Forfatter: Jens Lauridsen Wolf
Titel: Encomion regni Daniæ
Udgivet: Kbh., 1654
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Note: Udelukkende afsnittene, som beskriver København, er publiceret.

 

J. L. Wolfs beskrivelse af København, 1654

Jens Lauridsen Wolfs beskrivelse af København i ”Encomion regni Daniæ” fra 1654 er den første indførsel i Københavns bibliografi fra 1957. Dermed indeholder hans værk den ældst trykte topografi over byen, når man ser bort fra mere eller mindre perifære omtaler. Det skulle i sig selv berette til en moderne gengivelse, og det er derfor, Selskabet for Københavns Historie har valgt at publicere værket.

Wolfs beskriver København i de første år af Frederik den 3.s regering, da mange af Christian den 4.s højtflyvende planer var blevet afløst af mere praktisk orienterede forholdsregler for byens udvikling: Og Wolf fortæller med tydelig stoltned, om den ny Østervold, der i 1654 var næsten færdig, om Ny-København, der havde fået sine privilegier, og om byens handelsliv o.s.v. Samtidigt havde han heller ikke glemt byens ældre mindesmærker – hvor især kirkerne får indgående en beskrivelse. Heller ikke den forrige konges mange bygninger bliver glemt.

Wolf var i 1654 ca. 70 år gammel, født ca. 1584 som han var, og han havde således oplevet hele Christian den 4.-tidens opsving – og den bratte nedtur efter Kejserkrigens afslutning i 1629. Han havde frem til ca. 1624 studeret ved Universitet, dog uden at afslutte med nogen examen. Herefter slog han sig ned som boghandler, først i Roskilde, dernæst i København.

Samtidigt begyndte han at udgive sine egne bøger: Bl. a. en salmebog i 1631 og i 1648 en ”Evigtvarende Kirke-, politisk- og Husholdningskalender”, der var gennemset af astronomen Longomontanus, som han kendte fra sin studietid.

Wolf rejste en del rundt, således ofte til Norge, hvor han i Bergen havde en filial af sin boglade. I 1651 udgav han en ”Norges Beskrivelse”, der synes at have vidt udbredt.

Det kan have givet ham interesse for at udgive flere topografiske værker, Således ”Encomion regni Daniæ”, Det danske Riges berømmelse, fra 1654, der er hans hovedværk. Herfra stammer nedenstående beskrivelse.

Texten er gengivet med respekt fra Wolfs noget udogmatiske forhold til konsekvens, ligeledes er hans tegnsætning blevet bibeholdt. Da han meget hyppigt benytter skråstreg, ”/”, hvor vi ville anvende komma, har vi dog af hensyn til læsbarheden valgt kun at bruge komma. Texten er påfaldende gammeldags i sit udtryk, og Selskabet forbereder en oversættelse til nudansk af den sine steder noget uigennemtrængelige text. Den vil også blive forsynet med noter. Indtil da kan vi love, at det betaler sig, at kaste sig over Jens Lauridsen Wolfs beskrivelse af ”Kiøbenhaffn”

For udgivelsen står Bjørn Westerbeek Dahl og Anne-Lise Walsted har korrekturlæst, januar 2007


139

Kiøbenhaffn.

Udi Konning Waldemars den Store oc Førstes Tjd, da hafver den Biscop aff Roeskild ved Nafn Absolon Hvide, som var Skialm Hvides Sønne Søn, en Dapper Mand, oc Kongens Krigsøffverste, en Høffveds Mand, baade til Land oc Vand, aff hves mange herlige Bedrifter hand lofves oc meget berømmes, hvilcken udi blant andre hans nyttige meget gafnlige oc loflige Paafund som hannem efter staar, til en evig berømmelig oc u-dødelig Ihukommelse, da er icke denne med de ringeste at skrifve om, hvorledis at hand vel betenkckt lod opsøge oc udsee denne beqvemmelige Haufns Leylighed, hvor ingen tilforn uden Fiskere boede, ved hvilcken hand aller først lod opbygge, oc fundere, oc efter den Tjds Leylighed befeste Kiøbmandsshafn, oc kallede Slottet først Axelvaald, oc siden forvende Nafnet oc kallede det Stegelborg, hvilcken Bygning paa den Tid icke meere befattet var end det Huus, som nu er Stegersit eller Kiøckenet, oc den Offver-Bygning. Alle Rigens Fiender oc Søe-Røffvere udi de Dage til Affbreck oc stor Forskreckelse, oc Rigens

 

Her som nu Kiøbenhaffn er, var imod eller neder som Slottet nu staar, it Fiskeley.


140

Indbyggere oc Efterkommere, til en meget anseelig Gafn oc Ere.

Oc effter at denne liden Befestning ferdig oc opset var, kom Biscop Absolon en Dag til Kiøbmandshafn, hvor hand anden Dagen der efter, fick Lyst til at ville udi Bad, oc som hand var udi Badstufven, da hørde han at Folcket som stod uden for, hafde for Snack imellem sig, at de saae en Søe-Røfvere kom seylendis med sit Skib fra Kraagen (som nu kaldes Sundet eller Helsingøer), oc gick sønden paa, det meeste hand kunde for sine Seyl, thi gaff hand sig icke Tid til, at bade ud, men som hand aller best sad i Badstufven, kaste hand udi en hast sine Kleder ofver sig, oc bleste udi sin Søe-Fløyte, oc der ved kallede hand sine Baadsmend oc Skibs-Folck tilsammen, oc saa med it frjt freudigt oc friskt Mod, lagde med sit Skib ud imod denne Søe-Røfvere, hvilcket sit Skib hand hafde liggende til rede udi Haufnen med all sin Tilbehøring. Hans Staldmester ved Nafn Niels, var oc icke her til seen eller fryctactig, sin Herre jo at følge, men med it frjt oc Mandhaftigt Mod, greff til it gammel Skib, som laa der strax for Haanden, oc lod Vandet der aff udøse, oc saa med en hast, lod legge Aarer der paa, oc roede efter sin Herre Biscopen, som gick for ud, det meeste hannem mueligt var at følge efter. Der Søe-Røfveren sig omsaae oc formerckte, at Biscop Absolon var bedre beseylende end de vare, oc gick for ud, oc lode de deris Seyl falde, oc fattede til Aarerne at bruge, oc roede sig op tilbage imod Vinden, men Niels Bispens Stalmester med stor Fyrighed, lod veldelige staa efter dem, oc var nu saa ner hos dennem, at hand ville lagt om

 

141

Borde med dennem, der de det saae, da funde de paa it andet Skalckhed, oc ret som de kom jefnsidis ad hannem, løbe de strax ofver til den anden Side udi deris eget Skib, at Skibet laa paa Siden ned mod Vandet, oc den Side aff Søe-Røfverens Skib, som var vendt imod Niels Staldmesters Skib, det stod op i Vejrit, for dennem som en Muur, at hand der for icke kunde med sit Folck paaføre dem nogen Skade, med deris Buer oc Pjle som de skiøde med imod dennem, saaledis undginge de hannem udi det første Angreff, oc giorde mange Vendinge aff, til frem oc tilbage, at de kunde undkomme, nogle aff dem blefve alligevel skut igennem deris Hender oc blefve Saarede, alligevel roede de, oc gaff sig ingen Tjd oc Stunder til, at drage Pjlene ud igien aff deris Legeme for den store Redsel oc Fryct som var iblant dennem, da fant de intet til den Ve- oc Sprecke som de hafde aff deris mange blodige Saar, ey heller tenckte de paa, hvad dennem endnu der efter verre kunde paakomme oc vederfaris, nogle roede saa hasteligen oc hefteligen, at de forsmectedes der ofver, oc blefve sidendes døde med Aarerne udi deris Hender.

Der de nu langt omsider, haffde holdet dennem det lengste mueligt var, fick Biscop Absolon veldig Ofverhaand oc Seyer ofver dennem, oc saa indtog Skibet for dennem, mange iblant dennem fantes saa blødhiertige, forsaget oc misstrøstige, at de aff Banghed selff villige udspranck for Borde udi Hafvit oc drucknet sig, meenendis sig meget heller at ville omkomme oc døe, end falde eller komme for Fiendernes vrede Hender, som det tjt oc ofte skeer, oc almindelige pleyer at tilgaae, at

 

142

mand aff megen Redsel oc Fryct, undflyer for en Vanlycke, oc des snarer kommer udi en anden, som slemmer kunde vere, de andre som icke drucknede sig selff eller spranck ud for Borde, de blefve største Parten slagne, u-anseet at mand dem burde vel at hafve ladet dem beholde Ljfvet, efterdi at de hafde veret saa meget Mandeligere, oc icke giorde de andre deres Stalbrødre Selskab. Disse blefve rettede for Kiøbmandshafn, oc deris Hofveder blefve opsette paa Stager, hos andre Søe-Røfvere, som nylige var fangne aff Siellandsfarerne, dette ynckelige Spectackel, oc Biscop Absolons fyrige Mod, Søe-Røfvere til at eftersette oc ødelegge, gaff alle Søe-Søfvere [i. e. Røfvere] som det hørde oc spurde, en meget stor Fryckt oc Forskreckelse, at de efter den Tjd fantz icke, eller lode sig see paa Rigens Strømme, saa som de tilforn giort hafde oc altid skeed var. Høfvedsmanden som var paa dette Skib, hand bleff førte lefvende til Land, med nogle faae aff sit Folck, meenende at hand skulle komme til Løssning igien for Sølff oc Penge, men der hand bleff fremled, da truede oc undsagde hand, der hand saae hvor hans Staldbrødres Hofveder vare opsette paa Stager, lige saa ville hand engang igien handle med de Danske, som de Danske hafde nu taget affsted med hans Staldbrødre, men de forkortede hannem Tiden oc hans Forset, thi hand bleff lagt udi Fengsel, hvor inde at hand døde, oc saaledis betalde oc miste med det Kieriste hand havde som var Ljfvet, førend at hand kom ud igien, baade for de kradsige Ord som hand undsagde med, oc alt andet sit gamle Tiufverj, Røfverj, oc Skalckhed.

 

143

Udi Biscop Absolons tid, da var Kiøbmandshafn ickon en aaben Fleck, men for Haufnens Leylighed, hvilcken er den allerbeste ved Ųstersøen for Kiøbmend som kom did at Kiøbsla, bleff det kaldet Kiøbenhafn eler Kiøbmandshafn.

 

I samme Dage var H. Essbern Snare Biscop Absolons Broder, en meget merckelig god duelig Rigens Mand, oc en anden ved Naffn Vedemand, uddragen med fire Skib, oc komme i Ferd med siu Søe-Røfvere Skib, iblandt dennem var en Nafnkundig Voghals, hves Nafn var Miricke, hand kom om Borde med Vedemand, oc dristeligen indspranck udi Skibet til hannem, Baadsmendene gruede ved denne dristig oc modige Helt, oc lod alleene Vedemand drages oc nappes med hannem; Der H. Essbern Snare kom seylendis frem for dennem, oc saae hvad Leg de begynt hafde, da loe hand ickun aff dennem, oc icke enten ville hielpe oc bjstaa den eene, eller forhindre den anden, at det icke skulle siges at der hafde veret to om een, thi seylede hand dem forbj, oc gaff sig selff udi Slag med een anden Voghals, hves Nafn var Struncke, hvilcken H. Essbern Snare ofvervant oc fangede hannem. Men Miricke ville icke lade sig afftrenge, før end at der kom it andet Skib aff de Danske oc undsette Vedemand, at hand fick Buct med hannem, denne skulle siden miste Ljfvet med de andre sine Staldbrødre, hafde mand icke meere anseet hans Mandelig Frjmodighed, end hans fremfarne Onde oc Skalckactige Gierninger, da efter som hand hafde bevjst sig som en duelige oc modig Helt, udi dette Slag, da gafve de hannem løs oc qvit aff sit

Herr Esbern Snare en god Søehane.


144

Fengsel for Guld oc Penge, oc kom hand saa aff Landet med Ljffvet.

Effter saadan god Tilsiun udi Søen, bleff Søerøfverj som udi de Dage var udi Brug, hvor til GUD uden tvil, synderlig opvacte oc tilskicket denne Rigens Mand Biskop Absolon som det forhindret, hvor efter siden hans Ny funderede Haufn, som var da ringe oc slet, er blefven med meere Folck beset oc bygget, men siden der effter for atskillig nyttig lang Efftertenckelse oc Gafn, er den Aar efter Aar udi høyloflige oc meget berømmelige Kongers Lycksaglige Regimenters Tjd, er med Bygning oc Handel efter den Tjds Eenfoldighed fremvoxet, oc siden Aar efter Aar jo meere oc meere hafver floreret, som den Dag udi Dag er, meget actes kand, oc med GUds Naade, under Christelige oc god Ųfrighed Aarligen tiltager.

 

Denne Biscop Absolons Kiøbmandshafn, hafver høyloflig Ihukommelse Konning CHRISTOFFER den Første, allerførst 1254. Kiøbsteds Ret oc Frjhed gifvet. Siden er den udi høyloflig Konning ERICH Meenveds Tid, 1292 videre end den først funderit var befestet, oc sette hand der een ofver som hans Told oc Rettighed annamet, Det oc i ligemaade giorde Kong ERICH aff Pomeren, som oc Kiøbenhafn med herlige Privilegier 1422, oc Friheder benaadet. Men efter at denne Stad meere tiltog, oc udi Bygning oc Handel sig forbedret, oc hafde veret, fra den først bleff funderit oc stiftet, under Bisperne udi Roeskild, som der offver alleene raade, oc haffde at biude oc befale, da er den bleffven udi Konning

Høyloflig Kong Christoffer, gaff Kiøbmandshafn først Kiøbsteds Privilegier.


145

CHRISTOFFERS den Tredies Tid, 1447. skifftet fra Bisperne udi Roeskyld til Kongen oc Dannemarckis Crone, efter hves Regimentes Tjd, den er saa med meget herlige Frjheder aff høyloflige oc berømmelige Danske Konger, ligesom de lenge oc stacket regierede, naadigste med begafvet, oc en efter anden aff dennem confirmeret.

Udi Konning FRIDERICH den Første høyloflig Ihukommmelsis Tjd, da er den Kongelige Kiøbsted Kiøenhaffn ydermeere befestet, end den tilforn var, med Volde oc Graufver der om at giøres, hvor hans Kongl. Mayts. lod Bønderne udi Harritsborg Lehn, Smørums Herrid, Sockelunds Herrid, Biefverskou Herrid oc Try Herrid hver Mand en Dags Arbeyde giøre.

 

Imellem Hauffnen paa den ene Side, oc Stranden paa den anden Side, førend de Bygninger som nu staar bleff bygget, da er nu det Kongelige velbygget oc meget anseelige Slot, det høyloflige Kongers Hofved Residentz, med Graufver omkring funderit, hvilcket udi høyloflig Konning CHRISTIAN den Tredies Tjd, (1554.) er udi sin Bygning med Hans Mayts. oc Dronningens Gemacker, oc mange fleere. Item, Kircken Borgestufven, Hvalffde skiønne store oc lange Vjn Kieldere, oc mange Ofver-Gemacker, fra den øffverste Port (oc til Kiøckenet som var føst Biscop Absolons Bygnng) herligen opmuret, med Kobber bedecket oc bygget. Oc effersom for den Tjd ingen Kircke var paa Slottet, da lod Hans Mays. til

Kiøbh: Slot


146

Kircken bleff ferdig, holde Predicken for sig oc Dronningen udi vor Frue Kircke, hvor til, (som mig aff gamle Folck, som var mine Foreldre sagt er udi min Ungdom) Hans Mayts. forordnet den Tieniste som nu kaldes Tolff-Predicken, til den og Hans Mayts. høyloflig Ihukommelse med Hoff-Junckerne, oc Dronningen med sine Jomfruer ned, oc naar det var lystigt Vejrlig, reed Hans Mayts. oc Dronningen med sine Jomfruer til Kircke paa Gangere. Men Slotz-Herren oc andre Slottens Folck oc Tienere gick ned til S. Nicolaj Kircke at høre Predicken, hvor der en gang bleff taget vare paa Slotz-Herren H. Johan Vrne at forraske hannem paa Gaden, naar hand gick til eller fra Kircken.

 

Tolffpredicken udi vor Frue Kircke udi høyloflig Konning Christian den Tredies Tjd forordnet.

Det lader sig ansee, at efter Biscop Absolon haffde ladet den første Bygning Stegelborg eller Axelvald opsette, da hafver der ingen meere Bygning paa Slottet veret fra hans Tjd foretaget, førend Konning CHRISTIERN den Første lod bygge den store Ridder Sal, som siunis at vere der hos bygget, hvor der paa Gauflen ud til Staden Kiøbenhaffn hans Kongl. Meyts. Nafn med en Crone ofver er at see, imellem de andre Vaabener paa hver sin Side: Denne Ridder eller Dantze Sal er 86. Trin lang, oc 40. bred, oc er nu med det kosteligste Spanske forgylte trøcte Leder paa en blaa Bund, udi Engeler, Diur, Fugle oc Løwe-Verck beprydet, fra Gulfvet op, oc til Loftet gandske omdraget, fra den øfverste Ende oc til nederste, oc Loftet der under udi Paneel Verck oc Taufl giort.

Paa de tvende Steene, som staar opreyst ved Trappen oc Gangen, er til denne Ridder eller Dantze

 

147

Sal, seer mand paa den ene en kronet Konge, oc paa den anden en Dronning med dette Aars Tal, 1503. under, der aff mand dømmer dennem at vere høyloflig Konning HANS oc hans Dronning, udi hves Tjd de Steene at vere opset.

 

Dette Kongelige Slot, er med it meget skiønt anseeligt Torn imod høyloflig CHRISTIANI IV. Croning 1596. opset, ziret, oc med Kobber betecket, oc med 3. forgylte Croner, den ene offver den anden, med fijn halffslaget Guld, beprydet.

Slotz Torn.

Imellem forbemelte Ridder eller Dantze Sal oc Porten, er it stort Grundmuret Huus, hvor udi fordum Tjd var Rigens Hofmesters eller Statholderens, oc Rigens Raads Forsamlings Stufve, der er nu Hans Kongl. Mayts. Apoteck, oc der ofver var tilforen, det Danske oc Tydske Cantzelj, som nu er det meget skiønne, vel ziret oc kostelige beprydet Gemack, hvor Hans Kongl. Mayts. med Rigens høyvjse Raad sidder Ret, oc holder Herredag.

Dette Gemack er med fijnt røt Engelsk omdraget, oc omkring set med Contrafeyer oc andre Konst Stycker oc Historier, hvor mand oc seer en Himmel ofver Bordet, aff rød oc gul blommet Damask, oc it Rygstycke aff lige det samme slags nedhengt bag Hans Mayts. Stoel som hand sidder udi, ved Boret hvor rigens Raad hver Sidder udi sin Stol naar Herredag holdes, samme deris Stole er oc med blommet Damask betagen, oc Boret med lige slags ofver bred.

Kongl. Mayts. Apoteck.


148

Uden for Hans Mayts. oc Dronningens Gemacker oc imellem Kircken, er en anden skøn stor Sal, med røt Engelsk omdraget, udi hvilcken er at see med stor Forundring, mange Churførster, Førsters oc Herrers Efterlignelser, med deris Gemaaler, udi fordum Tjds underlige Skick oc Klededract efter den gamle Vijs oc Eenfoldighed, (imod den som nu føres) der opset oc beprydet.

Ved Siden aff denne Sal, er it andet lidet Gemack, som fra Gulfvet op, er med forgylt Leder tryckt paa en rød Bund gandske omdraget, oc med Konstige Stycker oc Historier omkring set oc beprydet.

 

Paa denne Sal, slog høyloflig Konning CHRISTIAN den Fierde H. Jørgen Vrne Rigens Marsk, oc H. Claus Daa Rigens Admiral til Ridder, oc efterfølgende Edl: oc Velb: som var Maagens Kaas, Tage Tot, Christoffer Vlfeld, hvilcke vare udi Raadet: Dernest disse som var Knud Gyldenstiern, Tage Tot Andersen, Frederick Ritz, Henrick Hvitfeld, Palle Rosenkrantz, oc Jørgen Brahe.

Ridder slagen 1632, den 2 Juli.

Paa dette Slot stod Høybaarne Førstes Hertug Christian den udvalde Printz til Danmarck oc Norrig hans Printzelige Bilager eller Bryllup (1634. den 4. Octob.) med Høybaarne Frøycken MAGDALENA STBILLA [i. e. SYBILLA] Høyberømte Første oc Herres, Herr Johan Georg, Churførste udaff Saxens Daatter, udi hendis N. 17. Alders Aar: Oc samme Tjd oc Dag, førend Vielsen angick, slog Hans Kongl. Mayts. til Ridder, Christen Thomesen Rigens Cantzeler, oc Raad, Otthe

Printz Christians Bilager.


149

Skeel Rigens Raad, Jost Høg Rigens Raad, oc Hofmester paa Soer, Christoffer Urne Rigens Raad oc Statholder udi Norrig, Chey Alefeld, Caspar von Buckwalt, Christian Pens, alle 3. Holsteenske Raad, Diderick von Alefeld, Proust til Ytersen: Oluff Passberg, Axel Arnefeld.

Inden for den forbemelte Sal, er Hans Kongl. Mayts oc Dronningens Gemacker, som paa det kosteligste er beprydet oc stafferet, Hans Mayts. er ud til Platzen, med det meget herlige trøckte Spanske oc forgylte Leder konstig omdraget, oc med mange Contrafeyer oc Konstycker omset, aff dette Hans Kongl. Mayts. Gemack, er en lystig Prospect oc udsict til Stranden, Holmen, Flaaden, Børsen, oc anden meere Lyst som kand sees, hvor Skibene mangfoldeligen seyle, aff Ųster oc udi Vestersøen hen oc ud igien.

Dronningens Gemack er ind til Borgegaarden, ocsaa inden itl med det meget skiønne Spanske trøckte Leder omdraget, oc med mange Konst Stycker oc andet omkring set oc beprydet.

 

Forinden dette H. Mayts. Gemack, er er indtil Borgegaarden, hindis Mayts. dyrebar Smycke-Kammer ofver Porten, dets Herlighed som der inde er, icke her beskrifves. Uden for Vindverne til det Smycke-Kammer, seer mand inde paa Borgegaarden, it Konstelige giort Arbeyd oc Jern Gardeverck, som med det fineste halffslaget Guld, er forgylt oc staffered.

Offver disse forbemelte meget skiønne Gemacker, er endnu skiønne Gemacker ved stafferede oc

Dronningens Smycke Kammer.


150

med atskillige farfved Engelsk omdraget, paa hvilcke fremmede Førster, Potentater oc Gesanter ind loseris.

 

Strax uden for Slottet, er Raadstufven, hvor Rigens høyvise Raad forsamles, førend de paa Slottet indgaar naar Herredag holdis, eller naar de ere til andet at forsamles om, forskrefne.

Raadstuen.

Der er oc det Danske oc Tydske Cantzelj, oc der offven offver er Renteriet, hvor Rentemesterne hver sit Cantoer hafver, oc de øfverste Renteskrifvere hafve deris, foruden de andre, som ellers efter en hver sin serdeelis Bestilling som de forvalte, hafve oc deris forordnede Sted. Hvilcket skiønne aff Grund opmuret Huus er med Bly oc Skefver Steen betecket.

Cantzeliet.

Renteriet.

Der seer man oc strax den meget berømmelig store oc lange Bygning Børsen, med udhuggen Steen kostelig udi Billede Verck muret, oc ofver alt med Bly betecket, hvor paa der findis til kiøbs mange atskillige slags dyrebar kostelige Vahre, som icke med en, to eller tre Tynder Skat betales kand. Samme prectige Bøers oc Bygning, er aff den høyloflig oc meget vijde berømmelige Konning, Konning CHRISTIAN den Fierde, udi det Aar 1624. bekostet: Midt paa samme Bøers staar it Taarn eller anseelig skiøn Spijr, omkring hvilcken fire Lindorme slaer deres lange Svantz, oc Rumpe op til det øffverste aff Spitzen, oc staar paa samme Spitz 3. forgylte Croner, den ene ofver den anden. Udi samme Taarn henger en stor Klocke, hvilcken ringes naar Børsen om Morgenen opladis, oc om

Børsen.


151

Afftenen naar den igien skal tilluckes. Under denne Børs er oc Kramboder med Spedserj oc andre grofve Vahre, aff alle slags som at mand kand fornøden hafve. Denne Børs er saaledis funderit, at Stranden er for oc bag den, at hves Gods oc Vahre som til Skibs ankommer, det strax uden stor Bekostning ind oc ud igien Skiffves kand.

Neden for Børsen var (1648.) en Palatz opreyst meget prectelig stafferet, hvor paa den Stormectige Høybaarne Første oc Herre, H. FRIDERICH den Tredie, Hans Førstelige Naade, bleff den 6. Jul˙ aff alle Danmarckers Rigers Stender, hyldet til Danmarckes Riges Konning at vere.

 

Ved Enden aff Børsen haffver Hendrick Møller, Hans Kongl. Mayts. Tolder udi Kiøbenhafn, den Platz indtaget til Vinde Broen, (som er offver Stranden til Christian Hafn) at bygge paa, hvilcken store lange Platz, hand aff Grunden haffver ladet opmure oc opsette paa egen meget store Bekosning, en meget kostelig anseelige stor oc berømmelige Bygning med Packhuse, foruden paa samme Rad oc Platz andre skiønne store anseelige murede Kiøbmands Huse, med Kielder under, oc hver sit tilhørende Packhus ud til Canalen eller Hauffnen, bag samme herlige Huse er bygget, at mand med Skib oc Pramme kand der anlegge, oc dennem udlosse, oc igien tillade, oc det med stor Behendighed oc ringe Bekosning eller stor U-mage. Her foruden hafver oc forbemelte Hendrick Møller ladet bygge den Platz imellem Børsen oc Hans Mayts.

Hendrick Møllers herlige Bygninger.


152

Proviant Husit, hvor hand oc aff Grunden it meget kosteligt murit Huus med skiønne Gemacker hafver ladet opsette, oc der hos it meget herligt Bolhus, hves Lige udi Bygning oc Ofverdeel, med Skabelun oc Malning, mand neppelige ved aff detz Lige at berømme oc sige, med en skiøn oc hvald Kielder under, hvor atskillige slags Drick der til Kiøbs indlegges kand.

Fra Slottet oc til dette Bolus, er en Løngang giort, for Hans Mayts. oc Dronningen, naar de vil forlyste sig hen at see hvo der leger, da er der en Sted, hvor de med Lyst kand staa oc sig om see

 

Bolhuset.

Der imellem Bolhuset oc Proviant Husit havfver standet en meget behendig oc konstig Hestemølle, paa hvilcken kunde males imellem Aar oc Dag, nogle Tusind Tynder Korn, udi tvende slags Gryn smaa oc Grofve, som strax til Flodens oc Hans Mayts. Tieneris Udspjssning bruges kand, saaden en behendig Mølle oc Konst, udi andre fremfarne høyloflige Kongers Tjd, icke udi Brug veret hafver.

Gryn Møllen.

Her er oc at see det meget store oc vide begrebne Kongl. Mayts. Proviant Hus, som udi sin Bygning med mange store Loffte, Hvelffde Kieldere, oc der inde andre nøttige Bygninger funderit er, hvor atskillig Proviant oc Forraad til mange Tusinde Hans Mayts. Tienere oc Flodens store Fornødens Udredning indlegges oc forvares kand.

Provianthuset.

Her er oc at see den nederste eller underste Hvelfning aff det ypperlige oc meget berømte Tyghus

Tyghusit.


153

udi sin Lengd oc Bred vjt begreffvet, hves Offverdeel (1647.) formedelst en Drengs U-actsomhed bleff affbrendt, med hves der inde var, hvor aff en Deel var atskilligt som udi fordum Dage, oc udi gamle Kongers Tjd hafde veret udi Brug, hvilcke antiqviteter icke for detz Brug, men for Ratiteter [i. e. Rariteter], meget var affholdet oc actet, at mand der aff kunde see med hvad slags Munition de Gamle have udi fordum Tjd ført Krjg, oc Lande oc Riger vundet, men hvad ellers anden Munition, som bleff brendt, der aff er igien siden indkiøbt oc samlet, til nogle mange Tusinde, meere oc bedre Munition, aff ofver oc under Gever, end det andet tilforn var, som brendt bleff.

Udi samme underste meget store lange oc konstig Bygnings Hvelfning, er end ydermeere at see mange store Kaabber-Stycker, foruden ellers mange heele oc halfve Kartouffver, Item de Hundrede Konger, Drager, de 12. Apostler, Slanger, Nelleblad, Regiment Stycker, oc mange andre slags, som hver ved sit Naffn neffnis. Saavelsom oc derforuden mange store Fyrmøser, oc andre atskillige ny Inventioner aff Munition, som icke her alt nefnes kand, som Aarlig med stor Bekostning kiøbes, oc som fornøden til Land oc Vand kan bruges; Hvor effter Tyghuset med Munition er bedre, end det tilforn nogen Tjd veret hafver.

 

Mand seer ocsaa her, med stor Forundring det store Bryggers oc detz Redskabs Behendighed, som underlig optenckt oc paafundet er at bruges, oc at omgaaes med naar der brygges, saavelsom oc det store Bagers

Bryggers oc Bagers.


154

der hos er. Udi bemelte Bagers oc Bryggers, kand der med god Betencksomhed tillaufves, alt hves til Kongl. Mayts. Hoffholding, saa vel oc til en stor Skibs-Flodes Fornødenhed behøfves.

 

Der er oc Hans Mayts. herlige Stalde til mange Ride oc Vaagen Heste; Saavelsom oc Bødkerhuset, oc andre Huse der omkring den gandske vide begrebne Platz ordentlige bygget.

Stalde oc Bødkerhus.

All denne Bygning som er Børsen, den lange Bro til Christians Haffn, Hendrick Møllers store Grundmurede Huse oc Pack-Huse, det ny Bolhus, ac alle de andre store vel bygget Huse der er inden for: Item, Heste-Møllen Proviant-Huset, Tyg-Huset, Bryggersit, Bagersit oc andre fleere, er udi høyloflig Konning CHRISTIANI den Fierdes oc Stores Tjd, udi det aabenbarlige Haff oc Strand opfylt, oc Grundvold der til nedlagt, oc det icke med liden eller ringe Bekosning, men med stor Udspeckuleret Skarpsindighed oc Konst, oc det saaledis som for Ųyen staar berømmelig funderet er saa ner ved Slottet, at imellem Proviant-Huset oc Tyg-Huset er Hafvet ved en snefver Gang indledsaget, saa at der inde er en dyb Haufn, udi hvilcken nogle Hans Mayts. fornemme Principal Orloff-Skibe kand indføres der at ligge Vinteren ofver saa sicker oc tryge, ligesom de laa udi en Gaard, i stor Storm oc U-veder uden all Fare.

Det ny Haufn.


155

Imellem Kiøbenhaffns Slotz Graff oc Haufnen, er en Holm oc Platz som aff Haufnens U-reenlighed Aar efter Aar, udi fordum Tjd optaget oc giort er, hvor udi de Dage Kiøbenhafns Fiskere, hengde deres Fiske oc Silde Garn at tøre: Paa denne Holm er det Islandske Participanters oc Redderis loflige Campagni-Hus [i. e. Compagnie-Hus], hvor der end fremdelis mange andre skiønne anseelige, zirlige store oc kostelige Bygninger aff Borgerne bekostes oc opsettis, som en part Herre-Sederlig er, her foruden er ellers andre Grundmurede Vaaninger, som Hans Mayts. Høyloflig Ihukommelse, hafde ladet for nogle sine Tienere der bygge. Ved Enden aff disse Hans Mayts. Huse, er den murede Løngang som recker fra Slottens Vejrmølle ofver Stranden, ind udi Byen, til Valckemøllen, som er under det meget høye murede Krud-Taarn, hvilcken Løngang eller Age-Vey, Hans Kongl. Mayts med Dronningen sig hafve alleene forbeholden, naar de ud eller indreyse ville, til eller fra Slottet.

 

Slottens Holm som er imellem Slotzgrafven oc Haufnen.

Paa denne Slottens Holm er oprettet en Bygning oc Huse, som Hendrick Møller hafver ldet opsette, hvor udi siudis fijnt smaat Salt, saadan it Verck oc Gierning, hafver her tilforn icke veret paafundet.

Her er med forundring at see, den meget skiønne artig oc underlig Konst oc Mølle, som er giort paa it Flod der ligger paa Vandet udi Byens Haufn, hvilcken Konst oc Hiul en Hest meget behendigt udi Vandet omdraget, oc er der paa samme Hiul otte Junger, med

En behendig Konst oc Mølle, hvor ved Haufnen reengiøres


156

hvilcke at naar Hesten omgaar, U-reenligheden som er udi Haufnen optages, oc i det at Hesten omkring gaar for Axelen, da kommer Jungerne under Vandet, oc i Bunden, optager U-reenligheden, oc naar den i Jungerne aff Vandet opkommer, kaster de fra sig U-reenligheden udi en stor Pram som ligger under Hiulet, ved hvilcket Jungerne henger, oc naar Pramene fulde er, fører de som betiene samme Arbeyde den Pram bort oc legger en anden under, i saa Maade kand Haufnen udrensis oc dybere giøres.

 

Fra Kiøbenhaffns Slotz Platz oc til Staden, er der tvende skiønne aff Stranden opmurede Hvalfde Steenbroer, med tvende Vindebroer mit paa, den ene opdrages til Slottet, den anden til Byen: Disse tvende Broer er den ene Høybro, den anden Nybro; Udi mod høyloflig Ihukommelse Printz Christian den 5. Bilager bleff disse Broer opmuret, bygget oc bekostet, tilforn aff Arilds Tjd var samme tvende Broer aff Tymmer paa Pele funderit oc bygget.

Høybro oc den Nybro.

Paa denne høye Bro, er der skeed (den 22. Januar˙1502.) it Mord paa Rigens Hofmester, ved Nafn Poffvel Laxmand aff Valden, som hand en Tjd skulde gaa ned fra Kiøbenhafns Slot, da sad tvende Herremend, som var Ebbe Strangesen oc Biørn Andersen, oc tøfvede efter hannem udi en Døer i Høybrostredet. Oc som hand kom gangende ned fra Slotet paa Høybro, ginge de hannem imod, hvor Ebbe Strangesen stack først til hannem med en Daggert udi Brystet, oc den anden fulde efter med sin Verrie, siden kaste de hannem

Hofmester Pofvel Laxmand ihielstucken paa Høybro oc kast udi Straden [d.v.s. Stranden].


157

ud aff Høybro udi Stranden, sigendes, Du heder Laxmand, løb nu udi Vandet som din Art er. Aff det Fald, da gaff hand den lidte Aand op som var endda udi hannem. Denne Poffvel Laxmand var misztenckt, at hand hafvde haft hemmelig Stempling med Rigens Fiender imod Kong HANS, hvorfore Konning HANS hannem lod anklage for Dom oc Ret, oc lod alt hans God rørendis oc u-rørendis dømmes under Cronen, der bleff efter Brefve randsaget, men ingen fandtes. Denne Dom ofver Pofvel Laxmand kom ind for Kammer Retten, hvor den bleff confirmerit oc stadfest.

Herr Poffvel Laxmand var en Rig Mand, der samled oc kiøbte meget Gods, der ofver bleff hand forhadet aff høy oc laug som gierne pleyer at skee.

 

Neden for Høybro, lidet der fra, er det skiønne høye anseelige Grundmurede Borgemesteres oc Raads Veyerhus, hvor alle Vahre som er Hør, Hamp, Jern, Kaabber, Messing, Thin, Vox, Huder, Smør, Telle, Tørfisk, Humble oc andre Vahre, som med Vect ind oc ud forhandled blifver, der veyes skal, hvor oc alle Hus-Biszmere lignis, oc siden med Byens Brende tegnet.

Veyerhuset.

Der hos er oc Borgemestere oc Raads Accisze-Bod, som dennem ocsaa aff høyloflige Konger naadigste forlofvet er at holde, hvor derfor billig Verd, blifver veyet oc acciszet.

Accisse-Boen.


158

Her er oc den meget herlige Holmens Kircke oc Kirckegaard at berømme, som den aff GUd høyopliuste høyloflig Konning, Konning CHRISTIAN den Fierde, for alle dem som betiene Hans Mayts. Flode, Tyghus, Bryggers, Bagers, Bøckerhus, Smeddien oc Staldene stiftet hafver, oc var det tilforn som nu Kircken er, udi høloflig [i. e. høyloflig] Konning FRIDERICH den Andens Tjd, (1563.) den store Ancker Smeddie bygget, oc det som nu Choret er, der bode Mesteren for samme Smedie, oc førend det endnu blef Kircken til it Choer forordnet, da var det udi nogle Aar Kongl. Mayts. Toldbod. Samme Kircke er aff Doctor Hans Resen Biscop ofver Sielands Stict Aar 1619. indviet en 5. Septemb. oc siden er den tvende Capeller en ved hver Side opmuret, at den er ligesom en Kaars Kircke. Denne Kircke er oc med it Orgelverck, oc med en Kongelige Stoel beprydet, oc med Pulpituder formalet oc stafferet, oc inden udi statzelig dynnicket, oc uden paa ofver alt med Skefversteen betecket, oc med en Spijr oc 3. Klocker udi beprydet.

 

Holmens Kircke.

Udi denne skiønne vel stafferede Kircke oc Choer, begrafves mange fornemme Lijg, aff hvilcke den første som der begrafvet er, var M. Niels Mickelsen Aalborg som hafde veret samme Kirckes allerførste Sogneherre, hvilcken Hans Mayts. høyloflig Ihukommelse, vilde at hand skulle vere oc den første der begrafves skulle.

Lijg udi Holmens Kircke begraffves.

Hos denne Holmens Kircke oc Kirckegaard er ocsaa en Skole oprettet oc stiftet, udi hvilcken Ung-

Holmens Skole.


159

dommen aff Holmens Sogn undervises, oc tilholdes at lese oc skrifve hvilcke som oc med Skolemesteren, oc en Hører, varer paa Tienisten med Sang udi Kircken, at gaa for Lijg som er udi Holmens Sogen, de som udi Kircken eller Kircke Gaarden begrafves.

Her hos denne Skole, hafver H: Mats. høyloflig Ihukommelse Konning CHRISTIAN den Fierde, 1647, ladet en Navigation Skole oprette, hvor Hans Mayts. Pøcker, oc Koffardi Skibs Folck, saavelsom andre unge Karle, som der til Lyst hafver, informeris kunde.

Fra denne Navigatz Skole var en Vold, som strecker sig langs hen til Nørregaden, hvilcken nu er ødelagt, oc Huse der igien paa samme Sted langs hen opbygges.

 

Tvert offver fra Navigatz Skolen, haffver Kongl. Mayts. høyloflig Ihukommelse Kong CHRISTIAN den Fierde, ladet aff Grunden opmure skiønne Huse til Holmens Kirkces Prester, Skippere, Styremend, Høybaadsmend oc andre Hans Mayts. Skibs Oficerer, hvilcke Huse er ved atskillige Gader forordnet, oc er det ferske Vand dem udi Gaderne ved Render i Jorden lagd indledsaget, oc Poster der til udi Gaderne oprettet, udi hvilcke Gader der boer Hans Mayts. Skibs Folck, som tilforn sagt er. Oc at den ene Gade fra den anden kiendes kand, da er antegnet oc opslaget paa hver Hiørne Hus hvad hver Gade nefnes oc kaldes, som er Delphin Stredet der hafver 24. Vaaninger. Laxe Stredit hafver 48. Vaaninger. Hummer Gaden hafver 40. Vaaninger. Større Gaden hafver 18.

Holmens Gader.


160

Vaaninger. Paa den Platz som bemelte Vaaninger funderit oc bygget er, til fornefnde Hans Mayts. Folck, var udi fordum Tjd Hans Mayts. skiøne Lyst oc Fruct Haufve, med en ring Rende Bane udi mange Aar, indtil den anden Haufve oc Rosenborg bleff stiftet.

 

Her er at berømme den Naffnkundige Bremmerholm, hvor Hans Mayts. Skibe bygges, oc findis der mange Konstige Handvercks Folck oc Arbeydere som Hans Kongl. Mayts Skib Flodes Redskab forferdige, oc det med god flittig tilsiun ved lige holder.

Bremerholmen.

Paa denne Bremerholm er oc den store Reberbane, som høyloflig Ihukommelse Konning FRIDERICH den Anden, udi hans høyloflig Regimentes Tjd, lod med det meget store høye, anseelig oc af Grunden opmuret kostelig Segel-Hus ved Enden af Reberbanen der fundere oc opbygge, hvor all skibs oc Flodens Redskab oc detz Tilbehøring der inde legges.

Reberbanen oc det store Hus.

Der er oc at see, den meget store oc berømmelige Ancker Smedie, hvor udi forarbeydes mange store Skibs Ancker, store lange Bolter, oc alt andet meere, som aff groff Smeder oc Klejn Smeder til Slottens oc Flodens Fornødenhed behoff giøres.

Kongens store Smedde.

Her findis oc paa denne Bremmerholm, for alle U-lydige oc Skalckactige, ja udediske oc Løssgengere en Straffe-Sted med Lencker oc Jern om Benene, Lifvet oc Halsen indslagen, aff hvilcke en Part maa gaa der all deris Ljfves Tjd, oc somme paa nogle visse Aars Tjd, ligesom deris Forseelse oc grofve Skalckactige Gierninger veret hafver, hvilcke maa saa der gaa, oc arbeyde for Kleder oc Føden.

Fangerne paa Holmen.


161

Ved Bremer-Holmen er at see Kongl. Mayts. oc Cronens mectige oc meget skiønne Skibs-Flode, som udi mange anseelige store Entrefrj Orloffs-Skibe bestaar, hvilcke naar de udredis, de da med all deris Tilbehør, aff megen skiøn Munition oc Rustning vel forsiunet blifver, som til deres Defension i alle Maade fornøden kand vere, med hvad Nafn det hafve kand, hvor ofver Manhaftige Officerer saa vel som oc andre vel forfaren Skibs-Folck blifver set oc beskicket, som efter medgifven Order oc Instrux sig skulle vide at rette oc forholde.

 

Kongl. Mayts. oc Cronens Flode.

Her er oc at besee den velbygget meget lange oc aff Grunden opmuret skiønne oc anseelig Islanske Companietz Reberbane, hvor udi Skibs Redskab til deres Skibes Fornødenhed forarbeydes, med andet som ellers udi Compagniens Smeddie som oc der hos er, herlig aff Jern giøres.

Islands Compagnietz Reberbane.

Der uden for er Kongl. Mayts. Tolbod, hvor paa alle oc hver som ud oc ind seyle ville, rictig oc klart for deres Skib oc Last giøre skal.

Fra denne Kongl. Mayts. Toldbod oc til Blockhuset, som staaer paa Amager Lands Side, er mange store Peele nedbucket, hvor mand kan seyle igiennem it Gaff der paa giort, udi hvilcket Gaff ligger en meget stor Jern beslagen Bom, som luckes at ingen kand ud eller indseyle eller komme, naar mand dennem det icke vil tilstede.

Tilforn udi fordum Tjd, 1256. da stod der paa Reffshalen en Festning for Kiøbenhafns Hafn, hvor de som ud oc indseyle ville skulle alle forbi, men

Tolboden.


162

Formedelst Konning ERICH den Siettes Tyrannie som hand brugte, da bleff den aff Bønder nedbrut, forstyrrit oc ødelagt.

Udi denne Kongelige Frj Handelstad Kiøbenhafn, som er høyloflige Kongers Hofvet Qvarteer oc Residentz, er at see den meget herlige skiønne Kircke, som kaldes Marie eller Vor Frue Kircke, hves meget forgylte, kostelige oc høyberømmelig udskaarne oc med halffslaget fijnt Guld, forgylt Alter-Tafle oc Choer, med stafferede Pulpituder: Item, kostelig forgylt oc udskaaret Predicke-Stoel oc Mesing Funt, staaende paa de 4. Evangelister, oc Orgelverck, saavelsom oc udi Coret paa Gulfvet staaendes en meget stor Messing Stage, hvor paa kand settis 5. store Vox-Lius, oc er der ellers at see hengende udi den store brede Gang, tvende skiønne Messing Croner oc paa alle Pillerne store Messing Arme, saavelsom paa Veggene i de andre Gange.

Der er oc at see den store Hvelffnings Malning, som den ene Buge den anden udi Arbeyde oc Munster ikke ljg er, hvorfore de som sig paa Konsten forstaar, oc med fljd det acter, meget forundrer, samme Malning er giort Aar 1555.

I denne vor Frue Kircke er høyloflige Danmarckes oc Norriges Konger oc Dronninger kronet, men iblant alle dennem som tilforn skeed er, da hafver høyloflig Ihukommelse Konning CHRISTIAN den Fierdes Croning, den allerypperligste, prectigste oc berømmeligste veret for alle andre tilforn, hvilcken

 

Vor Frue Kircke.


163

på Tryck udgick, oc bleff aff Augusto Erich Kongl. Mayts. Tydske Secreterer beskrefven, men som den udi mange Aar hafver icke veret til kiøbs at bekomme, oc mange baade Eddel oc andre der om meget spurt oc søgt hafver, da hafver jeg for got anseet, den fornemmelig her at indføre til en meget stor Forlystelse at lese, den høyloflig oc berømmelig S. Herre oc Konning, saavelsom oc de indbudne, Kongelig, oc de fremmede Førster oc Førstinder, med Stedernes Gesanter, oc den Velb. Danske Adel som da leffvede, til en u-dødelig Ihukommelse.

 

165-301

[Beskrivelse af Chrstian den 4.s Kroning er her udeladt].


301

Hvad ellers andet meere, som om denne skiønne vel Udstafferede i vor Frue Kirke skrifvis oc berømmelig sigis kand, da er oc Høybaarne S. Dronning ANNÆ CHATHARINÆ der udi kronet til Danmarckes oc Norriges Riges Dronning at være, Søndagen Trinitatis 1598. med de Ceremonier som der til hørde. Oc der vor HERRE denne Høybaarne oc høyloflig Dronning 1612. paa Kiøbenhaffns Slot

 

Droning Anne Chatharina kronet i vor Frue Kircke oc hindes høybaarne Ljg udi denne Kircke indsæt, oc siden ført til Roeskyld.


302

bortkallet, bleff hendis Mayts. Ljg med Mayts. Ceremonier udi denne vor Frue Kircke indsæt, hvor fra det siden bleff ført til Roeskild.

Udi denne Kircke bleff oc indsæt høybaarne oc høyloflig Hertug Ulrichs Ljg, der det var 1634. indkommet fra Tydskland, oc til Kiøbenhafn.

Udi ligemaade er oc bleffven indsæt udi denne vor Frue Kircke, høybaarne oc høyloflig Hertug Hansis Ljg, 1637. som kom fra Rydsland.

Her bleff oc udi denne Kircke indsæt med Førstelige Ceremonier, den Stormectige Høybaarne Førstis oc Herris oc udvalde Printz, Hertug Christians Ljg, som affgick paa Reysen til Carlsbad 1647, udi it Churførstelig Huus, i en By ved Nafn Borbids ved Dressden, hvor fra det bleff ført til Kiøbenhafn.

Udi denne vor Frue Kircke, bleff oc den Stormæctige Høybaarne, oc udi all Christenheden vide berømmelige Herres oc Kongens Ljg, Konning CHRISTIAN den Fierde oc Store, etc. Med Stormectig Kongelige Ceremonier indsæt 1648. Løffverdagen den 18. Novemb. Som Saligen udi HERREN var hensoffvet, udi Rosenborg for Kiøbenhaffn.

 

Her er oc udi denne Kirckes Choer begrafven, mange Edele oc Velbaarne Rigens fornemme Adelige Mænd, som er: Peder Oxe, Danmarckes Riges Hoffmester oc Raad, Herre til Gisselfeld, vel forskylt.

Forneme Adelige Ljg Superintendenter oc andre Lærde


303

Christoffer Valckendorp, Danmarckes Riges Hoffmester oc Rigens Raad, Herre til Glorup, velforskylt.

Her Johan Frijs, Kongl. Mayt. Cantzeler oc Danmarckis Rigis Raad, Herre til Hesselsager, vel forskylt.

Her Christian Frijs Kongl. Mayt. Cantzeler oc Danmarckes Riges Raad, Herre til Baareby, oc mange andre fleere vel Edelige oc Velbyrdige Rigens Adel.

Her foruden er effterskreffne Siælandske Superintendenter, oc udi samme vor Frue Kirckes Choer, med andre Hæderlige oc Høylærde oc berømmelige Mænd begrafvet, hves meget skiønne oc berømmelig Epitaphiis, som der er at see, meget herligen, baade Choret oc Kircken zirer oc bepryder.

I. Der er begrafven Doct. Petrus Palladius, som var den første Superintendent effter den Lutherske Reformatz, fød udi Ribe.

II. Doct. Hans Albritsen, fød udi Kiøbenhaffn, som først var der Professor udi Academiet.

III. Doct. Poffvel Matzsen, fød udi Kiøge, først Professor, udi Kiøbenhafns høyloflig Academie, oc siden Superintendent.

IV. Doct. Peder Winstrup, fød udi Kiøbenhafn, hves Fader var Sogneherre til S. Nicolai Kircke, ved Nafn M. Jens fød udi Winstrup, oc var bemelte Doct. Peder først Sogneherre udi Kiøbenhafn, til H..

 

Mænd der begraffven.


304

Giæstis Kircke, ocsaa der fra kaldet til Aarhuus Stict.

V. Doct. Hans Povelsen Resen, som effter sin stor Ønske oc Begiering udi sit leffvende Ljfs Tjd, er indsæt udi Doctor Petri Palladii Graff, udi denne vor Frue Kirckes Chor.

VI. Doct. Jesper Brochmand, fød udi Kiøge, først Theologiæ Professor udi Kiøbenhafns høyloflige Academie, imidler Tjd høyloflig Printz Christians Tuctemester, siden Biscop, døde anden Paaske Dag, som indfalt den 19. April 1652. Han forærede alt sit Liberi til Universitet, som sig til nogle tusind Rixdaler beløber, hvilcket paa den Ny Regentz Kircke udi Baageskafve ere indsæt, hand ligger under en blaa Steen med Messing Plader indlagt, som mand icke veed der haffver lige udi Danmarck.

VII. Doct. Hans Hansen Resen, hand døde Søndagen som indfalt den 3. Aprilis 1653. Efter at hand haffde været Biscop 8. Maaneder oc nogle Dage.

VIII. Efter hannem bleff Doct. Lauritz Mortensen Skabo kallet, som endnu leffver efter GUds behagelig Villie.

Udi samme Choer er oc begraffven, disse efterfølgende som er Doct. Caspar Bertelsen, Doct. Hans Rasmussen Brochmand, Doct. Niels Pedersen, oc Doct. Niels Povelsen.

 

305-335

[Beskrivelse af Frederik den 3. Kroning i Vor Frue Kirke i 1648]


335

Udi denne vor Frue Kircke bleff de siu første Evangeliske Superintendenter inviede, 1537. af Doctore Johanne Pomerano, hvilcke skulle forestaa Religionen oc den Geystlige Stand her udi Riget i Biscopernis Sted som vare affsæt, denne Indvielse skeede udi høyloflige Kong CHRISTIAN den Tredies oc hans høyloflige Dronnings oc Rigens Raads Nærværelse. Aff disse Superintendenter var den første, en ved Nafn M. Franciscus Vormordus, som kom til Lund, en Hollender, hand hafde været Lector udi Malmøe. Den anden var Doctor Petrus Palladius til Siælands Stict. Den tredie var M. Jøgen Sadalinus Viburgensis til Fyen. Den fierde var M. Matz Skade eller Lang, hand kom til Aarhuus. Den femte var M. Jacob Skonning, kom til Wiborg. Den siette var Her. Jens Thomesen, hand kom til Aalborg. Den siuende var M. Johannes Vandalus fød til Gustrøu, hand kom til Riber Stict.

 

De første 7 Superintendenter indvies udi vor F. Kircke.


336

Her i denne Kircke tages altid Torssdagen efter Trinitatis Søndag, en aff Professorerne som til den anden Aars Dag der efter, skal være Magnificus Academie Rector, hvilcket skeer med statzelige Ceremonier:

 

Magnificus Academie Rector, giøres i Kircken.

Oc naar der skal nogen promovere in Doctorem, lade sig være hvad Facultet det være kand, da skal det ocsaa skee udi samme Kircke med meget herlige Ceremonier for høye Alter, aff den som er Decanus udi det Aar i samme Facultet, hvilcken Promotz skeer icke hvert Aar, men naar nogen saadan fattes.

Doctor Promotz.

Udi denne vor Frue Kircke var ophengt alle de mange Faner, hvilcke høyloflig Ihukommelse Konnning FRIDERICH den Anden, med Stormer Haand erøbrid udi den siu Aars Feyde imellem Danmarck oc Sverrig, hvilcke hengde der, fra den Tjd, indtil imod høyloflig Ihukommelse Konning CHRISTIAN den Fierdes Croning skulle angaa, som da blefve nedtagen. Siden bleff der igien efter den Krijg som angik 1611. imellem Danmarck oc Sverrig, udi høylofflig Ihukommelse Konning CHRISTIAN den Fierde, oc Konning KARL den Niende, der Freden var sluttet oc oprettet, 1613. alle de Faner Cornette oc Fennicker, som Hans Mayts. hafvde rædelige oc med bevebnet Haand, til Land oc Vand, Mandeligen fra de Svendske erøbrede.

Faner oc Fennicker udi vor Frue Kircke ophengt.

Udi denne vor Frue Kirke, er Rochi Capel, lige ud for Prædickestolen, som er bygget udi høyloflig Konning HANSIS Tid, hvor inde it Alter udi de Dage standet hafver, udi samme Capel hengde der

Rochi Capel.


337

under Hvelfningen 4. Rytter Faner, som var erøbred udi Dytmarsken.

 

Ved denne vor Frue Kircke er det megt skiønne Bibliotecke som Frantz Willumsen, Kongl. M. Toldere oc Caniche udi Lund, hafver gifvet til Studentere udi Kiøbenhavn, oc ligger hand begrafven neden for Trappen som opgaar til samme Bibliotecke.

Studenternis Liberi ved Kircken.

Paa denne vor Frue Kircke, stod en meget stor oc høy Spijr, oc som der 1586. var kommen til Kiøbenhafn, en synderlig Konstner aff Svitzer-Land, hvilcken sig angaff, at ville sine Konster for alle oc hver bruge, oc offentlig see lade, da blef det hannem tilstæd, hvor efter at han lod it Taugel udaff it Hul paa samme store Spijr udsticke, oc den ene Ende aff det, der inde fast giorde (den 23 Junij som er S. Hans Aften Midsommer,) oc den andne Ende fast giort, ved Hiørned aff Raadhuset, som Raadstufven er paa Gammel Torfved, der det saa bestillet var, begaff hand sig udaff Hullet, paa Spjren oc paa bemelte Taugel, oc foer hand saa ned langs Tauglet paa sin Bug, med udstracte Arme oc Been, ned til Enden som det var belagt oc fast giort.

Der effter begaff hand sig op udi Tornet igien, oc udkom paa Tauglet med en, som hand førde for sig udi en Hiulbaar, oc der hand med samme Hiulbaar var ret ofver Torfved, da svinget hand tre gange om, med den, hand hafde der udi, oc foer saa frem til Enden aff Tauglet, som det var fast giort, med den som var i Hiulbaaren.

Der det var giort, gick hand op igien udi Spjren, den tredie Konst at giøre, oc kom hand udaff

Udi det Aar 1514. er dette Spijr aller først opsæt.


338

Hullet paa Spjren, med Taugled imellem sine Been, oc der hand var mit ofver Torfved, lod hand en liden Linie fra sig gaa ned til een, som var til ræde med it Glas Vjn, som hand tog op til sig oc det uddrack, der efter det andet, ocsaa det tredie, oc hver gang hand hafde uddrucket, slog hand Glasset ned mod Jorden, der efter svingede hand sig om, nogle gange paa Tauglet, oc foer saa frem til Enden ned, som det var fast giort.

Denne Spjr er siden for sin Brøstfældighed skyld nedtagen, hvilcken igien udi det Aar 1616. Konning CHRISTIAN den Fierde høyloflig Ihukommelse lod opsætte, som er med 96. Skippund Kobber tecket, oc udi sin Høy med Timmer 100. Siælandske Alen foruden Jernstangen, som er 14. Alne lang oc med en forgylt Crone beprydet, oc stod der fire smaa Spjre, paa hver sit Hiørne, som var hver aff dem 28. Alen høy, aff hvilcke en nedblæste, siden bleff de andre tre nedtagne.

 

Paa denne vor Frue Kirckegaard, oc den affgrunden skiønne opmurede Latine frj Skole for Børn oc Ungdommen, hvor udi de deris første fundamentis Latinæ Lingvæ lære skulle, førend de til det høyloflige Kongelige Universitet forskickes, udi samme Skole af betiente, er en Rector Scholæ, en Conrector, oc siu Locater, hvilcke ved Skolen hafve deris herlige frj Huse oc Vaaninger aff Grund opmuret som de boe udi, oc ere de for deres Skole-Tieniste oc Bestiling saa vel forsørget oc lønnede, at de icke fortryder deres U-mage. Samme Skole er tillagt nogle gode Sogner paa Landsbyen omkring Kiøbenhavf, som oc 3 Hører, nogle, oc nogle

Vor Frue Skole.

Aff H. M. Konning Christian den 4. er Conrec. S. Andreæ Vicarie alt udi


339

Disciple udi Skolemesters Lectie hafve, oc dem tillagt er, aff hvilcke de bekomme om Høsten Rug, oc Byg, oc andet til Jul, Paaske, oc om S. Hans Dags Tjd, atskilligt smaa Vedtzel. Her foruden blifver der udi Skolen, hver Dag udi Ugen, til hver de Fattige it Skillings Brød gifvet, foruden ræde Penge, som hver Løfverdag til Disciplerne blifver distribuerit, som beløfver sig Aarlige, ofver to tusind Daler. Til disse Fattige udi Skolen, hafver Salig Doct. Hans Povelsen Resen, Superintendent ofver dette Stict, gifvet tusind Specie Daler, som Renten der aff demmen til Brug føres skal. Derforuden gaff den S. Mand endnu Tusind Specie Daler som de Fattige udi vor Frue Skole, iligemaade for Renten aff dennem Smør kiøbes skal, paa beleylig Tjd, naar best Kiøb der paa er, hvilcke de Fattige udi Skolen skal gifves, tvende Gange om Aaret: Nemlig til S. Johannis Baptiste Dag Midsommer, oc Johannis Evangeliste Dag om Vinteren. Men imod Jul faa de udi Skolen Klæder, saasom Sko, Hoser, Trøyer, Buxer oc Skiorter, etc. Denne Skole visiterer Bispen Aarligen udi Fasten paa nogle Ugers Tjd, oc Disciplerne flittelige Examinerer, oc forfarer om deris profect, førend at de komme til Universitetet at deponere, oc de andre som igien udi Skolen forblifver, til GUds Fryct oc Flittighed raader, efter som der vel oc med Fljd læses.

Udi denne Skole seer mand i Rectoris Lectie meget herlig Doct. Hans Resens oc Doctor Jesper Brochmands Bispers Ljfactig Contrafeyer, paa en stor Tafle affmalet, ofver Rectoris Stoel staaende.

 

Roeskild tillagt med dets Indkomst

Udi Skolen giffves om Dagen hver Fattig Brød for en Skilling, oc Penge hver Lofverdag.

Bispen visiterer Skolen Aarligen


340

Disse Disciple udi Rectoris Lectie ere mange, undertiden vel 50. oc der ofver, men 12. aff dennem hafve deris frj Kost, hvilcke kaldes Davidici eller Davids Degne, de hafde udi fordum Tjd, aff Kongl. Mayts. Proviants-Huus deris frj Maanets Kost, som de selff annammede, oc lod kaage for sig udi it Huus, hos Got-Folck, der til hos dennem leyet, med omsider er det blefven for got oc nøttigt anseet, at de skulle spjses udi Communitetet, hvor de hafve deris egen Skifve nederst for sig selver. Denne Kost gifves dennem, for de siunge oc vare paa Tienisten udi Slotz-Kircken, om Søndage, Bededage oc Helligdage, naar Hans Mayts. icke er til Prædiken, oc Hans Mayts. Musikanter icke opvarter.

 

Davidici eller Davids Degne.

Her er paa denne Kirckegaard, det høyloflige oc vide berømte Kongelige Universitet eller Academi, som med fornemme Hæderlige oc Høylærde Mænd oc Professoribus, aff alle Faculteter florerer, hvilcket Konning Erich Pommeranus fick først Paffve Marthini Frjhed paa, her udi Danmarck at maatte, hos en aff Domkirckerne, hvor Ercke-Bispen aff Lund eller Roeskild, det best siuntes at oprette, som dog udi hans Regimentes Tjd icke for sig gick, men det stod saa lenge der med hen, indtil udj høyloflig Ihukomelse Konning CHRISTIANS den Førstes Tjd, som aff Paffve SIXTO den femte aff det Nafn det med alle de Privilegier, som det Academi til Rononien udi Italien er orneret oc beprydet, hvor til Hans Kongl. Mayts. lod fordre her ind aff Tydskland, (efterskreffne Lærde Mænd, som der til skulle begynde).

Universitetet udi Kiøbenhaffn stifftet 1478.


341

M. Peder Skotte Baccalaureus udi den Hellige Skrifft, som leffvede siden udi 24. Aar, hand giorde stor Fruct. M. Peder Albretsen Licenciat udi Læge-Konsten, oc M. Thillemand Slect, Licenciat, hvilcke der effter alle 3. promoverede ad gradum Doctoratus, oc gaff Hans Mayts. Universitet saadant it Privilegium, som effterfølger:

Vi Christiern, med GUuds Naade, Danmarckes Sverriges, Norges, Vendes oc Gottes Konning, Hertug udi Slesswig, Holsteen, Stormarn oc Dytmarsken, Greffve udi Oldenburg oc Delmenhorst; Alle oc hvem dennem, som nærværendes vor Skrifft see, høre, læse, Fred, Glæde oc Salighed.

Det skal alle Mand vitterligt være, at naar Vi grandgifveligen ofverveye oc betencke alting, da befinde Vi formedelst Boglige Konster, med Arbeydendis den aff hvilcken alle gode Gafver rundeligen giffves, her kommer Høylærde Mænd, formedelst hvilcke skilles Ræt fra U-ræt, de Eenfoldige læres, saa de noget kand opstige til høyere, oc den CatholiskeTro styrckes.

 

Universitetets Privilegium først giffvet aff høylofflig K. Christian den første.


342

Hvorfore Vi efter vores elskelig tro Mænds Raad, oc aff den hellige Apostoliske Kirckis Fuldbyrd, for vor Siæl Saligheds skyld, vore Forfædris oc Efterkommmeris Danmarckes Konger, aff den Fuldmact oc Myndighed os er gifven, at fundere oc oprette it almindeligt Studium oc Universitet udi vor Rjge, fornefnde Rjger til Gafn oc Ære, oc formedelst Lærdom oc Boglige Konsters Lius oc Skin kand forhverfves den allersødeste Fruct. Oc Mørckhedens opliuste Forstand, formedelst flittig Menniskelig omhyggelig Vind oc Skickelighed kand hafve sin Gang oc Udrettelse udi Sandhedens Lius, formedelst hvilcken ocsaa GUds Ords Ære oc Dyrckelse forekommmer oc forebringis, Retfærdighed elskes, oc saa vel det allmindelige som en serlig Mands Beste nytteligen handles, oc all Menniskens Forhaabning fast vide forøges.

Hvorfore Vi aff Apostoliske Myndighed, effter som den er gifven, oc at fulddrifve oc fuldkomme, hves Vi udi saa Maade hafve forhverfvet, gierne tilstede, oc her med befale, den Ærværdige Mand, Os elskelige M. Peder Albretsen, Mester udi Boglige Konster,

 

343

Licentiat udi Læge-Konsten, efter den Høyværdige Faders udi GUd, Biscop Oluff Mortensen udi Roeskild oc fleere vort Raads Raad, Fuldmact oc Befaling, at antage it vist Antal aff nogle disse Doctoribus oc Magistris, som med hannem kunde, oc ere duelige at begynde at læse oc fremfare udi alle Faculteter, oc der til promovere andre, sædvanligt er paa andre Universiteter, udi vor Kiøbstæd Kiøbenhafn, oc allevegne udi vore Lande oc Herskaff nyde vor Kongelige Fred, Beskyttelse oc Beskærmelse, forbiudendis vore Fogder, Embeds-Mænd, Underdane, nogenledis at befatte dennem med fornefnde Doctoribus Mestere, eller deres Gods, men Vi ville, at de skulle være frj oc undtagen for alle vore Landsdommere oc Beskyttere som vi haffve sat Universitetet som nu er sat eller skal sættes som er den værdige udi GUD Fader, Biscopen aff Roeskild, oc Hæderlige Herrer Degn oc Proust sammesteds, oc Degn udi Kiøbenhafn, oc det saa længe de er rætsindige oc sande Studentere.

Ydermeere biude oc befale Vi, Borgemestrere Raadmænd, oc Fogder udi Kiøbenhafn

 

344

at de samme Doctores, Magistros oc Studentere handthefve, elske, beskytte oc for alle Vold oc U-ræt beskærme, saa fremt de ville undgaa vor Vrede.

Giffvet paa Vor Slot Kiøbenhaffn, S. Francisci Confessoris Dag, 1478. Under Vort Signet.

 

Høyloflig Ihukommelse Konning HANS begafvede oc dette høyloflige Universitet med saadant it Privilegium, at ingen Adel eller U-adel, maatte lade sine Børn udskicke udi fremmede Lande at Studere, førend de hafve været 3. Aar paa Kiøbenhavnffns høyloflig Academie.

Kong Hansis Privilegium 1497

Lige saa lod Kong Christiern den Anden sin Mandat udgaa, at ingen maatte sig fra dette høyloflige Academi begifve, uden Lands at Studere, førend at han haffde promoveret in Baccalaureum.

Konning Christiern den Andens Mandat.

Udi høyloflig Konning FRIDERICH den Førstes tjd, da udspredde den Reformerde Religion sig, oc udi Academiet tiltog at læres, de Catholiske Biscoper sig imod sætte, den at neddempe, oc det med lønlig Underfundighed oc Practiker; Men den Gudfryctig fromme.

Udi K. Friderich den Førstes Tjd, da udspredde Religionen sig, 1527.


345

Konge, udi Herre-Dagen til Othense, Die Visitationis Mariæ iblant andre høymectige Rjgens Bestillinger Raadslog, saa at Hans Mayts. høyloflige gode vel meente Forsæt fremgick oc fick Ofverhaand.

Effter denne høyloflige Herris Affgang, da kom til Regimentet den Stormectige høybaarne Konge, Kong CHRISTIAN den Tredie høyloflig Ihukommelse, hand forbedret, confirmereret oc stadfæstet det Kongelig Academi med ny Fundatzer, oc lagde fleere Studenter til dem som da udi H. Giæstes haffde frj Kost oc Underholdning, saa meget Gods, at de rundelig kunde leffve aff. Oc paa det at den Professor som skulle læse det Hæbreiske Sprock, som den Tjd end da ingen, der til Ordinarie bestillet var, kunde hafve en Erlig pension at leffve aff, da tillagde Hans Kongl. Mayts. hannem it Stycke Gods.

 

Denne høylolige Herre oc Konge, bestillede at udi dette Kongelig høyloflige Academie, skulle holdes en allmindelige Disputatz om de stridige Artickle, som alleveyne udi Closterne paa de Tjder sig fordulde, oc tilhengde den Papistiske Religion udi hvilcken Disputatz Hans Kongl. Mayts. udi egen Person, nogle Gange

Disputatz udi Kiøbenhafns Academia hvor K. M. selff tilstede var.


346

var tilstede. Til samme Disputatz var indbuden Canickerne udi Roeskild oc andre Capitler: Denne Disputatz varede udi gandske otte Dage, hver Dag fra Klocken var siu om Morgenen til tolff slet, oc siden fra 2. Eftermiddagen til fem slet om Aftenen. Der Disputatzen var ende, da hafve alle som vaare tilstede Subscriberet oc underskrefvet alle Artickle udi den reformerede Religion. Oc da ere Her Niels Krag, Oluff Chystomus oc Her Hans Siningius til Doctores udi den Hellige Skrift promovorede.

 

Oc der hans Høyloflig Høybaarne Søn Konning FRIDERICH den Anden var effter hannem kommen til Regimentet, da confirmeret Hans Kongl. Mayts. fremfarne høyloflige Kongers Privilegier oc Fundatzer, paa det berømmelig Academie, oc til GUds oc hans hellige Ords oc Æres Forfremmelse, da stifftet Hans Kongl. Mayts. det loflige Communitet, med Indkomst oc Land-Gods rjgelig oc rundelig det forsørget, oc perpetuerit it hundret Studenter deris frj Kost oc Underholdning. Det gamle Communitet som var ud aff Tømmer bygget, oc imellem Stolperne muret, som Studenterne bleffve spjsede udi, oc dets tilhørende Kiøcken, aff Vaade-Ild affbrende, hvor nu it andet kostelig Grundmuret opbygget er.

Høyloflig Konning Friderich den anden Universitetz Privilegium confirmeret.


347

Oc efftersom det gamle Collegium, som først til det Brug stifftet bleff, var bleffven meget brøstfeldigt, da bleff igien det skiønne Ny Auditorium Academie Hafniensis som nu staar 1601. bygget oc fuldfærdiget, hvor inde Magnificus Academie Rector, Doctor Niels Krage, haffde en Oratz, der inde nu Daglig læses, oc Professorerne hver sin Maanet om Aaret disputerer. Oc naar der Magistrorum Promotz skeer, da skeer den in Collegiu Superiori udi it Aar, oc Baccalauriorum in Collegio inferiori it andet Aar, aff den Professor som er det Aars Decano Philosophiæ.

Udi det Øfverste Collegio er der ved Stolen it høyt grønt Skaff, hvilcket oplades oc staar aaben naar Medici disputerer, eller der er Promotz, der udi er at see, for alle oc hver, it Schilleton, som er it ganske Menniske med sine Lemmer oc Been, (uden Kiød oc Hud) alle Beeenene med Messing Traad sammen nettet oc fast giort, staaendes ret ofver Enden, med en Spade udi Haanden.

 

Det gamle Collegium nedbryt, det ny igien opbygt.

Udi dette øffverste Collegio er der giort H. M. Stoel med glar vinduer paa, ved den øffverste Ende paa Vester Siden til Kirckegaarden; Oc her Cantzelers Stoel paa den den nederste Ende, ved den Øster Side.

K. M. Stoel. H. Cantzelers Stoel


348

Udi en Magisterii Disputatz 1649. 25. maij som holtes for deres Promotz, vaar H. K. M. der paa at høre, saa vel oc H. M. Cantzeler med andre flere Velb. Mænd. Iljgemaade den Tjd M. Vitus Biering disputerit, da var oc Hans Mayts. at høre der paa, saavelsom oc H. Cantzeler med mange fleere aff Adelen, opponentes samme Tjd, var Magnificus Academie Rector M. Peder Spormand, oc Excellentissius Episcopus Doctor Casparus Brochmannus.

Oc der Willem Lang 1650. den 27. Julij, De qvatuor Monarchiis, disputerit, da var oc Hans K. Mayts. der at høre paa den Disputatz saavelsom oc H. Cantzeler oc nogle aff Rigens Raad, Item Hans Mayts. Secreterer Otte Krag, med mange andre fleere Velb. Mænd, imod hannem opponeret samme Tjd, Magnificus Academie Rector Doct. Hans Svane, Doct. Hans Resen oc Doct. Lauritz Mortensen Skabo.

 

K. M. med H. Cantzler oc mange aff Adelen var paa Disputatz.

Der inde paa Studii Gaarden er Professorernis Consistorium hvor de samles naar de hafve noget imellem sig at deliberere eller at Raadslaa om. Der skeer examina til Depositis; Attestatz, Promotz, Baccalauriorum Magistrorum, etc.

Under samme Consistorium er tvende Fengseler, det ene til Studenterne, det andet er til Communitetz oc deres Tilfelletz Tienere eller Bønder, dem der at indsætte naar nogen Forseelse hos dem findis eller begangen er.

Professorernes Consistorium.


349

Dette Kongelige berømmelige Academies Patron, er altid H. Excel. Kongl. Mayts. H. Cantzeler.

 

Her maa icke gaaes forbj jo oc at ihukommme den Stormectige oc vjde berømmelige Konning, Konning CHRISTIAN den Fierde, som udi hans mange høyloflige gode berømmelige Regimentes Aaringer, hafver icke alleeniste dette vjde berømmelige Universitetz Privilegier confirmeret, men end oc hensæt til Skolene udi Danmarck oc Norrig, fra hvilcke der Hans Mayts. forekom, hvorledes den Danske oc Nordske Ungdom, aff den Jessvittiske U-krud oc deres hemmelig Anhang aff Rigerne Tjd efter Tjd udlockedes, til deres Skoler. Da haffver Hans Kongl. Mayts. alvorligen oc strengeligen forbudet, at ingen efter den Dag skulle udsende deres Børn til de Jessvitterske Skoler at Studere, oc det under, stor Straff som Hans Mayts. høyloflige Mandat der om vidner: At end oc ingen hemmelig Papist her udi Rigerne hemmelig maatte tilstædes. Icke dissmindre lagde de sig jo efter, lønlige her ind at begifve, udi den act oc Meening hemmelige at faae deres U-krud oc forstyrre Religionen oc den almindelig Fred, men det dog ingen Fremgang fick. Dette dog at forsøge oc vofve, understod sig en af prøfve oc forsøge, som kaltes Pater Laurentius, hvilcken var en Nordbagge, oc en Inspector eller Tilsiuns Mand til Brunssberg oc Ulms Skoler, hand kom hjd ind, meeendis sig ret meget vel at være udrustet oc bered, med nogle Kongers Brefve som hand hafde, oc en Bog som hand hafde ladet prente til Krakaw udi Polen, paa Latine oc

Om Patre Laurencio.


350

Danske, den hand Hans Mayts. hafde dediceret oc ville hannem forære. Der den Bedrager oc Siæle-Morder var ankommen til Helsingnøer [!], fordulde hans sig der, oc nogle gange paa 3. Ugers Tjd holte Papistiske Messer: Gaff hand sig der efter til Kiøbenhafn, oc var der 2. Dage, oc imidler Tjd ofvergaff Her Cantzeler sine Brefve hannem tilskrefvet, udi hvilcke hand underdanigste begiærede at hans Bog, som hand hafde ladet udgaa paa Latine oc Danske, prentet til Krakaw udi Polen, oc kaldes Via Domini, som hand hafde dedicerit H. K. M. maatte hannem antvordes. Dernæst udi samme Brefve, tilbød hand Hans Mayt. sin Tieniste udi Religionens Ny Reformatz som hand formeente, at ville føre paa Banen. For det tredie, begiærede hand u-forskammelig frj Pas oc Leyde at indreyse udi Norrig, der sine egne privat Værff oc Ærende (som hand underfundelig optenck hafde) at forrette. Men til saadan hans Begiæring, da befalet Hans Kongl. Mayts hannem at svares, paa de Høylærdes Consistorium udi de Høylærdes Nærværelse, ved Hæderlig oc Høylærde Doct. Jonam Charisium, oc det moxen udi efterfølgende Meening

Aff høyloflig Kongl. Mayts. er jeg udskicket til dig Domine Laurenti, at lade dig vide hvad Hans Mayts. hafver befalet mig at svare paa de postulata oc Angifvende, som du foregifvet oc begiæret hafver.

Først haffver du ladet offverantvordet H. K. M. en Bog som udi Polen paa Danske oc Latine tryckt er. Dernest hafver du tilbudet dig oc din Tieniste, til at stille (som du siger) hves Iringer oc Trette her hos os udi Religionen, oc føre alting til en god Foræning.

 

351

For det Tredie, hafver du begiæret udi dit Breff, frj Leyde ind udi Norrig, nogen dine egne Erinde at forrætte oc bestille.

Til saadanne dine Begiæringer, haffver Hans Mayts. mig befalet at svare: Først forundrer Hans Mayts. sig storligen offver, hvorledis du, et Menniske aff den Jessvtiske Orden, oc vjt atskilt fra voris Religion, med saadan stor Næsvis Dristighed, skammes icke ved først saa lønlig at indgiffve dig, udi dette velbeskicket Rjge, Fredsommelighed oc Religionen at forstyrre, oc siden offentlig dit Naffn oc din Tieniste til saadant at angiffve. Oc enddog Hans Kongl. Mayts. nock sig offver andre Kongers oc Førsters Eksempel haffver alvorlig at lade straffe offver dig, for saadanne dine oprørske Practicker: Lige saa vel hafver Hans Mayts. aff synderlig Gunst oc Naade undt oc effterlat dig, at du sund oc u-skad maa denne gang undvige dette Rige, oc begiffve dig hen igien til dit eget Selskaff.

Hvad din Bog anlanger effterdi at Hans Mayts. seer oc erfarer, at den alleveyne er fuld aff Papistiske oc Jessvitiske Rincker oc Smincker, tvert imod den reene oc rætte Himmelske

 

352

Lærdom. Da befaler Hans Mayts. alvorlige, at du strax u-fortøffvet skulle nedlegge, hos den der paa Befaling haffver, alle de Exemplaria du aff samme Bøger haffver, oc dersom du haffver nogle her aff giffvet bort til andre, da dem igien tilbage kalde, oc det uden lang Forhalning, eller oc tilkiende giffve, hvem du dem giffvet haffver, at de igien aff dem kunde kræfvis-

Du oc din Ljges Tieniste begiærer Hans Mayts. ingenlunde. Thi aff GUds Naade oc Hans Mayts. Forfædre Kongers høyloflige oc Salig Ihukommelse, Gudfryctig Forsiunlighed, er alting her udi Riget med Kirckerne, Academiet oc Skolerne saa rictigt, ret oc vel forordnet oc beskicket, at der udi aldeeles ingen Reformatz behoff giøres, end sige at du eller nogen aff dine Anhengere, her udi noget kunde reformere eller til rætte sætte, hves Raad, hvort hen de udsee, er Hans Mayts. icke saa vandkundig, at hand jo det nock sig der paa forstaar, oc der om ret dømme kand.

 

Hans Mayts. fornemmer oc ret vel, under hvad Skin du optæncker dig en Reyse udi Norrig at antage, hvilcket hand oc

Pater Laurentius forvises


353

derfor dig icke vil tilstæde, men end oc alvorlig befaler, at du skalkt skicke din Sag, hvor til Hans Mayts. naadigst forunder oc tilstæder dig en Dags Frjst, at du strax u-fortøffvet, giffver dig her fra igien, udaff dette gandske Rjge henrømmer, oc paa Veyen icke nogen Ting at forrætte, oc dig foretager, hvor ved Fredsommelighed kunde forstyrres, eller Undersaatterne kunde være til Skade. Oc paa det icke saadant skee skal, haffver Hans Kongl. Mayts. tilbeskicket den, som skulle følge med dig, oc forhindre dine, (udi Sinde hafvende) Practicker, om behoff giordes.

Der nu velbemeldte Doctor Jonas Charisius haffde udtalt, da vende hand sin Tale til Dn. Professores sigendes: Dette er nu det, Hæderlige oc Høylærde Mænd, som mig aff Kongl. Mayts. min Naadige Herre befalet er, at giffve Dn. Laurentio tilkiende udi eders Nærværelse oc Paahør, baade paa det at I skulle forstaa Hans Mayts. fornemme Hiertelag til at handtheffve Fredsommelighed, oc forsvare den reene oc rætte sande Religion, oc at der om skulle findes Vidnisbyrd indlagt hos eder, disligeste oc at dette Menneiske skulle

 

aff Riget, oc en aff H. M. Enspender følger hannem.


354

ingen Aarsage haffve til at Calumniere, bagvaske oc fortale Hans Mayts. gode Villie oc Meening anderledis, end som den udi eders Paahør er sagt oc foregiffvet.

Her bøer oc at berømmis Hans Mayts. høyloflig Velgierning, idet, at Hans Mayts. haffver gifvet sit Breff paa 400. Specie Rixdaler, til 4. Studenter der med uden Lands at holde, oc dem Aarlige til Kyndelmisse udi Kiøbenhafn at nedlegge.

Oc at der med rættelige kunde tilgaa, da haffver den høyloflige Sal. Herre oc Konge sig der ofver betenckt, at ingen effter den Tjd maatte bekomme noget H. M. Stipendium uden Lands at studere med, uden hand tilforen publicè derfor disputirer, uden hvilcken Disputatz, alleene Professores oc Competitores stipendÿ skulle opponere, oc skule ingen forbiudes at disputere for samme Stipendium, med mindre de it ryggeløst Leffnet befindes tilforen at hafve ført, at der ingen Forhaabning om saadanne er. Skulle oc Competitorss stipendÿ icke alleeniste disputere, efterdi saadanne for mange Aarsager Skyld, icke er en vis proba til deres Dyctighed, men de skulle oc aff Professoribus rigide examineris, siden skulle Stipendia juxta vota & suffragia fornøye den dycktigste. Oc hvilcke da H. M. Stipendia Theologica hafve, uden Lands at studere med, dennem vil H. M. icke tilstæde, under hvad Skjn det være kand at vagere, efterdi hand inted hafver til Theologicum Stipendium udgiffvet, til fremmede Lands Beseelse, eller til at skillige Prædicke Embeders u-nyttig Sprocks Lærelse

 

Høyloflig K. Christian den IV. Stipendium.


355

men alleene til Studering, derforre skulle denne som saadan H. M. Stipendia hafve it Aar eller to, visse Universitetetr uden Lands besøge, oc skal aff Theologico Collegio der sammesteds fra Testimonium fremleggis.

Til dette høyloflige Kongl. Academie, hafver oc H. M. høyloflige Kong Christian den Fierde, giffvet oc foræret, Høyloflige Fordum Kongers, saa vel som oc sit eget skiønne Bibliotheca, hvilcket fra Kiøbenhaffns Slot forfløt er til Academietz Bibliotech.

 

Hans Mayts. den høyloflige Konning, hafver oc gifvet til Academiet, it meget kosteligt oc konstigt Seyerverck, som viser baade Planeternes, saavelsom oc Stiernenes Gang, hvilcket staar udi it dertil giort oc forordnet Huus udi Academiet.

Her er oc at see, som den høyloflige S. H. oc Konning, hafver oc gifvet til Universitetz Zirat, it Sangverck, hves Resonatz meget vel klinger oc liuder. Saavelsom oc it Posetif, som naar det stilles, da det aff sig selff liuder oc spiller.

It konstigt Seyerverck.

Den høyloflig berømmelige Herre oc Konning, hafver oc ladet forordne, at ofver de hundrede Studenter som frj Kost haffve, endnu 50. skulle udi Communitetet spjses oc underholdes.

50. Studenter flere end tilforn spjses.

Her maa oc berømmelig tales om Salig Doc. Peder Winstrup, fordum Superintendent ofver dette Stict, som med sin Salige Hustrue Anne Isenberg, gaff it Tusind Specie Daler. Hoffvedstoel, aff hves Aarlig Rente en Studiosum Theologiæ uden Lands

Stipendium Winstrupio, Resenianum.


356

holdes skal. Oc forbedret den Salig Mand, Doct. Hans Povelsen Resen, efter hannem Superintendent i dette Stict, samme Capital med it andet Tusind Specie Rixdaler, som er lagt til Doct. Peder Winstrups Stipendium, en Student der med at holde uden Lands, saa at det er nu it Stipendium Winstrupio Resenianum, at hvo det nyder, hand hafver Aarlige 2000. Specie Rixdalers Rente at hielpe oc forfremme sine Studia med.

 

Stipendium Doct. Thomæ Finchÿ.

Her maa icke forglemmes, at berømme den Hæderlig oc Høylærde Mand, Doctor Thomas Fincke, Medicine Professor udi Kiøbenhafns Academie, som haffver oc giffvet 2000. Specie Rixdaler til tvende Studentere, med Renten der aff, uden Lands sig at holde.

At jeg oc icke forbigaar, jo ocsaa med berømmelse skriffver om D. Olai Vvorm: Medicine Konst-Kammer, hvor udi findes, oc med stor Forundring er at see, meget selsomme oc underlige Rariteter, oc Tingester af atskilligt, som mand med Forundring en Deel tilforen icke haffver seet, hvilcket mange Førstelige Personer, saa vel som oc Gesanter der til Kiøbenhaffn ankommer, det begærer at see, for detz store berømmelse Skyld oc Affsagen paa fremmede Stæder, hvilcke sig der ofver høyelig forundrer, oc det icke nocksom loffve oc berømme kand. Hvilcket de til it Vidnesbyrds Tegen, af de det seet haffver, med deres egen Haand hos hannem det udi en Bog testerer oc Vidner.

Doc Olai Worms Konst-Kamer.

Ved dette Kongelige Academie er oc Anatomiæ Huussed stiffted oc funderit (1642.) hvor udi

Anatomie Huus funderit


357

Doctor Simon S. N. Pauli in Regia Hafniensi Academia, Primus Anatomicus, Chirurg. ac Botanic. P. P. en Qvindes Person, udi mange fornemme Folckes Aasiun, der sammesteds Anatomerit, efter at hun tilforn var Halsshuggen.

 

Efter hannem bleff Doctor Thomas Bartholinus Anatomicus, som en Mand udi Hans Mayts. FRIDERICI III, saavelsom oc udi Her Cantzelers Christen Thomessens, Statholder Her Jochum Gestrups, Rentemester Jørgen Rosenkrantdtz Peder Wibes oc mange andre fleere Adelige oc Profess. Nærværelse, Anatomerit. Oc snart der efter Anatomerit hand it lidet Barn, som var myrt oc kast udi Vor Frue Kirkce, siden endnu fleere andre Mænd.

Udi dette Anatomie Huus er at see Mand oc Qvindes Personers Schilleton, saavelsom oc mange atskillige Creatures, hvilcke der inde er omkring sæt.

En Mand oc it Barn aff Doct. Thom. Barth. Anatomerit.

Dette Kongelige Academie, haffver sin egen Bogtrycker, hves Tryckerj med atskillig kostelig Stjl, foruden Danske, saasom Latin, Grædske, Hæbraiske, Caldaiske oc Syreskie, det er forsiunet oc beprydet med. Samme Bogtrycker oc hans Efterkommer, hafver Hans Mayts. høyloflig Ihukommelse it Canonicat udi Roeskild tillagt, med all hves Herlighed der aff gaar.

Academ. hafver sin egen Bogtrycker, Kobberst. oc Formsnider.


358

Illigemaade hafver Academiet en Kobbersticker, som er it Vicarie udi Roeskild tillagt, kaldes Altaris B. Michaelis, hvor aff hand all Herligheden Aarligen nyder.

Lige saa haffver det oc en Formsnider, som oc er it Vicarie udi Roeskild tillagt, hvilcket kaldes Johan Evangeliste Alter, hvor aff hand all den Herlighed som der aff Aarlige falder, annammer

Disse tre, bekommer her foruden i alle Maade deres Arbeyde serdeelis betalt, i hvem de giøre noget fore.

 

Her er oc høyelige at loffve Hans Mayts. meere Omhu for den Studerende Ungdom, i det at dennem med Hans Mayts. høyloflig Naadigste Villie oc Velbehag, er frj Værelser oc Kammer, hvor til for en anseelig Summa Penge, aff det høyloflige Universitetz egen Middel, er blefven kiøbt en stor velbeskicket Gaard udi Canicke-Stredet nær ved Academiet som siden der efter er blefven udi sin Bygning forandret, med mange Kammer oc Jern-Kackelofne udi hver, at tvende Studentere sig vel derudi behielpe kand. Oc er dem det ferske Vand udi Gaarden indledsaget, hvilcken Platz oc Vaaning kaldes Regentzen, oc paa det at alting der inde med god Inspection oc Tilsiun des skickeligere oc vel kand tilgaa, da er der oc forordnet et Kircke der inde, udi hvilcken der hver Morgen oc Aften holdes Loffsang, oc læses it Capittel udi Bibelen, oc giøres Bøn, foruden ellers Prædicken som der inde holdes, aff dennem hvilcke Attesterit hafve, hvor efter de siden aff Professoribus demitteris. Ellers udi samme Kircke holdes der om Søndage

Studenternes Regentz.


359

oc Hellige Dage ocsaa Messe af Præsten som der til er Ordinerit oc beskicket, effter hvilcken Studenterne som sig der til bered haffver, Communicerer. Samme Præst med Prousten udi Communitetet hafver ocsaa der inde hver sin Bolig, for god Tilsiun skyld, at alting der inde des skickligere kand tilgaa, med Porten om Afftenen førend Lofsangen angaar at lade tillucke, oc om Morgenen at lade igien efter Loffsangen oplade.

Der inde bliffver oc holdet Disputatz hver anden Søndag, Præces er en Bacchelaureus hvilcken for sin U-mage gifves en Dal. hans Respondentz, som hand selv udvelger en aff sine beste bekiente gifves 2. Marck Ordinarii Opponntes blifver tagen aff dennem som side nest ved Decanos hos Bordene udi Communitetet tvende hver gang, som hver for sin U-Mage bekommer 1. Marck oc dette gaar saa om, baade med Bacchalauriis oc Opponentibus, indtil det kommer til den sidste, saa begyndis der paa ny igien: Denne Disputatz varer fra 12. slet indtil 2. slet

Ellers er der oc strax hos, en meget herlig skøn oc anseelig Kircke bygget, hvis statzelige oc berømmelige Bygning meget lofvis oc berømmis. Ofver denne Kirckis Hvelfning er it Gemach, lige saa lang oc bred som Kircken, med mange Vinduer paa, hves Loft er farfvet gult, oc Bielckerne røde anstrøgne, under hvilcke Bielcker store Jernstager smuckt udarbeydet staar, naar mand der indkommer, da er at see paa begge Sider store Boge-Skaff oc it langt Boer røt anstrøgen med Bencke hos oc er hvert Bogeskaff med 4. Døre for affdelet, de tvende øfverste Døre er med Staaltraad betecket

 

360

at mand kand se Bøgerne som der inde staar, de underste ere udi Panille giort, paa hvilcke er at see malet, atskillige merckelige oc underlige Historier oc Latinæ oc Danske artige Emblematis

 

Ved Enden aff denne Kircke, er konsteligt oc kosteligt opmuret det meget videberømmelige Taarn, som er STELLEBURGI, REGII HAFNIENSIS, hvilcket mand ellers kalder Regentz Taarnet, det er udi sin Høyhed fra Jorden op den gandske Muur 60 Siælands Alne, oc udi sin Opgang saa slet oc jefn, at mand der op kand baade age oc ride, hvilcket oc er med it meget konstigt oc næt Arbeyd oc Jern-Gadder-Verck for ofven omkring beprydet, det mange ypperlige oc fremmede Nationors Folck som til Kiøbenhafn ankommer, med stor Forundring oc Lyst see oc beskue kand.

Denne Kircke siges at være halftredie Alen leyere under Hvelningen end vor Frue Kircke.

Denne Kircke er med Skæber-Steen tecket, oc mit paa Kircken er en herlig Spjr med tvende Klocker udi, oc er samme Spjr med tre forgylte Croner, den eene ofver den anden beprydet. Disse tre Croner, som er aff høyloflig Dronning Margræte udi Danmarkes Riges Vaaben udi it Blaa Feld indsæt, til it Forærings Tegn imellem disse høyloflige Konge Riger, hafver der om baade for oc efter det Evigvarende Stetinske Fordrag, altid været Tvist oc U-enighed imellem Rigerne om disse tre Kroner, i det at de Svendske Høymectige Konger hafver holdet dennem for det rette Sverriges Rjges Vaaben, oc Danmarck hafver haft dennem til it Forænings Tegn, hvilcket oc med lige skæl, altid var brugt aff begge Rjger. Da er der om ocsaa udi det

Underretning om de 3. Croner.


361

Freds Fordrag om oprettet bleff (1613.) imellem Stormectig Første oc Herre, Her Christian den Fierde Danmarckes, Norriges, Wendes oc Gottes Konning, oc Høybaarne Første Her Gustaff Adolph, Sverrigis Arfve-Første oc udvalde Konge, formedelst den Stormectige Første oc Herres Her Jacobs Store Britanies, Franckers oc Irdlands Konges Underhandling, saaledis affsagt oc forligt, imellem Danmarckes oc Sverriges Crones Fuldmectige Raad oc Rigernes Commissarier oc Underhandler, som var aff Danmark udsendt, Nemmelig, Christian Frijs til Baareby, Kongl. Mayts. Cantzeler. Manderup Parssberg til Hagelsholm. Axel Brahe til Elffved, oc Eske Broch til Essdrup. Svendske Commissarier var Axel Oxenstiern Frjherre til Thyholm, Sverriges Riges Cantzeler, Her Claus Bielcke Frjherre til Falsted. Her Gustaff Steenbuch Frjherre til Cronebech oc Øresteen, Arfve-Herre til Torup, Lethnepich. Henrich Horn til Kranckaas Marskalck. Disse forbemelte tvende høyloflige Konge Rjgers Commissarier oc Underhandler haffver saa besluttet, affsagt oc samtyckt, at

 

362

den Tvist oc U-enighed med all Trette oc Kiff om de 3. Croner skal her effter aldeeles være aflagt oc neddempet, oc aldrig aff de Konger som da lefvede eller deris Efterkommere Konger udi Danmarck oc Sverrig repeteris eller igientages, men det at være frj oc u-formeent, baade Danmarckes oc Sverriges Konger fornefne 3. Croner udi deres Rjges Vaaben at føre til ævig Tjd, dog med slig Betingning, at hvercken H. M. udi Danmarck Konning CHRISTIAN den Fierde, eller H. M. Efterkommere Konger i Danmarck formedelst disse 3. Croner skulle tileyne sig nogen Rettighed til Sverrigs Rige, men oc det at blifve ved den Affsigelse oc som tilforn befattet er (1570.) udi det Evigvarende Stetinske Fordrag. Dette er dennem skrifvet til Villie, som intet vilde her aff, oc dog baade her om u-rettelige skriffve oc tale, det jeg læst hafver. Derfore Danmarckes oc Norriges Rjgers høyloflige oc berømmelige Konger, med all billig Ræt lader sætte de 3. Croner, paa deres anseelige Bygninger oc Kircke Spjrer, oc deris Orlogs Skibe der efter nefne oc kalde.

 

363

Her maa oc icke gaaes forbi jo ocsaa at berømme den Liberalitet oc Rundhed, som aff fordum Danmarckes Rjges Her Hofmester Christoffer Valckendorph, hafver forordnet det skiønne affgrunden opmuret Huus, hvilcket udi fordum Tjd hafde været it Kloster, som kaltes det hvide Kloster, udi hvilcket her i Kiøbenhafn allerførst er begynt den reene Evangelis Lærdom, ligesom den aff Luthero var reformerit, hvor nu forordnet er 8. skiønne Kammer oc Værelser til 16. Studenter 2 udi hver Kammer, som hafver frj Bolig paa nogle visse Aars Tjd, imeden de Studere udi Kiøbenhafn, oc er der til samme Kammere, Inventarium som er Boer, Kistebencke, Sengested, Hyller at sætte deris Bøger paa, oc Jernkackelofne. Der er oc inde udi samme Huus it Collegium, hvor udi de som der inde er, skulle disputere oc declamere, de fire Eldste som der inde ligger, skulle Disputere, en hver Fierding Aar, oc de andre 12. skal Declamare en gang om Aaret, oc derforuden holde hver Dag Morgen oc Aften Choer, Sang oc Læssning udi Bibelen, oc giøre Bøn.

Der er udi det nederste Collegio it Kammer, hvor inde deris tilfelles Bibliotech ligger, som Aarlig med nyttige oc gode Bøger forbedres skal. Der er oc hos samme Huus, en smuck Haufve med Træer oc atskillige Urter som de tilfellis dyrcke oc bruge

Disse 16. Personer er aff Rente tillagt nogle visse Penge, som dennem gifvis, hvilcke Aarlige forbedres. En aff Professorerne er Aarlig Inspector der ofver, foruden ellers en aff de 16. som der inde er.

 

Hofmest. Christoffer Valckendorps Boder.


364

Nogle aff disse, haffve undertiden Kongens frj Kost udi Communitetet, oc de Frjsers Penge, som udgifves til sex Personer, hver 25. Daler Aarligen, aff hvilcke hver Person om Maaneden gifves 2. Daler. Disse de Frjsers Penge, hves Capital er 2000. Specie Rixdlr. Aff S. Johan Frijs Cantzler gifvet: Forøget Frederich Frijs, med andre 2000. Specie Rixdlr paa sit Yderste

 

Her er oc at berømme den meget kostelige Vandmølle med sine Qverne, inden for Vester Port udi Kiøbenhafn, som aff høyloflig Ihukommelse Konning CHRISTIAN den Fierde funderit er, paa hvilcken kand males nogle tusind Tynder Meel oc Malt Aarligt, baade til Slottens saavelsom oc til Kiøbenhafns Indbyggeres Brug oc Fornødenhed

Her hos er oc at see, det anseelige Taarn paa Vester Port opsæt, som er høyt oc med Skeber Steen betecktet, oc Muren ud til Marcken med atskillig Krjgs-Gever aff huggen Steen, oc andre Bildeverck meget konstig giort oc stafferit: Hvor oc er at see liflig Hans Mayts. høyloflig Effigies eller Ansickt, offver Porten

Vandm ved Vester Port i Byen.

Uden for Kiøbenhaffn, imellem Vester oc Nørre-Port, seer mand Slottens Ladegaard, hves mectig oc anseelig Grundmurede ypperlig Bygning med Gemacker, Kornhus, Lade, Lo, Fæhus oc Stalde, som saadan en Stæd beqvemmer oc fornøden er, mand der med stor Lyst kand see, hvor der nogle hundrede Stude kand staldes oc fores, foruden Kiør, Faar oc Svjn som der mangfoldig tillegges oc holdes kand: Der hos er oc tvende skiønne ferske Vand oc store Søer, hvor udi ere

Kiøbenh. Slotz Ladegaard.


365

mange atskillige slags Fiske. S. Jørgens Huus som var stiftet (1512.) til it Spedalsk Huus, bleff med sin Agger, Marck, oc Eng saavelsom oc den liden Landsby Soelberg ødelagt, oc detz Jord i Marcken bleff igien lagt til samme Ladegaard. Denne Ladegaars Marck med Ager oc Eng, er 1651. oplat oc solt, fra Slottet, til 20. Hollender aff Amager, som der hafver stiftet oc bygget 20. Gaarde, hvor udi de boer for aarlige Afgift til Cronen, oc Ladegaardens Bygning til anden Brug forvent.

 

Her er oc berømme den gamle S. Peders Kircke udi Kiøbenhafn, som nu er den Tydske Kircke hvilcken udi fordum Tjd var for Reformatzen en Dansk Kircke, oc Sogn, men der den Lutherske Religion fick Fremgang, da bleff Sogne-Folckene der fra tagen, oc lagt til vor Frue Kircke, oc saa stod S. Peders Kircke en Tjdlang øde, oc ingen Tieniste derudi bleff giort, men der inde bleff støbt Klocker oc Skiøt, omsider bevilget høyloflig Ihukommelse Konning FRIDERICH den Anden, efftersom der den Tjd, til Kiøbenhafn Aar efter Aar, meget Tydsk Folck ankom, da forordnet Hans Mayts. at der om Søndagen oc Hellige Dage skulle for dem en Høymesse oc GUds Tieneste holdes, (1585.) oc ellers ingen anden Prædicken giøres, uden naar almindelige paabudne Bede-Dage efter Rjgerne forordnet var, oc om Onssdagen udi Fasten, naar Passen forklaredes, til hvilcke Tienisters Forrettelser, en Tydsk Prædickant bleff ordinerit, som Hans Mayts. (saavelsom oc en Degen) aff Rentekammerit lønnet. Dette stod saa hen en Tjdlang, oc udi mange Aar, men eftersom den Tydske Religions Krjg (1618.) udi det Romerske Rjge

S. Ped. Kircke som nu er den Tydske Kircke


366

angick, som Aar efter Aar fick stor Fremgang, da flyde mangfoldelig det Tydske Lutherske Folck, Mænd med deris Qvinder oc Børn oc andre hjd til Kiøbenhafn, en Part her at boe oc sig nedsætte, oc andre at tiene oc sig nære, hvilcke som saa dette lands Leylighed velbefalt oc behaget, at de her heller ville blifve oc være, end de sig igien til Tydsland ville begifve, hvor udofver høyloflig Ihukommelse, den gode Herre, Konning CHRISTIAN den Fierde, denne S. Peders Kircke, til en almindelig Sogne Kircke bevilget, at udi den, ligesom udi andre Sogne Kircker udi Kiøbenhafn, om Søndage, Hellige Dage, Onssdag oc Bededage, skulle prædickes oc forrettes alle de Tienister, (foruden Fro Prædicken) som til en allmindelig Sogne Kircke hører, som udi andre Kircker i Kiøbenhafn: Samme Kirckes Sogne Folck, oc Tilhører, de boe paa atskillige Steder inden oc uden for Kiøbenhafn, udi de andre Kircke Sogner. Til denne øde S. Peders Kirckes Optagelse igien, anvende Hans Kongl. Mayts. høyloflig Ihukommmelse, altid meget, tilhialp at komme i Brug igien, oc lod Kircken itl en udvortis Zirat, Muren som den store anseelig Spjr staar paa renovere, forhøye oc forbedre, oc saa der efter lod Hans Mayts. Spjren som er 60. Alne høy bekoste oc opsætte, oc med Skever Steen betecke, foruden ellers inden udi meget forbedre. Men siden at Hans Kongl. Mayts. samtycke den til en almindelige Sogne Kircke for den Tydske Nation, da formedelst Folckenes mangfoldighed oc Aarlige Tilladelse, samles oc gifves der meget, hvor ved at Kircke-Vergerne, Kircken meget herligen uden saavelsom inden udi prectelig bepryder oc forbe-

 

367

drer, med Daab, Orgelverck, Pulpituder kostelige formalet oc stafferit, oc skiønne store Messing Kroner ophengt, oc med Arme beprydet. Der inde er oc at see, Hans Mayts. oc Dronningens herlig beprydede Stoel, som for deris Mayts. giort er, eftersom deres Mayts til Prædicken om Søndagers Hellige Dagers Aften Tiemste [i. e. Tieniste], saavelsom oc om Onssdages Tieniste pleye gierne at komme.

 

Her er oc at berømme, Kiøbenhafns herlige oc meget anseelige velbygget oc udstafferede Raadhus oc Ting, hvor hos paa all den Platz som nu er det Ny Torf, der var udi gammel Dage mange Vaaninger fra Raadhuset langs ned ad Gaden paa de tvende Sider inden for Rendesteenene som nu Torget er, mange Huse bygget, udi vilcke der boede Borgemesternes, Byfogedens Tiener oc Vactskrifveren med andre fleere slags Folck, samme Huse blefve affbrent, oc den gandske Platz som der stod, til det Ny Torf forordnet, at Raadhuset kunde hafve baade bag oc for lige stor Anseelse. Paa dette Torf blef den høybaarne udvalde Herre oc Printz, Her Christian, høyloflig Kong Christian den Fierdes Søn hyldet, udi hans Alders syfvende Aar, til Danmarckes oc Norriges Konning, efter Hans Mayts. Død at være, aff Stænderne udi Siæland paa en Platz der til opreyst, oc prectelig stafferit, som efter at Eden af Stænderne vare aflagt, blef den til Prijs gifven. Siden om Eftermiddagen hafde Hans Mayts. alle Stænderne til Giæst paa Raadhuset, hvilcke ofver all Maade blefve kostelige tracterit, oc om Aftenen der Maaltid oc Dantz var holden, affgick paa Gammel Torfvet it meget stort

Kiøbenh. Raadhus.

Hyldning paa det Ny Torff som aldrig udi Kiøbenhafn var skeed.


368

Fyrværck, giort udi atskillige Creaturers Efterlignenlse, oc mange hundrede Rakitter oc Svermer, som opfoer udi Luften, oc Krud-Kammer som udi Jorden var nedsæt oc lumret, at Jorden der ved røstede, hvilcket alt sammen uden Skade affgick.

 

Dette Raadhus haffver it stort anseeligt Taarn, hvor udi der henger en skiøn Klocke, som alle Tjmer Nat oc Dag slar, hves Resonantz oc Liud med Lyst vjt hen inden oc Byen høres. Dette Raadhus Taarn er ocsaa med en skiøn Seyer-Skifve, paa alle fire Siderne beprydet, hvor paa vises hver Time hvad Klocken er.

Raadhus Taarnet oc Klocken.

Paa Gammel Torffvet er med stor Bekostning giort en stor Brynd, som med huggen Kamp indvendig opsæt er, udi hvilcken er staaendes en stor firekant Piller, aff huggen Steen opsæt, hvor udi det ferske Vand er indledsaget, der paa staar et meget stort Kobberbecken opsæt, som udi sin Circumferentz vjt begrefvet er, oc konstigt giort, hvor udi der staar store Messing Billeder udi Menniskers Efterlignelse, aff hvilcke det ferske Vand, med stor Konst udspringer, naar mand det saa hafve vil, hvilcket med stor Lyst oc Forundring er at see oc berømme.

Gammel Torff oc den store Brønd.

Udi fordum Tjd der den Papistiske Lærdom oc Vildfarelse var udi Kiøbenhafn, da var der paa den Platz som nu er Bryggernes Laugshus oc Byens Slacterboder staar, oc som andre smucke baade Adelige oc Borgerlige Bygninger er imellem Løwe Strædet oc Skindergaden it Closter, som var kaldet efter den graa Muncke Orden som der inde var, Graa Brødre Closter, der aff Closter Strædit sit Nafn endnu hafver oc beholder

Graa Brødre Closter udi Kiøbenhafn.


369

samme Closter blef en Deel nedbrøt oc ødelagt, der den Lutherske Reformatz vedtog, men hves som kunde forvendes til Byens oc Præsternis Nytte, som var til H. Giæstis Kirckes Sogne Herre oc Capelanen, med andet som der til hafde været, gaff oc bevilget, Kongl. Mayts. høyloflig Ihukommelse Konning CHRISTIAN dne Tredie, en Deel til Siuestuffven, oc noget til Universitetet, men det Huus som til Tuct-Huus Kircken forordnet bleff, det hørde siden Byen til, hvilcket Husis nederste Begriff, var siden nogle Aar til Fengseler til Byen forordnet, oc ofven paa var der Kammere som Byen bortleyt, oc hafde samme Huus været udi Munckenes Tjd deres Prjsoen, hvor udi de blefve indsæt, naar de sig udi nogen Last med forseet hafde. Oc hafde bemelte Huus altid det Prisoens Nafn, indtil at det bleff til Kircke forordnet.

Udi dette Graabrødre Closter er en aff Konning CHRISTIENS Sønner med Nafn Philippus begrafven.

 

Hellig Giæstis Kircke, som noget nær er mit udi Kiøbenhafn, bleff aff Hans Mayts. høyloflig Ihukommelse Konning CHRISTIAN den Tredies Regimentes Tjd, forordnet til Sogne Kircke at der udi skulle holdes Daglige Tieniste oc Ugeprædicken, hvilcken som endnu ved lige holdes, oc prædicker hver Sogneherre foruden Kirckens egne Sogne-Præst, hver sin Uge fra 6. slet om Morgenen til 7. slet, for hvilcken Tieniste, oc de som holdes samme Dag udi Ugen i vor Frue Kircke fra 5. slet om Morgenen til 6. slet aff Capellanerne, blefve Præsterne aff Hans Mayts. samtyckt

H. Giæstis Kircke holdes der Uge Prædicken udi


370

oc bevilget, en Part aff de Vicarier oc Gods, som tilforn hafde ligget til de Altere, udi vor Frue Kircke, dog at de som der med var forlænede, skulle dennem deris Ljfvis Tjd beholde, oc imidler Tjd til Prædickanterne finge samme Gods, udi Besiddelse, da gaff Hans Mayts. hver Pastori aff Proviant Huset en Læst Korn, oc Capellanerne en halff med anden Victualia til deris Husholdning, hvilcket bleff dennem efterhaanden affdragen, eftersom de kom in possessionem bonorum Vicariatrum.

Offver denne Kirckis Koersdør, er at see en Haff-Frues Efterlignelse aff Messing støbt meget stor, paa hves Hofved en stor Vox-Lius kand staa, oc it udi hver hendis Haand, oc to udi hendis Svands: Derforuden da henger der udi den store brede Gang trende store herlige Messing Kroner, oc Pillerne med store Messing Arme beprydet.

 

Denne H. Giæstis Kircke, som ellers med rette kaldes den Hellig Aands, eller H. Giest Hus Kircke, hafver it herligt anseeligt Taarn, udi hvilckit er med stor Bekostning, it meget skiønt Klocke-Spjl ophengt, som leeger hver gang førend Klocken slar halfgaan eller 2. Qvart. it Vers, aff en Psalm, oc siden igien førend Klocken slar fuld slag, it Vers aff en anden Psamlme, oc det hver Tjme baade Dag oc Nat.

Paa dette Kircke-Taarn, sees en stor Seyer-Skifve paa hver Side, hvilcken viser paa, hver Tjmes Klocke slet, som langt bort kand sees.

Klocke Spjl udi H. Giæstis Kircke Taarn.


371

Oc er Kircke Hvelffning inden udi, med mange forgylte Stierner, statzelig ziret oc beprydet, nu som den icke tilforn været hafver

K. M. Drenge, Pjgers Tucte oc Børne-Huus i Kiøbenh.

Ved denne Kircke var siden Reformatzen it Hospital, som tilforn allerførst aff høyloflig Konning WALDEMARO, Dronning Margretæ, oc siden stiftet oc funderit større oc meere forbedret, aff høyloflig Konning Hansis Dronning, Dronning Kirstinæ, med Gods som de kiøbte for deris Penge, oc intet aff Cronens tillagt, hvor den gandske Klosters Bygning de Fattige tilhørde, indtil høyloflig Ihukommelse Konning Christian den Fierde, tog sig fore at ville udi Kiøbenhafn forordne til i-liudelige Drenge oc Qvindes Personer it Tuct-Huus, dem der at lade indsætte, oc at lære atskillige gode Handvercker, (hvilcket Tuct-Huus dog allerførst bleff stiftet udi Farfvegaden ved Vester Vold, hvor it Farfverj tilforn hafde været, der aff Gaden sit Nafn hafver) men eftersom den Platz fantz baade forliden, oc til den Brug der icke beqvem, da forordnet Hans Mayts. Hospitalet oc Siugestufven, med all den gandske Platz fra Kircken oc til Løve Stredet, til it Drenge oc Pjgers Tuct-Huus, oc Børne-Huus, hvorinde den høyloflige Herre holt til dennem atskilligt Handvercks-Mestere, som dennem skulle lære at væfve, Kaffa, Fløyel, Atlask, Klæde, Groffgrøn, Bommersie, Volmerdg, Sardug, oc meget andet, oc var Hans Mayts. saa omhyggelig for dennem, at hand der inde dem en egen Doctorem Medicine

 

372

oc Bardskær forordnet, som skulle hafve god Tilsiun om deris Helbred, de hafde oc der inde deres egen Præst, som for dennem skulle prædicke, oc Skolemester som Børnene skulle lære oc undervise med Læssning oc Skrifven. Oc hvad Qvindes Personerne var anlangende, da var de fra de andre udi deres Værelser affsondrit, som oc hafde dem ofver sig, som dennem lærde at Kniple, oc andre tilholtes at spinde, oc knytte, oc ellers at arbeyde det som dem beqvemmet, hvilcket kostet Hans Mayts. imellem Aar oc Dag mange Tusinde Daler. Men som den S. høyloflige Herre omsider formerckte, at det ville icke efter Hans Mayts. velmeente Intent oc Forsæt, gaa for sig der med som hand ville, oc det hafde actet, falt hans Sind der fra, at det Aar efter afftug, hvorfore den Platz oc gandske Bygning, efter Hans Mayts. dødelige Affgang bleff kiøbt, oc til anden Brug forordnet oc henvendt.

 

Der dette Tucte oc Børne-Huus var blefven opgifvet, da bleff der kiøbt oc affhendet til Hell. Giæstis Kircke, tvende store Huse, det ene som hafde udi fordum Dage, været Siugestufven til Hospitalet, til hvilcket Huus eller Siugestuffve, der var en stor Dør i H. Giæstis Kircke, som bleff igien muret, der den Stufve bleff tagen til Tucthuset, oc saa blef Funten sat for den Stæd som Døren hafde været. Men nu samme Siugestufve Platz igien til Kircken kiøbt (1650.) blef, da er den forordnet Kircken til it meget stort oc herligt Capel, til at begrafve Ljg udi, oc Funten siden forfløt til den Stæd som den nu staar.

Siugestufven kiøbt 1650 til H. Giæstis Kircke oc giort til it Capel.


373

Samme Capel bleff indviet (1651.) Søndagen den tredie August, oc om Sommeren der effter den 17. Junij , da bleff det første Ljg der inde begraffvet.

Det andet Huus som oc fra Tuct-Huset til Kircken bleff kiøbt, der var ved Kircke Taarnet oc Sacrastiet, hvilcket bleff nedbrøt, oc Stæden lagt til Urtegaarden, i saa maade bleff Urtegaarden større oc smuckere end den tilforn var, hvor udi Ljg begraffves.

 

Her er oc at loffve oc berømme, det Børne-Huus, som Bispen med Borgemestere oc Raad udi Kiøbenhaffn, til Fattige Fader oc Moderløse Børn saavelsom oc hitte Børn stiftet oc funderit er, hvor udi saadanne inddrages, oc der først tilholdes ved en Skolemester der inde at lære udi Bøger at læse, oc saa skrifve, oc naar de det lært haffve, saa sættes de der inde, dem under Hænderne som dennem lære at spinde Uld, vefve, oc andre nyttige Konster oc Arbeyd at giøre, hvilcke naar de saadant lært haffve, komme de ud at tiene hos got Folck. Iligemaade forholdes med Pige Børnene, de lære at Læse, Sy, Kniple, Spinde, Knytte Strømper, Nattrøyer oc andet, som der Qvindekiøn kunde sig Erligen føde med. Alle disse unge Børn, holdes ved der inde, oc faa deres gode Ophold oc Spjse, de blifve reenlige oc vel klæde, oc hafve deris egen Badstuff: Oc haffver alle Forstanderne som ere 12, udi Kiøbenhafn, fornemme oc fine Borgere, flittig oc god Inspection oc Tilsiun, med alt det som der udi alle maade fornøden være kand, foruden de som ellers disse Børn tiene, da er dem oc der beskicket en Prædickanter som hver Søndag oc Hellig Dag saavel oc Bededag prædicker der inde, iligemaade en Bartskær som dem skal curere, oc en Skolemester som dem lære at læse oc skrifve, saa intet kand siges, i nogen maade hos dennem forsømme. Dette Børne-Hus er (1651.) forfløt oc forordnet udi til Pesthuset.

Kiøbenh. Børne-Huus.

I denne Gade som Byens Børne-Huus var, hafver udi fordum Tjd standet en stor skiøn Kircke, med it Nunne Closter hos, som var kaldet S. Klare Kircke oc Kloster, aff høyloflig Dronning Kirstine, Konning Hansis funderit oc stiftet, hvilcket

S. Klare Kircke oc Kloster ødelagt.


374

der Reformatzen skeede, da bleff den Kircke oc Kloster ødelagt, oc Folckene der omkring bode, lagt til S. Nicolai Kircke, som var bleffven til en Sogne Kircke, fuldfærdiget med Hvelfning oc Tag, oc der den Kircke oc Kloster var ødelagt, bleff nogle Aar der efter, aff høyloflig Ihukommelse Konning FRIDERICH den Anden besticket at bruges til it Huus at støbe Stycker oc Klocker udi, hvor inde udi Klosterit Rotgæteren boede, oc bleff der ocsaa inde myntet Penge, hvor effter den Platz siden bleff kallet den gamle Mynt, oc Gaden Myntergaden, oc det Stræde imellem den Platz oc Kiøbmagergaden, kallet Klare Boder.

Men førend den Krjg imellem Danmarck oc Sverrig (1611.) angick da var Hans M. høyloflig Ihukommelse blefven til Sinds, paa den Platz igien en Kircke at ville fundere oc lade opsætte, høyloflig Ihukommelse Dronning Anne Catharine som da lefvede til it u-dødeligt Nafn udi Danmarck, til hvilcken Bygning Fundamenten oc Grundvollen bleff lagt, men som Krjgen angick, fick den Bygning ingen Fremgang, oc i midler Tjd Krjgen varende, da bortkallet vor HERre den S. høyloflig Dronning aff Verden, der med bleff der som det til forn var. Oc samme Platz til anden Borgerlig Bygninger aff Henrich Møller forvent oc bebygget.

Silckegaden som gaar fra Kiøbmagergaden til Pilestræde, bleff stifftet oc bygget aff Grunden op udi høyloflig Konning CHRISTIAN den Fierdes Tjd, udi hvilcken bode de fremmede Silcke-Væfvere, som hjd ind var forskrefven, aff hvilcke Huse Hans Mayts. gaff oc forordnet it eller to til de Fattiges Brug, som Præsterne aff hver Sogn, med Forstanderne sammen kommer, hver Mandag, Tijssdag oc Onssdag om Ugen, oc der til Fattige uddeeler Penge, oc andet som der til forordnet er.

 

Her er oc at see oc berømme Hans Mayts. herlige Haufve, oc det meget skiønne berømmelige velbygget grundmuret store Huus Rosenborrig, med des kostelige Kongelige Gemacker, oc andre herlige Lysthuse som ere med Volde, Skantzer, Grauffver oc Vindebroer omkring, samme berømmelige skiønne Huus er foruden Tag, flat offen paa, at mand sickerlig oc tryg kand foruden all

H. M. Hauffve oc Rosenborg.


375

Fare gaa der paa. Denne H. M. Hauffve, er nu inden for den Ny Vold oc fortificatz, som giøres uden for Ny Kiøenhafn.

Udi denne Haufve udfalt (den 5. November 1632.) om Aftenen udi it Fiske Vand, den fornemme Herre oc Ridder Her Frantz Rantzow, Danmarcks Rjges Hofmester oc u-forvarende drucknet, hves Ljg med stor Process om høy Lius Dag bleff til sin Gaard udi Kiøbenhaffn indført, oc siden nogle Uger der efter med stor Process begraffven

 

Uden for denne H. M. Haufve, seer mand den Ny underlige Kircke som staar i Bygning, hves Skabellun er neden til trind, som en Compas med alle sine Streger, hvor der ofver hver Streg, er muret oc giort en Hvelfning paa Jorden, paa hvilcken Hvelfning, alle Stolene neder udi samme Kircke sættes oc giøres skal, oc er uden paa Kircken en Dør til hver Hvelfning, at gaa ind oc ud aff, samme Kirckes Skabellun er med 12. Gaufle.

Den Ny runde Kircke.

Her hos sees ocsaa Kongl. Mayts de Ny Boder aff Grund opmuret ved S. Anne Broe, som tilforn var uden for Kiøbenhafns Øster Port oc Vold, er nu inden for Porten oc den Ny Vold oc fortificatz, saa meget videre oc større end Kiøbenhafns Stad til Nørre Port, end den tilforn været haffver, oc ere samme H. M. Boder oc Vaaninger befattet udi 23. Stræder, oc hafver hver Strede saa mange Boliger oc Huse som efterfølger.

K. M. de Ny Boer.

Rosen Stredet haffver 26. Vaaninger, Nillike Stredet hafver 26. Lavendel Stredet 11. Balsom Stredet 25. Salvie Stredet 25. Merian Stredet 26. Thimian Stredet 26. Krusemynte Stredet 26. Thulipan Stredet 13. Vaaninger

Diuregaden den mellemste Recke, Elephant Stredet hafver 26. Hare Stredet 49. Cameel Stredet 45. Refve Stredet 41. Enhiørning Stredet 37. Ulffve Stredet 33. Biørne Stredet 29. Løffve Stredet 25. Hiorte Stredet 11. Vaaninger.

Gadernes oc Stedernes Nafne.


376

Den nederste Recke ved Stranden, Hinde Stredet haffver 9. Canin Stredet 24. Pindsvind Stredet 27. Katte Stredet 33. Elssdyr Stredet haffver 18. Vaaninger

Iblant disse Vaaninger, forloffvede den fromme Herre oc Konning at boe en Skolemester, som bemelte Folckes Børn oc Ungdom skulle lære at læse oc Skriffve. Item en Bartsker, en Brygger, en Bager, at saadanne dennem nær ved Haanden være kunde.

Neden for imellem disse Kongl. Mayts. Boder eller Huse oc Stranden, hafver der udi den fordum Papistiske Tjd, standet it Capel som kaltes S. Anne Capel, hvor fra var lagt en Bro, med store Kampe Steene ud i Stranden, at de som til Skibs ankom, kunde gaa der paa i Land, op til Capellet, der at giøre Offer, om de vaare med nogen Skrøbelighed belad, der efter at komme til deris Helbred igien, oc hafver jeg udi min Barndom hørt aff gamle Folck sige, at der samme Capel bleff ødelagt, fantes der nogle Læs Krøcker, som Krøblinge hafde kast der, oc ganget fra.

Uden for bemelte Kongl. Mayts. Vaaninger er nu Østerport udi en Ny Vold, som fra Stranden med 12. Mectige Runddeeler funderit er, hvilcken Vold strecker udi sin Lengde til Stranden Vester ud, saa at Kiøbenhafn blifver meget større, videre oc herligere fortificerit end den aldrig tilforn været hafver. Oc hafver Hans Kongl. Mayts. alle oc hver, som den Platz oc Ny Kiøbenhafn bygge oc indtage ville, skiønne Privilegier naadigste meddelet, som efterfølger:

 

S. Anne Capel oc Bro udi fordum Dage.

Først skulle alle de som ville bygge oc boe, udi den Ny Kiøbenhafns By, nyde oc beholde for dennem oc deres Efterkommere, alle de Frjheder oc Rettigheder inden oc uden Byes, som Kiøbenhafns Indbyggere nyde oc hafve.

Ny Kiøbenhafns Privilegier.


377

II. Oc hafver Hans Kongl. Mayts. bevilget, at alle de som aff Ny bygge, saavelsom de for Byens beste til Gader, Stræder, Torff eller deslige maa affbryde, oc igien opbygge, skulle udi 12. Aar være frj for all Skat oc Indqvartering.

III. Oc vil Hans Mayts. naadigske bevilge alle dennem som bygge ville udi forbemelte 12. Aar, Told frj all Bygnings Materialier, som de giøre beviselige for Statholderen, til deris Bygning oc Bolverck ved Stranden oc Canalerne at behøfves, dog at der med ingen Undersleff giøres, men straffes som ved bør.

IV. Oc de som ved Stranden fylle ville, paa de Stæder som kaldes Kongens Dam eller Demning, Dronningens Dam eller Demning. Iten Kongens Canal, Dronningens Canal, Printzens Canal ville opgrafve, skulle for dennem oc deris Effterkommere nyde, bruge oc beholde, all den Profit de der aff kunde haffve, hver for sit Fortog. Oc der imod være forplict, samme Canaler oc Haufner, hver for sit Fortog, med fornøden Boelverck at underholde, dog icke at gravere Skibe eller Skuder, ofver den sædvanlig Taxt, som aff Borgemestere oc Raad sættes.

V. Alle de som udi saa maade ville bygge paa forskrevne Stæder, udi den Fierde Artickel benefnt, skulle udi 15. Aar, være frj for Skat oc Indkvartering.

VI. Iligemaade advaris ocsaa alle oc en hver, at de icke bygge nogen Bygning ud paa Gaden indtil Rendestenen, men hvem udi saa maade ville hafve Skur, Udbygning eller Svibbuer for sit Hus, hand skal

 

378

der med indvige paa sin egen Grund, oc Gaden som er ordinerit beholder sin Brede u-behindret, etc.

Hvor tager man paa gandske Øster Siden saadan en beqvemmelig Reed for nogen Kiøbstæd, som den Reed er for Kiøbenhafn, paa hvilcken mand tryggelig kand ligge for Ancker, oc gaa til Seyels, med hvad Vind der blæser, i hvort mand vil seyle, det fremmede Nationer veed at berømme oc undrer paa, at vore Fædre icke hafver det saa betænckt, at det vel kunde derfore være it Nederlag for dem, oc Kiøbenhafns Indbyggere en stor Fordeel, Gevinst oc Baade.

Uden for bemelte Ny Vold, er oc at see det store vit begrefne Verck, som bleff giort (1644) fra Stranden Øster paa, oc strecker det til Stranden udi gien Vester ud, samme Verck bleff giort paa Universitetz oc Kiøbenhafns Borgeres oc Indvaanernis store Bekostning.

 

Det Ny Verck.

Imellem Ny Kiøbenhafn oc Hospitalet, uden for den ny Øster Port, bygges nu oc opsættes paa begge Sider den alfare Vey, mange skiønne Huse, to oc tre Loft høy, med anseelige Gaufle, oc store Hauffver hos.

Uden for disse tvende Fortificatzer, var udi fordum Tjd en Kongelig Gaard, udi fire Huse, med Stuer, Kammere oc Stalde indbyget, som kaltes Vartau, hves Herlighed oc Tillæg, var med skiøn Ager, Eng oc Fiske Vand, hvilcket Hans Mayts. høyloflig Ihukommelse, til en Fornøyelse oc Vederlag for de Fattiges Hospitals Huus udi Kiøbenhafn , som H. K. M. forordnet til it Drenge oc Pigers Tuct-Huus, derfor hafver Hans Kongl. Mayts. oplat, undt oc bevilget, for sig oc effterkommende Konger udi Danmarck det samme gamle Vartou, med hves Lycker, Haufver, Ager oc Eng som der nu tilligger, at skulle efter den Dag være oc blifve ævindelig perpetuerit til it Siughuus oc Hospitals Vaaning for de Fattige, hvor hen de siden (1617.) udfløttet. Men som den Sted dennem, omsider icke beqvemmet, da bevilget Hans

Gammel Vartou.


379

Kongl. Mayts. at der maatte funderis it andet Hospital nærmere til Kiøbenhafn til samme bemelte Fattige hvilcket saa bleff bygget aff fire Grundmurede Huse, med meget skiønne Hvelde Kieldere oc med Volde oc Grauffver der omkring ziret oc fuldfærdiget, hvilcken meget herlige oc berømmelige Bygning, paa de Fattiges egen Bekostning, som til nogle oc tyve tusende Currant Daler sig beløber. Udi dette Hospital spjses oc underholdes nogle ofver hundrede Fattige Menniske (oc fleere ligesom Tilleggen større vorder) meget vel berømmelig oc rundelig, ligesom Dagen tilhører Middag oc Aften, foruden ellers anderledis oc meere paa Høytids Aftener oc Dage, hvor med Bispen (som dem tit oc ofte besøger) oc Borgemesterne udi Kiøbenhafn, efter den loflige Fundatz der paa giort er, flittig oc omhyggelig Inspection oc Tilsiun hafver, saa alting der inde med de Fattige udi alle Maade vil handles oc tilgaar.

 

I dette Hospital er forordnet en Gudfryctig Erlig Mand som er Prior eller Forstander der offver, hand haffver udi Tieniste til Hospitaletz oc de Fattiges Gaffn oc Brug, saa mange Personer som efterfølger: En Prædickant, en Degn, en Skrifer, en Kældersvend, en Bager oc Brygger selff tredie, en Køckerske oc Kocke Pige, to Vognsvenne, en Portner, en Qvinde som udskifter Brød oc Øll iblant de Fattige, som oc hafver Tindfade oc Tindkander udi Forvaring. Tre Piger som røcter de Siuge, oc giør anden Hospitals Gierning, en Slacter, en Fæhyrde, som oc røcter Qveget om Vinteren, en Hackelste skær til Qveget om Vinteren, som oc er Torffve Foget om Sommeren, oc en Vang Giemmer om Sommeren.

Dette herlige Hospital er tillagt Bønder aff tretten Herreder som er udi Smørrums Herred 33. Bønder. Udi Sockelunds Herred 29. Udi Ølstycke Herred 11., Udi Thune Herred 10. Udi Sømme Herrid 3. Udi Ramsø Herred 9., Udi Faxe Herred 2. Udi Hammers Herred 1., Udi Ringsted Herrit 1. Udi Thusse Herred 5. Udi Vierløs Herred 5. Udi Ods-Herred 2.

Hospitals Tiunde oc Tienere.


380

Paa Møens Land udi Øster Herred 5. Udi Vester Herred paa Møen 4. Noch er der tillagt Kongens oc Kronens Part aff Tienden udi Søllerøds Sogen, illigemaade Kronens oc Kongens Parter aff Tienden udi Gientoft Sogen.

Her foruden er oc fra Erlig oc Velb. Peder Oxe, Danmarckes Riges Her Hofmester gifvet oc stiftet til 8. Senge udi Hospitalet, Bønder aff 5. Herreder, som er udi Thune Herred 5. Udi Ringsted Herred 1. Udi Bieffverskou Herred 4. Udi Stefns Herred 2. Udi Baase Herred 3. Alle disse forskrefne yder oc gifver Penge, Rug, Byg, Hauffre, Meel, Smør, Boelgalte, Lam Faar, Gies oc Høns, foruden den ordinarie Tillæg de Fattige er tillagt, da indkiøbes til dem at spjses aff ofver 80 Øxen oc 900. Lam saltet Torsk, Lax, Sild, Mackrel oc Tørfisk, oc alt det som got oc vel forvaret er.

Udi Papesteriet er der lagt til Hospitalet, Jordskyld oc for Siæle-Messer at holde, som beløfver sig til en god Summa Penge, foruden aff Toldboden udi Helsingnøer [!], hvor aff Hans Kongl. Mayts forærer oc gifver til ævig Tjd, Hospitalet to store Laster Salt.

Til dette Hospital hafver Doct. Jesper Brochmand Superintendent ofver Siælands Stict, med sin Hustru Sille Thønnes Daatter giffvet 6000. Speciel Rixdaler, der med 12. Senge stiftet er, Noch gaff hand (1650.) til Jul 1000. Specie Rixdaler til 2. Senge.

Om Sommeren (1649.) stiftet Doct. Hans Hansen Resen, den Tjd Theologiæ Professor i Kiøbenhaffns Academie, en Fundatz paa tvende Senge udi bemelte Hospital.

Dette loflige Kiøbenhafns Islandske Compagnie, hafver oc Hospitalet 2000. Speciedaler gifvet, der med de fire Senge stiftet haver.

 

Der er oc at berømme Kiøbenhaffns Velvjse Øffrighed aff, at de uden for Kiøbenhafns Nørre Port, hafver ved Pebling Søen ladet forordne oc stiftet it Pesthus, der ude at

Pesthuset uden for Nørrep.


381

indtage Fattige naar de bliffver siuge, oc Tieniste Folck, som tiene de Folck hos hvilcke liden Hielp var at formode, indtil de blifve igien helbrede oc vel til pas, oc kunde komme at tiene igien, saa de icke deris Helbrede igien, da blifver de der inde deris Ljfves Tjd. Disse blifve oc med god Vare Tect forsørget, oc med god Spjse forsiunet, oc det med Øffrighedens gode Flittighed. Disse Siuge ere oc beskicket hves dennem udi alle Maade fornøden være kand, oc iblant andet da er dennem oc en Præst beskicket, som om Søndagen oc Hellige Dage for dennem prædicke skal. Oc Hans Mayts. høyloflig Ihukommelse Konning CHRISTIAN den Fierde bevilget oc paabudet, at der skal leveris fra hver Kircke udi Siæland, som haffver 10. Pund Korn til Tiende, 1 R. Specie Daler, til samme Pesthuus for Kiøbenhafn, oc hvilcken ringere Indkomst haffver en halff Rixdaler levere oc gifve skal til hver Aars Dionysi Landemode udi Roeskyld, til de Fattiges bæste der inde at anvendes: Der er oc forordnet udi Kiøenhafns Kircker en Tafle som i alle Søndagers oc Hellige Dagers Høymesse omgaar, at giffves Hielp paa, til samme Pesthuus hvor til Meenighedens villig sig lader finde.

 

Til dette Huus er en Bartsker som de Siuge curere skal.

Den Gunstig Kiøbenhaffns Øfrighed, hafver oc forordnet, at der udi Kirckerne i Staden en Tafle oc omgaar om Fredagen til Høymesse at samle Penge paa, dennem der med at lønne oc betale, hvilcke som lader sig bruge til at hielpe oc redde, naar U-lycke med Ildebrand paakommer, om da nogen udi den Tilfald lider Skade paa sine Lemmer, saa ingen derfore skulle fortryde, at hand aff en Christen Kiærlighed, haffver ladet sig der til bruge.

Brand-Taflen udi Kiøbenh.

Den Ny Kircke Gaard som er uden for Nørre Port, er (1546.) stifftet, der en stor Pest i Kiøbenhaffn grasseret, hvor effter siden Kircken aff Timmer med Muur imellem opbygget bleff, hvor der da ingen Tieniste bleff forrættet uden Ljgprædickerne: Men (1628.) er den nedbrøt, oc igien aff vor Frue Kircke-Verger paa Universitetz Veyne, som der til Jus Patronatus hafver, da er den aff Grund opmuret, ocsaa giort til en Sogne-Kircke, for dennem som der boe ude, oc er den inden udi med Choer,

Den Ny Kircke uden for Nørrep.


382

Daab, oc Pulpituder stafferit, oc Alter Taflen som staar der inde, den som tilforn stod udi vor Frue Choer. Til denne Kircke, foræret Hans Mayts. høyloflig Ihukommelse en stor Klocke, oc ringes der uden paa Vact om Afftenen, oc aff Vact om Morgenen, ligesom udi Byen.

S. Nicolai Kircke som hafver været udi al sin Tjd en Sogne Kircke, dog icke udi saaden Bygnings Zirat oc Prydelse som den nu er. Thi førend at U-lycken tilslogs den (1627.) at hendis skiønne høye oc store Spijr nedfalt, oc slog Hvelfningen gandske ned langs Kircken, da for den Tjd, var den en mørck Kircke, hvor effter den siden igien under hendis forstandige Kircke-Verger, er bleffven meget herligere bygget oc repareret end den tilforn var. Udi denne Kircke er at see Choret som herlig formalet er, oc den smucke Bygning runt omkring Choret oc herlige Begrafvelse Stæder, oc Epitaphiis. Der er oc at see det berømmelige udstafferede oc anseelig Orgelverck, hves Lige udi Danmarck (Frederichsborg undertagende) icke haffver, paa hvilcke der leeges foruden de ordinarie Søndager oc Hellige Dage, om Mandagen, Onssdagen oc Fredagen, fra Paaske til Michaelis, fra 4. slet om Aftenen til 5 slet, oc fra Michaelis til Paaske udi de samme Dage udi Ugen fra 3. slet til 4. slet, mange skiønne Stycker oc Psalmer, paa hvilcke Timer Vinter oc Sommer, mange fornemme Folck sig da til Kircke forføyer, oc der med Lyst at høre.

Udi denne S. Nicolai (1529.) er vores Danske Psalmer som vi nu udi vore Kircker bruge, aller først bleffven siungen.

Her er at see udi denne Kirckes store oc brede Gang, trende store oc meget skiønne Messing Kroner saavel oc paa alle Pillerne meget skiønne store Messing Liuse Arme.

 

S. Nicolai Kircke udi Kiøbenhaffn.

Det hafver sig tildraget (1567) at udi S. Nicolai Kircke er en gammel Qvinde fremkommen som effter foregaaende Troloffvelse ville lade sig vie ved hendis siuffvende Mand, hvilcket

En underlig Historiæ.


383

der det røctedes, da holte alle Folck udi Kiøbenhafn det meget for Vidunderligt, hvorfore at mange kom til Kircken om Morgenen til Fro Prædicken at ville se der paa, oc der Vielsen for Choers Døren efter Prædicken skulle angaa, da trengde alle Folck sig til, at ville se den unge Mand oc gamle udleffvede Qvinde, hvilcket gaff en meget stor Bulder Opløff oc Trengsel, at Præsten neppelige kunde hafve Fred oc Ro til at vje dennem sammen, saadan en stor Trengsel, var der den Tjd for Choers Døren at ville see den unge Mand, oc meget gamle udleffvende Qvinde, at den ene den anden rusket oc tusket: Der den gamle Qvinde det saae, bleff hun vred oc sagde, saa de der omkring var det hørde, Jeg skal faa eder i Dag Otte Dage andet at tage vare end mig, en Part som det hørde, gafve sig ingen lenger Tancke der om, men andre lagde disse Ord paa Hierte: Men see hvad der skeede, oc ligesom hun truede oc sagde, saa gick det oc: Søndagen der efter da giorde hun det saa, med Troldoms Konst til Høymesse at der bleff it stort Mørck oc Oprør udi Kircken, at ingen kunde mercke hvor fra det kom, der ved alle forskreckedes, oc den ene sig imod den anden ville forsvare, somme søgte udi saa stor Mangfoldighed til Dørene at udkomme, saa Kapper oc Kaaber ginge udi Løbet, en Part der udofver blefve knuget, traad oc trengt, at de langsommelig Tjd det icke forvinde kunde, oc mange gaffve sig ud aff Vinduerne, der Almuen kom sig noget igien, erindred de dennem hvad Ord de tilforn hafde hørt aff hende, der hun forgangen Søndag var Brud, hvilcke Ord de gaffve Øfrigheden her udi Staden tilkiende, hvor effter bleff befalet at tage hende, oc hensætte hende, da efter hendis egen Bekiendelse om dette oc andet meere Ondt som hun udrettet haffde, bleff hun med andre fleere som hun undlagde, her for Kiøbenhaffn brent.

Her er oc at lofve det Trafiqverede Borgerskab udi Kiøbenhafn, hves Handel oc Kiøbmandskab, som nu langt offvergaar den, som for 30. 40. eller 50. Aar siden var i Kiøbenhaffn, hvilcket paakiender baade med mange herlige Skibe, som seyle om Aaret til Island, Ferøe Vestindien eller Guinien Hispanien,

 

384

Holland Engeland, Skotland, Franckerige, Aachangel, Stredet, Rijg, Narffven, Norrig, Grinland, Sverrig, Dantzig, Kønssberg, Reffvel, etc. Derforuden hafver de Kreyer, Boyerter oc Skuder, ved hvilcken Handel oc lyckelig Gevintz, Borgeriet mange skiønne anseelige Bygninger inden oc uden Byen opsætte, Kongl. Mayts. til Ære, oc Kiøbenhaffn til en Berømmelig Zirat oc Beprydelse.

Aff denne By Kiøenhafn udgick for faa Aar siden 4. Faner Folck paa Munstring, men efftersom den Aarlige tiltager med Folck, da udgaar paa Munstring nu 9. Faner, oc om det var fornøden, kunde vel nu fire gange 9. udgaa, oc med Tjiden fleere.

Kiøbenhaffns Stads Vaaben er Tre Taarn, med Sol oc Maane Stierner paa hver Side Taarnene.

Udi denne Kongelige Kiøbstæd Kiøbenhaffn, hafver Hans Kongl. Mayts. forskreffvet Stændernes Fuldmectig udi Danmarck, at udvelge Høybaarne Her Christian den Siette til Printz ofver disse høyloflig Konge Riger Danmarck oc Norrig, hvilcken Udvelgelse angick paa Kiøbenhafns Slot, (1650. den 12. Junij) hvor siden Hans Kongl. Mayts. Aaret der effter, med Hans Mayts. Høyvise Raads Raad, denne Betenckning, Ordinantz oc Skick om Rigieringen, som udi Printzens u-myndige Aaringer at forestaa, føres skulle, om Hans Mayts. ved Døden affgick, førend Hans Førstelige Naade Regimentet antog, hves Indhold er som efterfølger:

 

385-390

[Betænkningen herom]


391-439

[Om det Fructbringende oc Profiterlige Compagnie]


440

Her kan jeg icke forbjgaa, at jeg jo oc formelder, noget om den Konstrige oc vel bekiente Kongl. Majest. Picter & Sculpter Carl von Mander, som Residerer udi Kiøbenhaffn, hos hvilcken er med megen stor Lyst oc Forundring, icke alleeniste mange liffactig atskillige høyloflige Konger oc Potentater, saavelsom oc andre Høyædele oc Velbaarne berømmelige Mænds Contrafeyer, oc andet som efter Anathomiæ Konsten brugeligt er, men end oc andet meere, aff Rariteter oc Antiqviteter som aff hans høye Konstes udspickulerede Skarpsindighed giort er, detz atskillig mange slags icke jeg her beskriffve kand, hvilcket hand frjvilligen lader tilsiune icke for hver Liebhaber, som det begier, oc er det verd at see, hvilcket fremmede Folck, som meget underligt paa andre Stæder seet haffver, dette oc icke nocksom loffve oc berømme kand.

Udi fremfarne høyloflige Kongers Tjder, da haffver det været paabudet aarlige, fra S. Bartholomei Dag oc til S. Dionysi Dag, som er paa 6. Ugers Tjd, da skulle alle oc hver, som noget Gods oc Vahre aff Kiøbenhaffns Porte udføre ville, der aff giffve en liden ringe Told, men der Hans Majest. var 1648. kommet til Regimente, da efterlod hand den, oc icke meere at tages aff nogen.

 

441

Christianshaffn.

Fra Kiøbenhafns Slotz-Platz langs Børsen, oc Henrich Møllers skiønne Grundmurede Huse, er giort oc funderit aff Grunden op udi Stranden oc ofver Dybet oc den strjdige Strøm, en vældig Bro, til en Ny funderit Kiøbstæd Christianshaffn, som H. Majest. Konning CHRISTIAN den Fierde oc Store, høyloflig Ihukommelse paa Amage-Land stifftet haffver, hvilcken herlig anseelig Kiøbstæd med mange kostelige Bygninger, Grundmured aff Steen opsættes, oc andre meget herlige, høye, zirlige oc store Huse aff Tymmer med Steen imellem mures, bygges, hvilcke med Danske oc udlendske Folck oc Luterske Religions Forvante, bevaanes. Samme Kiøbstæd er udi sine Gader, Stræder, Ting, Kircke, Skole, oc andre Byens Nøtte, forordnet, oc med aff Grunden opmuret Port oc Windebroe for Staden, imellem Byen oc Amager-Land opsæt, samme Kiøbstæd er med Volde oc Skantzer ziret, oc Kongl. Kiøbstæds Frjhed benaadet, oc med tvende første Borgemestere, den ene ved Naffn Jacob Dreyer fød i Halmsted, den anden ved Naffn Jacob Matzen fød i Wjssby paa Gulland, oc fire Raadmænd oc en Byfoget, som Rætten der betienne skulle forordnet. Oc effter som samme Kiøbstæd med Danske, Tydske oc Hollandske Folck besættes oc bevaanes, som er aff den reformerede Lutherske Religion, da haffver Hans Kongl. Majest. høyloflig Ihukommelse Konning Christian den Fierde, der saaledis for got anseet, at Kircke-Tiennisten om Søndage, Hellige Dage, Bededage, oc andre, baade ellers Onssdags Tienniste, saa vel oc Lijg-Prædickener, paa Danske oc Tydske skulle forrættes, hvor til forordnet oc beskicket er, en Dansk oc en Tydsk Prædickanter som hver sin Tienniste udi en Kircke, der til beskicket er, forætte skal, efter vor Christelige oc høyloflige Kongelige Danske Kircke Ordinantze, hvilcke tvende Prædickantere lønnes aff Meenigheden

 

Christianshaffn.


442

oc deris Tilhørere (ligesom Præsterne udi Kiøbenhaffn) hver aff sin Sogen oc Meenighed, baade med Offer paa Høytidelige Dage, oc med Løn til Paaske oc Michaels Dag, oc om det icke forsla kand, da haffver Hans Majest loffvet, med meere er til at hielpe.

Med denne Christianshaffns Kiøbstæd, haffver Lænsmanden paa Kiøbenhaffns Slot Inspection oc Commando offver, at raade, biude oc befale, oc Indvaanerne hannem hørig oc lydig at være, oc hans Befaling paa Kongl. Majst. veyne at effterkomme, som tro lydige Borgere Indvaanere oc Ædsvorne Undersaatter.

 

Denne Kiøbstæds Borgere oc Indbyggere haffver Hans Majest. høyloflig Ihukommelse giffvet oc meddeelet skiønne oc gode vel beskickede Kiøbstæds Privilegier, som til den Stad beqvemme kand, der hos oc samme Kongelige Kiøbstæd, med it meget herligt Stads Vaaben udi deris Secret gifvet, som er it blaat Taarn med Tre Kroner, H. M. Nafn, med tvende hosfølgende Løwer oc 2. Faner. At dennem oc icke udi Staden skulle være mangel paa Vand, u-anseet Byen er funderit saa, at den haffver trint omkring sig det Store Haff Stranden, som oc gaar igiennem Staden, at mand kand det med Lyst oc Forundring see, haffver dog Hans Majest. hølyoflig [i. e. høyloflig] Ihukommmelse, der ferske Vand som gaar igennem den lange Bro, oc er ledsaget ved Blyrender, som ligger igiennem Stranden oc den stridige Strøms Dyb, hvor paa enfoldige Folck, maa sig vel der offver storlige forundre, offver hvilcke Render de store Hans Majest. Skibe kand offverføres, ind udi den Hans Majest. Ny Haffn til Tyhuset. Samme Vand er ocsaa indledsaget udi mange fornemme Borgers Gaarde, der udi Christianshafn, oc ellers for alle andre gemeen Folck paa Torget, hvor det oc hentes kand, aff hvem det fornøden haffve.

Christianshaffns. [!]


443

Amage-Land oc detz Danske oc Hollender Bønder.

Men her uden for Christianshaffn, boer paa Amage-Land som er en Mijl stort, tvende slags Folck oc Bønder, det ene slags er Danske Bønder, det andet ere Hollender, de Danske haffve boet der aff fordum Tjd, førend de Hollender hvilcke Danske Bønder er atskilt fra de Hollender, som haffver deres egen Kircke oc Dansk Prædikant. De Hollender besynderlig haffver oc deres egen Kirkce oc Prædickant, oc ere de Hollender allerførst kommet did, udi Konning CHRISTIERNS den Andens Tjd, at boe oc bygge, hvilcke Hans Majest. forskriffve lod, efftersom det er it synderligt slags Folck, som fornemmelig med Fæned oc Qvæg veed at handle, oc med atskilligt slags Melck, Smør oc Ost veed at omgaas. Disse Hollender haffver oc udi fordum Tjd, vist besynderlig paa hvad Maneer de kunde fange Vildgies, hvor de sig meget lagde efter, oc sig der paa beflittet, at de om Torge-Dagene førde mange til Kiøbenhafffn, baade leffvende oc Døde, hvilcke mand løstet at hafve for billigt værd.

Ellers er der paa dette lidle Land en lystig Hare-Jact, med Falcke for Hans Majest. oc Dronningen, oc andre Fremmede, naar det dennem forloffves oc tilstædes.