Indholdsfortegnelse

 

II.

Redaktør Søren Hansens Beretning om
Begivenhederne i København i Dagene omkring den
1. Juli 1944. *)

 

De kommunale Institutioners Hjælp til Københavns Befolkning
i Generalstrejke-Dagene.

I de skønne Midsommerdage omkring den 1. Juli oplevede vor Hovedstad Krigens Gru paa en anden Maade end hidtil. Dens Gader drak Blod, og Befolkningen afspærredes med Timers Varsel fra alle livsvigtige Tilførsler, alt medens Ambulancerne i en stadig Strøm maatte køre døde og saarede til Hospitalerne. Omkring 100 Familier mistede et af deres Medlemmer og mere end seks Gange saa mange blev saaret under de blodige Begivenheder. Vore Døde er begravet i Stilhed. Siden har vi bøjet Hovederne og sendt de smertede Hjem en Vemodstanke. Livet, der skal leves videre, læger efterhaanden Saarene, men Arrene bliver tilbage. Den efterfølgende Beretning vender kun indad mod de kommunale Funktioner i Dagene umiddelbart forinden og under den dramatiske Generalstrejke. Det var Uroen om Spærretidsordningen, som udløste Generalstrejken Fredag Morgen den 30. Juni. Aftenen i Forvejen var Sporvejsdriften blevet forstyrret ved, at nogle Vogne væltedes af Sporene, og det kørende Personale truedes. Angrebet paa Sporvejene føltes saa faretruende, at Sporvognsfolkene ikke turde køre Fredag Morgen uden en effektiv Politibeskyttelse paa de farligste Strækninger. Da Politiet ikke straks var indstillet paa at opfylde Kravet herom, kørte en Del Vogne ikke ud om Morgenen, og de øvrige søgte efterhaanden tilbage til Remiserne. Kl. 7,30 var der ikke flere Sporvogne paa Gaderne. Umiddelbart herefter holdt Telefonbetjeningen op med at ekspedere Samtaler, og dermed var den spontane Generalstrejke i rivende Udvikling. Paa mindre end to Timer standsedes alt Arbejde. Generalstrejken var total.

Fredag Formiddag indkaldte Udenrigsministeriet Repræsentanter for

*) I Dagene fra den 29. Juni til den 5. Juli (Generalstrejkedagene) blev Politiets Beretning ikke udsendt. I Stedet udsendtes paa Magistratens Foranledning til Orientering for Kommunalbestyrelsen m.fl. ovenstaaende af Redaktør Søren Hansen udarbejdede Redegørelse.


162

Hovedorganisationerne, Erhvervsorganisationerne og Overborgmesteren til Forhandling og Raadslagning om Situationen.

De hjemmeværende Medlemmer af den samlede Magistrat og de Medlemmer af Borgerrepræsentationen, der søgte Forbindelse med Raadhuset, holdt permanent Møde Fredag, Lørdag, Søndag og Mandag. Her refereredes Forhandlingerne i Udenrigsministeriet og Beslutninger vedrørende ekstraordinære Foranstaltninger blev truffet. I Møderne i Udenrigsministeriet deltog dels Overborgmesteren alene, dels Overborgmesteren og Borgmester H. P. Sørensen, og dels Overborgmesteren, Borgmester H. P. Sørensen og Borgerrepræsentationens Formand.

Følgende uofficielle Depecher giver et umiddelbart Billede af Begivenhedernes fortsatte Udvikling:

 

Fredag den 30. Juni:

I Formiddags Kl. 11,15 kom Overborgmester Viggo Christensen, Borgmester H. P. Sørensen og Borgerrepræsentationens Formand, Direktør Fløtkjær, tilbage fra Udenrigsministeriet og kunde meddele, at Dr. Best har givet Besked om, at Generalstrejken og Konflikten iøvrigt skal være afviklet i Løbet af i Dag; sker dette ikke, vil man fra tysk Side træffe de skarpeste Foranstaltninger; der nævnes som en af de nærliggende Muligheder, at man vil afskære Hovedstaden fra Forsyningerne udefra og samtidig standse Værkerne, idet saadanne Foranstaltninger var truffet i større Byer i andre besatte Lande.

Borgmester H. P. Sørensen kunde meddele, at Værkerne nu bliver besat af dansk Politi, og at Forsyningerne herfra vil blive opretholdt under Situationen, saaledes som denne ligger i Øjeblikket.

Der arbejdes paa at faa udsendt et Opraab til Hovedstadens Befolkning fra Arbejdsgiverforeningen, De samvirkende Fagforbund, Kommunalbestyrelserne, Departementscheferne, Erhvervsorganisationerne og de politiske Partier.

Generalstrejken begyndte med, at Sporvognene indstillede Driften for at forhandle om politibeskyttelse. Der er i Aftes væltet 5 Sporvogne, men ingen Sporvognsfolk er dræbt eller saaret.

 

Kl. 13,30.

Der er opnaaet Tilsagn fra Sporvejsfolkene om Genoptagelse af Kørslen i Morgen tidlig. Der føres Forhandlinger med Telefonselskabets Personale om Aabningen af Telefontrafikken i Morgen.

 

Lørdag Formiddag.

Kl. 21-22 Fredag blev samtlige Gas-, Vand- og Elektricitetsværker besat af relativt stærke tyske Afdelinger, Ørstedsværket saaledes af 150 Mand. Paa dette Tidspunkt havde dansk Politi Vagt paa Værkerne. Be-


163

sættelsen skete uden Episoder. De tyske Befalingsmænd meddelte Politiet, at de havde Ordre til at standse alle Forsyninger fra Værkerne, og til Udførelse af denne Ordre medfulgte et Antal Teknikere. Afbrydelsen udførtes paa en saadan Maade, at Forbindelsen hurtigt kan etableres paany. I Dag har Tyskerne ventileret Muligheden af at sætte Ørstedsværket i Gang, saaledes at Dagmarhus og enkelte Fabrikker, som arbejder for Tyskerne, kan holdes i Gang. Der er dog saa store tekniske Vanskeligheder forbundet hermed, at man paa Forhaand er utilbøjelig til at tro, at denne Foranstaltning kan gennemføres.

I Gaar fandt en Række Forhandlinger Sted mellem Repræsentanter for Udenrigsministeriet, de samvirkende politiske Partier, Erhvervsorganisationer, De samvirkende Fagforbund, Arbejdsgiverforeningen, Industriraadet, København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Forhandlingerne drejede sig om Udformning af en Henvendelse til Befolkningen. Der opnaaedes Enighed om en Udtalelse af følgende Indhold:

"I Forstaaelse med Cheferne for Centraladministrationen og Repræsentanter for de samarbejdende politiske Partier ønsker vi undertegnede Repræsentanter for Hovedstadskommunerne samt danske Arbejds- og Erhvervsorganisationer at rette følgende Henvendelse til Befolkningen i Anledning af den Situation, som er opstaaet som Følge af, at Besættelsesmagten beklageligvis har ment at maatte iværksætte forskellige Foranstaltninger *).

Arbejdsnedlæggelsen i København har bragt Hovedstadens Befolkning i en skæbnesvanger Situation. Konsekvenserne af en fortsat Strejkebevægelse er uoverskuelige. Tilførslen af Levnedsmidler og andre Livsfornødenheder til Hovedstaden svigter allerede og vil i Løbet af korteste Tid gaa helt i Staa. Faren for Indgreb med Virkninger af uoprettelig Karakter er overhængende. Genoprettelse af Byens normale Liv er en nødvendig Forudsætning for, at truende Ulykker skal kunne undgaas.

Alle og enhver opfordres derfor indtrængende til straks at genoptage deres daglige Gerning.

København, den 1. Juli 1944."

 

Da dette Udkast Fredag Kl. 19 blev forelagt Dr. Best af Direktør Svenningsen i Udenrigsministeriet, erklærede Dr. Best, at han ikke kunde godkende Formen, som efter hans Opfattelse havde en Brod mod Tyskerne. Han tilføjede, at de tyske Myndigheder havde besluttet at skaffe Ro og Orden i Byen ved egen Magt, og at dette vilde ske til Lørdag Formiddag. Det næste Skridt blev, at Tyskerne som nævnt besatte Værkerne.

Natten til Lørdag er der blevet dræbt 16 Mennesker og saaret 221 paa de københavnske Gader. I Løbet af Fredagen var der 40 Brande i Byen,

*) Fremhævet her [i. e. i den trykte text]


164

hvoraf de største var Branden paa "Buldog", Skræderiet, Korsgade 16 og paa Konfektionsfabrikken, Stengade 36-38. Ambulancerne havde 270 Udrykninger.

Kl. 9 Lørdag Morgen fandt et nyt Møde Sted i Udenrigsministeriet mellem de danske Myndigheder. Det besluttedes her at meddele Tyskerne, at saafremt der bliver aabnet for Vand, Gas og Elektricitet, er man villig til at udsende Henvendelsen om Genoptagelse af Arbejdet. Henvendelsen vil i saa Fald blive holdt i den allerede besluttede Form. Opraabet er allerede trykt og ligger klar til Udsendelse. De nye Forhandlinger med Dr. Best finder Sted først paa Eftermiddagen.

Der træffes i Øjeblikket (ved 11,30-Tiden) Forberedelse til at sætte Folkebespisningen i Gang; men paa Grund af Arbejdsnedlæggelsen lader dette sig kun gøre i stærkt begrænset Omfang. Man søger ogsaa at sikre Mælk til Spædbørn.

Hvad Tyskerne har foretaget sig i Retning af at afskære Byen fra Tilførsler udefra, er ikke helt klart, men det menes, at Hovedvejene i Morges er spærret for Tilførsler.

 

Lørdag Eftermiddag.

Dr. Best har som nævnt nægtet at akceptere Hovedstadskommunernes og Erhvervsorganisationernes Opfordring til Hovedstadsbefolkningen om at gaa i Arbejde. Udtrykket "beklageligvis" er uantageligt og, tilføjer Dr. Best, "Danskernes sædvanlige Forsøg paa at irritere." Tilførslerne af Vand, Strøm og Gas vil dog blive etableret, før Arbejdet skal genoptages, saaledes at Befolkningen kan faa Lejlighed til at vaske sig og lave Mad, inden den gaar i Arbejde.

Dr. Best kræver nu, at Formanden for De samvirkende Fagforbund Hr. Eiler Jensen og Departementschef Eivind Larsen fratræder deres Stillinger, men man vil ikke blande sig i, hvem der bliver deres Efterfølgere.

Dr. Best henstillede endvidere, at der ved Arbejdets Genoptagelse gives Adgang til Overarbejde, for at Arbejderne kan faa Lejlighed til at indvinde den tabte Arbejdsfortjeneste.

Udenrigsministeriet havde paany overfor Dr. Best nedlagt Protest mod Schalburgkorpsets og dets enkelte Medlemmers Optræden og forlangt Indskriden derimod, hvilket foranledigede, at Tyskerne i Dag havde nedlagt Forbud mod, at Schalburgkorpsets Medlemmer deltog i Patruljering eller overhovedet viste sig paa Gaderne i Uniform.

De danske Myndigheder er besluttet paa ikke at udsende Opraabet, med mindre Dr. Best frafalder Kravet om Eiler Jensens og Eivind Larsens Afgang. Beslutningen om dette Standpunkt bliver meddelt Dr. Best i et nyt Møde med Direktør Svenningsen senere i Eftermiddag.


165

Borgmester H. P. Sørensen venter, at der vil blive aabnet for Vand, Gas og elektrisk Strøm i Morgen Søndag.

Det kan endvidere oplyses, at der i Tiden mellem Kl. 8 og 15 i Dag er saaret 114 Mennesker og i hvert Fald dræbt en halv Snes. Særlig haardt er det gaaet til paa Amager, hvor baade Landtropper og Flyverne har beskudt Holmbladsgade.

Der vil sandsynligvis blive udstedt en tysk Proklamation, hvorefter Arbejdet kræves genoptaget Mandag Morgen.

 

Søndag.

Under Forhandlingerne i Gaar stillede Dr. Best Kravet om, at Formanden for De samvirkende Fagforbund, Hr. Eiler Jensen, og Departementschef Eivind Larsen skulde gaa, da deres Indstilling var tyskfjendtlig. Dette Krav medførte, at man fra dansk Side definitivt besluttede sig til ikke at udsende Opraabet til Befolkningen, dersom Kravet opretholdtes. Saaledes laa Situationen, forinden et nyt Møde med Dr. Best skulde finde Sted. I Mellemtiden indfandt sig i Udenrigsministeriet en Herre fra det tyske Gesandtskab og gav Udtryk for sin Forfærdelse over, at man vilde tvinge Eiler Jensen bort. Den paagældende Herre, som siges at være Lederen af den tyske Handelsdelegation, Dr. Walther, stillede i Udsigt, at Kravet kunde frafaldes og Forsyningerne af Strøm, Gas og Vand genoprettes Søndag Aften. Betingelsen herfor maatte være, at man lod Udtrykket "beklageligvis" udgaa af Opraabet til Befolkningen, samt at Politiet i Fremtiden skrider mere energisk ind overfor Plyndringer; endvidere at der optages Forhandlinger om hurtigere Udrykning i visse Tilfælde. Spørgsmaalet om Indskriden ved Plyndringer havde Politiet allerede af egen Drift ordnet, og det erklærede sig villig til at optage de ønskede Forhandlinger. Dr. Best tiltraadte den af Dr. Walther foreslaaede Ordning, ligesom der blev givet Tilsagn om, at der Kl. 17 vilde blive aabnet for elektrisk Strøm og Kl. ca. 21 for Vandet. Herefter besluttedes det at udsende Opraabet til Befolkningen.

 

Opraabet, som udsendes i Eftermiddag, har Ordlyden:

"I Forstaaelse med Cheferne for Centraladministrationen og Repræsentanter for de samarbejdende politiske Partier ønsker vi, undertegnede Repræsentanter for Hovedstadskommunerne samt danske Arbejds- og Erhvervsorganisationer at rette følgende Henvendelse til Befolkningen i Anledning af den Situation, som er en Følge af den sidste Tids Begivenheder.

Arbejdsnedlæggelsen i København har bragt Hovedstadens Befolkning i en skæbnesvanger Situation. Konsekvenserne af en fortsat Strejkebevægelse er uoverskuelige. Tilførslerne af Levnedsmidler og andre Livsfornødenheder til Hovedstaden svigter allerede og vil i Løbet af korteste


166

Tid gaa helt i Staa. Faren for Indgreb med Virkninger af uoprettelig Karakter er overhængende. Genoprettelsen af Byens normale Liv er en nødvendig Forudsætning for, at truende Ulykker skal kunne undgaas.

Alle og enhver opfordres derfor indtrængende til straks at genoptage deres daglige Gerning."

 

Folkebespisningen er nu iværksat paa den Maade, at der i Dag udleveres (sælges) 45.000 Daaser Svinekødkonserves fra 22 Steder i Byen, hovedsagelig Skoler. Hospitalernes Forsyninger er sikret fuldt ud, og der er tilstrækkelig Mælk til Spædbørn.

Til de københavnske Hospitaler er der i det sidste Døgn (sluttet Kl. 24) indbragt 203 Personer, hvoraf 23 er eller var døde. De autentiske Tal for hele Perioden er 30. Juni: 221 (deraf 16 døde), 29. Juni: 53 (7 døde), 28. Juni: 16 (0 døde), 27. Juni: (3 døde), 26. Juni: 54 (7 døde).

Den 1. Juli blev der i Løbet af en Time indbragt 67 Personer til Sundby Hospital, hvoraf en stor Del var blevet saaret, da en Flyvemaskine aabnede Maskingeværild mod Holmbladsgade, samtidig med at der blev skudt fra Patruljerne.

 

Mandag Kl. 10.

Tidligt i Morges kørte Borgmester H. P. Sørensen i Sporvogn ud fra Valby Remise, men naaede ikke ret langt, før Ruderne blev knust. Ogsaa andre Steder blev Sporvognene stærkt forulempede i de tidlige Morgentimer. Københavns Politi meddeler, at der Kl. 7,45 er skudt paa en Sporvogn paa Hjørnet af Værnedamsvej og Gl. Kongevej. Angriberne opgives at være tyske Soldater, men Sporvejsdirektør Juel-Hansen kender intet til Episoden. Politiet opgiver ligeledes, at SS-Soldater Kl. 7,54 har skudt paa en Sporvogn i Valby, men Sporvejsdirektøren har heller ingen Orientering om dette Tilfælde. Kl. 8,27 blev Funktionærerne og politiet angrebet ved Sundby Remise, hvor ca. 1000 Mennesker havde samlet sig. I dette Tilfælde blev der ligeledes skudt. Episoden bekræftes af Sporvejsdirektøren, men man ved ikke, om det er Danskere eller Tyskere, der har skudt.

Endnu kører enkelte Sporvogne, saaledes paa Linjerne 8, 2, 14 og 13, men om Kørslen opretholdes, er usikkert.

Tyskerne har til Morgen rekvireret en halv Snes vognladninger Kød, som stod uaflæsset ude ved Kødbyen. Man frygter, at Tyskerne ogsaa vil rekvirere de tilbageværende Beholdninger af Flæsk i Køleanlæggene. Personalet paa Folkekøkkenerne er gaaet i Dag. Begrundelsen er, at man har været ude for Trusler.

Der er tilført Grønttorvet en halv Snes Vogne med Grøntsager, en i Forhold til det normale Forbrug ganske forsvindende Mængde.

Direktør Gjersing, Storkøbenhavns Kartoffelcentral, oplyser, at der


167

i Dag er fordelt et Parti nye Samsøkartofler (ca. 40.000 kg) til Byens Grønthandlere. Hospitalernes Forbrug af Kartofler er fuldt dækket til den 10. Juli.

Kl. 10,30 gav det tyske Militær Sporvejsledelsen Ordre til uopholdeligt at faa Sporvognskørselen genoptaget. Saafremt dette ikke sker, vil man arrestere Fagforeningsformanden, blev der tilføjet, samt Borgmester H. P. Sørensen og eventuelt andre ansvarlige.

 

Mandag Eftermiddag.

Sporvognene kører igen. Der er to Betjente paa Forperronen. Driften er omtrent normal.

Det lykkedes imidlertid ikke at faa Arbejdet i Gang Mandag Morgen. Dels kørte Sporvognene ikke, dels var de fleste Arbejdsgivere ikke forberedt derpaa. Mange var forblevet uden for Spærrezonen og næsten ingen Steder tændte man under Fyrene.

Dr. Best har meddelt Direktør Svenningsen, at det vilde være mest hensigtsmæssigt, om der blev udsendt en Radiomeddelelse. Henstillingen blev ikke modtaget med Venlighed, men efter nogen Overvejelse er fhv. Statsminister Buhl gaaet ind paa at tale under Forudsætning af, at der ogsaa tales fra anden politisk Side, og fra Arbejdernes, Arbejdsgivernes og Kommunalbestyrelsernes. Overborgmesteren, som ogsaa opfordredes til at deltage, stillede som Betingelse, at Talen ikke skulde censureres; det samme forlangte de øvrige Deltagere i Udsendelsen. Fra tysk Side akcepteredes de stillede Forudsætninger, hvortil ogsaa hørte den, at Strejfpatruljerne skulde indskrænkes udenfor Spærretiden, og at de tyske Tropper skulde trækkes tilbage, saasnart Byens Liv havde antaget normale Former. Da Forudsætningerne saaledes var tiltraadt, blev Radiotalerne holdt. Overborgmester Viggo Christensen talte paa Hovedstadens Vegne. Talen havde følgende Ordlyd:

"Vor gamle Hovedstad gennemlever i disse Dage skæbnetunge Timer.

Landets store Hovedstad kan ikke brødføde sig selv. Vi er henvist til at skulle have vore Levnedsmidler fra det øvrige Land.

Den totale Arbejdsstandsning, der er iværksat, har allerede bragt Sulten som Gæst i vor By. Fortsættes Situationen, vil der inden mange Dage herske den bitreste Nød og Elendighed hos dem, der bor i og har deres Gerning i Hovedstaden.

Det er derfor absolut nødvendigt, at Arbejdet genoptages overalt, og at Livet saa snart som muligt kommer i normal Gænge.

Enhver, der har Evne til logisk Tænkning og til at vurdere Magtfaktorers Forhold til hinanden, maa kunne indse, at en Fortsættelse af Arbejdsstandsningen ikke alene vil føre til Sult og Elendighed, men ogsaa til andre Ulykker og svære Byrder for Befolkningen.


168

I Overensstemmelse med det Opraab, der er udsendt fra Byens Erhvervsorganisationer, anmoder jeg derfor indtrængende alle Byens Borgere, Arbejdere og Arbejdsgivere, Erhvervsdrivende, Handlende om at genoptage Arbejde og Virksomhed snarest muligt og derved afværge den Nød og de Ulykker, der truer Hovedstaden.

I en vanskelig Stund for vor By er det enhver Borgers Pligt at yde sin Indsats til eget og fælles Bedste, og i det foreliggende Tilfælde er det en uafviselig Pligt at faa Arbejdet i Gang.

Derfor er det min indtrængende Opfordring til alle Byens Borgere, at de genoptager Arbejde og Virksomhed."

 

Tirsdag Kl. 12.

Den kommunale Forvaltning fungerer nu normalt igen, Sporvognene kører nogenlunde planmæssigt, og Værkerne er atter oppe paa fuld Kapacitet. Den allerede planlagte Fordeling af visse Varer bl. a. gennem Brugsforeningerne er blevet overflødig ved Genoptagelsen af Arbejdet.

Brugsforeningerne havde lovet at stille deres Organisation til Raadighed, dersom Strejken fortsatte i Dag.

Ved 11-Tiden henvendte Fællestillidsmanden hos "Burmeister & Wain" sig til Kommunen og spurgte, om man kunde levere Frokosten til Arbejderne. Kommunen kunde tilbyde at levere Middagsmad (Kødboller og Sødsuppe) med to Timers Varsel. Der blev imidlertid ikke Brug for Tilbudet, idet Virksomheden gav Arbejderne Lov til at gaa ud for at købe Mad. Arbejderne lovede at komme igen i Morgen tidlig. I Løbet af Dagen leverer Kommunen de for i Morgen nødvendige Forsyninger af Brød til B. & W.s Kantiner.

Under Konflikten har Tyskerne forlangt at faa udleveret Tegninger over Værkernes Forsyningsledninger. Da man imidlertid ikke raader over Kopier at de paagældende Tegninger, har Tyskerne bebudet at ville fotografere Originaltegningerne. Allerede i Formiddags har de været hos Vandforsyningen. Hensigten med Tegningerne frygtes at være et tysk Ønske om i givet Fald at kunne afbryde Forsyningerne til bestemte Kvarterer.

Den sidste Meddelelse er strengt fortrolig.

 

Detailberetninger om Kommunens Hjælp til Befolkningen.

Da Arbejdet først var genoptaget, udfoldede Livet sig tilsyneladende normalt igen, men der gik endnu et Par Dage, før Kanonen foran Raadhusporten, Maskingeværrederne i Muslingeskallens Udgravninger, Vagtmandskabet, "de spanske Ryttere", Maskingeværstillinger o. l. andre Steder i Byen blev trukket tilbage. Umiddelbart derefter er følgende Detailberetninger udarbejdet for de kommunale Institutioner, som berørtes særligt af Situationen eller fik forøgede Opgaver. Dette gælder


169

fortrinsvis Værkerne, Sporvejene, Forsyningen, Hospitalsvæsenet, Brandvæsenet og Ambulancetjenesten.

 

Sporvejene og Værkerne.

Torsdag Aften (den 29. Juni) stormedes Sporvognene i Istedgade. Konduktørerne blev truet, en enkelt med Brosten, desuden kørte en Bil op under en saadan Episode og affyrede 2 Salver mod Menneskemængden, hvorefter Bilen skyndsomst forsvandt ind mod Byen. Et Øjeblik senere kom 7 Ambulancer og samlede de saarede op. - Næste Morgen kørte nogle Sporvogne ud, medens andre blev i Remiserne. Det kørende Personale krævede absolut Sikkerhed mod Forulempning paa Vognene, desuden vilde man ikke gaa hjemmefra før Kl. 5 Morgen og være hjemme inden Spærretidens Begyndelse. Endvidere forlangte man Politipatrulje paa de mest udsatte Steder, f. Eks. i Istedgade. Det kørende Personale var noget utilfreds med Sikkerhedstjenesten og opskræmt over Befolkningens Holdning. Saaledes laa Situationen Fredag Morgen. De Vogne, der allerede var kørt ud, blev efterhaanden trukket tilbage, og Kl. 7,30 var der ingen Sporvogne paa Gaderne. S-Togstrafikken indstilledes helt Kl. 9. For Elektricitetsforsyningens Vedkommende saa det oprindeligt ikke saa truende ud. I yderste Nødsfald behøvede man faktisk kun Mandskab til Transformeringen af den Strøm, man kunde faa fra Kyndbyværket og N. E. S. A. Og dette Arbejde kunde et faatalligt Mandskab stort set klare.

Gasværkernes Beholdere var fyldte, og med det nedsatte Forbrug kunde man klare sig hermed et Par Dage. Det samme var Tilfældet med Vandet. Med nedsat Forbrug og Tryk kunde man godt strække Vandbeholdningen noget, navnlig da alle Virksomheder i Byen laa stille. ­ Driftsholdene paa Værkerne lovede at fortsætte, medens Arbejdsholdene gik i Løbet af Fredagen. Sabotagevagten gik ligeledes, men som Erstatning herfor indsattes Politivagt. Fredag Aften mellem Kl. 20 og 22 blev Værkerne besat af tysk Militær. Til Valby Gasværk ankom 200 Soldater, til Ørstedsværket 150 og til Østre Gasværk ligeledes 150. Samtidig med at Tyskerne rykkede ind, trak det danske Politi sig tilbage. Den Kommanderende for de enkelte Afdelinger meddelte, at han havde Ordre fra den Rigsbefuldmægtigede til at lukke for Forsyningen fra Værket. Paa Gasværkerne meddelte de tyske Teknikere, at der ikke skulde slukkes under Retorterne. Trykket blev nedsat til 30 mm, hvilket er det laveste Tryk, dersom man skal undgaa Dannelse af Knaldgas. Paa Frederiksberg Gasværk nægtede Sabotagevagten iøvrigt - at lukke op, hvorefter Tyskerne sprængte Porten og begyndte at skyde.

Søndag Aften blev der atter lukket op for Strøm, Gas og Vand. Efter at Tyskerne havde afbrudt Strømmen Fredag Aften, var Sporvejsfolkene afskaaret fra at køre ud Lørdag Morgen, hvad de ellers havde givet


170

Tilsagn om. De kunde saaledes tidligst begynde at køre Mandag Morgen, hvilket delvis ogsaa skete, men med de tilsvarende Kalamiteter som tidligere. Hen paa Formiddagen var Gaderne atter tomme for Sporvogne. Ved 11-Tiden blev Borgmester H. P. Sørensen ringet op af Major Schierholt, som indledede Samtalen med at sige: "Undskyld Hr. Borgmester, er det sandt, hvad man siger, at det er Dem og Sporvejsledelsen, som har givet Ordre til at standse Sporvognskørslen? Vi maa se at komme i Gang igen, ellers kan det blive nødvendigt at arrestere Dem, Fagforeningsformanden eller hvem, der kan have Ansvaret. Ved De iøvrigt, hvor Fagforeningsformanden er at træffe?" Det vidste Borgmesteren ikke, men han lovede at forhandle med Fagforeningen og Sporvejsledelsen ud fra den Forudsætning, at Driften maatte genoptages hurtigt. Majoren sluttede Samtalen med et: "Danke sehr, danke sehr, Hr. Bürgermeister". Hr. H. P. Sørensen gav herefter Ordre til Sporvejene om at gaa i Gang i Løbet af en Time med dansk politivagt paa Vognene. Hvis Ordren ikke blev efterfulgt, vilde dette kunne medføre de for Tjenestemænd kendte Konsekvenser. Denne Ordre udstedtes, efter at Borgmesteren havde forhandlet bl. a. med Fagforeningens Viceformand. (Formanden kom tilstede senere paa Eftermiddagen). Det viste sig, at Sporvognene kunde gennemføre Kørslen, uden at der skete Forulempninger. Allerede den næste Dag kunde Politiledsagelsen trækkes tilbage, og Livet gik atter nogenlunde normalt for Sporvejene. Inden vi forlader Sporvejene bør en lille Episode ved Valby Remise Mandag Morgen nævnes. Borgmesteren var taget derud tidligt om Morgenen for at medvirke til at faa Vognene i Drift. I Remisen holdt han en kort Tale til Sporvejsfolkene og lovede at staa paa Forperronen i den første Vogn, som kørte ud. Vognen startede, men kom ikke ret langt, før Ruderne blev knust. Personalet og Borgmesteren maatte hurtigst muligt søge tilbage til Remisen, hvor de blev modtaget med Hurraraab. Under Retræten blev der raabt "Skruebrækkere" efter dem.

 

Torvevæsenet, Begravelsesvæsenet m. m.:

Efter at Tyskerne om Lørdagen havde gjort Skridt til at afbryde Forbindelsen til og fra Byen, besluttede man at redde, hvad reddes kunde fra Kødbyen. Banepersonalet havde indstillet Arbejdet om Morgenen, Fredag, saa Vognene kunde ikke blive lossede. Der stod 29 Vogne med Kød, deraf 20 et godt Stykke Vej fra Aflæsningsstedet. Planen om at holde Kødet friskt ved at oversprøjte Pressenningerne med Vand nu og da maatte opgives. I Kødbyens Kølehal hang ca. 1500 Svin, Okser og Kalve, som man mente kunde holde sig nogle Dage, uanset at Strømmen var afbrudt. Om Søndagen lagde Værnemagten Beslag paa 9 Kødvogne, hvis Indhold blev hængt ind i Slagtehusets Forkølerum. Kødbyens Arbejdere mødte Mandag Morgen, men bestemte sig for at gaa hjem igen.


171

Det lykkedes dog efter Henstilling fra Magistratsafdelingen at skaffe Folk til at flytte en Del af Kødet og Flæsket bort fra Kødbyen. Saaledes fik man 150 Svin ud til Folkekøkkenerne, en Del til Gl. Kloster o. s. v. I dette Arbejde havde man en værdifuld Støtte af Politiets Udrykningsvogne. Det lykkedes ogsaa at faa de ca. 20 tilbageværende Kødvogne tømte og Kødet bragt i Sikkerhed, en Del maatte kasseres.

Grønttorvet var om Mandagen kun besøgt af en Snes Vogne. Adskillige flere forsøgte at komme ind, uden at dette lykkedes, andre blev rekvireret undervejs. Først om Tirsdagen begyndte Tilførslerne igen at antage normale Former.

Begravelsesvæsenet var ogsaa holdt op at fungere. Om Mandagen holdt Raadmand Kolbjørn Møde med Folkene paa Vestre Kirkegaard. De lovede at gaa i Arbejde mod, at Kommunen forpligtede sig til at sikre deres Familie økonomisk, dersom de blev udsat for Overlast. En Forudsætning var det ogsaa, at der straks skaffedes dem Mad. Raadmanden sørgede for, at der blev sendt en stor Ost derud samt 100 Pakker Knækbrød og Marmelade, saa Folkene kunde spise sig mætte inden de begyndte Arbejdet.

Blandt de spredte Begivenheder Raadmand Kolbjørn beretter er følgende Episode fra Soldenfeldts Stiftelse paa Sortedamsdosseringen [i.e. Sortedam Dossering] 85: Kl. 1,15 Lørdag Morgen søgte en Patrulje at trænge ind paa Stiftelsen, men da der ikke blev lukket op, sprængte man Porten med en Haandgranat. En Del af Beboerne blev vækkede eller rettere beordret ud, men da Patruljens Medlemmer opdagede, at der kun boede gamle Damer i Ejendommen, trak de sig tilbage efter at have skudt i Gaarden. I Stedet for kommanderede man Folk ud fra Ejendommene overfor i Ryesgade og tvang dem til at rydde Barrikader, de fleste kun iført Nattøj.

I Kommunebibliotekerne, Griffenfeldtsgade 11 og Vibevej 52, er der gaaet Skud gennem Ruderne.

Af Skolerne blev 16 brugt til Fordelingen af Fødevarer til Befolkningen og et Par tjente som Kaserne for Politi. I den Classenske Legatskole, Vester Voldgade, var saaledes indkvarteret 300 Betjente, som var kaldt ind fra Provinsen.

 

Folkebespisningsordningen:

I de Dage, Generalstrejken varede, blev der med faa Timers Mellemrum holdt Møder mellem de Magistratsmedlemmer og Borgerrepræsentanter, som var i Kontakt med Raadhuset. Under et af de første Møder, om Lørdagen (den 1. Juli) henstillede Overborgmesteren, at Nødberedskabet blev sat i Gang under Hensyn til, at Sulten allerede var trængt ind i mangfoldige Hjem. Det var imidlertid ikke muligt at gennemføre en egentlig Folkebespisning, før Værkerne kom i Gang. Man søgte Forbindelse med forskellige Fabrikker, men Lederne viste sig at være bort-


172

rejst. Folkekøkkenernes eget Personale strejkede. Det Beredskab, Folkekøkkenerne laa med til Brug for en eventuel Folkebespisning, var ca. 90.000 kg Svinekød i Daaser. Hver Daase indeholdt 850 Gram Kød, hvis Indkøbspris var 3 Kr. 96 øre. Man skønnede, at 100 Gram dagligt vilde være tilstrækkeligt til en Person, forudsat, at der fandtes Kartofler og Brød i Hjemmene. En Daase skulde saaledes kunne strække til 8 Madportioner. - Man enedes om at søge Hjælp til Uddelingen fra Danske Kvinders Beredskab. Landsforeningens Formand, der bor i Rungsted, kunde man ikke komme i Forbindelse med. Københavns-Kredsens Formand var paa Ferie. Økonoma Frk. A. Eriksen, Kommunehospitalet, som selv havde Hænderne fulde, kunde meddele, at Kredsformanden havde givet Kommandoen til Fru Carstensen, som imidlertid var rejst til Køge med Børnene efter at have givet Kommandoen videre til Frk. Kjer, Pension Sastrup. Frk. K. blev ringet op, men turde ikke gaa ud, fordi der blev skudt i Gaderne; iøvrigt havde hun heller ikke Nøglen til Kontoret, som var lukket. Det lykkedes imidlertid gennem Udrykningsholdets Leder at faa indkaldt 80 Medlemmer af D. K. B. til Konservesfordelingen den følgende Dag. De paagældende Damer udførte absolut et godt Stykke Arbejde. Selve Uddelingen foregik fra 16 Skoler og fra Folkekøkkenernes Afdelinger. Politiet regulerede Tilstrømningen ved Udleveringsstederne, hvor der snart samlede sig store Køer til Trods for, at Uddelingen ikke var bekendtgjort i Forvejen. Af det samlede Beredskab uddeltes 48.000 Daaser (de solgtes til en Pris af 4 Kr. pr. Daase). Man havde frygtet, Tyskerne vilde skabe visse Vanskeligheder, hvilket ogsaa skete nogle Steder. Mandag Morgen mødte igen en Del Mennesker og spurgte, om Udleveringen fortsattes, men man fandt det rigtigst at se Tiden an. Restbeholdningen - 42.000 Daaser - er endnu i Behold.

 

Vareforsyningen:

Mandag (den 3. Juli) forhandledes med Repræsentanter for Hovedstadens Brugsforening om en Varefordeling gennem Brugsforeningernes Organisation (Kolonialforretningerne). Man havde i første Omgang til Raadighed 100.000 kg Havregryn, 50.000 kg Hvedemel, 10.000 kg Byggryn, 10.000 kg Sukker, 2-300.000 kg Ost, 100.000 kg Smør, Knækbrød, Kartofler og Kaffeerstatning. Hvis det blev nødvendigt, skulde Varerne sælges i den følgende Tid (6-8 Dage). Baade Medlemmer af Brugsforeningerne og Ikke-Medlemmer skulde have Adgang til at købe. Hele Overskudet skulde gaa til et velgørende Formaal. Ordningen kom imidlertid ikke til at virke, da Arbejdet blev genoptaget den følgende Dag, og Butikkerne kunde aabnes overalt.

Fra Raadhuset blev Folkebespisningen og Varefordelingsordningen ledet af Borgmester Julius Hansen med Bistand af Raadmand Kolbjørn,


173

Borgerrepræsentant, Fru Edel Saunte, Direktør Gjersing (Kartoffelcentralen), Dyrlæge Seidel m. fl.

 

Mælketilførslen:

Den 30. Juni var der stadig Forbindelse mellem Formanden for Storkøbenhavns Mejerier, Direktør Georg Pedersen, som holdt Borgmester Julius Hansen á jour. Endnu samme Aften kom et Mælketog ind til Frederiksberg Station fra Roskilde. Mælken gik til de større Mejerier, som paatog sig Fordelingen.

Om Mælkesituationen i de følgende Dage giver Hr. Julius Hansen følgende detaillerede Redegørelse:

"Den 1. Juli kørtes Mælk til Hospitaler, Stiftelser og Børnehjem, men ikke til Butikkerne. Mejeriernes Detailvogne kørte heller ikke. Der solgtes imidlertid Mælk fra en Del af Mejerierne: Enigheden, Solbjerg, Trifolium, Aashøj og Lyshøj. Det rygtedes hurtigt i Byen, og der skabtes lange Køer af Købere, men ingen blev afvist. Samme Dag etableredes ved Mejeriernes Bistand Udlevering af Mælk til Familier med Spædbørn. Denne Mælk solgtes fra Bispebjerg Hospital, Kommunehospitalet, Sundby Hospital og Frederiksberg Hospital. Politiets Højttalervogne kørte rundt i Byen og kundgjorde dette. Paa nogle af Mejerierne solgtes ogsaa Mælk til Spædbørn.

Søndag den 2. Juli fortsattes Salget af Mælk fra Mejerierne. Ved et Møde paa et af Mejerierne Søndag Formiddag oplyste Solbjergs Direktør, at Værnemagten havde forlangt at faa Mælk og havde afgivet følgende Erklæring:

 

"Der deutsche Wehrmacht überlassen A/S Det danske Mælke-Kompagni die Milchtransport der mit Auto zu Kopenhagen ankommen, dagegen A/S Det danske Mælke-Kompagni täglich 500 Liter Süssmilch zu dem Wermacht liefern.

Die Milch wird von Wehrmacht auf dem Molkerei abgeholt. Ausserdem werden 200 Liter Süssmilch zum Lazarettschiff Berlin, Langelinie, geliefert.

Die Milch wird bezahIt mit dem officiellen Preis bar.

Kopenhagen, den 2. Juli 1944.
sign. Zøger
Stabszahlmeister."

 

Ved Mælketransporten ad Landevejen anvendtes denne gebrokne Erklæring, som bidrog til at aabne Spærringen for Vognene.

Søndag Eftermiddag blev saa mange Arbejdertillidsmænd, som det var muligt at faa Forbindelse med, indbudt til et Møde paa Raadhuset, hvor Repræsentanter fra Mejerierne var til Stede, og hvor jeg redegjorde for Situationen og henstillede indtrængende til Tillidsmændene at søge


174

Forbindelse med de ikke mødte Tillidsmænd og i Fællesskab at søge at formaa Arbejdere af de forskellige Kategorier til at møde Mandag Morgen for at udkøre Mælken. De mødte Tillidsmænd gjorde Rede for de Vanskeligheder, Kuskene havde haft de foregaaende Dage, hvor de havde været udsat for saarende Tilraab og for Risiko for Overlast. Tillidsmændene gav Løfte om at søge at formaa deres Kolleger til at møde paa Mejerierne Mandag Morgen for at behandle de indkomne Mælkemængder, men turde dog ikke give Løfte om, at Vognene kunde køre ud, med mindre Arbejdet optoges i Almindelighed i Byen; imidlertid vilde Mandagen forløbe med Mælkebehandlingen, saaledes at Udkørsel i større Stil først kunde forventes at finde Sted Tirsdag Morgen. Hospitalskørselen paatog man sig imidlertid at sikre saa vel som Kørsel af Mælk til Spædbørn til Salg fra de fire Hospitaler.

Søndag Aften telefoneredes fra Raadhuset til et betydeligt Antal Mejerier paa Sjælland og Vognmænd, og der blev truffet Aftale om Leverance af Mælk i saa stor Mængde som muligt.

Afdelingschef i Handelsministeriet Skat-Rørdam telefonerede til mig Søndag og gav Tilsagn om al nødvendig Bistand, hvis vi havde Brug for Ministeriets Hjælp for at faa Mælk og Madvarer frem. Afdelingschefen, der opholdt sig i Lyngby, mente at være i Stand til at skaffe en Del Mælk fra nordsjællandske Gaarde, i hvert Fald til smaa Børn. Han oplyste, at der fandtes en Del Kødkonserves tilhørende Baconudvalget, som det sikkert var muligt at faa overladt.

Mandag den 3. Juli, hvor Arbejdet var ventet optaget, var Arbejderne ogsaa mødt paa Mejerierne, men da Sporvognene ikke var kommet i Gang, og der stadig frygtedes Vanskeligheder for Vognene, vilde Kuskene ikke køre med Mælk til de almindelige Forbrugere. Arbejderne holdt Møde fra Kl. 10 1/2 og erklærede sig senere villige til at begynde Arbejdet igen, hvis Byens Liv havde taget mere normale Former. Direktør Georg Pedersen oplyste, at der nu ikke var meget Mælk tilbage, og i en Radioudsendelse Kl. 9 meddeltes det, at der kun fandtes Mælk til Hospitaler og Børnehjem. Transportspandene var imidlertid ikke kommet Leverandørerne i Hænde, saa ogsaa dette maatte ventes at udskyde større Leverancer endnu i nogen Tid. Ved Middagstid viste det sig imidlertid, at der kom en Del Mælk ind med Biler.

Om Eftermiddagen fik jeg telefonisk Opfordring fra De samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg, der holdt Møde paa Rigsdagen, til at søge Mælkevognene kørt ud Tirsdag Morgen, selvom det maatte forventes, at Mælkemængden var ringe. Jeg havde kort efter en Forhandling med en Repræsentant fra Mælkeriarbejdernes Fagforening, Vilh. Christensen, som paatog sig at sammenkalde saa mange som muligt af Tillidsmændene og Repræsentanter fra de forskellige Grupper af Arbejdere. Senere indløb Besked om, at Arbejderne vilde møde Tirsdag Mor-


175

gen. Umiddelbart derefter havde jeg et Møde med Formanden for de tre Detailhandlerforeninger, som jeg opfordrede til at medvirke til, at Mælkebutikkerne aabnedes Tirsdag Morgen.

Henvendelsen til Vilh. Christensen resulterede i, at der Mandag Aften blev optaget Fællesforhandlinger mellem Mælkeriarbejdernes Tillidsmænd paa den ene Side og Repræsentanter for Foreningen af Storkøbenhavns Mejerier paa den anden, som sluttede Mandag Kl. ca. 21 med det Resultat, at Tillidsmændene Tirsdag Morgen umiddelbart efter Spærretidens Ophør overfor Fagorganisationernes Medlemmer vilde gaa ind for Arbejdets Genoptagelse, og samme Aften udsendtes følgende gennem Pressens Radioavis ordinære Udsendelse Kl. 21,45:

 

Fra Mælkeriarbejdernes Tillidsmænd:

Paa Grund af en indtrængende Henstilling fra ledende Mænd fra faglige og politiske Institutioners Sider, vedtager Fællestillidsmændene for Trifoliuum, Enigheden, Solbjerg og Engrosmejerierne at genoptage Udkørselen af Mælk Tirsdag Morgen den 4. Juli, saa at de københavnske Mejeriarbejdere derved gør deres Indsats for, at Byens Befolkning atter kan blive forsynet med Mælk, i Særdeleshed diegivende Mødre og Smaabørn.

 
sign. Wilh. Christensen
Fællestillidsmand
Solbjerg

 

sign. Harald Nielsen
Trifolium
sign. Jens Larsen
Fællestillidsmand
Engrosmejerierne

 

sign. Frederik Larsen
Enigheden

 

Fra Foreningen af Storkøbenhavns Mejerier:

I Tilslutning til denne Erklæring oplyser Foreningen af Storkøbenhavns Mejerier, at de særlige Udleveringer af Mælk paa Mælkeforsyningerne og Hospitalerne ophæves, hvorfor Publikum fra og med Tirsdag Morgen henvises til deres sædvanlige Leverandører, der vil fordele det Kvantum Mælk, det under Hensyn til de stærkt begrænsede Tilførsler lader sig gøre at stille til Raadighed for Forhandlerne, bedst muligt og fortrinsvis til diegivende Mødre og Spædbørn.

 
sign. Georg Pedersen sign. S. Abrahamsen
sign. S. Møller Sørensen

 

og som Resultat af Borgmesterens Forhandlinger:

 

Fra Detailhandlerorganisationerne:

I Tilslutning til forannævnte Erklæringer henstiller Organisationerne for de storkøbenhavnske Mælkedetailhandlere, Københavns Mejeriforening, Københavns Detailmejerier, og Smør- og Margarinehandlerforeningen til sine Medlemmer i Morgen Tirsdag at aabne Butikkerne til


176

sædvanlig Tid og holde dem aabne hele Dagen ogsaa i Middagsstunden, saaledes at Leverandørmejeriernes kørende Materiel, der nu belastes til yderste Evne, kan blive ekspederet hurtigst muligt.

 

Schalburgfolk beslaglagde Mælk.

I Løbet af Mandagen havde nogle Schalburgfolk paa Lyngbyvejen standset Vognmand Peter Nielsen, Gentofte, som kom med 2.567 kg Mælk fra direkte Leverandører i Nordsjælland til Mejeriet Granly. Af dette Kvantum blev forlangt udleveret 10 Spande Mælk, ligesom det blev forlangt, at Restkvantummet skulde afleveres til det paa Lyngbyvej beliggende Hellerup Mejeri. Den af Schalburgfolkene beslaglagte Mælk blev afregnet med almindelig Pris til Hellerup Mejeri, der senere afregnede det fulde Kvantum til Granly Mejeri.

De Mælkebiler, som Tyskerne havde givet fri Passage til Byen i Løbet af Søndagen og Mandagen, nægtedes Udkørselstilladelse Mandag Eftermiddag. Det lykkedes at faa Vognene igennem efter længere Ventetid, ved at der fra Foreningen af Storkøbenhavns Mejerier til hver enkelt af de paa Udfaldsvejene holdende Lastbiler med tomme Spande blev udstedt en saalydende Erklæring:

 

"Es wird hiermit bescheinigt, dass

Fuhrunternehmer
Chauffeur
mit dem Lastkraftwagen, Polizei Nr. .........
Milch und/oder Butter von .........
an die Molkerei

befordert. Es wird ausserdem bescheinigt, dass die betreffende Lieferungen zwecks Versorgung der kopenhagenen Hospitalen und Zartkinderheim u. a. angewendet werden, weshalb der Lastkraftwagen laut vereinbahrungen zwischen der betreffenden deutschen und dänischen Behorden ist berechtigt die obengenannten Transporte vorzunehmen."

 

Da man først Mandag Aften havde Vished for, at Tillidsmændene Tirsdag Morgen vilde gaa ind for normal Udkørsel af saavel Engros­ som Detailvogne, blev der ikke lige levnet Tid til Opgørelse af de enkelte Virksomheders Beholdninger, og Udkørselen Tirsdag Morgen kunde derfor kun blive med højst forskellige Kvantiteter, som varierede fra 35 til ca. 50 pCt. af Forbruget før Arbejdsnedlæggelsen.

Saavel under som efter Arbejdsstandsningen blev imidlertid samtlige Hospitaler, Børnehjem, Klinikikker etc. fuldtud betjente.

Allerede om Onsdagen kunde Udleveringerne til Butikker og Detailvogne forøges noget, men da de tomme Spandes Tilbagesendelse var kommet ud af normal Rotation, var det endnu en Gang nødvendigt gennem Radioen at gøre Forbrugerne opmærksomme paa, at der vilde hen-


177

gaa et Par Dage, før Mælkeleverancerne kom ind i normal Gænge, og en normal Efterspørgsel kunde dækkes."

 

Hospitalsvæsenet:

For Hospitalsvæsenet kom Dagene til at forme sig som en meget realistisk Generalprøve paa, hvad man kan vente under Luftværnsforhold. Hospitalsvæsenet fulgte til de mindste Enkeltheder de udarbejdede Luftværnsplaner. Iøvrigt vilde man overhovedet næppe kunne have klaret alle de mange Opgaver, der væltede ind over Hospitalerne, uden ved Hjælp af den ved Luftværnsplanerne skabte Organisation. Trods de Mangler, der endnu er til Stede med Hensyn til at gøre Hospitalerne selvforsynende i teknisk Henseende, er der dog tilvejebragt mange Hjælpemidler med Henblik paa Katastrofesituationer, og fremfor alt vidste man overalt straks, hvorledes man skulde gribe Sagerne an til Løsning af de utallige Spørgsmaal, der dukkede op. Patienterne: I Løbet af Ugen fra Mandag den 26. Juni, da Spærretiden indførtes, til Mandag den 3. Juli, da der atter blev Ro, indbragtes til Hospitalerne i Storkøbenhavn samt til Retsmedicinsk Institut 697 Patienter, hvoraf 97 var dræbt eller døde senere.

Det var fortrinsvis Kommunehospitalet, Rigshospitalet, Sundby Hospital, Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, der fik Patienter indbragt i større Antal. I det hele taget kunde Hospitalsvæsenet have ønsket en bedre Fordeling af Patienterne. I en Katastrofesituation bør Patienterne fordeles til alle de Hospitaler, der er i Stand til at modtage kirurgiske Patienter. Københavns Amtssygehus fik saaledes kun ganske faa Patienter, og om Lørdagen indbragtes i Løbet af 1 Time 67 Patienter til Sundby Hospital, medens det nærliggende Sct. Elisabeths Hospital ingen fik. Spørgsmaalet om Fordeling af Patienterne paa flere Hospitaler tager i første Række Sigte paa at sikre alle de tilskadekomne den fornødne Behandling saa hurtigt som muligt. Derimod tænkes der mindre paa Sengepladserne, idet alle de større Hospitaler ved Udskrivning eller ved Opstilling af Ekstrasenge i Reglen omgaaende vil kunne fremskaffe et betydeligt Antal Sengepladser. Ogsaa ved denne Lejlighed havde man trods de mange Indlæggelser rigelig Plads paa Hospitalerne, fordi man straks ved Generalstrejkens Begyndelse udskrev praktisk talt alle de Patienter, som man alligevel vilde have udskrevet Løbet af de nærmeste Dage. Den 30. Juni og 1. Juli blev saaledes udskrevet ialt 1329 Patienter fra de modtagende Hospitaler, og samtidig overflyttedes fra Københavns Kommunes Hospitaler 38 Patienter til Nørre Hospital og De Gamles By.

Behandlingen af de ofte svært læderede Patienter forløb tilfredsstillende, ikke mindst i Betragtning af de Vanskeligheder, der forvoldtes ved de tekniske Forsyningers Svigten, og som bevirkede, at rent Vand


178

ikke kunde fremskaffes i saa store Mængder som til daglig, og at der ikke kunde røntgenfotograferes, hverken med de store Apparater eller med de transportable Apparater.

Blodtransfusionstjenesten blev straks etableret. Man indkaldte de Donorer, som i Forvejen var tilknyttet Hospitalerne, foretog straks Blodtapning og fyldte det Blod, som fremskaffedes, paa Flasker, der opbevaredes i Køleskabe.

 

De tekniske Forsyninger: Afbrydelsen af de tekniske Forsyninger gav som allerede nævnt Anledning til mange Vanskeligheder for Hospitalerne. Blandt de Hospitaler, der ikke har eget Kedelanlæg, var Kommunehospitalet og Rudolph Berghs Hospital saa heldige fortsat at faa Damp fra Varmeværkerne, medens dette f. Eks. ikke var Tilfældet paa Blegdamshospitalet, hvor der blev etableret Nødkogning i Funktionærboligernes Vaskekedler.

Gas havde saa at sige alle Hospitalerne i hele Perioden, om end Trykket paa Gassen var betydelig svagere end normalt. Af Storkøbenhavns Hospitaler har kun Bispebjerg Hospital og Amtssygehuset i Gentofte eget Elektricitetsanlæg. Alle de øvrige Hospitaler maatte klare sig med deres meget nødtørftige Akkumulatorbatterier eller helt undvære Elektriciteten. Dette betød, at Belysningen svigtede, Elevatorerne gik i Staa, Røntgenapparater kunde ikke anvendes og ligeledes ej heller de elektriske Køkkenmaskiner og andre Maskiner. Kommunehospitalet kunde med sit Akkumulatorbatteri klare Belysningen paa Operationsstuerne og i Hospitalsoverledelsens Kommandostation, men maatte iøvrigt ty til Spritlamper, Stearinlys og anden Nødbelysning. Elevatorernes Standsning betød, at ikke blot de mange saarede og øvrige indbragte Patienter, men ogsaa mange tunge Varer m. m. - f. Eks. Iltflasker - maatte bæres op ad Trapperne, hvad der betød en stor Belastning for personalet.

Vandboring findes kun paa Rigshospitalet, Finsensinstitutet og paa Amtssygehuset, men ikke paa noget af Københavns Kommunes Hospitaler, som alle kun har en relativ mindre Beholder, der vel for nogle Dage kan forsyne Hospitalet med Drikkevand, men slet ikke kan levere noget som helst af de Vandmængder, der paa et Hospital benyttes til Rensning, Rengøring eller Udskylning af W. C.er Paa Kommunehospitalet pumpede man ved Hjælp af den Motorsprøjte, der er beregnet til Brandslukning, Vand fra Søerne ind i Badekarrene i Mandsbadet. Herfra hentede den til denne Opgave udpegede Del af Personalet Vand i Spande og bragte det, rundt paa Afdelingerne til Opvask m. m. samt til Udskylning een Gang om Dagen af W. C. Kummerne. Paa andre Hospitaler klarede man sig meget nødtørftigt ved Anvendelse af nogle Vandvogne, som med stor Imødekommenhed blev stillet til Raadighed af Stadsingeniørens Direktorat. Paa Sundby Hospital lod man Vandvognene køre til Stranden


179

efter Saltvand, der benyttedes baade til Udskylning af W. C.er og til Paafyldning af Kedlerne i Maskinhuset. For Bispebjerg Hospital, der foruden at have eget Kedelanlæg, besørger Vasken for Kommunens forskellige Hospitaler, kunde Manglen paa Vand let være blevet katastrofal. I det hele taget var Manglen paa Vand det, der i allerstærkeste Grad generede Hospitalerne. De mange hygiejniske og sanitære Foranstaltninger, der betragtedes som uomgængeligt nødvendige paa ethvert moderne Hospital, blev med eet Slag sat ud af Kraft. Man følte sig derfor paa dette Omraade nærmest sat tilbage til middelalderlig Hospitalsdrift og mindedes Pesthusene og de gamle Stiftelser, hvor Hygiejne ofte var et ukendt Begreb, og Smittespredning indenfor Hospitalerne derfor hyppigt forekom.

 

Vareforsyningerne: De forskellige Hospitaler var paa det Tidspunkt, da Generalstrejken indtraadte, meget forskelligt forsynet med Levnedsmidler og andre Varer, men uanset dette var der for alle Hospitalerne adskillige Varer, som savnedes. Der iværksattes derfor fra Hospitalsoverledelsens Kommandostation en centraliseret Forsyning af alle de Hospitaler, der ikke selv var i Stand til at skaffe sig det nødvendige. Saaledes skaffedes Brød, Smør, Is og mange andre af de daglige Forsyninger. Disse Varer transporteredes paa de Vogne, der var stillet til Raadighed for Hospitalsoverledelsen, medens det lykkedes f. Eks. Kartoffelleverandøren at komme rundt med egen Vogn, saaledes at han selv kunde holde Hospitalerne forsynet efter Anvisning fra Centralkontoret.

Da de store Mælkeforsyninger laa indenfor Afspærringen og havde egne Køleanlæg - tildels uafhængige af Strømtilførsel udefra - var Hospitalernes Forsyning med Mælk lige saa vel som Spædbørnenes sikret nogle Dage. Søndag Formiddag fik Hospitalsvæsenet Anmodning om at yde Assistance ved Uddelingen af Mælk til Hjem med Smaabørn. Det ordnedes derfor straks saaledes, at Familier med Børn under 4 Aar fra Søndag Kl. 12 kunde købe Mælk paa Kommunehospitalet, Sundby Hospital og Bispebjerg Hospital, hvilket bekendtgjordes rundt omkring i Gaderne ved Hjælp af Politiets Højttalervogne. Som Bevis for Berettigelse til Mælkekøb skulde medbringes Børnenes Daabsattester. Salget fortsatte om Mandagen fra Kl. 9, og paa disse 2 Dage blev der fra de 3 nævnte Hospitaler solgt ialt 28.000 l Mælk. Paa Kommunehospitalet paatog en af Overlægerne sig Tilsynet med Mælkesalget, der iøvrigt paa alle Hospitalerne forløb gnidningsløst paa Grund af Befolkningens Forstaaelse og udmærkede Holdning trods lang Ventetid.

Undertiden blev det nødvendigt overfor Folk, der i særlig Grad savnede Mad, at se bort fra de strenge Aldersbestemmelser, og paa samme Vis blev der ogsaa fra adskillige Hospitalskøkkener udleveret lidt Brød og Smør til Personer - ofte gamle -, der ikke havde faaet Mad i flere Dage.


180

Transportmateriel: Foruden de Vogne, Hospitalerne i Forvejen raadede over, var der af Hospitalsoverledelsen truffet Aftale med Solbjerg Mejeri om, at der derfra i Luftværnskatastrofer skulde stilles et Antal Lastvogne til Raadighed for Hospitalstjenesten - senere er en tilsvarende Aftale truffet med Mælkeriet Enigheden - . Der sendtes derfor Bud til Direktøren for Solbjerg med Forespørgsel, om man ogsaa i denne Situation vilde stille Vogne til Disposition, naar der blev draget Omsorg for, at disse blev tydeligt afmærket som kørende for Hospitalerne. Svaret var imødekommende, og der stillede omgaaende 5 Lastautomobiler, som i 4 Dage havde fuldt op at gøre med at køre Varer til Hospitalerne.

Fra Stadsingeniørens Direktorat stilledes foruden de nævnte Vandvogne nogle Personautomobiler til Disposition, ligesom paa Kommunehospitalet et Par af Reservelægerne beredvilligt stillede deres Vogne til Raadighed. Disse Vogne anvendtes til mindre Varetransporter, til Afhentning og Hjemkørsel af Bloddonorer, Hjemkørsel af lettere tilskadekomne efter endt Behandling o. s. v.

2 Motorcykler, som Hospitalsoverledelsen i Henhold til Luftværnsplanerne havde lejet 3 Dage før Generalstrejken, blev benyttet til Ordonnanstjeneste af forskellig Art, og de stod næppe stille i de Dage, Vanskelighederne stod paa.

Endelig har Hospitalstjenesten Aftale med Københavns Sporveje om, at alle Sporvejenes Omnibusser under Luftværnskatastrofer skal kunne benyttes af Hospitalerne til Evakuering eller Hjemkørsel af Patienter. 2 af disse Vogne rekvireredes, den ene indrettet til liggende Patienter, den anden til siddende Patienter. Den sidste blev benyttet 2 Dage til Hjemkørsel af Patienter.

Alle de benyttede Køretøjer bar paaskrift om, at de kørte for Hospitalerne og var forsynet med Sanitetsmærket - den røde Firkant, der staar paa Spidsen - enten som Papskilt eller som Flag, og overalt blev Afmærkningen respekteret, saa Vognene ingen Vanskelighed havde med at passere hverken de danske Folkemængder eller de tyske Soldater. Dog blev der ikke givet Tilladelse til Passage af de særlige Spærrestillinger, der oprettedes i Byens Udkant. Saaledes blev der nægtet Tilladelse til Passage for en Vogn, der en af Dagene skulde transportere en Blok Is fra Kommunehospitalet ud til en meget daarlig Patient paa Skt. Lukasstiftelsen, der laa i Ilttelt. Men efter nogen Forhandling med Vagten, gik denne ind paa, at Isen raktes over Spærrestillingen til de to Mand fra Skt. Lukasstiftelsen, der for alle Tilfældes Skyld var mødt frem.

 

Telefonerne: Medens de almindelige Telefoner som bekendt var afbrudt, saaledes at det ikke engang blev Hospitalernes Personale tilladt at telefonere til det Hospital, hvor de var ansat, raadede Hospitalstjenesten over det som Luftværnsforanstaltning etablerede Telefonsystem med


181

direkte Ledninger ikke blot til Politigaarden og Brandvæsenet, men ogsaa til samtlige Hospitaler i Storkøbenhavn paa nogle faa Undtagelser nær. Dette Telefonsystem var uberørt af den almindelige Telefonlukning, og dette muliggjorde, at man fra Hospitalsoverledelsens Kommandostation til Stadighed havde nøje Føling med alle Hospitalerne og kunde faa Oplysning om, hvilke Forsyninger, der savnedes, hvor mange Patienter, Hospitalerne kunde modtage, og hvormange, der allerede var indbragt etc. Kort sagt dette Telefonsystem muliggjorde Etableringen af en virkelig Centralledelse i disse vanskelige Dage, medens man uden dette havde været afskaaret fra at yde en væsentlig Del af den Assistance, som nu faktisk blev ydet.

 

Personalet: Paa Hospitalerne var der ingen, der strejkede. Alle arbejdede godt, og de, der ikke havde noget at udføre paa deres sædvanlige Arbejdsomraade, stillede sig til Disposition for anden Tjeneste.

Straks Fredag Formiddag blev alle ikke paabegyndte Ferier annulleret.

Lægerne gik godt i Spidsen m. H. t. ikke at spare sig selv. Trods det enerverende Arbejde, Varmen og de mange Vanskeligheder tog de fleste af dem Vagt langt ud over deres sædvanlige Vagtordning. Paa samme Vis gik det for Sygeplejerskerne. Det var naturligt Sygeplejerskerne paa Optagelsesafdelingerne, Operationsstuerne og paa de Kirurgiske Afdelinger, der havde den haardeste Belastning, men ogsaa Sygeplejerskerne paa de øvrige Afdelinger havde dog Vanskeligheder nok at klare. Læger og Sygeplejersker paa de medicinske Afdelinger forestod i stor Udstrækning Blodtapning, af de tilkaldte Donorer.

Ogsaa de øvrige Personalegrupper udførte et stort og dygtigt Arbejde, for manges Vedkommende ofte under farlige Forhold under Transport af Patienter eller af Varer til Hospitalerne. C.B.-Mandskabet, hvis Indsats til daglig eller under Luftværnsøvelser ofte har givet adskillige Lejlighed til letkøbte Bemærkninger, hævdede sig ved denne Lejlighed paa en saa dygtig Maade, at det aftvang Respekt til alle Sider. De tog Vanskelighederne uden at kny og trods den lange Tjeneste, der for manges Vedkommende blev Tale om, var Disciplinen god.

En hel Del af Personalet var afskaaret fra at tage til deres Hjem om Aftenen paa Grund af Spærringerne. Til disse blev der skaffet Sovepladser paa Hospitalerne, ligesom der for mange af Personalegrupperne blev sørget for Bespisning, da de ikke selv var i Stand til at skaffe sig Mad.

Mandag Formiddag, da Situationen tog sig yderst truende ud, anmodede man pr. Radio de frivillige kvindelige Hospitalshjælpere om at henvende sig paa de Hospitaler, hvortil de er knyttet, for at faa nærmere Instruktion. Det var hermed Hensigten, at Hospitalerne skulde lade


182

Hospitalshjælperne træde ind i Arbejdet til Aflastning af Sygeplejerskerne, der efterhaanden trængte til Hvile. Der blev imidlertid ikke Brug for Hjælpen i nævneværdig Grad, da Situationen afspændtes i Løbet af Dagen.

Centralkartoteket for Tilskadekomne: Hospitalsoverledelsens Centralkartotek for tilskadekomne kom ved denne Lejlighed beklageligvis ikke i Anvendelse. Uanset dette modtog man i Hospitalsoverledelsens Kommandostation gennem Politiet og Hospitalerne mange Forespørgsler fra paarørende. Disse Forespørgsler maatte man da udsende til samtlige Hospitaler over det direkte Telefonsystem, hvad der virkede tungt og alt andet end tilfredsstillende og i meget høj Grad belastede Telefonerne, der i Forvejen var stærkt optagne af andre Meldinger.

Døde: En særlig Vanskelighed opstod for Hospitalerne ved den Ophobning af døde, som foranledigedes af, at der ikke blev foretaget Begravelser i disse Dage. Samtidig var Kølemaskinerne i Hospitalernes Ligfryserum sat ud af Virksomhed, hvorfor det flere Steder viste sig nødvendigt at præparere Ligene ved Indsprøjtning med Formalin.

Hele Situationen, som den her er beskrevet, har - siger Hospitalsvæsenet - med stor Tydelighed vist, at ingen af de etablerede Luftværnsforanstaltninger er overflødige, men at de tværtimod bør udbygges bl. a. for yderligere at sikre de tekniske Forsyninger.

 

Brandvæsenet og Ambulancetjenesten:

Et vigtigt Afsnit for sig er Brandvæsenets og Ambulancetjenestens Virksomhed. Det statistiske Materiale om Udrykningerne de enkelte Dage suppleres paa en udmærket Maade af indgaaede Rapporter til Brandchefen. Vi har heri nogle af de bedste Øjenvidneskildringer af, hvorledes Befolkningen reagerede i disse Dage.

Straks efter Spærretidens Indførelse den 26. Juni opstod der Uroligheder, som medførte et forøget Krav til Brandvæsenets Personale og Materiel. Saaledes var der i Døgnet den 26. Juni Kl. 0-24 jalt 115 Ambulanceudrykninger mod normalt 50-60 Udrykninger, og der transporteredes 43 saarede og 4 dræbte i Brandvæsenets Ambulancer. Ligeledes var der i samme Døgn 16 Brandudrykninger (mod normalt 5-6), heraf 5 Udrykninger til Baal paa Gaderne, særlig i Nørrebro-Kvarteret.

I Døgnet 27. Juni KI. 0-24 var der ialt 87 Ambulanceudrykninger og 13 Personer saaret af Skud transporteret til Hospital, medens 4 Personer dræbtes. I sammel Tidsrum var der 15 Brandudrykninger, heraf 8 Ud-


183

rykninger til Baal paa Gaderne paa Amager og i Nørrebro-Kvarteret. En Udrykning til Baal i Nansensgade Kl. 21,42 er særlig bemærkelsesværdig, idet Brandmandskabet her blev forhindret i Slukningsarbejdet paa Grund af Ildkamp i Gaden.

Den 28. Juni Kl. 0-24 var der ialt 82 Udrykninger med Brandvæsenets Ambulancer, og der transporteredes 16 saarede. I samme Døgn var der 29 Brandudrykninger, heraf 16 til Baal og andre mindre Ildpaasættelser samt 6 Udrykninger til falske Alarmeringer fra Brandalarmer.

Den 29. Juni Kl. 0-24 var der ialt 83 Ambulanceudrykninger, og der transporteredes 15 saarede. I samme Døgn var der 11 Brandudrykninger, heraf 8 til Baal paa Gaderne og 1 til Bellahøj, hvor den store Trætribune nedbrændte om Natten. Ilden var formentlig paasat.

Den 30. Juni Kl. 0-24 var der ialt 256 Ambulanceudrykninger, og der transporteredes 9 dræbte og ca. 150 saarede til Hospital. Sidstnævnte Tal er noget usikkert, idet der fra det indsatte C.B.-Mandskab til Ambulancetjenesten ikke i alle Tilfælde blev indgivet fuldstændig Rapport over foretagne Udrykninger.

I Døgnet var der 33 Brandudrykninger, heraf 4 falske Alarmeringer og 20 til Baal og andre Ildspaasættelser.

Blandt sidstnævnte maa anføres Brandene Nørrebrogade 16, "Buldog", Stengade 36-38 og Korsgade 16, der alle var af større Format. Herom senere.

Den 1. Juli Kl. 0-24 var der 245 Ambulanceudrykninger, og der transporteredes 13 dræbte og 140 saarede. Det sidste Tal maa tages med samme Forbehold som det for Døgnet den 30. Juni.

I samme Tidsrum var der 28 Brandudrykninger, heraf 3 falske Alarmeringer, 8 Baal eller Ildspaasættelser. Blandt de øvrige Udrykninger maa anføres 10 til Brændselsoplag, hvor der som Følge af Strømafbrydelsen Fredag Aften og den deraf følgende Hindring for at kunne lempe Brunkul o. l. med Kran opstod Selvantændelse.

En af Brandvæsenets Tjenestemænd, Brandmester Jørgensen, blev om Morgenen. paa Vej hjem fra Tjeneste dræbt ved Skud.

I Døgnet den 2. Juli Kl. 0-24 var der 136 Ambulanceudrykninger, og der transporteredes 20 saarede og 3 dræbte.

I samme Tidsrum var der 16 Brandudrykninger, heraf 7 til Kulpladser (Selvantændelse i Brunkul m. v.), 4 til varmløbne elektriske Motorer, antagelig som Følge af, at den elektriske Strømforsyning blev oprettet om Aftenen, og 1 bestaaende af Udlaan af en gammel Haandkraftsprøjte til De Forenede Eddikebryggerier i Strandgade til Brug ved Oppumpning af Eddike, hvorved Eddike til en Værdi af flere Hundredetusinde


184

Kroner blev reddet. Endvidere udlaantes C.B.-Ambulancevogne til Transport af Mælk og Fødevarer for Socialministeriet og Københavns Folkekøkkener, ligesom der ved de paa Brandstationerne stationerede Vandvogne fra Stadsingeniørens Direktorat afhentedes Drikkevand af de nærmestboende. Endvidere afhentede nærboende Vand fra Brandstationernes Vandbeholdere, der anvendtes ved Øvelser.

Ved de af den tyske Værnemagt foretagne Afspærringer var al Trafik standset; dog lykkedes det i Løbet af Formiddagen at faa 9 Mand af Brandvæsenets Vagtstyrke, som boede udenfor Afspærringen og havde samlet sig paa Gentofte Brandstation, bragt gennem Afspærrngen, hvorefter de fordeltes paa Brandstationerne.

Ved en af de oprettede C.B.-Telefonvagter (Ingrid Jespersens Skole), blev en indkaldt C.B.-pligtig, der endnu var i civil Paaklædning, anholdt af 3 tyske Soldater, fordi han, efter hvad der oplyses, havde stukket Hovedet ud af Vinduet og raabt, at der var svensk Presse Kl. 19,30.

I Døgnet 3. Juli Kl. 0-24 var der 102 Ambulanceudrykninger; blandt disse forekom der dog kun Transport af 10 Personer saaret ved Skud og ingen dræbte. Af Brandudrykninger var der 13, heraf 9 til Kulpladser. Endvidere udlaantes 2 C.B.-Ambulancevogne til Transport af Fødevarer fra Folkekøkkenet i Møllegade til forskellige Aldersrenteboliger. Den fra den 30. Juni gældende Bestemmelse om, at Brandvæsen og Politi skulde have særlig Tilladelse til Udrykning i Spærretiden, bortfaldt Natten til den 4. Juli, saaledes at Brandvæsenet uhindret kunde arbejde paa de brændende Brændselsoplag, dog maatte Brandmandskabet, der arbejdede paa Hovedstadens Kulimport i Sydhavnsgade, inddrages den 4. Juli, da man gentagne Gange var udsat for Beskydning af tyske Vagtposter.

Iøvrigt nægtede Kranførerne paa en Del af Kulpladserne om Mandagen den 3. Juli at optage Arbejdet; en enkelt Kranfører var endda blevet truet paa Livet, om han gik i Arbejde (Hovedstadens Kulimport).

Først om Tirsdagen den 4. Juli, da alt Liv i Hovedstaden atter fik sit normale Præg, optoges Arbejdet paa Kulpladserne, og dermed aftog Brandene, saaledes at Brandvæsenet i Døgnet den 4.-5. Juli kun havde 2 Brande paa Kulpladser.

 

Folkestemningen og Storbrandene.

I en foreløbig Rapport for Vagtdøgnet 30. Juni-1. Juli giver Brandinspektør Jalser bl. a. følgende Skildring af en Udrykning til Dybbølsgade:

"Branden, der meldtes som Husild fra Kælder til Kvist, viste sig at være et Baal paa Gaden, antændt af ituslaaede Møbler. (N.B. Alle Anmodninger om Udrykning til ufarlige Baal blev afslaaet). Ved Ankomsten til Brandstedet peb Folk ad Brandvæsenet og kom med Tilraab som


185

"Skruebrækkere" o. l. Det var haabløst at tænke paa Slukningsarbejde, hvorfor Køretøjerne beordredes hjem, hvad der udløste en voldsom Begejstring hos Folkemængden, der raabte Hurra. Folk løb fra Fortovet hen og slog mig paa Skulderen og raabte: "De er vel nok en Guttermand!" En Mand puttede en Cigar i Haanden paa mig og raabte: "Brandmanden skal have Tobak." Andre stoppede Æsker Cigaretter, Cerutter i Hænderne paa mig, en uundgaaelig Tobakstildeling, der virker særligt overvældende paa en Ikke-Ryger."

- I Rapporten fra Fredag den 30. Juni fortæller Brandinspektør Jalser videre,

at allerede ved Vagtens Overtagelse Kl. 8 var 2 Stationer uden Tender, idet der manglede Mandskab til disse Køretøjer. Man savnede ogsaa enkelte Medlemmer af Mandskabet paa andre Køretøjer. Endnu inden Kl. 8 kunde der ikke etableres Forbindelse med visse Telefoncentraler, hvad der for Brandvæsenet var ensbetydende med, at Anmeldelser pr. Telefon maatte ophøre. Folk fandt dog ret hurtigt ud af at henvende sig direkte paa Brandstationerne eller til Politi- og C.B.-Brandvagter, hvorfra Meldingerne gennem Distriktskommandoerne kunde ekspederes videre til Vagtcentralen. En Brand i nogle store Oplag af Brunkulsbriketter i Frihavnen blev anmeldt mundtligt paa Brandstationen i Østbanegade, og Sabotagen Kl. ca. 9 paa Aluminiumsfabrikken paa Englandsvej blev anmeldt fra en Hjælpebrandvagt ca. 3 Kvarter senere. En af Virksomhedens Bygninger var fuldstændig jævnet med Jorden og alt Træværk slaaet til Pindebrænde, hvori der var 3-4 mindre Antændelser, som Fabriksluftværnet holdt nede med Haandsprøjte og en mindre Motorsprøjte. Det er ganske givet, at disse Slukningsredskaber ved øjeblikkelig Indsats har forskaanet Virksomheden for stor Brandskade.

Kl. ca. 10 begyndte en voldsom Anvendelse af Ambulancerne - en Anvendelse, der vedvarede uformindsket lige til Midnat. Størstedelen af Udrykningerne gjaldt Tilskadekomne eller Dræbte ved Skydning i Gaderne samt Tilfælde af Chok, Overfald o. s. v., hvortil kom en lang Række Sygetransporter. Et Utal af Anmodninger om Hjælp maatte afvises eller udsættes, ligesom Hospitalernes Anmodning om Hjemkørsel af Patienter atter og atter maatte udsættes, da der ikke var tilstrækkeligt med bemandet Materiel. Ud over det normale Materiel bemandedes nogle af de gamle Ambulancer samt 3 Færdselsvogne, og paa Station C anvendtes Tenderholdet snart som Tenderhold snart som Ambulancehold. Mandskabet til disse Køretøjer sammensattes af C.B.-Mandskab fra Station H, yngre Brandinspektører og Ingeniører samt af C.B.-Ambulancemandskab, som hentedes hjemme.

Antallet af Ambulanceudrykninger paa Grund af Uroligheder var i dette Vagtdøgn størst omkring Istedgade, Blaagaardsgade-Kvarteret samt


186

Nørrebrogade fra Søerne til Runddelen. Barrikader i Gaderne opførtes i stigende Tal og vanskelig- eller umuliggjorde Ambulancernes Arbejde. I flere Tilfælde var det heller ikke muligt paa Grund af Skydning at yde Hjælp saa hurtigt, som det kunde ønskes.

Ved Middagstid rettedes Henvendelse fra Politiet til Brandvæsenet om Assistance ved Nedtagning af udenlandske Flag, hvad jeg afslog, dels fordi vi var stærkt belastet paa anden Maade, dels fordi jeg ikke turde risikere Overlast paa Materiellet paa Grund af dette Arbejdes særlige Karakter.

Kl. 15,17 rykkedes ud til Brand i "Buldog". Der havde lige efter Middag været Demonstration paa Nørrebrogade ved "Buldog", og Politiet var ankommet med en Udrykningsvogn for at sprede Mængden, der dannede en Klynge tværs over Gaden og nægtede at spredes, hvorefter Politiet kørte bort.

Efter Plyndring af Varehuset, hvorfra Varer kastedes i Grams paa Gaden, sattes Ild paa. Branden startede formentlig i Stueetagen, hvorfra den fortsatte til 1., 2. og 3. Sal inden Brandvæsenet ankom. Stations F's Køretøjer kom først, langt senere kom Røgtenderen og vagthavende Inspektør, der forsøgte Tilkørsel gennem Blaagaardsgade m. fl. Gader, indtil det ad Kapelvej lykkedes at naa til Nørrebrogade, hvor jeg maatte gaa fra Kapelvej til Brandstedet. Nørrebrogade var totalt spærret af væltede Vogne m. m., hvorpaa der bl. a. var anbragt nogle hængte Dukker.

Paa Brandstedet manglede det ikke paa Opfordringer til at undlade Slukning, og der var endog Folk, der var ligeglade, om hele Kvarteret brændte af. Da jeg - fortæller Brandinspektøren - var forberedt paa, at Byen eventuelt vilde faa flere lignende Hærværksbrande, anstrengte jeg mig fra første Færd paa at anvende mindst muligt Materiel og gav Ordre til kun at udlægge Slanger efter Aftale med mig. Jeg var forberedt paa, at Flyveild og Straalevarme kunde give Antændelse andre Steder i Kvarteret, hvorfor jeg ved Hjælp af Redningsinspektør Ingemann-Petersen, nogle Undergruppeførere, der meldte sig til frivillig Assistance, og Politibetjente sørgede for, at alle Vinduer blev lukkede, at Gardinerne blev taget ned, at der var Vand og Vagt i et stort Antal Lejligheder, ligesom der sattes Observationsposter paa Tagene. Mange af Beboerne i Kvarteret var med faa Ejendele flygtet fra deres Lejligheder, men blev beordret op for at deltage i ovennævnte Foranstaltninger. Det aabne Baal mod Nørrebrogade bekæmpedes med Vand fra Gaden, idet det var umuligt at gøre kraftigere Indsats ved Indtrængen. Dette gjordes derimod i Ejendommen Ravnsborggade 4, der ikke var helt antændt ved Brandvæsenets Ankomst. Det lykkedes at hindre Udbredelse til denne Ejendom og Bagbygningen til Trods for, at disse Bygninger var i Forbindelse med


187

Forbygningen gennem Døre. Røgdykkerne maatte trænge ind fra Redningsstigerne, der dog straks efter skulde bruges andre Steder, hvorfor Tilbagevejen for Røgdykkerne maatte sikres ved Ophængning af Krybestiger med understaaende 9 m-Stige. En særlig hastig Udbredelse fik Ilden i Taget, hvor der efter Folks Udsagn skulde være et stort Lager af Amatørfilm. Under Branden styrtede en hel Etage ned paa een Gang, hvad der et Øjeblik skjulte hele Omraadet i Røg og Støv. Lederen af Stigeholdet fra St. F., Reservebrandmester Petersen blev ramt af to Stikflammer og maatte føres til Rudolph Berghs Hospital, hvor han indlagdes stærkt forbrændt paa Hænder og mindre i Ansigtet.

Kl. 17 meldtes Brand i Konfektionsfabrikken, Stengade 36-38 (Uniformer: Ejer Palsbøl). Det brændte i samtlige Etager og desuden var der et stort Baal paa Gaden udenfor Fabrikken. Ved Ankomsten hertil truede Publikum. Jeg forklarede da Folk, at der var Fare for, at Ilden kunde brede sig videre til Beboelsesejendomme. Det lykkedes at faa Stemningen vendt, og Brandvæsenet fik et Hurra. Folk hjalp til med at fjerne Barrikader, løftede Slanger fra Gaden ind paa Fortovet, saa varsomt som Slanger vist aldrig er behandlet. Desuden hjalp de Brandvæsenet med at slukke Baalet i Gaden.

Om Branden i Baggaardsfabrikken Korsgade 16 skriver Brandinspektøren bl. a., at Branden var voldsom og Folkestemningen her som i Stengade, men ogsaa her lykkedes det at tale sig tilrette med Folk. De øverste Etager brændte væk af Huset, et Træskur i en fra alle Sider utilgængelig Baggaard brændte og gav gode Forplantningsmuligheder til nærliggende Lokaler. Denne Brand var langt den vanskeligste at bekæmpe og langt den farligste, bl. a. fordi Brandstedet ligger tæt ved og indkilet mellem mange Beboelsesejendomme, hvortil der kun over Trapper fører snævre Adgangsveje. Branden blev bekæmpet med B-Rør og Vandkanon, der gjorde fortrinlig Fyldest. Publikum ydede særdeles stor Hjælp i Naboejendommene. Paa et Tidspunkt var det umuligt at faa Folk til Hjælp, da tyske Vagtposter i Kvarteret skød livligt. Jeg maatte saa samle Folk paa Geled inde i Genboejendommens Trappegang. Derfra marcherede vi med mig som Fløjmand tværs over Gaden i Haab om, at der ikke blev skudt paa Brandvæsenet. Iøvrigt blev Slukningsarbejdet ikke vanskeliggjort af Skydning alene, men ogsaa ved Nedstyrtning af Maskiner.

Det paagældende Vagtdøgn havde ca. 40 Brandudrykninger og ca. 250 Ambulancekørsler foruden Transport af Levnedsmidler.

 

Møde med en Patrulje paa Værnedamsvej.

Lederen af en Udrykning til en raseret Forretning, Gammel Kongevej 43, fortæller i en anden Rapport om Mødet med en Patrulje paa Værnedamsvej:


188

"Da vi kørte tilbage ad Værnedamsvej til Vesterbrogade, begyndte en tysk Kommando at aabne Ilden med Maskingeværer, Maskinpistoler og Karabiner (1 20 mm Kanon var paa Stedet); der blev skudt i alle Retninger. En tysk Officer gav Tegn, at vi skulde stoppe og raabte "zurück"; vi kunde imidlertid ikke komme tilbage, da vi havde Paahængssprøjte. Der var et grusomt Spektakel af Skud og Raab. Jeg stod ud paa Trinbrættet og raabte "Feurwehr - Feurwehr", for at vi ikke skulde blive Maal, men Officeren gav Tegn, at vi skulde tilbage. Da nogle tyske Soldater begyndte at nærme sig os krybende og med Vaabnet rettet i den Retning, vi holdt, raabte jeg til Mandskabet om at dække sig, og de trak sig ned i Bunden af Vognen, men pludselig brød Skyderiet ud i stort Omfang, og Kuglerne peb i Luften omkring os, Stumper af Husmuren fløj ned over Vognen. Jeg raabte "sid af og søg Dækning". Mandskabet løb til Opgangene paa begge Sider af Gaden (Nr. 1 og Nr. 2). Jeg blev selv siddende under Paahængssprøjten, til alt Mandskabet var i Dækning, hvorefter jeg for ind i Nr. 1. Da Skydningen ophørte, traadte jeg ud paa Gaden, men maatte skyndsomt trække mig tilbage, da der atter aabnedes Ild, jeg havde først prøvet at stikke en Arm frem, men den var helt gal. Da Skydningen atter ophørte, traadte jeg helt ud paa Gaden og raabte til den tyske Officer "Feurwehr weiterfahren", han raabte "Augenblick", hvorefter han sandsynligvis har givet Ordre til, at vi skulde passere, og raabte til mig "Weiterfahren", hvorefter vi skyndsomst forsvandt ad Vesterbrogade.

Det er mit Indtryk, at den tyske Officer gjorde, hvad han kunde for at skaane os, han holdt hele Tiden Øje med os, medens vi var ved Vognen, jeg var taknemmelig for hans Tilstedeværelse", slutter Brandmanden sin Beretning.

 

Fortegnelse over indbragte dræbte og saarede, som senere er afgaaet ved Døden, under Urolighederne den 26. Juni-3. Juli 1944.

Hospitalerne.

Kommunehospitalet:

Henriksen, Einar, Kedelpasser, Oehlenschlægersgade 73.

Olsen, Aksel Robert, Hauptsturmführer (udnævnt 23. Juni, død 26. Juni), Nykøbing

Bistrup, Niels Johan.

Olsen, Karen Margrethe, Solitudevej 9.

Ravnkilde, Carlo Frederik, Mælkeassistent, Smedetoften 9.

Ladegaard, Ove, Civilingeniør, Lyngbyvej 315 B.

Nielsen, Einar, Brødkusk, Oehlenschlægersgade 64.

Christiansen, Christian, Arbejdsmand, Absalonsgade 44, 2.


189

Scherning, Hans Peter, Chauffør, Teglgaardsvej 9.

Christemen, Grethe, Husassistent, P. Bangsvej 10.

Rasmussen, Karl August, Maskinarbejder, Saxogade 6.

Andersen, Thorvald, Tilskærer, Frederiksvej 10, 2.

Rasmussen, Knud, Konditorlærling, Sundevedsgade 2, St.

Marietto, Guido Armando, Matros, Absalonsgade 40 A.

Olsen, Niels Martin, Hallinsgade 24, St.

Larsen, Kai Arne, C.B.-Brandmand, Bispebjerg Parkallé 56.

Østergaard, Christian, Formand, Eriksgade 18.

Christensen, Robert, C.-B.-pligtig, Enghavevej 250, 2.

Jensen, Asta, Nansensgade 42,

 

Sundby Hospital:

Steffensen, Peter Frederik, Prinsessegade 53.

Hansen, Elly Anna Vilhelmine, Aldersrentenyder, Holmbladsgade 27, V, th.

Nielsen, Vilhelm Ole Bolett, Arbejdsmand, Minorcavej 5.

Jørgensen, Gustav Valdemar, Brandmester, Saltværksvej 153 ?, Kastrup.

Haufer, Gotfred Nordal, Syvens Allé 8.

Christensen, Axel, Glommensgade 21.

Hansen, Charlie, Hveensvej 24.

Asmild, Jørgen, Unterführer.

Knudsen, Ernst, S. af Direktør, Amagerbrogade 3, 1.

Nielsen, Arne, Havnearbejder, Nansensgade 69, St.

Lauritsen, Gurli Tove, Prinsessegade 77.

Hansen, Poul, Smed, Trojavej 4.

Jacobsen, Jacob Jørgen, Havnearbejder, Østrigsgade 26.

Olsen, Svend Peter, Sverrigsgade 4, 1.

Christensen, Kai Ole, Elev paa Arbejdsskolen, Backersvej 107.

Jensen, John Marinus Chr., Klejnsmed, Wildersgade 60, 4.

 

Bispebjerg Hospital:

Jensen, John Hartvig, Bud, Hothers Plads 25.

Dahlerup, Martha Emilie Laursen, Køkkenpige, Nørrebrogade 151 A.

Thomassen, Eric, Guldbergsgade 12, 2.

Voigt-Hansen, Christian Ludvig, Esromgade 6 A, 1.

Munk, Niels, Expedient, Bagerstræde 5, 2.

Christensen, Bruno Hans Villars, Arbejdsmand, Jyllingevej 6, 2.

Salling, Arne, Typograf, Refsnæsgade 1.

Brix-Petersen, Otto, Husumgade 5.

Petersen, Jutta, Lundtoftegade 44.

Olsen, Knud Viggo, Overassistent, Ndr. Fasanvej 37 A.


190

Madsen, Inger M., Marstalsgade 10.

Sørensen, Axel Møller, Marstalsgade 8, 5.

Rilche, Vilhelm, Tomsgaardsvej 83.

 

Rigshospitalet:

Dideriksen, Vagn, Sanger, Skydebanegade 4, 1.

Nielsen, Gurli, Syerske, Dybbølsgade 51.

Skov, Egon, Bryggeriarbejder, Vigerslevvej 142.

Johansen, Hobart, Lærling, Vibekegade 19, St.

Schulsted, Helge, Ejendomshandler, Danasplads 18, 4.

Beck, Niels Peter, Arbejdsmand, Saxogade 82.

Kylling, Ejnar, Bud, P. Skramsgade 19, 1.

Petersen, Anna M. Jensine, Enke efter Cigarmager, Bangertsgade 7, 3.

 

Finseninstituttet:

Bokdal, Edith, g. m. Farveriarbejder, Studsgaardsgade 36.

Nykilde, Hans Christian, Politibetjent, Middelfartsgade 4.

 

Københavns Amts Sygehus:

Augustesen, Kaj Egon, Arbejdsmand, Holtegade 36, Holte.

Kalling, Helmuth, Børstenbinder, Haraldsgade 58.

Christensen, Gurli Iris, Husassistent, Rudersdalsvej 28.

Jensen, Jens Chr., Direktør, Rønnebærvej 43, Holte.

Diderichsen, Kaj Chr., Herreekviperingshandler, Kongevej 44, Holte.

Rasmussen, Johannes, Arbejdsmand, Lyngbyvej 427, Gentofte.

Madsen, Georg, Lærling, Hovedvej 32, Glostrup.

 

Frederiksberg Hospital:

Svanberg, Ib, Grosserer, Smallegade 43, 1.

Wammen, Johna Danielle Jensen, D. a. Jernhandler, Mørk Hansens Vej 22, St.

Tillmann, Jørgen, Kontorassistent, Peter Bangsvej 242, 3.

Hjuler, Svend Aage, Arbejdsmand, Svanevej 24 C.

Jensen, Erik Fruerled, Lærling, Sydhavnsgade 25.

Nielsen, Vald. Egenfeldt, Kaptajn, Carl Plougsvej 8, 4.

 

Militærhospitalet:

Stemann, Claus Harald Louis, Medlem af Org. Todt, Nansensgade 16, 1.

Bissø, Svend Aage, Tjener, Tinggaarden 7, 4.


191

Diakonissestiftelsen:

Madsen, Georg, Lærling, Aavejen 32, Glostrup.

Elmer, Adolf Robert, Bud v. Postvæsenet, Birkegade 23.

 

Sct. Josephs Hospital:

Johanneson, Svend, Jagtvej 109 G.

Hammel Petersen, Jacob, Repræsentant, Admiralgade 21, 1.

 

Sct. Elisabeths Hospital:

Vind, Theodor Marius, Cigarmager, Herberget, Sundholm.

 

Fortegnelse over indbragte døde til Universitetets retsmedicinske Institut i Tiden fra 26. Juni-3. Juli 1944, alle dræbt ved Skudlæsion.

(For at undgaa Gentagelser er her kun medtaget Personer, som ikke i Forvejen er opført under Hospitalerne).

 
IM Nr. 379 Fru Anna Mary Dorthea Hald, Dannebrogsgade 46, f. 25. Oktober 1916 i Hvissinge, død 26. Juni.
IM Nr. 380 Lars Henrik Haarsløv, pens. Overbetjent, Dannebrogsgade 41, f. 13. Marts 1862 i Haarsløv, død 26. Juni.
IM Nr. 388 Else Anna Jørgensen, Ekspeditrice, Wesselsgade 6, f. 28. Juli 1915, død 27. Juni.
IM Nr. 389 Carl Albert Møller, Maskinarbejder, Oehlenschlægersgade 53 B., f. 1. Oktober 1902 i Kbhvn., død 27. Juni.
IM Nr. 390 Alfred Pedersen, Bud, Sundevedsgade 16 A., f. 26. November 1913 i Kbhvn., død 27. Juni.
IM Nr. 391 Johannes Bidstrup Nielsen, Kunstmaler, Roskildevej 261, f. 17. Maj 1902 i Holsteinborg, død 27. Juni.
IM Nr. 394 Dagmar Mathilde Andersen, Frue, Vardegade 21, 62 Aar, f. ?, død 29. Juni.
IM Nr. 398 Jytte Sørensen, ugift, uden Erhverv, Biens Allé 4, f. 11. Oktober 1921, død 29. Juni.
IM Nr. 404 Skaanning, Ejnar, Arbejdsmand, tidl. Bager, Vævergade 10, St. tv., f. 21. April 1898 i Bøvling, død 30. Juni 1944.
IM Nr. 405 Wivian Rupert Hansen, Cyklemekaniker, Korsgade 19, f. 9. Oktober 1914, død 30. Juni 1944.
IM Nr. 406 Tryggve Kristian Madsen, Arbejdsmand, Ryesgade 56, f. 21. Januar 1927 i København, død 30. Juni 1944.
IM Nr. 407 Carl Ejvind Jensen, Køkkenkarl, Helgolandsgade 4, f. 23. Juli 1913, død 30. Juni 1944.

192

 
IM. Nr. 408 Johannes Ewald Kjeldsen, Laboratorieassistent, Fredericiagade 69, f. 22. September 1919 i Esbjerg, død 30. Juni 1944.
IM. Nr. 409 Andreas Reinhold Holm, Skotøjsarbejder, Farumgade 1, f. 7. August 1890 i Malmø, død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 410 Poul Edmund Holmgodt Jensen, Tjener og Bud, Fælledvej 15 B, f. 13. November 1908 i Næstved, død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 412 Jørgen Kjær Jensen, Handelslærling, Vardegade 8 St., f. 8. Januar 1928, død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 413 Carl-Bernh. Hager Jørgensen, Malersvend, Glumsøvej 53, f. 19. Oktober 1921 i Glostrup, død 30. Juni 1944.
IM. Nr. 415 Peer Møller Sørensen, Lædervarearbejder, Marstalsgade 8, f. 4. Februar 1923 i Aarhus, død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 417 Ernst Ludvig Westphal, Konditor, Karlstadsallé [i. e. Karlstads Allé] 1, Brh., f. 5. Maj 1870, død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 418 Erik Woidemann, Bud, Ryesgade 122, f. 10. Juni 1928 i København, død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 419 Anna Maria Olsson, g. m. Smed, Ryesgade 85, f. 18. Januar 1890 i Tyskland, død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 420 Anna Katrine Dorthea Horn, Frue, Thorupsgade 15, f. 3. August 1885 i Hjarup, død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 422 Ejnar Frederik Dardorff Nielsen, Brødkusk, Oehlenschlægersgade 64, f. 3. September 1910 i Kbhvn., død 1. Juli 1944.
IM. Nr. 423 Carl Vilh. Jensen, Kontorassistent, Sjællandsgade 14, f. 30. Maj 1906 i Fakse, død 2. Juli 1944.

 

Endvidere er indbragte:

 
IM. Nr. 400 Ingolf Larsen-Ledet, stud. polit., Oldensti 16, f. 27. December 1919 i København, begik Selvmord d. 29. Juni efter at være blevet anholdt af Gestapo.
IM. Nr. 411 Alfred Bøggild, Grosserer, Sundvej 1, Hellerup, f. 10. Juli 1875 i Ribe, død 1. Juli efter at være paakørt af Bil med tyske Soldater.

[193]