rejses på grunden.

Klokkespillet i Frederiksberg Rådhus, der hævdes at være Nordeuropas største, tages i brug 8. november.

18. november: stadslæge Esther Ammundsen har henstillet til Københavns sundhedskommission at lukke 4 badeanstalter i havneområdet.

Københavns Blikkenslager-, gas-, vand- og sanitetslaug fejrer 27. november 275 års jubilæum.

Forlagsboghandler Fr. Gad har bestemt, at hans virksomhed G. E. C. Gads forlag og boghandel skal overgå til et fond til gavn for kulturelle, videnskabelige og kirkelige formål.

Frederiksberg kommune beslutter 14. december at sælge det gamle rådhus til Christiani & Nielsen. På grunden rejses Tre Falke.


1954.

I Københavns magistrat forelægges 4. januar en skitse til en generalplan for hovedstadens udvikling de næste 50 år. Den var tænkt som et diskussionsgrundlag for det videre planlægningsarbejde men indeholdt også forslag til en cityudvikling samt et byfornyelsesprogram. Desuden indeholdt generalplanen forslag til trafiklinier mellem omegnsbebyggelsen og de centrale bydele herunder tunnelbaneanlæg og primærgader.

Seks danske og svenske ingeniørfirmaer foreslår 7. januar den danske og svenske regering at etablere en motorvejsforbindelse mellem København og Malmø. (Fra militær side foretrækkes imidlertid en tunnel).

Kastrup telefoncentral fuldautomatiseres 10. januar.

For at bekæmpe bølleuvæsenet i København besluttes det 11. januar at udsende flere patruljevogne.

Magistraten beslutter 13. januar på grund af sundhedsfaren at lukke de kommunale søbadeanstalter i Gasværkshavnen, ved Langebro og Søn- derstrand og muligvis den private Rysensteens Badeanstalt (se 18. november 1953).

Arkitekterne Eva og Niels Koppel vinder 15. januar 1. præmien i kommunens konkurrence om en ny Langeliniepavillon. En udstilling med indsendte projekter åbnes 20. januar i Rådhushallen.

200 års-dagen for Holbergs død fejres på universitetet og ved en festforestilling: Mascarade på Det kgl. Teater. Det kgl. Bibliotek udstiller Holbergbilleder og håndskrifter.

Josephine Baker kommer l. februar til København for at optræde og tale om racespørgsmålet.

100-årsdagen, 2. februar, for den første danske elektriske telegraflinies åbning mindes med en udstilling i telefonvæsenets nye bygning i København.

Øresundsfærgerne aflyser 14. februar nogle ture på grund af isvanskeligheder.

20 skibe sidder fast i isen udfor København.

Klasselotteriets 200 års jubilæumstrækning finder sted 25. februar.

Billedtelegrafen fejrer l. marts 25 års jubilæum.

Havefrøfirmaet I. E. Ohlsens Enke fejrer 5. marts 150 års jubilæum.

Nye 10-kronesedler sættes i omløb 15. marts.

Det kgl. Akademi for de skønne Kunster fejrer 31. marts sit 200 års jubilæum med at udnævne 22 nye overordentlige medlemmer, deriblandt tre danske, og med afholdelse af en jubilæumsudstilling.

Teatercensuren ophører 31. marts.

Fhv. indenrigsminister Aksel Møller udnævnes l. april til borgmester på Frederiksberg.

Saneringen af Adel-Borgergade-kvarteret genoptages officielt efter 12 års forløb.

Islands præsident Asgeir Asgeirsson kommer med sin frue Dora Thorhallsdottir på officielt besøg til København 5.-7. april.

Georg Jensens Sølvsmedie fejrer 8. april sit 50 års jubilæum med en udstilling i Kunstindustrimuseet.

DSB og SAS indfører 11. april kombinerede tog-fIybilletter mellem Århus, Ålborg, Randers og København.

Professor Erik Husfeldt oplyser, at der årligt konstateres 800 nye tilfælde af lungekræft i Danmark, men at helbredeIsesprocenten er stigende.

A. P. Møllers rederier fejrer 50 års jubilæum 16. april.

Dansk Skuespillerforbund fejrer 50 års jubilæum med en reception i Det ny Teater. K. K. Steincke udnævnes til æresmedlem.

Håndværksrådets 75 års jubilæumsudstilling åbnes i Forum 30. april.

Dyrehavsbakken åbner 30. april sin 200. sæson.

Schneekloths Skole fejrer l. maj 100 års jubilæum.

På 9-årsdagen for befrielsen afsløres 5. maj på Københavns rådhus Anker Hoffmanns mindesmærke for de borgere, der satte livet til under besættelsen.

Politiet stormer 20. maj Cafe "Lima". Saxogade 66, hvor der spilles hasard.

Den polytekniske Læreanstalts nye bygninger på Østervold indvies 22. maj i 125-året for dens oprettelse. Der promoveres 7 danske æresdoktorer.

En nordisk arkitektkonkurrence til et nyt Rigshospital i København udskrives 22. maj.

Den amerikanske ambassades nye bygning på Dag Hammarskjolds Allé indvies 27. maj.

Den indre ringvej omkring København, B 3, fra Buddinge over Herlev og Glostrup til Gl. Køgevej er færdigbygget.

I Forum afholdes 8. juni en højtidelighed ved forfatteren Martin Andersen Nexø's båre. Andersen Nexø døde i Dresden den 1. juni.

Fjernsynet bringer pinsedag 6. juni for første gang en fælleseuropæisk udsendelse med transmission fra en blomsterfest i Montreux og fra Peterskirken og Vatikanet i Rom, hvor pave Pius taler.

Mølleåens nordlige omgivelser fra Jægersborg Hegn til Ravnholm Skov fredes som rekreativt område for hovedstaden.

Et trafikråd foreslås oprettet i den hensigt at koordinere den kollektive persontrafik i Storkøbenhavn.

Den amerikanske evangelist Billy Graham kommer til København 21. juni og taler bl. a. i Domkirken for en forsamling af præster og menighedsarbejdere.

Regenslinden fældes 23. juni.

Den ny Langebro åbnes 27. juni.

Den kgl. Porcelænsfabrik fejrer 175 års jubilæum 29. juni med en retrospektiv udstilling i forretningen på Amagertorv.

"Selskabet for industriel formgivning" stiftes 1. juli.

Københavns Snedkerlaug fejrer 20. juli 400 års jubilæum. I september afholdes i Forum en jubilæumsudstilling: "Bo godt".

Færdselspatruljerne forstærkes med 40 mand til 74 mand. Der skal nu gribes hårdt ind overfor færdselsforseelser.

Jehovas Vidner afholder 8. august et stævne i Forum. Der deltager 15.000 mennesker.

Finansminister Kampmann bebuder 12. august at afskaffe den skattefri tobak, spiritus og chokolade på Øresundsbådene. En gallupundersøgelse viser, at der er stor modstand i befolkningen herimod.

Ca. 50 tilfælde af musetyfus er konstateret i København. En patient er død. Smittekilden er en smørrebrødsfabrik.

Københavns Universitet fejrer 11. september sit 475 års jubilæum.

Sønderbro Hospital åbnes 15. september på Sundholm.

Ryesgade fejrer 25. september indførelsen af elektrisk gadebelysning. Samtidig samles ind til en sommerlejr til gadens børn.

Utzon-Franks rytterstatue af Christian X afsløres på Skt. Annæ Plads på kongens fødselsdag dn 26. september.

80 Københavnske hjemmeværnsfolk protesterer 29. september mod nedskæringen af bevillingerne til hjemmeværnet.

Det Københavnske søpoliti nedlægges 30. september. Deres arbejde overtages af havnens nærliggende politistationer.

På Kofoeds Skole på Christianshavn afsløres 24. oktober et relief af skolens stifter, kordegn H. C. Kofoed.

Nationalmuseets direktør, professor Johs. Brøndsted undertegner 25. oktober på Danmarks vegne en konvention om beskyttelse af monumenter, mindesmærker og i øvrigt kulturelle værdier i tilfælde af væbnet konfikt. Danmark er den 40. nation, der har undertegnet konventionen.

De kommunale myndigheder og færdselspolitiet i København nedsætter et samarbejdsudvalg, der skal søge at løse en række færdselsproblemer. Det besluttes at indføre stopforbud i en del gader, og der forberedes parkeringsforbud i en del andre.

Ebbe Rode kåres 30. oktober til Studenterforeningens æreskunstner.

Sporvejstaksterne forhøjes med 10 øre fra 1. december.

Nationaltidende genoptager som hovedtitel navnet Dagens Nyheder.

H. C. Ørsted-udstillingen åbnes 5. november på Polyteknisk Læreanstalt i anledning af 125 årsdagen for H. C. Ørsteds indvielsesforelæsning.

Blegdamshospitalet i København åbnes 6. november. Danske Studenters Fællesråd - en studenterkonference - med delegerede fra 65 studenterorganisationer. Bl. a. diskuteres studenternes økonomiske forhold og studenterrådenes opgaver.

Det kgl. Teater mindes 14. november 175-års dagen for Oehlenschlægers fødsel med opførelsen af "St. Hans Aftenspil".

SAS's rute fra Skandinavien til Los Angeles via Grønland åbnes 15. november med maskinen "Helge Viking".

Ethiopiens kejser Haile Selassie kommer på officielt besøg 21.-23. november.

Citadelskirkens 250 års jubilæum højtideligholdes 28. november med en festgudstjeneste, der overværes af kongeparret.

En ny børnepsykiatrisk afdeling indvies 9. december på Bispebjerg Hospital.

Borgerrepræsentationen vedtager 16. december et nyt droskereglement, der strammer reglerne for lillebilkørslen.

Sømændenes mindehotel i Peder Skramsgade indvies 20. december.


1955

Det ny Scala (tidligere Nørrebro Teater) har 7. januar premiere med forestillingen: "Musik skal der til".

Under Nordisk Råds møde i Stockholm afgår statsminister Hans Hedtoft 29. januar ved døden. Han bisættes ved en højtidelighed fra Rådhushallen i København 6. februar.

Færdselen i en del gader i det indre København ensrettes 1. marts.

En atomenergikommission nedsættes 8. marts med Niels Bohr som formand til at udnytte atomenergien til civile formål.

En sovjetrussisk kulturdelegation besøger København 26. marts.

Danske gymnasieelevers fællesråd stiftes 27. marts.

Professor dr. jur. Stephan Hurwitz udnævnes 29. marts til ombudsmand.

150-året for H. C. Andersens fødsel X fejres 2. april. Vestre Boulevard og Jarmersgade omdøbes til H. C. Andersens Boulevard.

Finansministeriet bevilger 5. april 1,3 mill. kr. til at påbegynde opførelsen af et biologisk institut i Botanisk Have.

Hvidovre kommunes nye rådhus indvies 19. april.

Poliovaccinering af Københavnske skolebørn begynder 25. april.

Sporvognslinie 4 nedlægges 2. maj. På en del af ruten indsættes busser.

I Det klg. Haveselskabs have på Frederiksberg afholdes i anledning af selskabets 125 års jubilæum udstillingen: "17 haver i een". Den åbnes 3. maj.

10-årsdagen for befrielsesbudskabet mindes 4. maj med store festligheder. En buste af Winston Churchill afsløres ved Frihedskollegiet på Frederiksberg. Besættelsestidens faldne mindes 5. maj ved gudstjenester, parader og andre højtideligheder. På Tøjhusmuseet åbnes udstillingen: "Besættelse og Frihed".

Hotel d'Angleterre fejrer 5. maj sit 200 års jubilæum.

Københavns nye fjernsynssender i Gladsaxe indvies 14. maj. Der er godt 4000 fjernseere i Danmark.

Den franske præsident Rene Coty og madame Coty kommer på officielt besøg i København 15.-18. maj.

Et S-tog på Dybbølsbro station kører 28. maj ind i et andet S-tog. 38 mennesker kommer lettere til skade, og der anrettes materiel skade for 300.000 kr.

Finansudvalget giver 2. juni tilladelse til at anvende 3 mill. kr. til bygning af et nyt statsseminarium i Kgs. Lyngby til afløsning af Jonstrup Seminarium, der skal overtages af Flyvevåbnets Officersskole.

Danmarks første motel, der ligger ved 31-km.-stenen på Roskildevej tages i brug 3. juni.

Grundstenen til et institut for eksperimentel medicin og kirurgi i Universitetsparken i København nedlægges 10. juni.

17. juni åbnes en helikopterrute mellem Malmø og Københavns nyindrettede Heliport på Amager Fælled, men ophørte allerede 31. juli på grund af svigtende passagertal.

Det første danske stock-car løb afholdes 19. juni på Amager motorbane.

Carlsberg Bryggerierne tager 23. juni en ny tappehal med en kapacitet på l. mill. flasker om dagen i brug.

Ny færdselslov træder i kraft l. juli.

Badelivet ved Københavns Øresundskyst generes i begyndelsen af juli af spildolie.

Hotel Østerport hærges 9. juli af en eksplosionsbrand.

Problemet om støjplage fra trafikken debatteres i Politiken. Politiet vil intensivere sin indsats mod støjen.

I København er opstået en mindre musetyfusepidemi som følge af smitte fra en salatfabrik.

22. august åbner på Christiansborg World Friendship Federation en kongres for unge i alderen 15-18 år.

En ny navigationsskole på Jagtvejen indvies 22. august.

På Københavns Rådhus åbnes 25. august rundskueudstillingen: "Københavnermaleri".

I Søndermarken bliver en person dræbt af lynet 28. august.

Samfærdselskommissionen foreslår i sin 2. betænkning 31. august, at der oprettes et storkøbenhavnsk trafikråd, der skal samordne og drive byens offentlige trafikmidler. Kommissionsbetænkningen gav anledning til, at ministeren for offentlige arbejder i foråret 1958 fremsatte lovforslag baseret på betænkningen. Imidlertid var det nedsatte folketingsudvalg ikke i stand til at afgive betænkning.

Danmark og Sovjetunionen har besluttet at ophøje deres legationer i Moskva og København til ambassader.

50-årsdagen for indvielsen af Københavns Rådhus fejres 12. september.

En britisk udstilling i Forum og Tivoli åbnes 29. september ved en højtidelighed på rådhuset. Den slutter 16. oktober med et besøg på 500.000. I udstillingsperioden afholdes dagligt på Rosenborg eksercerplads en britisk militæropvisning: "British Military Tattoo".

Danmark taber 2. oktober en fodboldkamp i Idrætsparken mod et professionelt engelsk hold. Resultat 5-1. Kampen overværes af 50.000 tilskuere. Idrætsparkens nye tribune indvies.

Abbé Pierre, de hjemløses apostel, besøger 3. oktober København.

I anledning af Niels Bohrs 70-års fødselsdag den 7. oktober vil der blive opstillet en buste af ham på Københavns Rådhus.

Københavns magistrat beslutter 10. oktober at indstille til borgerrepræsentationen, at den tiltræder en overenskomst mellem staten, kommunen, sukkerfabrikkerne og Burmeister & Wain om nedrivning af de gamle sukkerhuse ved Christians Brygge til fordel for centraladministrationens nye bygninger, større kajareal langs havnen og en ny bro over Børsgraven til Havnegade. B & W får arealer stillet til rådighed på den anden side Knippelsbro.

Det foreslås 14. oktober at oprette et Statens Kunstfond.

Banechef Th. Engqvist, stadsingeniør Poul Vedel og sporvejsdirektør Ejnar Nielsen enes om en plan om linieføringen af Københavns kommende tunnelbane. Planen skal gennemføres i to etaper.

27. oktober åbnes i Det kgl. Bibliotek en Søren Kierkegaard-udstilling. Undervisningsminister Bomholt foreslår der oprettes et Kierkegaard- museum.

l. november antændes spildgassen på toppen af A. P. Møllers 90 m høje pyrolyseværk på Amager. København får dermed et nyt vartegn.

De Unges Idræt fejrer 10. november 50 års jubilæum.

En brand hærger 13. december Dyrehavsbakken.

Jens Olsens verdensur på Københavns rådhus sættes 15. december i gang af Frederik IX.


1956.

Hovedstadskommunernes samråd holder 13. januar stiftende møde. Rådet skal bl. a. drøfte spørgsmål af fælles interesse.

Københavns Telefon har 15. januar 75 års jubilæum.

Der er mellem DSB og SAS opnået enighed om at overdække banegraven mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej, så SAS kan få plads til at bygge.

Taget rives 21. januar under en voldsom storm af et nyopført højhus i Rødovre. En malersvend dræbes.

Hørsholmvejen, Danmarks første motorvej, indvies 23. januar.

En Mozart-festuge afholdes i København i anledning af 200 året for komponistens fødsel 27. januar.

Bogtrykfagets nye forskole indvies 4. februar i Den grafiske Læreanstalt.

Stadsingeniør Poul Vedel forelægger 14. februar borgerrepræsentationens generalplanudvalg en plan om at omdanne en del gader i den indre by til gågader, når den planlagte tunnelbane er blevet anlagt.

Det finske luftfartselskab "Finnair" åbner 19. februar en rute: Moskva, Helsingfors, København.

Finansudvalget tiltræder en bevilling på 1,6 mill. kr. til detailprojektering af et nyt rigshospital i København.

Forbud mod kantstensparkering i mere end 2 timer i den indre by træder i kraft 15. marts.

Forenede Danske Motorejeres repræsentantskab går ind for en sammenslutning med Kgl. Dansk Automobil-Klub 21. marts.

Strejke i marts omfattende arbejdsmænd og metalarbejdere, søfolk, typografer m.fl. ialt 50-60.000 mand. Arbejdet er overalt genoptaget i slutningen af april.

Sigvard Munk vælges 23. april af den socialdemokratiske gruppe på Københavns rådhus til H. P. Sørensens efterfølger som overborgmester fra I. juni. Folketingsmand, sekretær Urban Hansen vælges til Munks efterfølger som borgmester for magistratens III afdeling.

Sundbyhallen brænder 23. april.

Landsforeningen mod børnelammelse indvier 30. april et nyt efterbehandlingsinstitut på Tuborgvej.

I Tivoli indvies den ny koncertsal med en festkoncert 1. maj, da haven åbner.

På Charlottenborg åbner danske antikvitetshandlere 2. maj en stor udstilling.

Borgerrepræsentationen giver 3. maj tilladelse til, at det nordiske atomforskningsinstitut opføres i Fælledparken i nærheden af Niels Bohrs institut.

En udstilling i anledning af 50-året for J. C. H. Ellehammers første flyvning åbnes på Rådhuset 4. maj.

Luftruten Moskva-Riga-København åbnes 9. maj af det russiske luftfartsselskab "Aeroflot". SAS begynder flyvning på ruten den 12.

Grundstensnedlæggelse og indvielse af Emdrupborg, hvor Danmarks Lærerhøjskole, statens tegnelærerkursus, et statsseminarium, en kommuneskole og Danmarks pædagogiske institut har til huse.

SAS starter i juli en verdensomspændende propaganda, der skal slå København fast som luftfartens korsvej, hvor alle luftens trafiklinier krydses, og som giver passagererne mulighed for et behageligt gennemgangsophold.

En mindesten for Grundtvigs højskole "Marielyst" afsløres 18. august på hjørnet af Parkallé og Haraldsgade.

Grundstenen til Vesterbro Ungdomsgård i Absalonsgade nedlægges 29. august.

Østifternes Kreditforenings hus skal nedrives for at føre H. C. Andersens Boulevard igennem.

Københavns Bymuseum indvies 15. september i den tidligere Skydebanebygning på Vesterbro.

De samvirkende menighedsplejer fejrer 50 års jubilæum 17. september ved at holde kaffeselskab for 4.000 gamle i Forum.

En direkte telefonlinie til USA åbnes 26. september.

Det kommer 4. oktober til tumulter efter et rock and roll-stævne i K.B.-Hallen. Planlagte forestillinger i hallen forbydes.

Professor Poul Bonnevie gør 9. oktober i et foredrag i Selskabet for Sundhedspleje opmærksom på den stigende røgplage i byerne og dens sundhedsfarlige konsekvenser.

Finansudvalget tiltræder 16. oktober en bevilling på l,l mill. kr. til projektering af den ny hovedbygning til 72 mill. kr. i Københavns Lufthavn.

Telefoncentral Lyngby fuldautomiseres 21. oktober.

Store demonstrationer i november i København mod den sovjetiske besættelse af Ungarn.

Magistraten tiltræder 19. november, at SAS's bygning på 21 etager rejses på det gamle banegårdsterræn ved Vesterbrogade og Hammerichsgade. Den skal bl. a. anvendes til hotel (Royal).

I Rådhushallen bortloddes danske kunstneres værker til fordel for Ungarn-hjælpen.

På Metropolitanskolen afsløres 26. november en mindeplade for Niels Steensen.

Helleruplund Kirke ved Bernstorffsvejen indvies 2. december.

Københavns Universitets institut for dansk kirkehistorie og økumeniske institut på Vodroffsvej indvies 4. december.

Københavns Handelsstands Klubs nye hus i Vester Farimagsgade indvies 5. december; 11. december indvies Mercur-teatret i dets bygning.


1957.

Danmarks Biblioteksskole i Odensegade indvies 7. januar.

En europæisk studenter-velfærdskonference åbnes i København 7. januar.

Forlystelsesetablissementet National Scala lukkes 15. januar. Ejendomskomplekset købes af Fællesforening for Danmarks Brugsforeninger og Hovedstadens Brugsforening. Magasin Anva skal flyttes hertil.

Politiets ungdomsklubber indvier et nyt klubcenter på Nørrebro 4. februar.

Et ungdomsrådgivningskontor åbnes i Vartov 12. februar.

Sparekassen Bikuben fejrer 100 års jubilæum 3. marts. Der stiftes et fond på 1,75 mill. kr., hvis midler skal gå til forskellige samfundsnyttige formål.

Udstillingen "Charlottenborg gennem 100 år" og den ordinære forårsudstiIling åbnes 15. marts.

Vor Frelsers Kirke på Christianshavn genindvies 17. marts efter at være blevet restaureret.

Københavns Universitets institut for eksperimentel medicin og kirurgi indvies 25. april.

Det vækker harme i Midtsjælland, at Københavns kommune har planer om at anvende Haraldsted- og Gyrstinge Sø som vandreservoirer (27. april).

Amagerbanens strækning mellem Tømmerup og Dragør nedlægges.

Privatbanken fejrer l. maj 100 års jubilæum.

Fredningsnævnet i Københavns Amt beslutter ikke at ville modsætte sig, at der kan anlægges vej over Vintappersøen ved Lyngby.

Studentersamfundet fejrer 75 års jubilæum 3. maj.

Rejsegilde på Frihedsmuseet på Esplanaden 4. maj.

Grundstenen til det ny biologiske institut i Botanisk Have nedlægges 8. maj.

Det militære våbenarsenal på Amager Boulevard hærges 8. maj af brand. Skaden anslås til mellem 2 og 3 mill. kr.

Grundstenen til Kong Haakon VII's Kirke på Amager nedlægges 12. maj af kronprins Olav af Norge.

Der afholdes valg til folketinget 14. maj. 27. maj dannes et nyt ministerium H. C. Hansen bestående af socialdemokrater, radikale og Retsforblmdet.

Dronning Elisabeth og prins Philip kommer på officielt besøg i København 21.-23. maj, afrejst 25. maj.

Folketeatret indleder 6. juni sin 100 års jubilæumssæson med opførelsen af en serie gæstespil fra de nordiske lande. 100 års jubilæet fejres 18. september med en festforestilling: Holbergs "Den politiske kandestøber".

Ved en højtidelighed overdrager stats- og udenrigsminister H. C. Hansen den bygning, staten har ladet opføre på Scherfigsvej i Hellerup, til verdenssundhedsorganisationen (WHO), hvis Europakontor flyttes hertil.

Københavns kommunes nye hovedbibliotek på Kultorvet indvies 15. juni.

l. august var der 82.280 indregistrerede fjernsynsapparater i Danmark.

Det kgl. Teater vil i den kommende sæson udnytte Nye Scene yderligere, så der bliver ca. 100 forestillinger mere.

Verdens første kunstbibliotek, "Udlånsbibliotek for original kunst", åbnes i Nikolaj Kirke 13. august; Lån skal skabe lyst til at købe kunstværkerne, der stilles gratis til disposition af kunstnerne.

Et russisk rutefly kolliderer 15. august med en af Ørstedsværkets skorstene og styrter i Tømmergraven i Sydhavnen. Samtlige 23 ombordværende, dog ingen danske, omkommer.

Ingeniørakademiet begynder 15. august den nye uddannelse af ingeniører.

Den udvidede motorbane Roskilde Ring indvies 17. august.

Et stort antal (70) polakker, der er kommet til København med det polske turistskib "Batory" går 22. august i land og søger politisk asyl.

Finlands præsident Urho Kekkonen og frue aflægger officielt besøg i Danmark 3.-6. september.

Der skabes 10. september forlig mellem København og de midtsjællandske kommuner om vandudvindingen ved Regnemark til København (se 27. april).

En stor civilforsvarsøvelse afholdes 19. september på Østerbro i forbindelse med en nato-militærøvelse på og omkring Sjælland. Også hjemmeværnet deltager.

På et møde den 3. oktober arrangeret af salgs- og reklameforeningen indleder direktør Frantz Harlang en diskussion, om man ved reklamens hjælp kan få flere folk til at gå i kirke.

Den vesttyske Lufthansas rute på København åbnes 7. oktober.

Frihedsmuseet indvies 15. oktober (se 4. maj).

16. november holdes rejsegilde på Falkonercentret på Frederiksberg.

Otto Mønsteds kollegium i København indvies 20. november.

Forsvarsministeriet oplyser 28. november, at de fire raketbatterier, som skal opstilles uden for København, sandsynligvis udelukkende vil blive udstyret med raketter af typen Nike-Herkules. Denne type har en rækkevidde på ca. 140 km.

Lundehus Kirken på Strødamsvej indvies 1. december.

A/S Københavns Kreditbank lukker 13. december Aktiekapitalen og bankens reserver er gået tabt. Banken har store engagementer med Hovedstadens Ejendomsselskab, der likviderer. Banken træder 23. december i likvidation. Dens samlede tab bliver opgjort til 4,4 mill. kr.

Frederiksberg fejrer 29. december 100 års jubilæum som selvstændig kommune. Kommunalbestyrelsen bevilger 100.000 kr. til en nordisk byplan konkurrence for kommunens indre kvarter langs Skt. Jørgens Sø. Udstillingen "Frederiksberg gennem tiderne" åbnes. Prøveopstillingen af Anker Hoffmanns springvand på Rådhuspladsen afsløres. I rådhusets ydre forhal afsløres relieffer af Christian X og dronning Alexandrine, Frederik IX og dronning Ingrid.


1958.

Københavns Fisketorv flyttes 2. januar fra Gammel Strand til nye anlæg i Gasværkshavnen.

Boligministeriets saneringskommissions betænkning offentliggøres 10. januar. Man ønsker alene i København 30.000 boliger nedrevet i perioden indtil begyndelsen af 1970'erne.

William Fridericias keramikstatue af Christian IV afsløres 14. januar i Brøstes Gård på Christianshavn (Overgaden oven Vandet).

<

Josephine Baker optræder i København 2. februar.

Vesterbros Ungdomsgård i Skydebanehaven ved Absalonsgade indvies 3. februar.

Skolebespisningen i København har den 6. februar bestået i 75 år.

Direktørerne Stig Lommer og Aage Stentoft har truffet aftale om delvis fællesdrift af ABC-Teatret, Aveny-Teatret, Apollo-Teatret og Det ny Scala.

Finansudvalget bevilger 21. februar 6,6 mill. kr. til, udvidelse af Tandlægehøjskolen i København.

Den nyopførte Langelinie-pavillon indvies 28. februar.

Saxogade fester 1. marts i anledning af et større saneringsarbejdes påbegyndelse.

BP's parkeringshus i Nyropsgade indvies 7. marts.

Orlogsmuseet i Nikolaj Kirke indvies 12. marts.

Herrekonfektionsbranchen opretter Herremoderådet.

Poul Reumert fejres i anledning af sin 75 års dag. Det kgl. Teater opfører 26. marts "Genboerne" med Poul Reumert som von Buddinge.

Magasin Anva åbnes 15. april.

KDAK's Imperial Hotel tages i brug 15. april.

Tronfølgeren, prinsesse Margrethe fylder 16. april 18 år og får sæde i statsrådet. Hun hyldes af befolkningen og ved en festforestilling dagen efter i Det kgl. Teater.

Clara Pontoppidans 75 års dag fejres på Det kgl. Teater den 23. april med opførelsen af "Indenfor murene".

Glyptotekets moderne afdeling genåbnes 1. maj efter en ombygning og modernisering.

NATO's udenrigsministermøde åbnes på Christiansborg 5. maj. Det varer til 7. maj.

Foreningen til familieplanlægning åbner 2. juni en klinik på Nørrebro.

Hotel "Tre Falke" i Falkonercentret indvies 14. juni.

En udstilling i anledning af Livgardens 300 års jubilæum åbnes 29. juni i Christian IX' s Palæ på Amalienborg.

Friluftsbadet "Vestbad" ved Roskildevej åbnes 1. juli.

Forfatterinden, baronesse Karen Blixen-Finecke skænker Rungstedlund med 30 tdr. land, park og sine indtægter som forfatter til et fond. I parken skal etableres et fuglereservat. Karen Blixen opfordrer 6. juli i radioen lytterne til hver at sende 1. kr. til den nye fond.

Louisiana i Humlebæk indvies 14. august.

Københavns amts nye sygehus i Glostrup indvies 2. september.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fejrer 100 års jubilæum den 4. september ved en fest på Frederiksberg rådhus. Om aftenen er der festforestilling i Det kgl. Teater.

Riddersalen lukkes 7. september på grund af økonomiske vanskeligheder.

Falkonercentrets teater åbnes 11. september. Med sine godt 2000 pladser er det hovedstadens største teater.

Kong Olav og prinsesse Astrid kommer på officielt besøg til København 11.-15. september.

Skuespilleren Carl Brisson død i København 26. september.

Københavns nye Grønttorv i Valby tages i brug 2. oktober og indvies officielt 11. oktober.

Liberalt Oplysningsforbunds stor biograf "Tre Falke Bio" indvies 23. oktober.

Vestvoldens frigivelse til offentlig park drøftes på et møde 24. oktober mellem de interesserede ministerier, kommunen og Københavns stiftamt.

Ved en brand i Saxogade 57 udsættes mange mennesker for livsfare.

Ved hjælp af en ny hjerte-lunge-maskine er der på Rigshospitalet foretaget en række komplicerede hjerteoperationer.

Den norske Sømandskirke indvies 23. november af Oslos biskop Johs. Smemo.

I Nationaløkonomisk Forening udtaler kontorchef Kai Lemberg 25. november i et foredrag: "Skal trafikken kvæle Storkøbenhavn", at det vil den gøre, hvis der ikke snart anvendes 1,5 mill. kr. på at etablere et moderne trafiknet.

Arbejdet med indretning af 4 batterier ved København med ramper for affyring af forsvarsraketter er begyndt.

Fra nytår vil 32 restauranter i København have lov til at holde åbent til kl. 5 morgen.

Trafikkaos i København 22. december. Langebros ene broklap har sat sig fast kl. 7,20 og først kl. 12,20 lykkes det at få broen lukket. Spørgsmålet om en tunnel under havnen rejses.


1959.

SAS's nye air-terminal ved Vesterport indvies 17. januar.

Udstillingen "For troskab og tapperhed" åbnes 7. februar i Københavns Bymuseum til minde om belejringen 1659.

En mindeplade for dem der faldt under stormen på Købenahvn natten mellem 10. og 11. februar 1659 afsløres 11. februar på Nationalmuseets mur ud til Stormgade.

Jørgen Gudmundsen-Holmgreens buste af Niels Bohr afsløres på Københavns rådhus 13. februar.

På et møde i København stiftes 15. februar. Socialistisk Folkeparti med Aksel Larsen som formand.

Borgerrepræsentationen giver 19. marts sin tilslutning til Generalplanskitsen for Københavns udvikling og for den særlige "City Plan Vest".

Arkitekt Jørn Utzon vinder 21. marts byplankonkurrencen på Frederiksberg.

Herlev fejrer l. april 50 års jubilæum som selvstændig kommune.

Det planlagte institut for teoretisk atomfysik vil ikke blive placeret i Fælledparken, men ved Niels Bohrs instituts grund på Blegdamsvej.

I Hovedstadskommunernes Samråd er der enighed om at tage spørgsmålet om en forbedring af trafiksituationen i Storkøbenhavn op til behandling og iværksætte en undersøgelse af mulighederne for et større samarbejde om trafikopgaverne.

Indonesiens præsident Sukarno aflægger officielt besøg i Danmark 5.- 7. maj og Persiens shah Mohammed Reza Pahlevi 14.-18. maj.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv fejrer 50 års jubilæum.

På Christiansborg åbnes 3. juli en international konference om olieforureningsspørgsmålene.

DSB's generaldirektør P. E. N. Skov udtaler sig til Berlingske Aftenavis 4. juli om de nye baneanlæg i det storkøbenhavnske område. Det vil ikke forsinke anlægget af Køge Bugt S-banen eller Hareskovbanen, at man anlægger Lundtoftebanen først. De to andre baner kan overhovedet ikke anlægges, før man har løst problemet om tunneltrafikken under centrum.

Walt Disney besøger København 6. juli.

50. årgang af Kraks Blå Bog udkommer 7. juli.

Som den første i Danmark åbner firmaet Fog & Mørup 14. august en selvbetjeningsengrosforretning.

Danmarks Naturfredningsforening begærer Saltholm fredet.

Vesterbros Ungdomsgård åbner 24. august et legetøjsbibliotek med udlån til børn mellem 4 og 12 år.

Politiet griber ind mod rock'n'roll optøjer i København 30. august og mod ungdomsoptøjer i Enghaveparken 3. september.

Arkitekt Vilh. Lauritzen vinder konkurrencen om et projekt til det ny fjernsynshus i Gladsaxe.

Taxa i København fejrer 22. september 50 års jubilæum.

"Politiken" fejrer 75 års jubilæum 1. oktober med udsendelsen af et stort jubilæumsnummer.

Genskabelsesarbejdet med Sonnes frise på Thorvaldsens Museum, der er foretaget under ledelse af Axel Salto og Elof Risebye afsluttes 12. oktober.

Søkortarkivet fejrer 175 års jubilæum 22. oktober.

En international børnefest afholdes 24. oktober i Falkonercentret i anledning af FN-dagen.

Pan American Airways sætter nye jetmaskiner ind på ruten København-Hamburg-London-New York.

Det meddeles 3. november, at danske Nike raketbatterier nu er opstillet. De vil være skudklare omkring nytår.

Færdselspolitiet indleder 6. november en kampagne mod unødig knallertstøj.

Repræsentanter for grundejerforeninger og lejerforeninger på Amager klager over jetstøjen fra Kastrup Lufthavn.

Et dansk forfattermuseum for forfatter-stemmer og -film oprettes.

På Charlottenborg åbnes 12. november. Foreningen danske Kunstmuseers 25 års jubilæumsudstilling: "Provinsmuseernes kunstskatte".

Riddersalen nedlægges som teater.

Tre Københavnske mejerier begynder 15. november at levere mælk i brune flasker.

På et møde i KB-Hallen 18. november behandles Københavns parkeringsproblemer. Der opfordres til omgående at træffe positive foranstaltninger til gennemførelse af et omfattende trafik- og parkeringsbyggeri.

Vesterbro er opskræmt af en række pyromanbrande.

Glostrups nye rådhus indvies 21. november.

Politiet afslører 30. december en narkotikacentral på Christianshavn.


1960.

Kvindeligt Arbejderforbunds nye bygning ved Peblingesøen indvies 12. januar.

14. januar vedtages nye og strengere parkeringsregler for den indre by fra 1. februar. Parkometre skal opstilles flere steder.

Den sjællandske Bondestands Sparekasse køber ejendommen Vesterport.

Firmaet Hans Justs lagerbygning på Christianshavn fra det 18. årh. brænder 28. januar.

Siden den nye boliglovs ikræfttræden 1. april 1959 har der været et vældigt byggeri, navnlig af luksusbetonede lejligheder.

Statsminister H. C. Hansen dør 19. februar og bisættes fra Rådhushallen 28. februar. Højtideligheden overværes af kongen.

Der indsættes kvindelige konduktører på Københavns sporveje 7. marts.

Husumvold Kirke i Husum indvies 20. marts.

Handskemagerlauget i Danmark fejrer 2. april 500 års jubilæum.

Dansk-Brasiliansk Selskab skænker "Den lille Havfrue" i halv størrelse til Brasiliens nye hovedstad Brasilia.

Akademirådet tager 5. april til orde for en bedre beskyttelse af de arkitektoniske værdier i Københavns indre by.

Perchs tehandel fejrer 125 års jubilæum 16. april.

Den nye lufthavns bygning i Kastrup indvies 30. april, tages i brug 5. juli.

Principskitsen til en egnsplan kom til den konklusion, at man skulle færdiggøre fingerplanen inden for dens engang afstukne grænser - og så begynde nye overordnede centre i området mellem Roskilde og Køge Bugt. Man lagde hovedvægten på den fremtidige byudvikling i Roskildefingeren og Køge Bugt-fingeren, og for at aflaste den gamle by foreslog man et nyt storcenter, placeret mellem København og Roskil- de.

I folketinget fremsætter trafikminister Lindberg forslag om udbygning af det Københavnske lokalbaneanlæg, der skal anlægges en Køge Bugt- bane fra Vallensbæk til Dybbølsbro og en bane fra Jægersborg til Lundtofte og Nærum, begge med elektriske tog. Endvidere skal Hareskovbanen udbygges og elektrificeres. Et skitseprojekt til en Københavnsk tunnelbane skal udarbejdes.

15-årsdagen for Danmarks befrielse fejres bl. a. med afsløring af Svend Lindharts monument af en stående soldat i bronce for den sidste krigs militære ofre i dansk og allieret tjeneste.

300 psykologistuderende ved universitetet strejker 6. maj som protest mod de langsomme forhandlinger om en ny studieordning. Efter løfte om at denne vil blive gennemført, afblæses strejken 9. maj. Den ny studieordning foreligger 24. august.

Grundstenen til en ny plejeafdeling "Dronning Alexandrines Hus" ved Sankt Lukas Stiftelse nedlægges af Frederik IX 8. maj.

Fredningsnævnet for Københavns amt afsiger fredningskendelse for Frederiksberg Have, Søndemarken og Lindevangsparken 21. maj.

Friluftsteatret på Bellahøj indvies 22. maj.

24. maj fejrer kong Frederik og dronning Ingrid deres sølvbryllup.

Hotelmangelen i København er nu så stor, at man bør afholde sig fra kongresarrangementer i sommerhalvåret, indtil der er skaffet tilstrækkeligt mange hoteller.

Folketinget vedtager 2. juni en deling af Københavns stift.

SAS's jetrute til Los Angeles indvies 3. juni.

Universitetsannekset i Kejsergade indvies 15. juni.

Hydrofoilbåden "Sirena" demonstreres i havnen 20. juni. Indsættes i september i Sundtrafikken.

Tårnby kommunes nye rådhus indvies 24. juni.

Grundstenen til en kirke i den ny ungdomsby i Rødovre nedlægges 25. juni.

Parkeringsrestriktionerne i København skærpes 6. juli.

8 af landets dygtigste fodboldspillere mister livet ved en flyveulykke i Kastrup 16. juli. Piloten bliver livsfarligt kvæstet.

Byggecentrum åbner 1. august en byggeudstilling i sit nye hus i Gyldenløvesgade. Huset tages officielt i brug 16. august.

På St. Annæ Plads 13 afsløres 4. august en mindetavle for Niels R. Finsen.

Dansk Folkemuseum har 75 års jubilæum 8. august.

Politiet griber ind mod ungdomsuroligheder efter parkdansen i Enghaveparken på Vesterbro 11. august.

Det ny statshospital for sindslidende i Glostrup indvies 25. august.

På universitetet immatrikuleres i år 1400 studenter - de første af de såkaldte "store årgange".

Kong Bhumibol Adulyadei og dronning Sirikit af Thailand kommer på officielt besøg 6.-9, september.

Beboerne på Amager klager over jetstøjen fra Kastrup Lufthavn. Grundejerne i Kastruphøj kræver, at staten eksproprierer deres villaer. Man tænker på at anlægge en lufthavn på Saltholm. SAS går ind for denne. Der vil blive iværksat foranstaltninger til at nedbringe støjen, og trafikminister Lindberg iværksætter nye restriktioner vedrørende beflyvningen af Kastrup.

Flintholmkirken på Frederiksberg indvies 25. september.

Der afholdes folketælling 26. september.

På Kommunehospitalet indvies 30. september et elektromikroskopisk laboratorium til brug i scleroseforskningen.

Kongens Bryghus på hjørnet af Bryghusgade og Frederiksholms Kanal nedbrænder 2. oktober.

I anledning af sit 50 års jubilæum den 29. oktober skænker Industrirådet 660.000 kr. til opførelse af et teknisk museum ved Østerport i København.

En protestmarch mod atomvåben fra Holbæk slutter med et folkemøde på Rådhuspladsen den 23. oktober. I marchen deltog ca. 700.

På Lundtoftesletten i Lyngby nedlægges den 12. november grundstenen til den første af den ny Polyteknikerbys 116 bygningsblokke.

Der afholdes folketingsvalg den 15. november.

12 danske forfattere stifter 20. november Det danske Akademi.

I løbet af november oprettes telefonabonnement nr. 500.000 inden for KTAS-område.

Statsminister Kampmann meddeler 21. december, at afdøde højesteretssagfører I. C. David har skænket ejendommen Marienborg i Frederiksdal til staten som vederlagsfri sommerbolig for landets statsminister eller andre ministre. Ejendommen vil fortrinsvis blive benyttet til repræsentive formål.

Forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 indvier 14. december sit nye hus på Rådhuspladsen.

Mødrehjælpens kollektivhus "Egmontgården" i Svendborggade indvies 16. december.


1961.

Parkometerordningen i København træder i kraft 16. januar. </>

Brand hærger 21. januar et af Den kgl. grønlandske Handels to store pakhuse på Christianshavn.

14. februar fejrer Højesteret 300 års jubilæum.

Dyssegårdskirken i Gentofte indvies 19. februar.

Det første danske studenterting åbnes 10. marts i festsalen på Københavns Universitet af undervisningsminister Jørgen Jørgensen.

Ca. 1000 arkitektstuderende og andre går 13. marts i demonstrationstog fra Charlottenborg til Slotsholmen for at protestere mod opførelsen af en ny administrationsbygning, som menes at ville ødelægge det arkitektoniske billede på Slotsholmen.

Emdrup Kirke indvies 19. marts.

På Rådhuspladsen afholdes 2. april et møde som afslutning på en "atommarch" fra Holbæk. I mødet deltog 20-25.000 mennesker. På et efterfølgende møde i Tivolis koncertsal glæder kirkeminister Bodil Koch sig over så mange, der har deltaget i protesten mod atomvåbnene.

Borgerrepræsentationen beslutter 6. april at gå til Boligministeriet med krav om ændringer i byplanloven, hvorefter der bliver hjemmel for kom- munalbestyrelserne til at træffe bestemmelse om bevarelse af bebyggelser på områder, hvor nedrivning eller ombygning truer, og forhindre skæm- mende bebyggelse i arkitektonisk værdifulde gamle bydele.

Vestersøhus hærges 28. april af en alvorlig brand.

Politiet griber 25. maj ind mod ungdomsoptøjer på Enghave Plads efter parkdans. Gentages den 26. og 28. maj. Urolighederne fortsætter.

Hovedstadskommunernes Samråd drøfter 26. maj udviklingen af Københavns trafik. En betænkning fra trafikudvalget lægger hovedvægten på udviklingen af den kollektive trafik.

Unge går 29. maj i fakkeltog til Rådhuspladsen som en appel om vedtagelse af 21 års valgretsalder. En folkeafstemning 30. maj bekræfter folketingets vedtagelse den 25. april. Valgretsalderen nedsættes fra 23 til 21 år.

Østre Borgerdyd Skole hærges 29. maj af en brand.

Dansk Blindesamfunds nye plejehjem, Solgavehjemmet, i Valby indvies 1. juni.

På det socialdemokratiske grundlovsmøde i Fælledparken 5. juni markeres partiets 90 års jubilæum.

Distriktbladenes Sammenslutning, der omfatter 17 storkøbenhavnske distriktsblade med et samlet oplag på 200.000, har 25 års jubilæum.

Undervisningsminister Jørgen Jørgensen nedlægger den første grundsten til ungdomsbyen i Rødovre 14. juni.

Emiliekilde ved Sølyst på Strandvejen genindvies 21. juni efter at være blevet istandsat.

Luckow-Nielsens statue af H. C. Andersen i Rådhushaven ved H. C. Andersens Boulevard afsløres 23. juni.

Mange steder ved kysterne er badeforholdene utilfredsstillende på grund af spildevandsforurening. En forbedring af badefoholdene vil koste store summer.

I København forekommer flere pyromanbrande.

Bogtrykkeriet J. H. Schultz fejrer 300 års jubilæum den l. juli.

Skandinaviens første friluftsbiograf, Villabyernes Drive-In-Bio i en grusgrav i Lynge åbnes 7. juli.

Pr. l. juli var der 636.643 indregistrerede TV-apparater i Danmark.

Jehovas Vidner afholder et internationalt stævne på Østerbro Stadion i juli. Der deltog 25.000, hvoraf 16.000 var udlændinge.

Regeringen beslutter 12. juli at modtage højesteretssagfører C. L. Davids testamentariske gave, Marienborg ved Frederiksdal.

Gartnere på Amager protesterer 8. august mod en udvidelse af Kastrup Lufthavn.

Byudviklingsudvalget for Københavnsegnen afgiver 17. august betænkning om bebyggelsen af Køge Bugt-området.

På Københavns rådhus åbner journalisterne 26. august en udstilling om den kommende Øresunds-by.

For 5. gang i år hærges Vestersøhus den 27. august af en brand, som synes påsat.

På 150 årsdagen for brygger I. C. Jacobsens fødsel den 2. september giver formanden for Carlsbergfondets direktion, professor Børge Jessen meddelelse om gaver til i alt 12 mill. kr., heraf 5 mill. kr. til et planeratium i København.

"Dagens Nyheder" udsender sit sidste nummer 3. september. Det er årgang 93, nr. 243.

Kampagnen mod atomvåben indleder 9. september en 24-timers sid- ned-demonstration på Rådhuspladsen. Der deltog ca. 600.

Dagbladet "Aktuelt"s tillæg "Hjemmets Søndag" udkommer sidste gang 24. september.

Københavns borgerrepræsentation vedtager 12. oktober enstemmigt byplanudvalgets udvidelsesplaner for universitetet gennem de næste 50 år. Udvidelserne omfatter kvarteret omkring domkirken.

Kirken i Store Magleby fejrer 15. oktober 350 års jubilæum.

Ca. 5000 mennesker deltager 24. oktober i et fakkeltog og et møde på Rådhuspladsen som protest mod den sovjetiske atomsprængning.

Finansudvalget tiltræder 25. oktober en bevilling på 3,1 mill. kr. til restaurering af Christian IX's Palæ på Amalienborg, hvor der bl. a. skal indrettes en lejlighed til tronfølgeren.

På en generalforsamling omdannes foreningen Dansk Pressemuseum og Arkiv til Dansk Pressehistorisk Selskab.

Der afholdes et protestmøde på Rådhuspladsen 30. oktober mod at Sovjetunionen har foretaget prøvesprængning af en atombombe. En deputation søger at aflevere en resolution i den sovjetiske ambassade. Den 31. afholder Studentersamfundet et protestmøde på Frue Plads.

Imperial Bio indvies l. november.

Hendriksholms Kirke i Rødovre indvies 18.november.

Boligminister Carl P. Jensen fremsætter i folketinget den 28. november forslag om ændring af byplan-lovgivningen, så det bliver muligt for kommunerne, at sikre den fortsatte beståen af værdifulde og særprægede gamle bydele og gade billeder.

I Gentofte rådhushal åbnes 29. november Danmarks tekniske Museums 50 års jubilæumsudstilling. Museet ønsker sig en selvstændig bygning.

Det mosaiske Trossamfunds pleje- og alderdomshjem W. J. Frænkels Stiftelse ved Utterslev Torv indvies 30. november.

På Christiansborg Slotsplads afholdes 6. december et protestmøde mod NATO-Enhedskommandoen.

9. december gennemføres en demonstrationsmarch gennem København mod atomvåben med møde på Rådhuspladsen.

Danmarks første daghospital på Stolpegårdsvej i Gentofte har rejsegilde 12. december.

Staten har lejet Hotel Cosmopolite ved Kongens Nytorv. Hotellet nedlægges l. april 1963 for bl. a. at give plads til Sundhedsstyrelsen.

Statsministeriet nedsætter 21. december et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at flytte dele af statsadministrationen fra København.


1962.

Sø- og Handelsretten fejrer 2. januar 100 års jubilæum.

Kulturministeriet skal overtage Det kgl. Assistenshus' bygning i Nybrogade.

Regeringens økonomiudvalg tiltræder l. februar, at Assistenshusets 9 filialer i København nedlægges. Selve Assistenshuset vil blive flyttet til en industriejendom på Svanevej på Nørrebro.

Fredensgade-saneringen indledes i januar.

Fiolteatret åbnes 13. januar.

Kraks Vejviser fejrer 100 års jubilæum l. februar.

De samvirkende Købmandsforeninger indvier et nyt kontorhus i Ryvangen 5. februar.

Ved en festforestilling i Det kgl. Teater den 16. februar hyldes Poul Reumert i anledning af 60-året for sin teaterdebut.

Danmarks skole-TV har premiere 20. februar.

Trafikudvalget under Hovedstadskommunernes Samråd anbefaler 22. februar, at der oprettes et trafikselskab for Storkøbenhavn, der skal varetage væsentlige dele af den kollektive over fladetrafik.

Et fakkeltog går 22. februar fra Kunstakademiet til Rådhuset, hvor en resolution med krav om bevarelse af den værdifulde del af det gamle København, afleveres.

Josephine Baker kommer l. marts til København med sine 11 børn.

Ved kommunevalget 6. marts vinder socialdemokraterne flertallet i borgerrepræsentationen. Urban Hansen udpeges 21. marts til Sigvard Munks efterfølger som overborgmester.

7. april startes en "legepladsuge" i den hensigt at få såvel myndigheder som forældre til at være med til at skaffe tilstrækkeligt med legepladser.

I påskens anti-atommarch fra Holbæk til København, hvor der sluttes af med et møde på Rådhuspladsen, deltager ca. 25.000 mennesker.

Ingeniør-Sammenslutningen køber 5. juli Dagens Nyheders bladhus, Ved Stranden 18 af A/S Nationaltidende.

På Ermelundssletten åbner 6000 unge socialdemokrater fra 61 nationer 9. juli en teltlejr under mottoet: "Frihed for alle folk, fred for hele verden".

Principskitsen fra 1960 giver anledning til en stor "principdebat", der mundede ud i nedsættelsen af et udvalg til teknisk gennemgang af skitsen. Teknikerudvalget sammenfattede sine betragtninger i en betænkning, der - da man ikke kunne nå til en entydig løsning - opererede med 2 egnsplanskitser - langtidsskitse A og langtidsskitse B samt en 1. etapeplan, der var fælles for de to langtidsskitser. 1. etapeplanen indeholder den allerede vedtagne Køge Bugt-finger og en tilsvarende Roskilde-finger samt forslag til to nye regioncentre: Høje Taastrup og Lyngby.

På Bådsmandsstrædes Kaserne går 400 soldater den 31. juli i sultestrejke i protest mod indkvarterings- og spiseforholdene. Officererne på kasernen giver soldaterne ret i deres kritik.

Ca. 100 medlemmer af gruppe 61 demonstrerer 11. august mod USA's og Sovjetunionens fortsatte kernevåbenforsøg ved at sidde i lænker på gaden mellem de to landes ambassader på Østerbro.

Tivoli-festlighederne i anledning af Georg Carstensens 150 års fødselsdag begynder 31. august. En ballon med tre personer opsendes l. september. Den lander i Skåne.

Den første auditoriebygning i Dan marks tekniske Højskole på Lundtoftesletten tages i brug 3. september.

Nationalbanken anmoder Boligministeriet om at måtte nedrive en del af bebyggelsen i karréen Niels Juelsgade-Havnegade-Holmens Kanal, for at give plads til et nyt seddeltrykkeri.

Den sovjetiske rumpilot, obertsløjtnant Juri Gagarin og frue besøger København 5.-11. september. Stor modtagelse i Kastrup.

20. september er der rejsegilde på TV-huset i Gladsaxe.

Den ny Bellahøj Kirke indvies 23. september.

27. september meddeles det, at Østergade nu skal omdannes til Gågade.

Stengård Kirke i Gladsaxe indvies 30. september.

Kvindelig Læseforening har 1. oktober 90 års jubilæum og nedlægges.

Det ny daghospital i Charlottenlund træder i funktion 2. oktober.

Ved en korridorbrand i Bangertsgade på Nørrebro den 15. oktober omkommer to mennesker.

Borgerrepræsentationen vedtager 25. oktober at gøre Strøget til gågade i en forsøgsperiode fra 15. november til 1. februar.

Professor Niels Bohr dør 18. november 77 år gammel i Æresboligen på Carlsberg.

I Imperial Bio overværer 1200 læger og andre interesserede den 24. november en fjernsynstransmission i farver af en hjerteoperation på Rigshospitalet, foretaget af professor E. Husfeldt. Fjernsynet bringer en reportage.

Danske Arkitekters Landsforbund går 24. november ind for bevarelse af Lægeforeningens Boliger på Østerbro som protest mod forslaget om deres nedrivning til fordel for moderne byggeri.

Dag- og Nathospitalet på Stolpegårdsvej i Gentofte indvies 26. september.

Borgerrepræsentationen vedtager 29. november oprettelsen af et kulturfond på 10 mill. kr.

Brugsforeningernes varehus Anva har købt cirkusbygningen i den hensigt at rive den ned til fordel for en udvidelse af varehuset.


1963.

Danmarks Radios nye program 3, "Musikradioen" eller "Popradioen" starter 1. januar.

Borgerrepræsentationen beslutter 31. januar at købe Det Ny Scala; det tidligere Nørrebro Teater.

Carlsbergfondets bestyrelse henstiller 21. februar til Videnskabernes Selskab, at æresboligen på Carlsberg overdrages professor Johs. Brøndsted.

Danmarks første musikbibliotek i Lyngby åbnes 12. marts.

Værkstedsbyen i Valby, som Dansk Arbejde tog initiativ til, indvies 18. april.

Dansk Veteranskibsklub stiftes 19. april.

På Bymuseet åbnes 23. april en Søren Kierkegaard-udstilling i anledning af 150 års dagen for hans fødsel den 5. maj. En mindetavle på Gyldendals ejendom i Klareboderne afsløres 3. maj. Dagen efter åbnes i Det kgl. Bibliotek udstillingen: "Søren Kierkegaard og hans samtid". 6. maj afholdes en mindeaften på universitetet.

Et privat Radio- og fjernsynsmuseum åbnes 6. maj i Struenseegade.

Akademirådet gør 9. maj i en skrivelse til overborgmester Urban Hansen opmærksom på, at gennemførelsen af en ringgade langs søerne rummer store æstetiske problemer.

DSB's nye lyntog "Limfjorden" ankommer 12. maj til København.

Danmarks Naturfredningsforening tager 15. maj afstand fra en Øresundsbros placering ved Helsingør og går ind for dens anbringelse mellem København og Malmø.

S-banens forlængelse fra Glostrup til Tåstrup og den ny station Albertslund indvies 25. maj.

En eksplosionsbrand hærger 29. maj Johan Ankerstjernes filmstudie på Nørrebro. En underbrandmester omkommer og to brandmænd kvæstes.

27 af 29 Københavnske møbelsnedkere beslutter 15. juni at forlade "Den Permanente" og åbne deres egen permanente udstilling på grund af uenighed om udstilling af industrimøbler.

Ved en folkeafstemning den 25. juni om nye jordlove forkastes disse.

Borgerrepræsentationen vedtager 27. juni, at den kommende motorgade fra Lyngbyvej skal videreføres fra Frederik Bajers Plads ad Tagensvej og Fredensgade og langs Søerne, der derved mister noget i bredden (se 9. maj).

Københavns Politi fejrer 100 årsjubilæum 1. juli.

Landets ældste, fru Agnes Bruun, København, fylder 107 år 20. august.

1. september indføres fri låneret i biblioteker for alle beboere i det storkøbenhavnske område. Ordningen gælder dog ikke Københavns hovedbibliotek på Kultorvet.

Kollegieselskabet af 1960 køber Hotel Lucca 7. september for at indrette det til studenterkollegium.

Utterslev Kirke indvies 8. september. Foruden kirken omfatter komplekset en børne- og ungdomsgård, fritidshjem og menighedslokale.

Danmarks højeste bygning, CarIsbergs Silo når i september op i den projekterede højde på 87 m.

Lyngby-motorvejens videreførelse over Vintappersøen indvies 26. september.

Den første telex forbindelse fra København til Grønland åbnes 15. oktober.

Sporvejene i København fejrer 100 års jubilæum 22. oktober. Jubilæet fejres 26. oktober med en jubilæumskavalkade gennem byen og en personalesammenkomst med 5000 mennesker i Forum.

En buste af Niels Steens en (Steno) afsløres 25. oktober foran Universitetsbibliotekets 2. afdeling på Nørrebro.

Det kgl. Bibliotek åbner 13. november en udstilling af de islandske håndskrifter i anledning af 300 årsdagen for den dansk-islandske forsker Arne Magnussons fødsel.

En afstemning i november blandt Strøgets handlende har givet flertal for bevarelsen af gågaden (se 25. oktober 1962).

Dansk Journalistforbund indvier 29. november Journalisternes Hus, Gammelstrand 46.

En statue for Knud Rasmussen, udført af Povl Søndergaard, afsløres 17. december på Hvidørepynten ved Klampenborg.

En linie 9 kører 19. december løbsk ned ad Valby Bakke på Valby Langgade, og pløjer sig ind i 13 holdende biler. 9 personer kvæstes.


1964.

Tobaksrygning i sporvogne og busser forbydes, hvor der ikke findes en adskillelse mellem rygere og ikke-rygere (16. januar). Forbudet udsættes dog, indtil Frederiksberg kommune har overvejet sagen. Det træder derefter i kraft 1. marts.

Dansk Byplanlaboratorium meddeler 7. februar Københavns sundhedskommission, at skovserkonerne vedblivende må sælge fisk på Gammelstrand, men at deres stade skal overdækkes med glastag, omgivet af tre vægge.

Københavns og Frederiksberg kommuner slutter 9. februar kontrakt med Dansk Automobilbyggeri i Silkeborg om levering af 300 busser til Københavns Sporveje.

Datacentralen i København foretager for første gang 11. februar lodtrækningen af statens præmieobligationslån af 1962.

Borgerrepræsentationen. vedtager 13. februar at Strøget bliver permanent gågade, og opførelsen af de første 1800 af Urban-planens 30.000 boliger.

København, Rødovre, Glostrup og Brøndbyerne får 26. februar brugsretten til Vestenceinten for et tidsrum af 80 år fra 1. april.

Foreningen Industrikvarteret Avedøre Holme stiftes 26. februar Den skal forestå inddæmningen af 450 ha., hvoraf 250 ha. reserveres industri- og engroshandelsvirksomheder.

Borgerrepræsentationen giver 27. februar Nationalbanken tilladelse til at gå i gang med opførelsen af det ny seddeltrykkeri ved Holmens Kanal.

I Avedøre indvies 8. marts den anden af Det københavnske Kirkefonds vandrekirker.

9 foreninger arrangerer 22. marts en profestmarch fra Enghave Plads til Rådhuspladsen mod politiets efterretningstjenestes hemmelige kartoteker.

Det mosaiske trossamfund mindes ved en særgudstjeneste i Synagogen 7. april 150 året for den kongelige forordning, der gav jøderne ligeret med andre danskere.

F. L. Smith & Co's virksomhed Valby Maskinfabrik og Jernstøberi hærges 19. april af brand. Skaden anslås til ca. 30 mill. kr.

25. april om morgenen opdages det, at "Den lille Havfrue"s hovede er blevet savet af. Den genopstilles efter restaurering l. juni.

Et yndet udflugtssted Frederiksdal Kro ødelægges 25. april af brand.

Københavns Hypotekforening og Østifternes Hypotekforening har besluttet en sammenslutning under navnet Byernes Hypotekforening. Ordningen træder i kraft 1. april 1965.

Kolonihaveejere beklager i en resolution 9. maj nedlæggelsen af haveforeninger i Københavns området.

I Hellerup havn indvies 12. maj Gentofte og Frederiksberg kommuners nye fuldautomatiske gasværk.

Mindesmærket for statsminister Th. Stauning afsløres 13. maj på pladsen foran Teknologisk Institut.

Østrigs forbundspræsident, dr. Adolf Schär kommer 21.-24. maj på officielt besøg.

Udbygningen af motorvejen vest for København vedtages 22. maj af Folketinget.

Tronfølgeren nedlægger grundstenen til pensionist- og plejehjemmet Margrethegården i Valbys industrikvarter den 27. maj.

Danhotel ved Kastrup Lufthavn indvies 2. juni.

Den britiske pop-kvartet The Beatles giver i juni koncerter i KB- Hallen.

Grundstenen til Dansk Blindesamfunds kollektivhus i Vigerslev Allé nedlægges 8. juni af prinsesse Anne Marie.

Frederik IX nedlægger 10. juni grundstenen til Landbohøjskolens udvidelser ved Thorvaldsensvej.

I Storkøbenhavn har den homogeniserede mælk i papemballage premiere 19. juni.

Billedhuggeren Henrik Starckes vartegn "De fire vinde" foran lufthavnsbygningen i Kastrup indvies 22. juni.

Bellacentrets opførelse igangsættes i juni.

Rosenhaven i Valbyparken åbnes 7. juli.

Der demonstreres 5. august foran den amerikanske ambassade i anledning af Vietnamkrigen..

Det vedtages 26. august at lade bryggeriet Stjernen træde i likvidation.

22. septemberafholdes folketingsvalg. En ny regering J. O. Krag dannes.

26. september indvies H. C. Ørsted Instituttet i Universitetsparken. Det er institut for den matematisk-kemisk-fysiske faggruppe.

Valby Gasværk eksploderer 26. september. Tre arbejdere dræbes og en mand dør på gaden; over 200 mennesker behandles på hospitaler. Skønsmæssigt andrager skaderne ca. 35 mill. kr., 490 lejligheder, 140 villaer, 30 butikker og 50 biler beskadiges. Magistraten stiller 1 mill. kr. til rådighed for de katastroferamte og kommunen betaler for de skader, der ikke dækkes af forsikringer, så ingen private kommer til at lide økonomiske tab.

Magistraten anbefaler 5. oktober borgerrepræsentationen at udskrive en nordisk arkitektkonkurrence om udformning af en bebyggelse til 150.000 indbyggere på Amager Fælled og det inddæmmede areal, der benyttes til militære skydebaner. Det vedtages 5. november.

Vesterbro fejrer 8. oktober 350 års jubilæum for bydelens grundlæggelse, bl. a. med en udstilling i Bymuseet.

Gladsaxe Teater og kulturcenter indvies 11. oktober.

I Københavns Boligkommissions beretning oplyses, at der i hovedstaden er 36.500 saneringsmodne lejligheder, hvoraf 26.000 øjeblikkeligt burde erklæres uanvendelige.

Kastellets 300 års jubilæum fejres 28. oktober.

Sporvejene indfører fra 1. november poletter.

Københavns vandforsynings nye værk Regnemarkværket indvies 20. november.


1965.

Der flages 24. januar på halv stang i anledning af Sir Winston Churchills død. Frederik IX, statsminister Krag foruden 300 danske modstandsfolk vil deltage i bisættelsen i London 30. januar. En mindegudstjeneste afholdes samme dag i Frue Kirke.

Der demonstreres foran USA's ambassade mod gengældelsesaktionerne mod Nordvietnam.

Tronfølgeren, prinsesse Margrethe og prinsesse Benedikte flytter ind i Christian IX's Palæ på Amalienborg (26. februar).

En ny Venstre-forening København under navnet Venstre i Hovedstaden dannes 26. marts.

1. etape afden ny TV-by i Gyngemosen, Gladsaxe, åbnes af kongen 31. marts.

Comedie-huset i København åbnes 3. april.

Parken omkring Den engelske Kirke og Frihedsmuseet døbes 29. april Churchill-parken.

Ved et møde på Rådhuset åbner borgmester Edel Saunte 7. maj propagandaugen mod støj og luftforurening.

I Forum begynder den amerikanske evangelist Billy Graham 9. maj sit "danske korstog". 7000 deltager i mødet.

Borgerrepræsentationen vedtager 3. juni at søge bevilling til Det Ny Scala.

Der er i princippet opnået enighed om et mageskifte med Boligforeningen, hvorefter Københavns kommune overtager Lægeforeningens Boliger på Østerbrogade til sanering. En enkelt husrække skal dog skånes. Til gengæld får Boligforeningen et areal på det nedlagte Valby Gasværks grund med plads til ca. 340 nye lejligheder (2. juli).

Finansudvalget anmoder 28. juli om at godkende erhvervelsen af Dronningensgade 3 for Filmfondens midier til filmskole, Statens Filmmuseum og Filmfondens administration.

Gadekunstnere og andre demonstrerer 13. august for "ytringsfrihed på Strøget".

Studenternes "By Phest" afstedkommer i slutningen af august tumulter og hærværk i den indre by.

Ved universitetet immatrikuleres 3.546 studenter.

Frelsens Hærs 100 års jubilæum fejres 3. september ved et festmøde i Odd Fellow Palæet.

Den nordiske idékonkurrence om Vestamagers fremtidige bebyggelse afsluttes 10. september (påbegyndt 5. november 1964).

Det kommer i september til spektakler ved Storkespringvandet.

Københavns første kunstbiograf (art cinema) åbnes under navnet Camera l. oktober på Sdr. Boulevard i det gamle Boulevardteater.

I Rådhushallen har Sjællands Symfoniorkester åbningskoncert 5. oktober.

Instituttet for Teoretisk Fysik på Blegdamsvej får 7. oktober navneforandring til Niels Bohrs Institut i anledning af Niels Bohrs 80 års dag. En buste af ham afsløres på Universitetet. På Det kgl. Bibliotek åbnes 12. oktober udstillingen "Dansk Videnskab af International betydning fra Saxo til Niels Bohr".

Bella-Centret indvies 14. oktober Det er Nordens største udstillingscenter.

Hovedstadsområdet mangler ca. 40 kirker konstaterer Det Københavnske Kirkefond ved sit 75 års jubilæum 19. oktober.

Lokalrådet Syd-Vest i København stiftes 27.oktober.

SAS rute København-Karup indvies l. november.

Der demonstreres i november foran USA's ambassade mod krigen i Vietnam. 8 unge mennesker lænker sig til en flagstang.

Grundstenen til det ny bibliotek i Lyngby nedlægges 8. november.

Vilvorde Havebrugshøjskoles nye kompleks i Charlottenlund indvies 9. november.

Storkøbenhavns Elevrådssammenslutning stiftes på Islev Skole 14. november.

Studenterforeningens bibliotek på 60.000 bind købes 15. december af Universitetsbiblioteket i Odense.

Tunnelbaneudvalget, der blev nedsat i 1961, afgav i 1965 (det år trafik kommissionen havde ment tunnelbanen fra Nørrebro til Sundby stod færdig) en betænkning, hvori man foreslog anlagt en tunnelbane fra Vesterbro til Kongens Nytorv.


1966.

Himmelekspressen" (logi for hjemløse mænd), som i 13 år har haft til huse i nogle udrangerede jernbanevogne, tager en ny herbergsbygning i brug 5. januar på det samme terræn ved Vasbygade.

Danmarks tekniske Museum flytter fra København til Helsingør, hvor første etape af museet indvies 6. januar.

Jerusalemskirken i Rigensgade fejrer 7. januar 100 års jubilæum som metodisternes uofficielle domkirke i Danmark.

Pensionist- og plejehjemmet Margrethehjemmet i Valby indvies 19. januar.

Ritzaus Bureau fejrer l. februar 100 års jubilæum.

Burmeister & Wains kantineskib fra 1926-64, "Frikadellen" i Christianshavns Kanal, ophugges i februar.

Kong Baudoin og dronning Fabiola af Belgien kommer på officielt besøg 8.-11. februar.

8. marts afholdes kommunalvalg.

Udstillingen: "Københavns kultur i 1700 tallet" åbnes 10. marts i Københavns Bymuseum.

Burmeister & Wains støberihal på Teglholmen brænder 18. marts.

Æresboligen på Carlsberg tilbydes 1. april efter professor Brøndsted professor Bengt Strømgren.

Den nye lægevagtsordning i København, der gennemføres i samarbejde med Taxa, træder i funktion 16. april.

"Aktuelt" meddeler 23. april, at motor fabrikken Titan på Tagensvej lukker senest omkring nytår. 300 arbejdere og 200 funktionærer har i de seneste måneder søgt andet arbejde eller er blevet overflyttet til Odense.

Sporvognslinie 9 erstattes 1. maj af busser.

I Hvidovre nedlægges 6. maj grundstenen til Danmarks første moské.

Italiens præsident Saragat kommer på officielt besøg 16.-19. maj.

Akademirådet udskriver 23. maj konkurrence om Amagertorvs udformning.

Det tekniske Selskabs lærlingeskole på Tuborgvej indvies 25. maj.

Grundstenen til et nyt blindeinstitut i Ryvangen nedlægges 26. maj.

Børnehospitalet ved Amtssygehuset i Glostrup indvies 20. juni.

På kommunale kontorer indføres 5 dages ugen 27. juni.

Københavns Detailhandlerforening klager til politidirektøren over unge provokatører ved Storkespringvandet. De unge langhårede forlægger residensen til Gammelstrand.

Skt. Hans Hospital fejrer 1. august 150 års jubilæum.

Kgl. Dansk Yachtklub fejrer 100 års jubilæum i begyndelsen af august. Jubilæumsfesten afholdes 3. august.

Der lægges ru asfalt på Strøget for at hindre fortovsmalerne i at udfolde sig.

Filmskolen på Christianshavn indvies 19. september.

Kennedy-gården, børne- og ungdomsgården på Østerbro, indvies 25. november.

10. december afholdes på Rådhuspladsen et folkemøde mod krigen i Vietnam efterfulgt af et fakkeltog til Christiansborg.

Kgl. Dansk Aeroklub afleverer 20. december et skitseprojekt til et dansk flyvemuseum på Christianshavns Fælled til kulturministeren og overborgmesteren.


1967.

Hofbroncestøber Laur. Rasmussens fabrik lukkes 2. januar.

Komponisten Thomas Herman Koppel har vundet førstepræmien på 10.000 kr. ved en symfonikonkurrence, som Københavns kommunes kulturfond har udskrevet i forbindelse med byens 800 års jubilæum. (13. marts).

Det meddeles 16. marts, at kampagnen mod atomvåben har besluttet at lukke sit kontor i København l. april.

Amtssygehuset i Gentofte indvier 16. marts et EDB-anlæg.

Der er udsendt en betænkning om "Audio-visuelle materialer i folkebibliotekerne" (20. marts).

50-årsdagen for overdragelsen af det dansk-vestindiske øer mindes 31. marts bl. a. med en udstilling på Rådhuset.

Det første træ plantes 31. marts i den ny Vestskov i Herstedøster.

Landsarkivets nye bygning på Jagtvejen indvies 5. april.

Et nyt egnsplanråd med repræsentanter for de tre amtsråd for København, Roskilde og Frederiksborg samt Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes i april 1967.

Der demonstreres 21. og 22. april foran den græske ambassade anledning af kuppet i Grækenland.

"Hotelskibet "St. Lawrence" ankommer til København 24. april i anledning af byens jubilæum, idet det indeholder 500 sengepladser.

En nordisk ungdomskonference åbnes 9. maj på Rådhuset i anledning af byens 800 års jubilæun.

I et møde på Rådhuset den 13. maj kommer det til forlig om vandvindingen til hovedstaden fra Haraldsted- og Gyrstinge-søer. København går med til, at der må bades og fiskes samt roes på søerne.

1000 Vietnam-demonstranter starter 14. maj en march fra Helsingør mod København, der slutter den 15. på Rådhuspladsen.

Tronfølgeren, prinsesse Margrethe vies 10. juni i Holmens Kirke til greve Henri de Monpezat (prins Henrik af Danmark) af biskop Erik Jensen.

Københavns 800 års festligheder indledes 14. juni med 10.000 unges fakkeltog til Rådhuspladsen, hvor overborgmester Urban Hansen taler.

Der festes 15. juni i København i anledning af jubilæet. Kranse nedlægges ved rytterstatuen af biskop Absalon på Højbro Plads og på hans grav i Sorø Kirke. Kongen taler ved jubilæumsfesten på Rådhuset. Byens hædersgave en "Absalon" tildeles skuespilleren Poul Reumert og Victor Borge samt professor Steen Eiler Rasmussen. Festen på Rådhuspladsen slutter med fyrværkeri. Dagen efter dækkes"verdens længste kaffebord" gennem gågaden, Jubilæumsfestlighederne slutter den 17. juni med et historisk optog og festfyrværkeri fra en kunstig ø i Peblingesøen.

Det besluttes at lukke studenterkantinen "Kannibalen" på Universitetet ved årets udgang. Forholdene er ikke længere forsvarlige.

I Bella-centret åbnes 21. juli jubilæumsudstillingen: "København før og Nu".

Hippierne debuterer 22. juli med en happening i Kongens Have.

22. og 23. august demonstreres foran USA's ambassade mod krigen i Vietnam. Det kommer til sammenstød med politiet.

I Idrætsparken åbnes i overværelse af kongeparret dg 30.000 unge Hafniaden, der afholdes i anledning af byens 800 års jubilæum. Den slutter 1. september.

Danmarks Biblioteksskole åbner l. september i nye lokaler på Amager.

22. september er der rejsegilde på det nye Rigshosital.

I Nærum indvies 22. september Poul Bergsøe-kollegiet.

Politiet foretager 6. oktober en storstilet narkotikarazzia i den indre by. 25 anholdes.

Finansudvalget tiltræder 9. oktober oprettelsen af en statslig teaterskole i København.

19. oktober foreligget en ny plan for "Søringen".

I oktober er der atter store demonstrationer mod krigen i Vietnam. Demonstrationerne udarter til tumulter foran USA's ambassade.

En gruppe studenter indtager 29. oktober Fugleøen i Sortedamssøen og udråber den til republik. Kl. 16 afsluttes okkupationen.


1968.

Landets første ungdomspsykiatriske afdeling åbnes 2. februar på Bispebjerg Hospital. </>

Prinsesse Benedicte vies 3. februar i Fredensborg Slotskirke til prins Richard zu Sayn-Wittgenstein Berleburg.

Det besluttes l5. februar at placere det fremtidige planetarium i fælledparken (se 2. september 1961).

Københavns kommune indleder 16. februar en antistøjkampagne.

Et direktorat for Københavns Kommunes generalplanlægning oprettes i februar.

Strandmarkskirken i Hvidovre indvies 17. marts.

Professor Fritz Ingerslev advarer 21. marts mod "Søringen", da den vil betyde en alvorlig forringelse af søområdets beboelsesmæssige og rekreative værdi på grund af støjen fra motorgaden.

De psykologistuderende ved Universitetet demonstrerer 21. marts mod undervisningsformen. De kræver "demokrati på arbejdspladsen og "brud med professorvældet og medbestemmelsesret".

Et nyt bibliotek indvies 21. marts i Værebro-kvartereti Gladsaxe og samtidig et rnusik- og kunstbibliotek. Desuden tages en bogbus i brug.

Filmmuseet og Filmfonden overtager Cavalcadeteatret på Peter Bangsvej 29. marts.

4000 Københavnske skolebørn demonstrerer 10. april foran Christiansborg mod afskaffelsen af feriebilletter til skolebørn. Demostrationen udarter med røgbomber, bål og rudeknusninger.

Magasin du Nord fejrer 16. april 100 års jubilæum.

Det gule Pakhus ved Søndre Toldbod nedbrænder 18. april.

Ca. 100 psykologistuderende, der ikke har fået deres ønsker med hensyn til medbestemmelsesret opfyldt, besætter 19. april Psykologisk Laboratorium. Det rømmes 25. april.

5000 studenter demonstrerer 23. april på Frue Plads for medbestemmelsesret på Universitetet. Studienævn oprettes med 50% studenterrepræsentation. Ca. 250 studerende kræver 25. april uddannelsesløn.

.

Det kommer under Vietnamdemonstrationer ved den amerikanske ambassade til voldsomme sammenstød med politiet (27. og 28. april).

"Søringen" vedtages i borgerrepræsentationen 2. maj.

Der demonstreres 16. maj for bedre legepladser.

I Brede åbnes 17. maj Nationalmuseets udstilling "Den hellige mose".

S-banen fra Holte til Hillerød indvies 25. maj.

KB's tennishal i Pile Allé brænder 28. juni.

Danmarks Nationalbank fejrer 4. juli 150 års jubilæum.

Christianshavn fejrer 17. august 350 års jubilæum.

Pressens Hus, Skindergade 7, tages i brug 3. september.

Store Magleby Kro brænder 9. september.

Danmarks Biblioteksskole fejrer 50 års jubilæum 16. september.

Berlingske Tidende oplyser 23. september, at spildevand fra Gladsaxe dræber og forjager alt dyreliv fra Utterslev Mose.

Postvæsenets tredie ombæring i København bortfalder 30. september.

Det ny Apollo Teater på Østergade åbner 5. oktober.

Det gamle Grønttorv omdøbes 11. oktober til Israels Plads.

Forsvarets materielkommando skal udflyttes fra København til Hjørring. Ca. 400 ansatte berøres.

Buddinge Kirke indvies 24. november.

Det kommer 27. november til voldsomme demonstrationer i Idrætsparken i anledning af AB's kamp i Europa-cupturneringen for mesterhold mod AEK, Athen. Grækerne vinder 2-0. Der demonstreres foran den græske ambassade mod fodboldkampen.

Der har i den sidste tid været flere påsatte brande i København.


1969.

Sædelighedspolitiet lukker 8. januar sex-massageklinikker i København.

På Universitetet afholdes 12. februar et offfentligt møde mellem arbejdere og studenter.

Finansudvalget indvilliger 19. februar i at give et tilskud til oprettelse af et narkocenter i København. Det skal på frivilligt grundlag behandle stofmisbrugere mellem 15 og 23 år.

I Sofiegården, Dronningensgade 33-35 på Christianshavn, barrikaderer nogle beboere og sympatisører sig 19. februar for at hindre udsættelse. Kommunen udskyder fogedens besøg. Huset stormes af politiet 27. februar og 50 arresteres. Ejendommen nedrives derefter.

Tronfølgerparrets bolig i Christian IX's Palæ på Amalienborg er færdig restataureret og forevises pressen 24. februar.

En ny indenrigsterminal i Københavns Lufthavn indvies 28. februar.

Ca. 30 unge besætter et saneringsmodent hus i Landemærket 28. februar, men sættes ud af politiet. Lignende aktivistaktioner finder sted i den følgende tid.

Strøgteatret Bristol Center åbner 6. marts.

Danmarks tekniske Museums udstillingsbygning i Helsingør indvies 10. marts.

Frederik IX hyldes på sin 70 års dag den 11. marts.

Købkes maleri: "Havetrappen ved min malerstue på Blegdammen" sælges hos Bruun Rasmussen for 100.000 kr. Det er det hidtil dyreste danske maleri. Det købes af Statens Museum for Kunst.

200 årgang af Kraks Vejviser udsendes 21. marts.

Det italienske kulturinstitut på Gjørlingsvej i Hellerup indvies 18. april i overværelse af kongeparret.

I anledning af Sonning-prisens uddeling 19. april kommer det til voldsomme studenterdemonstrationer på Frue Plads, og der øves hærværk på universitetet som protest mod Sonningfonden. Politiet sættes ind.

Ved Høje Gladsaxe "konstruerer" husmødre og unge arkitekter i april en legeplads for at forbedre miljøet.

Kunstbiblioteket i Lyngby åbnes 29. april.

En ny anordning med større studenterindflydelse vedtages 30. april af konsistorium ved universitetet. Studienævn skal indføres.

Revolutionær Aktion og 11 andre grupper demonstrerer 5. maj mod den amerikanske film "De grønne Djævle" i Saga på Vesterbrogade. "De vilde engle" går til angreb på demonstranterne. Politiet griber ind, og flere deltagere arresteres, seks kommer til skade. Demonstrationen fortsætter de følgende aftener.

Gladsaxe kommune køber 6. maj Robert Jacobsens samling af negerskulpturer. Desuden får den i 12 år en årlig skulpturgave samt hans landsted Meymac i Aubusson i Frankrig, som den vil lade indrette til lejrskole.

Det nyindrettede Medicinsk-historiske Museum i Bredgade indvies 8. maj.

I Churchill-parken bag Frihedsmuseet afsløres Bernard Reders monument "Såret kvinde", der er en gave til Danmark som tak for hjælpen til jøderne under krigen.

Dannebrogs 750 års jubilæum fejres overalt i Danmark 15. juni. På Rådhuspladsen samles 750 faner fra alle egne af landet.

På Rådhuspladsen afholder NOAH 22. juni en realistisk demonstration mod strandforureningen.

I København dør en 19-årig mand 28. juni efter indtagelse af hash blandet med opium. Narkotikaspørgsrriålet har efterhånden antaget en alvorlig karakter.

6-700 fra gruppen Unge Kristne marcherer 1. juli fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen i protest mod frigivelsen samme dag af billedpornoen.

I Idrætsparken åbner Jehovas Vidner 5. august et internationalt stævne. Åbningen overværes af 31.000 mennesker.

Frederik IX nedlægger 2. september grundstenen til Peder Lykkes Centret på Amager. Centret skal indeholde plejehjem, kollektivhus for ældre og dagcenter.

I et åbent brev til magistratens 4. afdeling den 14. september gør professor Steen Eiler Rasmussen indsigelse mod en af kommunalbestyrelsen vedtaget byplanvedtægt for området mellem Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thorshavnsgade, idet han mener, at kommunen har negligeret beboerne på Islands Brygge ved at udlægge størstedelen af det frigivne militære tøjhusområde til hotel og forretningsbygninger. Han opfordrer enhver til at slutte sig til protesten. Akademirådet tilslutter sig den den 19. september.

GrønjordskolIegiet på Amager indvies 19. september.

Det kgl. Teater lejer Comediehuset for at benytte det til eksperimentalscene (23. september).

Regeringen nedsætter 30. september et midlertidigt forureningsråd.

Det er hensigten, det tredie universitet skal ligge i Roskilde til aflastning af Københavns, men det må ikke ske på bekostning af en strengt nødvendig udvidelse af dette, hævder rektor Mogens Fog.

Københavns første motorgadetunnel under krydset Borups Allé, Hareskovvej, Frederikssundsvej indvies 3. oktober.

Lindhøj Kirke i Herlev, den første typekirke i Danmark, indvies 5. oktober.

Der skal bruges 5 mill. kr. til bekæmpelse af ungdomsnarkomani og til afhjælpning af de mest akutte problemer, som stofmisbrugerklientellet har rejst for fængselsvæsenet og Dansk Forsorgsselskab.

Busser indsættes på sporvejslinie 2 den 19. oktober.

I KB-Hallen åbnes verdens første sexmesse, "Sex 69", den 21. oktober.

Pakhuset Strandgade 25 på Christianshavn brænder 12. november.

20.000 deltager 15. november i en Vietnam-demonstration, der går fra Østerbros Kaserne forbi den amerikanske ambassade til Christiansborg.

I oktober kommer ca. 100 polske jøder om ugen til Danmark som flygtninge.

Der forekommer adskillige røverier i banker og posthuse.

Selskabet for Bygnings- og Landskabskultur er stiftet (16. december).

Antallet af anmeldte forbrydelser i København er ikke steget i forhold til 1968. Det ligger omkring 46.000.


1970

Det oplyses, at ca. 500 førsteårslærerstuderende på Københavnske seminarier ikke kan få den planlagte undervisning på grund af lærerkonflikten.

Det besluttes på et ministermøde 6. januar at nedsætte et udvalg, der inden l. april 1971 skal fremkomme med forslag til lov om en hovedstadsordning. Udvalget skal ledes af departementchef J. H. Zeuthen.

Kraks Vejviser fejrer 10. januar 200 årsjubilæum.

Islev nye Kirke indvies 18. januar.

Politiet foretager 20. janunar en razzia på ABC-cafeteriet på Vesterbrogade og tilbageholder 50 mennesker, deriblandt mange fremmedarbejdere. Aktionen foretages på grund af ulovlig handel med narkotika.

Rapporten om Forum-linien som alternativ til Søringen foreligger i februar.

Hjerteugen indledes 10. februar med et propagandamøde på Frederiksberg Rådhus. Hjerteblodpropper koster årligt 20.000 danskere livet – en ottedobling de sidste 25 år. Manglende motion er en væsentlig årsag hertil.

Der finder stadig bank- og posirøverier sted.

De amerikanske astronauter fra "Apollo 12" Alan Bean, Charles Conrad og Richard Gordon besøger København 25. februar.

45 HB-forretninger bliver natten til 4. marts overmalet med antiisraelske slagord som protest mod HB's fremstød for israelske varer.

6000 studenter demonstrerer mod undervisningsminister Helge Larsens forslag til lov om universitetets styrelse. Rektors kontor og universitetets festsal besættes. Urolighederne fortsætter.

I50-året for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen markeres 18. marts af Selskabet for Naturlærens Udbredelse ved en højtidelighed på Danmarks tekniske Højskole.

"Rødstrømper" demonstrerer 8, april for "at vække kvindernes latente bevidsthed om deres undertrykkelse, at opbygge en søstersolidaritet, at kæmpe for at blive fri, ikke for at blive mænd, at kæmpe mod roller, som nedværdiger mennesket i kvinden".

Studenter- og lærlingeorganisationer demonstrerer 11. april mod uddannelsessystemet.

Boligaktivister besætter tre saneringsejendomme i Dannebrogsgade.

Cirkus Benneweis har premiere 18. april i cirkusbygningen.

25-årsdagen for befrielsesbudskabet fejres 4. maj bl. a. med et folkemøde på Rådhuspladsen, hvor bl. a. Frode Jacobsen taler.

Det kommer 9. maj til demonstrationer mod USA's invasion i Cambodia. Aktivister søger at storme politistationen i Store Kongensgade. ØK's hovedsæde og Dansk Esso's bygning lider alvorlig overlast.

I Magstræde 11 åbnes 14. maj "Husets Bogcafé".

Statens Museum for Kunst genåbnes 15. maj efter ombygning.

Det meddeles 26. maj, at Carlsberg og Tuborg er blevet sammensmeltet.

"Aktuelt"s redaktion flytter 26. maj fra Farimagsgade til Hillerød.

Loven om Københavns Universitets placering og universitetscentre vedtages 28. maj.

I Brede åbnes Nationalmuseets udstilling "Buddhas Veje" 30. maj.

Vesttysklands forbundspræsident dr. Gustav Heinemann og frue kommer på officielt besøg 9.-11. juni.

Københavns Brandvæsen fejrer 100 års jubilæum 27. juli. På Bymuseet afholdes eu udstilling.

Fonnesbech's magasin på Østergade afvikler.

Handelsbankens køb af Købmandsbanken vedtages 19. august.

20 pædagogstuderende besætter l. september undervisningsminister Helge Larsens kontor for at opnå en effektiv udvidelse af seminariekapaciteten. Kontoret ryddes af politiet.

Islands præsident Kristjan Eldjarn kommer 2. september på officielt besøg.

Frederik IX indvier det nye Rigshospitals centralkompleks 7. september.

Aktivister kaster 8. september molotowcocktails mod Bellacentret, hvor Verdensbanken og Den internationale Valutafond åbner kongres den 21. Den 20. september demonstreres på Kongens Nytorv. Demonstrationerne fortsætter under mødet.

Forsvarsministeren overdrager 12. september det rømmede militære trekantområde mellem Trangraven, Refshalevej og Prinsessegade til kommunen til etablering af en midlertidig legeplads.

I Kunstmuseets lokaler, der egentlig var beregnet til at rumme afstøbningssamlingen, åbnes 9. oktober en Matisseudstilling. Den lukkes 29. november efter at have været besøgt af 93.000 mennesker.

I Fredensgade demonstrerer 11. oktober 500 beboere på Nørrebro under parolerne: "Bilerne ud af byen" og "Fred i Fredensgade".

Et udkast til Vestamagers bebyggelse med bl. a. mellem 25.000 og 30.000 lejligheder offentliggøres 16. oktober.

Gyldendal fejrer 200 års jubilæum med en fest for 3.300 gæster i Forum 24.oktober.

Zoologisk Museum indvies 2. november.

Ca. 16.000 mennesker deltager i en demonstration mod bil-os og støj 14. november.

På Kultorvet afsløres 23. november en skulptur af Anders Tinsbo.

Slumstormere besætter en tom ejendom i Jægersborggade på Nørrebro 4. december.

Margrethekirken i Vigerslev indvies 6. december.

I København blev der i 1970 anmeldt 56.500 forbrydelser mod 46.732 i 1969; en stigning på 21%.


1971.

Søndagsavisen "Hovedbladet" udkommer 10. januar i København. Den sælges i 52.000 eksemplarer.

I januar oplyser Berlingske Tidende, at "hashrygning i "Projekt-Hus" i Rådhusstræde i den senere tid er blevet debatteret så voldsomt, at kulturminister Helweg Petersen vil orientere sig om problemet. Det besluttes, at "Huset" skal gøres helt stoffrit.

Repræsentanter for beboerne på Amager protesterer mod en evt. udvidelse af lufthavnen i Kastrup. Man kræver, at den hurtigst muligt udflyttes til Saltholm, idet den tiltagende støj- og luftforurening hævdes at være ødelæggende for folkesundheden på Amager.

Antallet af bankrøverier er i stigning.

I Rådhushallen i København samles 7. februar en stor skare muhammedanske fremmedarbejdere til bøn i anledning af den store offerfest. Der festes også i moskéen i Hvidovre.

Clara Pontoppidan har 70 års jubilæum som skuespillerinde. Hun fejres på Det kgl. Teater den 25. februar.

Crome & Goldschmidt standser l. marts salget fra sin bygning på hjørnet af Østergade og Kristen Bernikowsgade og sluttes sammen med Illum under navnet: Illum/Crome & Goldschmidt.

Der er uro omkring Københavns Universitet, Den 23. februar afbryder dekanen, professor Bjarne Nørretranders således det filosofiske fakultets møde efter en studenteraktion. Forhandlingerne søges videreført skriftligt.

A/S Berlingske Tidende beslutter 24. februar at indskrænke udgivelsen af Berlingske Aftenavis til kun at omfatte Berlingske Aftenavis Weekend.

Nationalbankens nye bygning med seddeltrykkeriet fuldendes i februar.

Dansk Kvindesamfund fejrer 26. februar 100 års jubilæum i Københavns Rådhushal.

Fonnesbechs magasin på Østergade lukker 27.februar.

"Importøren" vil lukke 25 af sine butikker.

Den 3. marts går 4000 i demonstration til Christiansborg i protest mod arbejdsløsheden inden for byggefagene.

Niels Bohr-instituttet fejrer 3. marts 50 års jubilæum.

SAS's første jumbojet "Hugo Viking" lander for første gang 11. marts i Kastrup.

Flere tomme bygninger besættes af slumstormere.

I Bella Centret åbnes 26. marts udstillingen: "Byggeri for milliarder".

Bogantikvariatet "Lynge & Søn" i Løvstræde fejrer 27. marts 150 års jubilæum.

Finansudvalget behandler 31. marts spørgsmålet om køb af jord for 15 mill. kr. på Amager Fælled til udbygning af universitetet.

Langfredag den 9. april samles omkring 1000 muhammedanere i bøn i Københavns rådhushal.

Borgmester A. Wassard indvier 10. maj en legeplads og en offentlig talerstol på Israels Plads i København.

I KB-Hallen åbnes 3. juni pornomessen "Sexy land". Den slutter 7. juni med stort underskud, da den kun besøgtes af 5000 mennesker.

På Gråbrødretorv afsløres 21. juli billedhuggeren Søren Georg Jensens Vandkunst.

Den 46-årige direktør for fængselsvæsenet Lars Nordskov Nielsen afløser 1. juli Stephan Hurwitz som ombudsmand.

Socialdemokratiets 100 års jubilæum markeres 21. juli med kransenedlægning på tidligere formænds og pionerers grave. På Christiansborg afholdes en reception, og i Københavns Bymuseum en udstilling.

Det særlige Bygningssyn siger nej til kommunens anmodning om nedrivning af Lægeforeningens Boliger på Østerbro, Brumleby kaldet, der er fredet i klasse B.

Københavns Universitet forventes i 1971 at komme op på næsten 25.000 studerende.

Bellevue Strandhotel lukker i august med et milliontab.

Peder Lykke Centret på Amager indvies 24. august Det er Nordeuropas største omsorgscenter. Det rummer et kollektivhus med 240 lejligheder og en plejeafdeling med 148 boliger samt et dagcenter med plads til 800. Det er bygget i fællesskab af Københavns kommune og Ensomme Gamles Værn.

4. september optræder Victor Borge i Tivoli-Varietéen.

Store Maglebys 450 års jubilæum fejres 10. september Kongeparret; tronfølgerparret, kronprinsesse Beatrix og prins Claus af Holland deltager i jubilæumsfestlighederne.

4-5000 mennesker demonstrerer 18. september i København mod dansk indtræden i fællesmarkedet.

Japans kejser Hirohito og kejserinde Nagako opholder sig på et uofficielt besøg i København den 27.-29. september.

Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv åbnes 1. oktober i nye lokaler i kælderen til Folkets Hus på Enghavevej.

Kristeligt Dagblad fejrer 1. oktober 75 års jubilæum. Samme dag har Politikens Forlag bestået 25 år.

Boligfrontens slumstormere rykker 1. oktober ind i Nationalbankens ejendomme i Havnegade 11-19 og Niels Juelsgade 12-14. De protesterer mod, at beboelsesejendomme nedrives til fordel for bankbyggeri. De fjernes 8. oktober af politiet.

2. oktober lukker Boligfronten i flere timer Fredensgade for biltrafik.

5. oktober: Landsmandsbanken (nu Den danske Bank) fejrer 100 års jubilæum.

Mere end 100 forretningsdrivende i den indre by stifter 27. oktober foreningen "Københavns City Center".

På Københavns Universitet mindes man 100 årsdagen for Georg Brandes første forelæsning på universitetet. Professor Sven Møller Kristensen forelæser.

Socialminister Eva Gredal vil undersøge muligheden for at begrænse den overhåndtagende handel med narkotika.

Det meddeles 18. november, at Kommunernes Landsforening og Københavns kommune har stiftet Kommune-Kemi, som skal destruere olie- og kemikalieaffald.

18. november indleder fristaden Christiania sin første beatfestival i den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn.

Zoologisk Have bliver 24. november en selvejende institution efter i 99 år at have været et aktieselskab.

Ved universitetets årsfest den 25. november udtaler rektor Mogens Fog, at han ikke har indtrykket af, at der i offentligheden og blandt politikere er fuld forståelse for, hvor indeklemt universitetet i virkeligheden er, hvor truet det er af en kvælningsdød, som kan blive til ubodelig skade for vort lands kulturelle standard.

På en generalforsamling vedtager Carlsberg-Tuborg 20. december at tage navnet: "De forenede Bryggerier A/S". De to virksomheder skal dog fortsat bruge deres egne navne i størst mulig udstrækning.

"Muskelmænd" i Københavns underverden er begyndt at bruge vold for at skræmme folk til at "holde tæt" over for politiet.


1972.

5. januar afvises på et bispemøde i København et forslag om kirkelig velsignelse af papirløse ægteskaber.

Under et opgør i Københavnske pornokredse afbrændes i januar to pornoklubber på Vesterbro. Københavns politi sætter ekstra mandskab ind for at lukke de resterende ca. 40 pornoklubber i byen.

Frederik IX afgår 14. januar ved døden. Prinsesse Margrethe efterfølger sin fader som regent.

Politidirektøren udtalen 26. januar, at Christiania ikke har givet anledning til alvorlige politimæssige problemer. Området beboes nu af 500-700 mennesker, hvoraf et par hundrede er udlændinge.

Niels Helveg Petersen (radikal) fremsætter 10. februar i folketinget forslag til lov om oprettelse af et hovedstadsråd, om kommunal og amtskommunal udligning i hovedstadsområdet og om revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds.

Kontaktcentret for unge stofmisbrugere flytter 14. februar til nye og større lokaler på hjørnet af Nørrebrogade og Fælledvej. I lokalerne er indrettet et sprøjterum for narkomaner, som indtil videre behandling er nødt til at indtage et vist kvantum stof. Sundhedsstyrelsen tager dog afstand fra oprettelsen af det særlige sprøjterum.

Guldsmed A. Halberstadts Eftf. på Strøget i København frarøves 13. april smykker til en værdi af 300.000 kr.

På Rådhuset åbnes 19. april en udstilling i anledning af A-pressens 100 års jubilæum.

København tager 22. april afsked med sin sidste sporvogn, linie 5.

Aktivister spærrer l. maj Fredensgade på Nørrebro for at gøre den bil- og forureningsfri.

Magistraten beslutter 8. maj at overdrage Projekt Hus i Rådhusstræde til Københavns Ungdomscenter, der skal skabe et aktivt hus, for hele den Københavnske ungdom.

Nationalmuseets sportsudstilling åbnes i Brede den 2. juni.

I Storkøbenhavn bliver næsten 79% af alle døde brændt.

På et møde i København den 21. juni oprettes "Den danske komité for miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse". 47 landsforeninger, organisationer og institutioner står bag nationalkomitéen.

DSB fejrer sit 125 års jubilæum den 26. juni med en reception og en fest for 5000 medarbejdere i Forum.

Finansudvalget tiltræder 27. juni dels en bevilling på 106 mill. kr. til Panumiristituttet, dels en bevilling på 79 mill. kr. til udbygning af universitetet på Amager.

På en ekstraordinær generalforsamling besluttes det at sælge Studenforeningens bygning. Den købes af fabrikant Poul Cadovius.

Overborgmester Urban Hansen åbner 18. juli Louis Tussauds Vokskabinet på H. C. Andersens Boulevard.

Ved et møde i Trafikministeriet går man 11. august gang med forberedelserne til et storkøbenhavnsk trafikselskab, der skal kontrollere den kollektive trafik i København og på Frederiksberg samt i de tre nordsjællandske amter.

Det britiske firma House of Fraser køber l. november stormagasinet Illum.

Motorhøjgaden Bispeengbuen indvies 31. august under protest fra beboerne langs gaden, der udsættes for ikke ubetydelige støjgener.

Det kgl. Teater fejrer sin 250-års jubilæumssæson med premiere l. september på John Price's iscenesættelse af Holbergs "Den stundesløse".

En ejendom på Strøget sælges i september med den kalusul, at den aldrig må anvendes til pornoformål. Klausulen skal tinglyses.

Tobaksfabrikken A. M. Hirschsprung & Sønner overtages af Skandinavisk Tobakskompagni.

Folkebevægelsen mod EF samler 16. september 6000 mennesker til møde i Forum.

Dronningt Margrethe indvier 30. september den nye S-bane fra København til Vallensbæk.

80.000 mennesker deltager l. oktober i en demonstration på Rådhuspladsen i København mod EF-tilslutning. Ved en folkeafstemning dagen efter med en valgdeltagelse på 89,5% stemmer 63,3% ja; 36,3% nej. Hovedstadsområdet viser et flertal af nej-stemmer.

Carlsberg fejrer 10. november 125 års jubilæum.

I november strejkes både på Den kgl. Porcelainsfabrik og i de tekniske afdelinger i Politikens Hus. Politiken og Ekstrabladet udkommer ikke i dagene 1.-14. december.

23. december demonstrerer 6-10.000 mennesker foran USA's ambassade mod bombningerne af Nordvietnam. Blandt talerne er folketingsmand Frode Jakobsen.


1973.

Danmark bliver l. januar medlem af EF.

Der er mindre nytårsskyderi i København end tidligere, men flere slagsmål.

Den kgl. Porcelainsfabrik overtager 2. januar aktiemajoriteten i Georg Jensens sølvsmedie.

Ved en razzia i Københavns underverden den 16. januar blev 26 personer anholdt, sigtet for handel med narkotika, hæleri, alfonseri, rufferi og bordelvirksomhed.

Ændringer af lovene om Statens Kunstfond og om statstilskud til kunstmuseer og kulturhistoriske museer vedtages 18. januar.

I KB-Hallen genvinder Tom Bogs 18. januar sit Europa-mesterskab i mellemvægtsboksning ved at besejre franskmanden Fabio Bettini.

Den kendte Røde Vejrmølle på Roskildevej i Glostrup nedbrænder 25. januar.

De forenede Bryggerier indfører ligeløn for kvindelige og mandlige bryggeriarbejdere i tapperiafdelingerne på Carlsberg og Tuborg.

Statens Pædagogiske Studiesamling åbner 15. februar i nye lokaler på Lersø Parkallé i København. Samtidig ændres samlingens navn til Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

Universitetets rektor Thor A. Bak erklærer, at kontraktforskning for er- hvervslivet ikke hører hjemme på universiteter og læreanstalter.

4. marts drøftes på et møde af sygeplejersker spørgsmålet om at give patienterne sex-hjælp.

5. marts. Kommunalreformkommissionen har sendt et foreløbigt forslag om sammenlægning af kommuner i hovedstadsområdet til udtalelse hos kommunerne. Foruden sammenlægning af Dragør og St. Magleby, der allerede er besluttet, foreslås sammenlægning af Ballerup. Måløv og Ledøje-Smørum, af Sengeløse og Høje Tåstrup, at Torslunde-Ishøj og den sydlige del af Vallensbæk, af Herstederne og resten af Vallensbæk og af Brøndbyerne og Glostrup. Glostrup er imod en sammenlægning med Brøndbyerne.

Regeringen beslutter 6. marts efter kulturminister Niels Mathhiasens forslag at der skal udskrives en arkitektkonkurrence om anvendelse af kasernearealerne på Christianshavn. Det giver fristaden Christiania en frist på 3 år.

Borgerrepræsentationen vedtager 8. marts at gå i gang med udarbejdelsen af dispositionsplanen til den ny bydel på Vestamager.

Københavns Lufthavnsvæsen åbner 1. april Københavns Lufthavn, Roskilde, for trafik. Det er den første af en række satellit lufthavne, der skal aflaste Kastrup.

8. maj. Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale indgår forlig om oprettelse af Hovedstadsrådet. Det får 37 medlemmer, som skal vælges ved indirekte valg blandt kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer, der er de eneste valgbare. Lovforslag herom fremsættes 16. maj.

Dronning Margrethe indvier i anledning af Tuborgs 100 års jubilæum Nordens største øl-aftapningshal.

Købmagergade indvies 23. maj som gågade.

Hotel Scandinavia på Islands Brygge indvies 4.juni.

Flodhesten Maren i Københavns Zoo fejres på sin 50 års fødselsdag.

Professor Erling Olsen udpeges til formand for Hovedstadens Trafikråd.

I Brede har Nationalmuseet åbnet udstillingen "Den hvide Gud - og menneskene i Latinamerika".

Hotel Hafnia, Vester Voldgade 23, hærges 1. september om natten af brand. Der omkommer 35 mennesker, de fleste udlændinge. Branden giver anledning til iværksættelse af yderligere brandsikringer.

7. september kører et S-tog på vej fra Nørreport til Østerport ved udkørslen af tunnelen ind i et holdende S-tog. 2 passagerer dræbes og 23 kvæstes. Trafikken på linien er afbrudt i tre døgn.

Antallet af voldshandlinger er stigende.

B.T. er landets største dagblad med et dagligt oplag på 247.000, medens Ekstrabladet har 243.000.

Lyngby Storcenter – Nordeuropas største - indvies 2. oktober.

Ejendommen Vesterbrogade 58, der husede Kleis kendte kunsthandel, nedbrænder 17. oktober.

18. oktober indvier i Skindergade Dalai Lama det første danske buddhistiske tempel.

Nyhavns 300 års jubilæum fejres 19. oktober.

Adskillige ubeboede ejendomme besættes af slumstormere.

Det kgl. Bibliotek fejrer 17. december sit 300 års jubilæum.


1974.

Berlingske Tidende fejrer 3. januar 225 års jubilæum.

Igangsætningen af 25.000 boliger på Vestamager nedskæres af regeringen til 400 i forbindelse med et udstillingscenter. Overborgmester Urban Hansen anser dog ikke sagen for afgjort hermed.

En privat busforbindelse mellem Farum Midtpunkt og Københavns centrum startes af en beboerkomité i Farum Midtpunkt. Trafikrådet for hovedstadsregionen afslår 26. marts en ansøgning fra beboerne om koncession på ruten.

Færdselspolitiet demonstrerer 8. marts et nyt radarudstyr til præcisionskontrol af hastighedsgrænser.

Victor Borge dirigerer den 15. marts Det kgl. Kapel i Tivolis Koncertsal i overværelse af dronning Ingrid, Anne-Marie samt 2000 begejstrede tilhørere.

En bølge af pyromanbrande hærger den 28. marts inden for to timer flere gader på Nørrebro.

Tine Smedes, nyvalgt borgerrepræsentant for Kvindepartiet, udvises 1. april fra borgerrepræsentationens sal, da hun begynder at amme sit 7 måneder gamle barn.

Magistraten godkender 1. april arkitekt Erik Møllers projekt til et nyt "Industriens Hus" på Rådhuspladsen.

Københavns Fondsbørs tager 1. april sine nye lokaler i Fonnesbechs tidligere bygning på Nikolaj Plads i brug. Fondsbørsen havde indtil da være på Børsen.

På Rådhuset underskriver miljøminister Holger Hansen og den svenske landbrugsminister Svante Lundkvist den 5. april en overenskomst om bekæmpelse af forurening i Øresund.

Folketeatret åbner 19. april en ny intimscene: Hippodromen.

24. april protesterer Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse mod planerne om nedrivning af bygninger i Christiania.

Københavns Kvægtorv lukker 24. april med den begrundelse, at tiden er løbet fra den gamle handelsform.

DIF’s nye "Idrættens Hus" til 39 mill. Kr. indvies 7. juni i Brøndbyerne af dronning Margrethe.

8.230 cyklister i alle aldre deltager 9. juni i Berlingske Tidende’s 50 km. Motionstur "Sjælsø Rundt" – at bladet betegnet som verdens største cykelløb.

Borgmester Alfred Wassard erklærer 13. juni, at planerne om en motorsøgade i det indre København definitivt er opgivet.

13. juni fejrer Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole sit 200 års jubilæum på Frederiksberg Rådhus i overværelse af dronning Margrethe og prins Henrik.

Det kgl. Teater offentliggør 9. august sin repertoireplan på 70 forskellige stykker inden for skuespil, opera og ballet. Det er den mest omfattende repertoireplan i Europa.

I Fælledparken afholdes 24. august en "kvindefestival", arrangeret af Rødstrømperne med deltagelse af 20-25.000 kvinder og mænd under mottoet: "Ingen klassekamp uden kvindekamp".

Smørrebrødsforretningen ABC Restauranter A/S i København er trådt i likvidation og 120 ansatte afskediges, oplyses det 17. september.

På 12 kollegier i København indledes 1. november en huslejeboykot i protest mod huslejestigning uden en tilsvarende stigning i uddannelsesstøtten. Pengene indsættes på spærrede konti.

Det debatteres om der i folkeskolen foregår en venstreorienteret indoktrinering af eleverne.

Foreningen for Familieplanlægning og Danmarks Apotekerforening har i samarbejde med WHO den 15. november arrangeret et møde, hvor 200 læger drøfter, hvordan man kan genoprette tilliden til P-pillen efter Sundhedsstyrelsens forbud mod 5 P-pillemærker.

Et nyt politisk, satirisk ugeblad "Corsaren" udkommer 20. november med et prøvenummer i 60.000 eksemplarer.

På Christiansborg Slotsplads demonstrerer ca. 70.000 den 26. november mod arbejdsløsheden og regeringen Hartlings manglende evneltil at bekæmpe den.

Ca. 60 julenisser fra teatergruppen Solvognen uddeler 22. december i Magasin, du Nord forretningens bøger som julegaver til forbipasserende kunder. Politiet anholder 35 nisser, der sigtes for optøjer. En lignende begivenhed, men med færre nisser finder sted hos IIIum på Østergade.


1975.

19 narkomaner fra Christiania rejser 4. januar til Ægypten på nedtrapningstur. Gruppen skal opholde sig 3 måneder i Ægypten. Pengene indsamles ad frivillig yej.

Kofoeds Skole f1ytter 14. januar til en ny bygning i Nyrnberggade.

Skuespillerinden Clara Pontoppidan dør 22. januar i sit hjem i Ole Haslunds æresbolig på Lyngbyvej, 91 år gammel.

Borgerrepræsentationen godkender 17. februar arkitekt Erik Møllers omarbejdede projekt til "Industriens Hus" på Rådhuspladsen (se l. april 1974).

Havemanns Magasin på Vesterbro træder i likvidation.

Justitsminister Orla Møller fremsætter 2. marts forslag til en ny trafiklov, der bl. a. omfatter tvungen brug af sikkerhedsseler og styrthjelme, krav om knallertbevis og udvidet lygtetændingstid.

Dommer Niels Ehrenreich udnævnes til landets første forbrugerombudsmand.

Danmarks Radio fejrer 1. april 50 års fødselsdag.

Ca. 8000 mennesker hylder dronning Margrethe på Amalienborg på hendes 35 års fødselsdag den 16. april.

Politiet etablerer 19. maj højeste alarmberedskab ved en halv snes ambassader i København af frygt for terroraktioner. Interpol advarer om, at en gruppe terrorister med tilknytning til den tyske Baader-Meinhof-gruppe muligvis befinder sig i Skandinavien.

400 chauffører ved de private busruter i Københavns omegn nedlægger 2. juni arbejdet. De ønsker samme løn som de kommunalansatte. Strejken slutter 20. juni.

Vandet ved flere af vore badestrande er ved at blive renere, udtaler miljøstyrelsen.

Omkring 600 mandlige bryggeriarbejdere på Carlsberg nedlægger 18. juli arbejdet i protest mod, at kvindelige bryggeriarbejdere får højere akkordtillæg end mændene. Strejken griber om sig; øl bliver en mangelvare i København.

Repræsentanter for beboerne i Christiania erklærer sig 22. juli villige til at følge et ultimatum fra Københavns kommune om istandsættelse af en række bygninger i fristaden. Fristaden sættes i undtagelsestilstand i to uger, i hvilke reparationer og ændringer foretages i henhold til brandloven.

7. august er den varmeste dag, der nogensinde er registreret i København: 32,3 grader.

Kvindefestival åbnes 23. august i Fælledparken.

En Vilstrup-analyse viser, at hovedstadsregionens befolkning har mindst lyst til at bo i de områder sydvest for København, hvor de kommende års kraftige byudvikling skal foregå. De fleste foretrækker at bo i København, på Frederiksberg eller i kommunerne nord for København.

På grund af strejke fra 28. oktober til 7. november incl. bliver posten ikke bragt ud. Strejken omfatter 575 ansatte. Iflg. en hemmelig rapport fra fagbevægelsens top, citeret i uddrag i Berlingske Tidende, var det 2-300 venstreorienterede studenter, de såkaldte "kinesere", der organiserede denne og en række andre strejker, bl. a. på Carlsberg, Tuborg og B & W.

Ni mennesker omkommer under en voldsom brand på Nørrebro den 11. november. Folk i ejendommen Stengade 20 bliver grebet af panik. Mange må redde sig ved at springer ned i springlagener.

Der skal ofres op mod 60 mill. kr. på at sikre Amalienborg mod at synke sammen, Træfunderingerne under palæerne er angrebet af mastesvamp, der kan æde pælene op på mindre end 10 år.

Et treårigt forsøg på at lade folk uden normale forhåndskvalifikationer studere på Københavns Universitet på dispensation er slået fejl.


1976.

Nytårsraketter antænder to værdifulde gamle stråtækte huse i Dragør. Begge nedbrænder.

Christianias afvikling diskuteres. Myndighederne synes at foretrække "en blød landing".

4. marts vedtager borgerrepræsentationen en byplan for Christiania- området. Ifølge den skal der kunne blive plads til ca. 350 lejligheder, institutioner, sportsplads og grønt område. To fredede bygninger får lov at bestå (se 27. september).

4. marts åbner teaterdirektør Volmer Sørensen Amager Scenen, et nyt teater med 600 pladser, indrettet i lokaler, hvor der før var maskinfabrik og hestestalde.

Dronning Margrethe indvier 26. marts Københavns Kommunes nye hospital i Hvidovre.

800 typografer i Det Berlingske Hus beslutter på et møde at sige nej til alt overarbejde. 500 typografer skal afskediges over en 5 års periode. I alt beskæftiger Det Berlingske Hus ca. 865 typografer. Berlingske udkommer søndag den 9. maj kun i et begrænset oplag. Fra mandag den 31. maj er udgivelsen normal.

De papirkvaliteter, der kan fås ved genbrug af gamle aviser, vises i juni på udstillingen "Miljø og Sikkerhed" i København.

Konkurrencen om et nyt udenrigsministerium på Asiatisk Plads bliver vundet af arkitekterne, professor Halldor Gunnløggsson og Jørn Nielsen.

Der strejkes på Den kgl. Porcelainsfabrik. Ca. 10000 københavnske arbejdere demonstrerer 12. august foran Dansk Arbejdsgiverforenings bygning i Vester Voldgade i solidaritet med de strejkende. Efter 13 uger slutter strejken den 16. september.

El-forbundets 20. kongres i København kræver 31. august totalforbud mod overarbejde.

Københavns kommune forlanger 16. september, at forsvarsministeriet skal sætte bygningerne i Christiania i forsvarlig stand. Kommunen fralægger sig samtidig i et brev til ministeriet ethvert medansvar for, at bygningerne beboes ulovligt.

27. september oplyses det, at der skal udarbejdes et helt nyt forslag til en byplanvedtægt for Christiania. Overfredningsnævnet nægter at give Københavns kommune dispensation fra naturfredningsloven. Det hidtidige byplanforslag falder dermed til jorden.

København er den dyreste hovedstad inden for EF fremgår det af en undersøgelse, baseret på 700 almindelige forbrugsartikler.

Dronning Margrethe indvier 14. oktober Amtssygehuset i Herlev.

Det kgl. Teater har 29. oktober verdenspremiere på balletten "Cleopatra".

Henrettelsespladsen i Ryvangen skal være offentligt anlæg og forbindes med Mindelunden.

20. november udbryder en benzinstrejke. Mange petroleumsfyrede lejligheder kan ikke opvarmes, og adskillige virksomheder trues af lukning.

Den ny Centrumlinie, der siden foråret 1976 har drevet sejlads på Øresund mellem København og Malmø, beslutter på en ekstraordinær generalforsamling den 28. december at træde i likvidation.


1977.

500 pædagogiske medhjælpere strejker 3. januar. Strejken omfatter efterhånden 53 af 232 kommunale københavnske daginstitutioner. Arbejdsretten erklærer 26. januar strejken for ulovlig. Arbejdet genoptages 31. januar.

Andre end fuldtidsstuderende opnår 4. januar tilladelse til at følge enkeltkurser på universitetet.

Planstyreisen under miljøministeriet godkender 12. januar Københavns kommunes byplan for Christiania. På nær to bygninger skal arealet ryddes, hvorefter byplanen indebærer mulighed for etagebyggelse med 300 boliger og institutionsbyggeri. Knap en måned senere afsiger Østre Landsret 10. februar en dom, der juridisk tvinger indbyggerne til "uden varsel" at rømme samtlige boliger i det tidligere kaserneområde. Talsmænd for Christiania understreger, at de ikke ønsker nogen konfrontation med ordensmagten. En appel til Højesteret overvejes.

Som følge af det tekniske personales vægring ved at overholde ledelsens nye arbejdslister og betalingsformer i de tekniske afdelinger standser Det Berlingske Hus 30. januar produktionen af Berlingske Tidende og B. T. 1000 medarbejdere hjemsendes. En nødavis i 500.000 eksemplarer udgives 5. februar.

Forslag til en ny styrelseslov afvises 9. februar i Københavns universitets konsistorium. Det er de studerende, det teknisk-administrative personale og tre lærerrepræsentanter, der ikke vil acceptere forslaget.

Stigende arbejdsløshed.

En direkte udsendelse i fransk fjernsyn udsendes 24. februar fra Christiansborg. Prins Henrik er programvært.

Adgang til videregående uddannelser vil fra sommeren 1977 ske på baggrund af ansøgerens karakter kvotient og erhvervserfaring.

Tilgangen af studerende til Københavns universitet nedbringes fra 4900 i 1976 til 3900 i 1977.

1000 medarbejdere af Det Berlingske Hus' typografiske og litografiske personale, der nægter at følge arbejdsrettens kendelse om arbejdets genoptagelse, afskediges 26. marts med øjeblikkelig virkning. Personalet betragter sig som lockoutet og vil ikke anerkende afskedigelsen (27. marts).

Universalbanken erhverves 28. marts af firmaet DMK-Leasing, Tåstrup.

l. april er der 35 morgen- og eftermiddagsaviser, der ikke udkommer som følge af arbejdsnedlæggelser blandt typografer og litografer. Som eneste avis udkommer Aktuelt i udvidet oplag: 235.000 mod 160.000 før typografstrejken (10. april).

Nødaviser udsendes i stigende antal.

Flere universitetsinstitutter besættes 21. april i protest mod lukningen af tilgangen af studerende til den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde universitetscenter i 1977. Besættelsen slutter 12. maj.

Striden i Det Berlingke Hus tilspidses 25. april. Demonstrationer og fysisk blokade af ejendommen. Politiet rydder gaden (25. april).

Kulturminister Niels Matthiasen indvier 4. maj en udvidelse af Mindelunden i Ryvangen med bl. a. pladsen, hvor 198 frihedskæmpere blev henrettet af tyskerne.

Den næsten 4 måneder lange konflikt i Det Berlingske Hus slutter 23. maj. Samtlige medarbejdere genantages, dog skal 250 mand afskediges.

Af Miljøministeriets badevandsoversigt for 1977 fremgår det bl.a, at badeforholdene i Øresund fra Amager og nordpå er blevet forbedret.

En Observa-analyse i Jyllands-Posten 5. juni viser, at 37% ønsker, at vi helt går over til "du" i tiltaleform.

21. juni udkommer Berlingske Tidende og B.T. i normalt oplag efter 121 døgns konflikt; den længste bladkonflikt i verdenshistorien.

En serie bombeeksplosioner hærger i løbet af efteråret København.

4. august standser forlystelsesetablissementet Lorry på Frederiksberg sine betalinger.

8. august rydder politiet en daginstitution i Todesgade, der har været besat af demonstranter fra Nørrebros Beboeraktion i protest mod bygningens nedrivning til fordel for boligbyggeri.

Overfredningsnævnet beslutter l. september, at det gamle Bella Center skal nedrives.

Tivolis lejemål med Københavns kommune sikres 13. september frem til år 2020.

24. september åbnes en S-togslinie til Farum.

Dansk Boldspil Union (DBU)s repræsentantskab vedtager 29. oktober indførelsen af professionel (betalt) fodbold. Forslaget vedtages med 95 stemmer for og 14 imod.

20.000 husstande må 30. oktober som følge af en faglig aktion blandt postarbejderne på Vesterbro Postkontor undvære deres post. Konflikten udvides på grund af den påståede voksende arbejdsbyrde til 17 postkontorer, omfattende 439 postarbejdere. Arbejdet genoptages 11. november 200 nye tjenestemandsstillinger foreslås oprettet.

Under en "bandekrig" på Amager den 6. november mellem. "Nøragersmindebanden" og "Nomaderne" dræbes en 24-årig mand. Af frygt for hævnaktioner opretholder politiet skærpet beredskab.

Hovedstadsrådet vedtager 18. november at etablere et, økonomisk sikkerhedsnet under kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

Ved valget til Københavns universitets styrende organer den 25. november indvælges en kvindelig rengøringsassistent i Konsistorium som repræsentant for det teknisk-administrative personale (TAP).

LO opretter 16. december et fond på 500.000 til kulturelle aktiviteter.

21. december meddeles det, at Mærsk Kemi A/S på Amager, herunder Pyrolyseværket, lukker med udgangen af februar 1978. 210 mand mister deres arbejde.


1978.

Det omvendte syvtal" oplyser 7. januar i et brev til Ekstra Bladet, at der vil blive to måneders bombestop, hvorefter han vil hjemsøge hele København.

En nytårsrapport fra Skattevæsenet oplyser, at, 1274 københavnske firmaer gik fallit i 1977 og efterlod en skattegæld på 37,5mill. kr.

10. januar offentliggør beboerne i Christiania en plan, der vil lamme Kastrup lufthavn og trafikken i store dele af København, hvis man med magt vil forsøge at rømme fristaden. 8. februar vedtager Folketinget en socialdemokratisk dagsorden, der giver Christiania endnu et par års frist.

Den 100-årige sangerindepavillon "Bakkens Hvile" på Dyrehavsbakken nedlægges af økonomiske grunde.

De første 18 kvindelige politibetjente møder 6. februar til tjeneste i København, efter endt uddannelse.

København præsenterer 21. februar sin længste stemmeseddel til et kommunevalg. Den er 1 m lang med 378 kandidater.

Lederen af Arhus Teater, Henrik Bering Liisberg, udnævnes til chef for Det kgl. Teater fra 1980.

'

Forsvaret lancerer special-uniform til gravide soldater.

Professor Ole Espersen udpeges til radiorådsformand.

ti.

Regeringens sikkerhedsudvalg kræver, at dronning Margrethe får en personlig sikkerhedsvagt.

Københavns vogmandslaug fejrer 29. april 500 års jubilæum.

"Bombemanden fra Gladsaxe" alias "Det omvendte syvtal" afslører sig selv under kommunisternes l. maj møde i Fælledparken, idet en bombe eksploderer mellem hænderne på ham. Det viser sig at være en 19-årig gymnasiast fra Hellerup.

Fra 13.-17. maj demonstrerer 500 bornholmske fiskere ved Langeliniekajen som protest mod regeringens og EF's fiskeripolitik.

Jordemødre demonstrerer 9. maj mod den planlagte nedlæggelse af Sct. Josephs Hospital.

I maj afholdes landsomfattende cyklistdemonstrationer med stor tilslutning fra alle samfundslag.

Lektor Inger Dübeck bliver 1. juni som den første kvinde dr. jur. på Københavns Universitet.

Tidligere statsminister Jens Otto Krag dør 22.juni i sit sommerhus i Skiveren.

Fagforbundenes forlag Fremad standser 4. juli sine betalinger.

Dansk Arbejdsgiverforenings formand Jens Thorsen offentliggør 6. juli en rapport om, at 25.000 jobs står ledige trods 165.828 ledige.

Det sidste af de gamle brune S-tog afgår kl. 15.44 den 6. juli fra Frederiksberg Station og udrangeres.

Ole Rømers observatorium i Vridsløsemagle findes af musiklærer Claus Thykier fra Bagsværd m. fl.

Efter en 80 km lang protestmarch fra Sydsjælland demonstrerer 25.000 mod atomkraft på Christiansborg Slotsplads den 27. august.

Ved en folkeafstemning 19. september går Danmark ind for 18 års valgret.

En brandstifter antænder 21. september flere bål i Bispebjergs Hospitals underjordiske gange.